Spørgsmål

Vil uddeling af en forskningspris, jf. § 2 i udkast til Fundats for Fonden være en fradragsberettiget uddeling til almennyttigt formål, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1,?

Svar

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

En fond har på bestyrelsesmøde den 9. december 2009, betinget besluttet at stifte en almen velgørende, ikke-erhvervsdrivende fond, der skal styrke interessen for x-forskningen og dens resultater, stimulere og belønne fremragende x-forskning, og styrke det danske x-forskningsmiljø ved øget samspil med anden europæisk x-forskning.

Fondens navn vil jf. udkast til Fundats for Fonden være "Fonden for x-forskningspris" i det efterfølgende benævnt Fonden.

Fonden vil være skattepligtig efter fondsbeskatningsloven, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Fondens formål, jf. § 2 i Fundatsen er at styrke interessen for x-forskningen og dens resultater, stimulere og belønne fremragende x-forskning, og at stimulere dansk forskning gennem et øget samspil med anden europæisk x-forskning og herigennem at styrke det videnskabelige grundlag for fremskridt vedrørende forebyggelse, diagnostik og behandling af x-sygdomme.

Ifølge Fundatsen skal x-forskning i nærværende fundats forstås som udforskning af alle aspekter af x mv.. Forskningsområdet er således bredt og strækker sig fra basal molekylær, cellebiologisk og fysiologisk forskning til klinisk udforskning af x og x 's sygdomme, herunder forebyggelse, klarlæggelse af sygdomsårsager og sygdomsprocesser, og forbedring af diagnostik og behandling.

Som led i fremme af formålet uddeler Fonden, så vidt muligt hvert eller hvert andet år, en betydelig pris “ X-forskningspris" til en eller flere forskere, der har udmærket sig ved fremragende bidrag til europæisk x-forskning, og som må forventes at være forskningsaktive i mindst 10 år.

Fondsstifteren vil herved indstifte en forskerpris, som er et dansk sidestykke til Nobelprisen. Det bemærkes i denne forbindelse, at prisen er større end Nobelprisen, jf. videre nedenfor og at prisen - på grund af den grundige og objektive proces med udvælgelse af rette modtager og dens deraf følgende anseelse i fagkredse og offentligheden - fuldt ud kan måle sig med Nobelprisen (som dog uddeles på flere fagområder).

Prisen udgør 1 mio. EUR. Fondens bestyrelse kan regulere prisen i takt med prisudviklingen. Det er en personlig pris, der ved hver prisuddeling kan gives til en eller flere fremragende forskere enkeltvis, eller til en gruppe af forskere. Prisen kan deles mellem forskere inden for samme eller forskellige områder af det brede forskningsfelt.

Prismodtagere har pligt til at bidrage til højnelsen og internationaliseringen af dansk x-forskning gennem interaktion med danske forskere og forskningsmiljøer f.eks. i form af forelæsninger, master classes, seminarer, summer schools, forskerudveksling eller på anden måde, som aftales med Fonden.

Bestyrelsen kan også, efter samråd med Selection Committee (jf. Fundatsens § 7) beslutte, at prisen i et givet år skal uddeles indenfor et tema, som i givet fald skal fremgå af indkaldelsen af forslag til kandidater til prisen.

Prisen gives til europæiske forskere, der har udført forskningen i Europa, eller forskere, som har tætte forskningsrelationer til europæisk forskning.

Fonden har søgt om godkendelse efter ligningslovens § 8 H, stk. 2 af det Frie Forskningsråd, således at ydere af bidrag til Fonden har fradrag for deres bidrag til Fonden.

Efter ligningslovens § 8 H kan selskaber m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage gaver, som det godtgøres, at selskabet har ydet til almen velgørende eller på anden måde almennyttige institutioner m.v., der anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til forskning.

Ifølge ligningslovens § 8 H, stk. 2 er fradrag betinget af, at det Frie Forskningsråd har godkendt den pågældende forening m.v. som berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fratrækkes ved opgørelsen af giverens skattepligtige indkomst.

