Klagen vedrører, hvorvidt selskabet kan få refusion efter sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 2.
Landsskatterettens afgørelse
SKAT har givet afslag på selskabets anmodning om refusion for marts måned 2008.
Beløbet udgør 72.114,26 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Sagens oplysninger
H1 ApS, herefter selskabet, har skibet "X", der har som opgave at optage materialer fra havbunden.
Ifølge oversigt fra selskabet har X været beskæftiget i Y1 havn i perioden 21. marts 2008 - 26. marts 2008. Fra den 27. marts 2008 til den 31. marts 2008 har skibet været beskæftiget i Y2 havn. Begge havne er beliggende i Limfjorden.
Ifølge opgørelsen fra selskabet har der været et tidsforbrug på 25 timer og 50 min. til søtransport uden last mellem de to havne.
Skattecentrets afgørelse
Selskabet kan ikke få refusion for marts måned 2008, jf. sømandsbeskatningslovens § 10, idet søtransportaktiviteterne udgør mindre end 50 %.
Der er henset til, at virksomhed inden for begrænset skibsfart ikke anses som søtransport ved anvendelse af refusionsordningen, jf. bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 13, stk. 2.
Ifølge sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, anføres det, at fart med skibe, der væsentligt sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde er begrænset fart. Ifølge Skatteministeriets departements meddelelse SKM2006.602.DEP, fremgår det, at gennemsejling af Limfjorden, Guldborgsund og lignende "forbindelsesveje" ikke i sig selv betragtes som virksomhed i begrænset fart.
På baggrund af ovenstående har SKAT anset skibet for at være omfattet af begrænset fart, idet transporten er foregået i Limfjorden.
Klagerens påstand og argumenter
Selskabet har fremsat påstand om, at skibets virksomhed er omfattet af refusionsordningen i sømandsbeskatningslovens § 10.
Til støtte herfor har selskabet bl.a. gjort gældende, at skibets sejlads ikke er begrænset fart efter sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, idet sejladserne i Limfjorden er nye opgaver for selskabet. Der er tale om en form for gennemsejling, da man påtager sig det nye job. Det giver ikke nogen mening, at man skal ud af Limfjorden for igen at blive omfattet af ubegrænset fart. Det er ud fra en økonomisk og miljøteknisk betragtning, at selskabet forsøger at have mindst mulig transport mellem opgaverne.
Set ud fra en kundes betragtning vil de havne som er beliggende i eksempelvis Limfjorden skulle betale mere for at få oprenset deres havn, end de som er beliggende udenfor begrænset fart.
De 25 timer og 50 min skal således betragtes som sejlads udenfor begrænset fart.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Danske rederier, som udøver virksomhed med stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, eller som er registreret med hjemsted i en anden EU/EØS-medlemsstat med tilsvarende bruttotonnage og uden besætning er overtaget til drift af et dansk rederi, kan efter ansøgning få refusion, jf. stk. 2 og 3, for personer, som udfører arbejde om bord, og som ikke er omfattet af § 8. Det samme gælder for rederier, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, når disse er hjemmehørende i en EU-medlemsstat, jf. sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 1.
Det er en betingelse for refusion, at det enkelte fartøj har egne fremdrivningsmidler og eget lastrum til transport af materialer indvundet fra havbunden, samt at fartøjet udfører søtransportaktiviteter i mindst 50 pct. af den tid, det er i drift, jf. sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 2.
Ifølge § 13, stk. 1, i bekendtgørelse 2009-05-07 nr. 361, anses søtransport efter ovenstående § 10 som hovedregel:
- Sejlads mellem havn og indvindingsplads.
- Sejlads mellem indvindingsplads og det sted, hvor de indvundne materialer skal losses, herunder selve losningen.
- Sejlads mellem lossested og havn.
- Sejlads på og mellem indvindingspladser.
- Sejlads ved assistance på foranledning af offentlig myndighed i forbindelse med oprydning efter olieudslip m.v.
Virksomhed inden for området for begrænset fart, jf. sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, anses ikke som søtransport ved anvendelse af lovens § 10, jf. § 13, stk. 2 i bekendtgørelse 2009-05-07 nr. 361.
Efter sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, defineres begrænset fart som;
a) Fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde.
b) Anvendelse af skibe i stationær virksomhed, herunder havnefart og lign.
c) Fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe uden egne fremdrivningsmidler.
d) Rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil.
e) Anden fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed, når forholdene er sådan, at den pågældende person har mulighed for regelmæssigt at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Ifølge SKATs meddelelse fra 2006, offentliggjort i SKM2006.602.DEP, betragtes gennemsejling af bl.a. Limfjorden som søtransport.
Det skal lægges til grund, at X sejler i ballast fra Y3 havn til Y1 havn. Dernæst sejler X fra Y1 havn til Y2 havn. Både Y1 havn og Y2 havn er beliggende i Limfjorden.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at sejladsen fra Y1 havn til Y2 havn ikke er søtransport, der giver refusion efter sømandsbeskatningslovens § 10. Der er henset til, at transporten er foretaget i Limfjorden, der er omfattet af sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, om begrænset fart.
Landsskatteretten opfatter bestemmelsen således, at transport fra opgave til opgave inde i Limfjorden er omfattet af begrænset fart. Der er således ikke tale om gennemsejling.
Transporten på 25,50 timer skal herefter tillægges søjlen "Sejlads i begrænset fart" på sejladsopgørelsen for marts måned 2008. X har dermed ikke udført søtransportaktiviteter i mindst 50 pct. af den tid, den har været i drift, jf. sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 2.
Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.