Spørgsmål

Er de medarbejdere, der er ansat som teknikere i X A/S omfattet af multimediebeskatningen, der bliver aktuel pr. 1. januar 2010

Svar

Ja, se sagsfremstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Virksomheden har en teknikerstab bestående af ca. 50 kørende teknikere. Disse teknikere kører direkte hjemmefra og ud til en eller flere kunder i løbet af arbejdsdagen.

Hver tekniker er udstyret med en bærbar computer. Computerne er en nødvendighed for deres udførelse af arbejdet, idet den anvendes både til fejlfinding på kopimaskiner, tids- og materialeforbrugsregistrering og modtagelse af nye serviceopkald.

Teknikerne får leveret reservedele mv. til brug for deres arbejde på deres privatadresse eller drop points forskellige steder i landet (det vil være sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at efterlade computere på disse drop points, da der er tale om ubemandede kælderlokaler og lign.). Teknikerne har således ingen daglig gang på vores kontor.

Endvidere skal en del af teknikerne være til rådighed som tilkaldevagter i det tilfælde, at en kunde efterspørger dette uden for normal arbejdstid.

De har ikke mulighed for at anvende computeren privat. Dette er ikke tilladt i henhold til virksomhedens IT-politik. På computeren vil der være installeret en almindelig Office pakke, en arbejdsmail samt diverse arbejdsmæssige applikationer til tids- og materialeforbrugsregistrering og fejlfindingsprogrammer til at spore fejl på vores maskiner. Al installation af private applikationer eller software er strengt forbudt og fyringsgrund. Medarbejderne har underskrevet en Tro- og loveerklæring, hvorpå de skriver under på, at computeren ikke anvendes privat og at misligholdelse er fyringsgrund.

Hver gang spørgers IM afdeling har fat i en computer (uanset årsagen) tjekker de altid om der ligger uautoriseret programmel på den.

Foruden teknikernes eget behov for at have computeren med sig, efterlever virksomheden et krav fra virksomhedens moderselskab i USA omkring Business Continuity. Dette indebærer bl.a. at bærbare computere ikke må ligge på kontoret, således at virksomheden kan videreføres fra andre steder i byen i tilfælde af brand eller terrorangreb.

Med henvisning til nævnte baggrundsoplysninger er formålet med ansøgningen at tilsikre at virksomhedens grupper af medarbejdere fortsat kan udføre deres arbejde uden at blive beskattet af et såkaldt gode, som de ingen privat rådighed har over.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Med henvisning til bemærkningerne til 2008/1 LSF 199 påpeget det, at der i tilfældet omkring vores teknikere er tale om en ren erhvervsmæssig anvendelse af computeren, idet medarbejderne ingen privat rådighed har over disse, hvorfor spørger ikke mener, at disse medarbejdere falder ind under multimediebeskatningen.

Det skal ligeledes fremhæves, at det - som i tilfældet omkring tjenesterejser - pga. arbejdsmæssige omstændigheder ikke vil være uden unødigt besvær, hvis teknikerne skal aflevere udstyret på kontoret efter endt arbejdsdag, idet de ingen daglig gang har på kontoret.

Spørger har indsendt høringssvar, hvori de oplyser, at de ikke er enige SKATs indstilling. Spørger er af den opfattelse, at computeren er en fuldt ud naturlig del af det arbejdsudstyr, der tilhører den specialindrettet firmabil (biler til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse), der medtages på bopælen, hvorfor der, efter spørgers opfattelse, ikke skal ske særskilt beskatning af computeren, men at denne omfattes af reglen for bilen.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervsfæren.

Når et personalegode stilles til rådighed for en ansat, er det skattepligtigt uanset i hvilket omfanget den ansatte benytter godet. Det er altså selve rådigheden over godet, der beskattes.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Begrundelse:

I nærværende sag er der tale om, at de ansatte får stillet en bærbar computer til rådighed for erhvervsmæssig brug. Arbejdet påbegyndes og afsluttes fra hjemmet hver dag. De ansatte i nærværende sag, har ingen daglig gang på virksomhedens kontor.

I bemærkningerne til lovforslaget om mulitimediebeskatningen er det anført, at såfremt en computer tages med hjem på bopælen, er der en formodning for, at den også anvendes privat.

Det fremgår bl.a. også af bemærkningernes pkt. 2.7.2 til lovforslaget om multimediebeskatningen, at formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen. Det vil være i de tilfælde, hvor der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må og rent faktisk også kun anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiver fører kontrol hermed. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen. Baggrunden er bl.a., at der det for en telefon er muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang.

Videre fremgår af samme punkt i bemærkningerne bl.a. følgende: …"Et andet eksempel på tilfælde, hvor formodningen for privat rådighed over et multimedie kan afkræftes, selvom det tages med hjem på bopælen, kan nævnes den situation, hvor en person er på tjenesterejse og har et arbejdsbetinget behov for at få stillet et eller flere multimedier til rådighed, som kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og hvor vedkommende ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere multimediet på arbejdspladsen…"

I skattemæssig sammenhæng er definitionen på en tjenesterejse, når en arbejdsgiver midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, jf. SKATs ligningsvejledning, almindelig del, afsnit A.B.1.7.

Når en arbejdstager ikke har en sædvanlig arbejdsplads, men hele tiden arbejder på skiftende arbejdssteder, er der ikke tale om tjenesterejser.

Allerede fordi de ansatte i nærværende sag ikke er på tjenesterejse, er det SKATs opfattelse, at de ansatte vil blive multimediebeskattet af rådigheden over computeren. Ifølge lovforslagets bemærkninger pkt. 2.7.2 om multimediebeskatningen, indebærer rådighedsbegrebet, at det ikke er afgørende om, arbejdstageren rent faktisk benytter computeren privat, men alene om der er mulighed for det. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Dette er uagtet evt. tro og love erklæring for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, idet det ikke er muligt for arbejdsgiver at kontrollere anvendelsen og fremfinde meget sikre beviser på, at computeren ikke er anvendt privat, når denne udelukkende befinder sig på bopælen.

Uagtet det af spørger oplyste om den begrænsede anvendelsesmulighed af computeren samt at det rent faktisk ikke er tilladt at bruge computeren privat, vil virksomheden, efter SKATs opfattelse, stadig ikke kunne føre en reel kontrol hermed. Virksomhedens IM afdeling kan alene kontrollere, hvilke programmer, der ligger på computeren, men ikke, med fornøden sikkerhed, om der herudover har været privat anvendelse af fx Officepakken, E-mail eller Internet.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

SKAT kan til Spørgers høringssvar oplyse, at der gælder særlige skattemæssige regler for specialindrettede køretøjer, således at disse køretøjer ikke umiddelbart anses for omfattet af reglerne for fri bil til rådighed. Bilerne kan derfor medtages på bopælen uden skattemæssige konsekvenser, hvis betingelser herfor i øvrigt er opfyldt.

Reglerne omkring multimediebeskatningen følger derimod et andet regelsæt, der fra og med indkomståret 2010 er anført i ligningslovens § 16, stk. 12.

En computer, der medtages til bopælen, er derfor efter SKATs opfattelse omfattet af den fra og med indkomståret 2010 gældende multimediebeskatning, og kan ikke anses at være en del af det specialindrettede køretøj.

Spørgers høringssvar medfører derfor efter SKATs opfattelse ingen ændring af indstillingen.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.