Det skal oplyses, at ifølge udkast til forslag om ændring af ligningslovens § 8 H foreslås ordlyden af ligningslovens § 8 H, stk. 1 ændret, således at f.eks. også fysiske personer kan opnå fradrag efter lovbestemmelsen. Ifølge bemærkninger til udkastet er formålet med lovforslaget at give mulighed for, at der kan komme flere midler til almennyttig forskning.

Spørger har i forbindelse med høringen fremsendt kopi af mail vedr. Det Frie Forskningsrådets behandling af fondens ønske om godkendelse efter ligningslovens § 8 H.

Heri udtales "Som allerede meddelt kan Det Frie Forskningsråd ikke forhåndsgodkende foreninger mv. efter ligningslovens § 8 H. Dog anser bestyrelsen, at det forskningsmæssige indhold i beskrivelsen af fondens formål og planlagt aktiviteter lever op til de krav der stilles ifbm godkendelse efter ligningslovens § 8 H.

Jeg skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at kravet om almennyttighed vurderes af SKAT."

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Rådgiver henviser til at fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, ifølge fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 kan fradrage uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, jf. ligningsvejledningens afsnit S.H.21.3. Blandt sådanne formål kan ifølge ligningsvejledningen nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed.

Det fremgår endvidere af ligningsvejledningen, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, skal være afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal endvidere komme en vis videre kreds til gode.

Ydelse af støtte til forskning samt forskningsrelaterede udgifter er ifølge praksis almindeligt anerkendt som uddeling til almennyttige forskningsformål.

Der kan herom bl.a. henvises til TfS 1990, 278, der vedrørte et tilfælde, hvor en fond havde til formål at yde støtte til forsknings- og udannelsesaktiviteter i tilknytning til en læreanstalt. Fonden købte en ejerlejlighed med henblik på at stille den til rådighed for gæsteprofessorer og kunne fratrække udgifterne vedrørende ejerlejligheden i den periode, hvor en gæsteprofessor havde lejligheden til rådighed som en fradragsberettiget almennyttig uddeling. (Derimod kunne selve købet af ejerlejligheden, hvor betalingen af købesummen modsvares af erhvervelsen af en ækvivalent værdi af ejerlejligheden, selvsagt ikke fradrages som en uddeling).

Fonde, der er godkendt efter ligningslovens § 7, nr. 22, det vil sige fonde, der er godkendt af socialministeren, og hvis formål er at varetage et socialt og sygdomsbekæmpende arbejde, betragtes i relation til fondsbeskatningsloven som almennyttige, jf. afsnit S.H.21 i ligningsvej ledningen. Dette må klart tages som udtryk for, at formål som sygdomsbekæmpelse er et anerkendelsesværdigt almennyttigt formål, hvoraf kan udledes, at forskning, der sigter på sygdomsbekæmpelse også er et almennyttigt formål.

Som det fremgår af Fondens Fundats skal x- forskning forstås som udforskning af alle aspekter af x-ns forhold herunder også med henblik på forebyggelse, klarlæggelse af sygdomsårsager og sygdomsprocesser samt forbedring af diagnostik og behandling.

Ydelse af støtte til forskning skal efter Spørgers opfattelse forstås bredt, forstået på den måde, at også uddeling af forskerpriser umiddelbart må anses at falde ind under begrebet forskningsformål. Selve eksistensen af forskerpriser må endvidere antages generelt at virke motiverende for igangsætning af forskningsaktivitet.

Dette gælder i særlig grad for den her omhandlede pris, som i kraft af sin størrelse og den meget kvalificerede udvælgelsesproces er særdeles egnet til at øge interessen for x-forskning i brede kredse og til at motivere de mest kvalificerede forskere, der kan bringe de største fremskridt til en ekstra indsats til gavn for bedre forebyggelse, diagnostik og behandling af en række alvorlige sygdomme.

Hvis formålet ud fra den almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt og hvis den kreds af personer, der kan komme i betragtning, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg m.v., ses der ikke belæg for f.eks. at indsnævre begrebet uddeling til forskningsformål til kun at vedrøre uddelinger, der er betinget af, at midlerne anvendes til forskning, ligesom der ikke ses at være belæg for, at uddeling af personlige forskerpriser som en anerkendelse af allerede opnåede forskningsresultater ikke skulle kunne karakteriseres som uddeling til forskningsformål.

I den forbindelse peges på, at forskere på det niveau, der kan komme i betragtning ved tildeling af nærværende pris, ikke kan forventes at have vanskeligheder med at opnå finansiering af deres forskning fra andre kilder.

Spørger bemærker i denne forbindelse, at Fondens overordnede formål er at animere til forskning inden for det nævnte område. Prisen gives ikke udelukkende som en anerkendelse af forskeres allerede opnåede bemærkelsesværdige forskningsresultater, idet prisen ifølge Fundatsen kun kan gives til forskere, som forventes at være forskningsaktive i mindst 10 år yderligere.

Endvidere har prismodtagere pligt til at bidrage til højnelsen og internationaliseringen af dansk x-forskning gennem interaktion med danske forskere og forskningsmiljøer f.eks. i form af forelæsninger, master classes, seminarer, summer schools, forskerudveksling eller på anden måde, som aftales med Fonden.

At også (visse) hæderspriser skal anses for almennyttige er formentlig baggrunden for at hæderspriser under visse betingelser undergives en lempelig beskatning på modtagersiden.

Således beskattes efter ligningslovens § 7 0 kun 85 % af den del af en hæderspris, der overstiger et grundbeløb. Det drejer sig om gave- og legatbeløb, der er ydet en gang for alle af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet, når gaven udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Endvidere er efter ligningslovens § 7, nr. 19 visse hæderspriser helt skattefri. Det drejer sig om hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af mellemfolkelige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Der hersker næppe tvivl om, at f.eks. Nobelprisen efter den almindelige fremherskende opfattelse opfattes som en pris, der tjener almenvellet og at f.eks. tildeling af Nobelprisen inden for naturvidenskab i folkebevidstheden betragtes som almennyttig pris og utvivlsomt i svenskeres bevidsthed har den brede meget vigtige almennyttige værdi, at prisen skaber positiv opmærksomhed og respekt om Sverige.

Ifølge Nobelprisens Fundats tildeles Nobelprisen inden for forskellige kategorier, herunder naturvidenskab, til personer, der har gjort en særlig bemærkelses- og anerkendelsesværdig opdagelse eller opnået et anerkendelsesværdigt forskningsresultat.

Som anført ovenfor har fondsstifteren ønsket at indstifte en pris, der kan være en pendant til Nobelprisen. Som anført er x-forskningsprisen beløbsmæssigt større end Nobelprisen (for det enkelte fagområde).

Som oplyst agter Fonden at ansøge Det frie Forskningsråd om godkendelse i henhold til ligningslovens § 8 H. Hvis godkendelse som forventet opnås, vil Fondens formål som følge deraf være anerkendt som almennyttigt, da det følger af lovbestemmelsen, at institutionen skal være almennyttig og skal anvende sine midler til forskning.

Såfremt godkendelse efter ligningslovens § 8 H imidlertid ikke måtte opnås, er det vores opfattelse, at Fonden desuagtet skal anses for at være almennyttig.

Efter rådgivers opfattelse vil Fondens uddelinger af den nævnte forskerpris utvivlsomt være en fradragsberettiget almennyttig uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Det er således spørgers opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med et JA.

Efter høring er Spørger kommet med følgende bemærkninger:

X-forskningsprisen er et middel til at nå målet, som er at fremme x-forskning til gavn for almenvellet, ved at belønne forskere for deres forskningsresultater, idet prisen virker motiverende for udøvelse af forskning ikke blot for prismodtagerne selv og for de forskningsgrupper prismodtagerne ofte har omkring sig, men også for de mange forskere og forskningsgrupper, der i mange lande arbejder med at løse de store problemer på forskningsområdet gavn for almenvellet. Spørgsmålet om, hvorvidt den konkrete pris faktisk anvendes til forskning er derfor ikke relevant.

• Det Frie Forskningsråd har udtalt, at det forskningsmæssige indhold i beskrivelsen af fonden lever op til de krav, der stiles til godkendelse efter ligningslovens § 8 H.
• Skatteministeren har i relation til prisuddeling til forskere udtalt, at forskere og videnskabsfolk som følge af en personlig indsats frembringer resultater til stor gavn for samfundet.
• Den svensk registrerede Nobel Foundation (Nobelstiftelsen) er i Sverige fritaget for beskatning.
• I Sverige er foreslået en udvidelse af definitionen af området for almennyttighed. I forvejen er mange svenske institutioner dog omfattet af den foreslåede udvidelse. Heriblandt er Nobel Foundation (Nobelstiftelsen) som allerede i 1946 blev anset som almennyttig på grund af Nobelstiftelsens internationale betydning og fordi Nobelstiftelsen fandtes at burde ligestilles med de skattefritagne svenske akademier. Også Nobelstiftelsens betydning for videnskabelig forskning m.v. var baggrund for skattefritagelsen som almennyttig. Vi henviser til Betänkande av Stiftelse- og foreningsskatteutredningen 2009 om Moderniserade skatteregIer for ideell sektor. Betænkningens forside samt side 237, hvori Nobelstiftelsen

bl.a. omtales.

• Nobel Foundations formål er, som det fremgår af den tidligere indsendte fundats, alene at foretage prisuddelinger. Ydermere er en dansk modtager af en Nobelpris direkte undtaget for beskatning i Danmark, jf. ligningslovens § 7, stk. 1, ur. 19.

Baggrundsoplysninger

Baggrunden for indstiftelse af den nye x-forskningspris er et ønske om at højne niveauet for x-forskning og i den forbindelse internationalisere forskningsmiljøet i Danmark. Dansk x- forskning står i forvejen meget stærkt internationalt og sigtet med den nye pris er yderligere at medvirke til højnelsen af forskningsniveauet m.v. inden for det her nævnte område.

Prisen gives til en eller flere forskere, som bliver nomineret af fagfæller. En international "Selection Committee", der består 8 højt respekterede x-forskere, vurderer således, hvem af de nominerede, der bør modtage prisen. Indstiftelsen af den nye x-forskningspris sætter Danmark på verdenskortet, idet prisen vil stå som et fyrtårn ikke blot for dansk x-forskning, men også for international x-forskning og bane vejen for et endnu tættere samarbejde mellem danske og udenlandske forskere inden for det her nævnte felt.

Prisen er den første store internationale forskningspris, der skal uddeles i Danmark, således at Danmark forventeligt opnår samme prestige som Sverige, Norge og Finland gennem uddeling af Nobel, Crawford, Kavli og Millennium priserne med deraf følgende stærkt forbedrede muligheder for forskningsmiljøerne med hensyn til at få lettere adgang til tæt kontakt med de bedste forskere i udlandet og herigennem at kunne få kendskab og adgang til de bedste forskningsresultater, mens de skabes. Så store forskningspriser som de nævnte herunder Nobelprisen uddeles ikke andres steder i Europa.

Prisen og den deraf følgende prestige for Danmark som forskningscentrum vil medvirke til rekruttering og udveksling af de bedste forskere, således at det internationale samarbejde mellem danske og europæiske forskere kan intensiveres.

Den nye pris vurderes at få stor betydning for x-forskningen og dermed for diagnostik, behandling og profylakse vedrørende x-sygdomme, der belaster samfundet på linje med hjertekarsygdomm e og kræftsygdomme.

Førende højt respekterede internationale forskere på området er blevet kontaktet med henblik på at deltage i det store og ansvarsfulde arbejde med at vurdere de forskere, der nomineres til prisen. De har allerede givet udtryk for, at prisen vil få stor betydning for x-forskningen og har alle uden betænkning indvilliget i at være medlemmer af fondens "Selecetion Committee".

Rektorerne for Københavns-, Syddansk- og Århus Universitet har ligeledes givet udtryk for, at prisen vil få stor betydning for x-forskningen og for dansk forskning på området og har alle uden betænkning indvilliget i at være medlemmer af fondens bestyrelse.

Prismodtagere har pligt til at bidrage til højnelsen og internationaliseringen af dansk x-forskning i årene efter prisuddelingen og forudsættes at holde forelæsninger, seminarer m.v., jf. fundatsen.

Skattemæssig

Fondsbeskatningslovens § 4 stk. 1 om, at en fond kan foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende og almennyttige formål. Bestemmelsen definerer ikke begrebet almenvelgørende eller almennyttige formål.

Ved uddelinger forstås ydelser, som fonden afholder med henblik på at realisere de formål, som fremgår fondens vedtægter.

Begrebet "almennyttighed" i skattelovgivningen har ikke et bestemt fast og entydigt indhold. Der er tale om en retlig standard, og den nærmere definition af begrebet vil derfor afhænge af, hvad der i tiden efter den almindelige fremherskende opfattelse betragtes som almennyttighed. Der er dog næppe tvivl om, at videnskabelige formå l, det vil sige forskning - her i forskning i sygdomme- til alle tider er anset som et evident almennyttigt formål.

Vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt prisuddelingen i den her konkrete sag skal betragtes som en almennyttig uddeling, der kan fradrages efter fondsbeskatningslovens § 4 stk. 1, må, efter vores opfattelse, ske med respekt af fondsstifterens hensigt med at indstifte prisen, således som dette er udtrykt i fondens formål.

Fondens formål er at styrke interessen for x-forskningen og dens resultater, stimulere og belønne fremragende x-forskning. Prisen skal virke motiverende for forskere, og prisen er derfor et middel til at nå det mål, som fondsstifteren har ønsket, nemlig at stimulere og motivere til at opnå forskningsresultater.

Prisen har dermed både en bagudrettet og en fremadrettet effekt. Prisen belønner allerede opnåede forskningsresultater samtidigt med, at prisen motiverer til at udøve forskning. Inden for forskningsmiljøet er der næppe tvivl om, at selve eksistensen af en forskningspris virker motiverende.

Prisen, der uddeles uansøgt, kan som nævnt kun gives til forskere, som må forventes at være forskningsaktive i mindst 10 år yderligere. Derved sikres også en fremadrettet værdi af prisuddelingen.

Det afgørende må i øvrigt være, at forskningsindsatsen - hvad enten denne allerede er præsteret eller først skal udføres - er til gavn for samfundet og dermed for almenvellet.

I forbindelse med behandlingen af lovforslag L 188 2001 -02 vedrørende udvidelsen af skattefriheden for priser til kunstnere i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19 udtalte skatteministeren på baggrund af en henvendelse fra fonden, at han var helt enig med fondens i, at forskere og videnskabsfolk som følge af en personlig indsats frembringer resultater til stor gavn for samfundet.

SKAT anfører, at fonden konkret skal sikre sig at den enkelte uddeling faktisk anvendes i almennyttigt øjemed, og SKAT finde ikke at dette krav er opfyldt. SKAT henviser til en konkret sag, hvor SKAT tilbagekaldte en godkendelse efter ligningslovens § 8 A, begrundet med, at den pågældende institution ikke løbende havde anvendt de modtagne midler til almennyttige formål i tilstrækkeligt omfang.

Spørger finder ikke den omstændighed at en institution mister sin godkendelse efter ligningslovens § 8 A betyder, at institutionen ikke kan anses for almennyttig i relation til spørgsmålet om fradrag for uddelinger, iht. fondsbeskatningslovens § 4 stk. 1.

X-forskningsprisen kan, som nævnt kun gives til forskere, og prisen kan derfor ikke tilfalde erhvervsformål m.v ., hvorfor SKATs bemærkning om uddeling til en erhvervsvirksomhed heller ikke er relevant efter Spørgers opfattelse.

Spørger gør endelig opmærksom på at Bestyrelsens flertal er uafhængig af fonden, ligesom -virksomhederne slet ikke er repræsenteret i den nye fond hverken i bestyrelsen eller i "Selection Committee"

Spørger henviser til, at der gælder et fondsretligt forbud mod at foretage uddelinger til ikke vedtægtsmæssige formål. Da fondens formål, som nævnt, udelukkende er at styrke interessen for x-forskningen og dens resultater samt stimulere og belønne fremragende x-forskning m.v., er der følgelig ikke mulighed for at uddele til andre end netop forskningsmæssige formål.

Spørger bemærker videre, at beslutningsprocessen med hensyn til udvælgelse af egnede prismodtagere med en "Selection Commitee", repræsenterende den højest mulige videnskabelige ekspertise og viden om den internationale forskningsverden, virker som garant for, at prisen gives til forskere, der har udført særlig fremragende forskningsresultater inden for x-forskning og som fortsat har en række aktive forskerår foran sig i overensstemmelse med fondsstifterens ønske.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Det er oplyst at Fonden vil være skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Fondsbeskatningslovens § 4 stk. 1 bestemmer:

"I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål"

Praksis

Almenvelgørende eller almennyttige formål

Vurderingen af, hvorvidt en uddeling kan anses for at være til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål foretages i overensstemmelse med den praksis og de retningslinier, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i ligningslovens §§ 8 A og 12 samt boafgiftslovens § 3, stk. 2 og selskabsskattelovens § 3, stk. 2. Det skal dog bemærkes at der for en godkendelse efter ligningslovens § 8 A stilles yderligere betingelser bl.a. om antallet af gavegiver og befolkningsgrundlag.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinier af et objektivt præg. Formålet skal endvidere komme en vis videre kreds til gode. For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige.

Det er den faktiske anvendelse af midlerne der er afgørende. Dette fremføres af Erik Werlauff på side 502 i "Festskrift til Ole Bjørn" og ses blandt andet af TS1998.06/98-379-00191 offentliggjort i TfS 1998, 773 hvor Told- og Skatteregion Nærum tilbagekalder hjælpeorganisationen Hjælp Barnets, godkendelse efter ligningslovens § 8 A fra og med 1999. Tilbagekaldelsen er begrundet med, at hjælpeorganisationen ikke løbende har anvendt de modtagne midler til almenvelgørende og almennyttige formål i et sådant omfang, at godkendelsen kan opretholdes. Der er herved navnlig henset til, at organisationens donationer i 1996 og 1997 har udgjort henholdsvis 16,28 % og 11,98 % af bruttoindtægterne, medens administrationsudgifterne i disse år har udgjort henholdsvis 83,15 % og 35,54 %.

Kravet til den konkrete anvendelse af midlerne ses endvidere af den praksis der er for hvorvidt uddelinger til udenlandske organisationer kan anerkendes som udelinger til almennyttige formål. Det er i almindelighed uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, om det udøves her i landet eller i udlandet. Det er imidlertid som hovedregel en betingelse, at administrationen af de midler, der kommer formålet til gode, finder sted her i landet. Hvis beslutningen om, hvilke formål midler fra en fond eller forening omfattet af fondsbeskatningsloven skal tjene, ligger i en udenlandsk organisation, kan støtten i almindelighed ikke anses for ydet til et almenvelgørende eller almennyttigt formål. Er der tale om midler til en udenlandsk organisation, og hvor myndighederne i det pågældende land skønner, at organisationens midler forvaltes forsvarligt, kan det være uden betydning, at administrationen ligger i udlandet.

Erik Werlauff anfører på side 503 i "Festskrift til Ole Bjørn":

"Hvis uddelingen, fx fra en fond, skete til en anden almennyttig fond (eller til en almennyttig forening), der efter sit formål alene virkede almennyttigt inden for områder, der dækkes af giverfondens egen formålsbestemmelse, ville fonden normalt uden videre kunne regne med, at det uddelte beløb faktisk også anvendes i almennyttigt øjemed.

Dette ville fx være tilfældet, såfremt en humanitær uddeling skete til Røde Kors, eller såfremt en miljøbegrundet uddeling skete til en anerkendt miljø- organisation.

Men hvis uddelingen sker til en erhvervsdrivende virksomhed, kan fonds ikke uden videre være sikker på, at det uddelte beløb faktisk anvendes i almennyttigt øjemed, eftersom en erhvervsdrivende virksomhed grundlæggende har til formål at skabe overskud og vækst til sin(e) ejer(e).

Fonden skal derfor konkret sikre sig at den enkelte uddeling faktisk anvendes i almennyttigt øjemed. Den uddelingskompetence, der efter fonds lovgivningen tilkommer og påhviler en fondsbestyrelse, kan ikke uddelegeres af fonden til en erhvervsdrivende virksomhed, og fonden kan helle ikke uddelegere kompetencen til at skønne, hvilke aktiviteter der er almennyttige, og hvilke der ikke er det. Fondens bestyrelse skal selv tage stilling til dette spørgsmål."

Fra praksis kan henvises til f.eks. TfS 1986, 657 LSR, hvor en fond ikke kunne foretage fradrag for en hensættelse til studierejser, da der ikke med hensættelsen var tale om støtte til personer i økonomisk trang (almenvelgørende formål) eller tale om støtte, der kom en videre kreds til gode (almennyttigt formål). Bidrag til sådanne organisationer vil derfor kun kunne fradrages, såfremt fradragsretten kan støttes på ligningslovens § 13, eller der er tale om en driftsomkostning, eller om en vedtægtsmæssig uddeling, der er skattepligtig for modtager, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2.

Spørger henviser til Ligningsrådets afgørelse offentliggjort i TfS 1990,278 LR. Sagen omhandler en fond, der havde til formål at yde støtte til forsknings- og uddannelsesaktiviteter i tilknytning til en læreanstalt. Fonden kunne ikke fradrage købesummen for en ejerlejlighed, der skulle stilles til rådighed for gæsteprofessorer, som en uddeling i medfør af fondsbeskatningslovens § 4. stk. 1.. Derimod ansås udgifterne vedrørende ejerlejligheden i den periode, hvor en gæsteprofessor havde lejligheden til rådighed, som en fradragsberettiget uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4. stk. 1, se TfS 1990,278LR LR. Sagen vedrører således hensættelser/uddelinger til konkrete udgifter der støtter forsknings- og uddannelsesaktiviteter.

Begrundelse

Spørger ønsker oplyst, om uddeling af X-forskningsprisen, vil være en fradragsberettiget uddeling til almennyttigt formål, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Fondens formål er, at styrke interessen for x-forskningen og dens resultater, stimulere og belønne fremragende x-forskning, og at stimulere dansk forskning gennem et øget samspil med anden europæisk x-forskning og herigennem at styrke det videnskabelige grundlag for fremskridt vedrørende forebyggelse, diagnostik og behandling af x-sygdomme.

Som led i fremme af formålet uddeler Fonden “ X-forskningsprisen" til en eller flere forskere, der har udmærket sig ved fremragende bidrag til europæisk x-forskning, og som må forventes at være forskningsaktive i mindst 10 år. Prisen udgør 1 mio. EUR. 

Det er en personlig pris.

Prismodtagere har pligt til at bidrage til højnelsen og internationaliseringen af dansk x-forskning gennem interaktion med danske forskere og forskningsmiljøer f.eks. i form af forelæsninger, master classes, seminarer, summer schools, forskerudveksling eller på anden måde, som aftales med Fonden.

Der er imidlertid ingen bestemmelser om hvorledes prismodtageren anvender de modtagne midler og det vil være op til den enkelt prismodtager at beslutte hvorledes midlerne skal anvendes. Midlerne vil således tilgå prismodtageren som personlig økonomisk støtte uden at Fonden sikrer sig at disse konkret anvendes til almennyttige formål som f.eks. forskning.

Da Fondens uddeling af “X-forskningsprisen" ikke sikre, at Fondens midler konkret anvendes til almennyttige formål indstiller SKAT at spørgsmålet besvares benægtende.

Det skal dog bemærkes, at SKAT finder, at den del der skønsmæssigt svarer til et vederlag for modtagerens bidrag til højnelsen og internationaliseringen af x-forskning m.v. efter en konkret vurdering kan anses som en almennyttig uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Fondens formål er på forskellig måde at støtte videnskabelig forskning i relation til x og x-sygdomme. Et sådant formål falder klart ind under området for formål af almennyttig karakter, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, og er derfor ikke omfattet af § 4, stk. 2, der handler om uddelinger til andre vedtægtsmæssige formål. Dette gælder også for hæderspriser, der uddeles til personer, som har udmærket sig ved fremragende bidrag til europæisk x-forskning. Det er op til fondsbestyrelsen inden for vedtægtens bestemmelser at opstille de betingelser, som modtagelsen af en sådan pris eventuelt skal ledsages af.

Skatterådet besvarer derfor spørgsmålet med ja.