Spørgsmål

1. Kan selskabets sælgere undgå at blive beskattet af en bærbar PC, der udelukkende bruges erhvervsmæssigt uagtet at sælgerne har Pc'erne med hjemme, idet arbejdsdagen starter og slutter i hjemmet?
2. Er der mulighed for at lave en fraskrivelseserklæring, hvor sælgerne med tro og love skriver under på, at de ikke må bruge computeren privat?

Svar

1. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse
2. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Spørger er et firma med udkørende sælgere. Firmaet har netop investeret i et nyt computersystem, der skal lette arbejdet for sælgerne. Hver sælger udstyres med en bærbar PC til brug for ordreoptagelse direkte hos deres kunder og til dagsrapportering til firmaet. Det er en absolut nødvendighed at alle sælgere har en computer, og at alle sælgere bliver koblet op i computersystemet. Firmaet kræver at alle skal bruge systemet, da dette effektiviserer alle arbejdsgange i firmaet. Sælgerne starter arbejdsdagen fra hjemmet, og slutter der hver aften. Den nye forårspakke vanskeliggør processen, da det ser ud som om, at sælgerne risikerer at blive beskattet af en computer, da de naturligvis har ubegrænset adgang til Internettet. Firmaet frygter at flere af sælgerne vil vælge systemet fra, hvis de bliver beskattet, selvom systemet udelukkende skal bruges arbejdsmæssigt. Systemet er piskende nødvendigt for hele basen og udviklingen i firmaet.

Det faktiske formål med at købe systemet er, at lette dagligdagen for sælgerne, og de har taget positivt imod initiativet. Systemet er af stor nødvendighed for firmaets fremtidige drift, og en stor investering, der er 100 % tabt, hvis sælgerne ikke vil bruge systemet grundet beskatningen. Før det nye lovforslag, var det ikke et problem med ovenstående, men nu kan det godt se ud til, at firmaet kunne få et problem, hvis SKAT ikke giver tilladelse til brugen af systemet uden brugerbeskatning. Firmaet bliver langt mere produktivt med det nye system.

Systemet er købt i december 2008 og er netop blevet færdigt.

Baggrunden for investering er, at firmaet bliver nødt til at følge udviklingen, og formålet er at effektivisere salgsarbejdet.

Indholdet i systemet er, at hver sælger kan udvikle sig personligt og blive mindre stresset i dagligdagen.

Systemet tages i brug mandag den 8. juni 2009.

Computersystemet er ubrugeligt, hvis det ikke benyttes af alle ansatte, da der både er varestatistik, ordretilgang, lagerstatus, dagsrapportering, kilometerregnskab, hvilket giver en formodet produktivitetsforbedring på minimum 20 %.

De bærbare Pc'er er udelukkende et arbejdsredskab. Det er derfor ikke rimeligt, hvis personalet beskattes.

Firmaet kræver, at medarbejderne skal bruge Pc'eren. Det vil sige, at det ikke er frivilligt om man vil have en computer. Firmaet laver en printerblok, så der ikke kan tilsluttes printere, og man kan derfor ikke udskrive direkte fra systemet.

Firmaet laver en fraskrivelseserklæring, hvor medarbejderne skriver under på, at de ikke bruger computeren privat.

Spørger mener, at spørgsmål 1 bør besvares med et ja, da pc'en udelukkende bruges arbejdsmæssigt, vil medarbejderne ikke blive beskattet af denne.

Spørger mener, at spørgsmål 2 bør besvares med et ja, hvis hver sælger skriver under på, at de kun bruger computeren arbejdsmæssigt. Sælgeren skriver under på en tro og love erklæring.

Lovgrundlag:

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervsfæren.

Når et personalegode stilles til rådighed for en ansat, er det skattepligtigt uanset i hvilket omfanget den ansatte benytter godet. Det er altså selve rådigheden over godet, der beskattes.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Begrundelse:

I nærværende sag er der tale om, at de ansatte får stillet en bærbar computer til rådighed for erhvervsmæssig brug. Dette er også under hensyn til, at arbejdet påbegyndes og afsluttes fra hjemmet hver dag. Der er således ikke umiddelbart en kontoradresse, hvor computerne kunne afleveres efter arbejdet.

I bemærkningerne til lovforslaget om mulitimediebeskatningen er det anført, at såfremt en computer tages med hjem på bopælen, er der en formodning for, at den også anvendes privat.

Det fremgår bl.a. også af bemærkningernes pkt. 2.7.2 til lovforslaget om multimediebeskatningen, at formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen. Det vil være i de tilfælde, hvor der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må og rent faktisk også kun anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiver fører kontrol hermed. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen. Baggrunden er bl.a., at der det for en telefon er muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang.

Videre fremgår af samme punkt i bemærkningerne bl.a. følgende: …"Et andet eksempel på tilfælde, hvor formodningen for privat rådighed over et multimedie kan afkræftes, selvom det tages med hjem på bopælen, kan nævnes den situation, hvor en person er på tjenesterejse og har et arbejdsbetinget behov for at få stillet et eller flere multimedier til rådighed, som kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og hvor vedkommende ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere multimediet på arbejdspladsen…"

I skattemæssig sammenhæng er definitionen på en tjenesterejse, når en arbejdsgiver midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, jf. SKATs Ligningsvejledning, almindelig del, afsnit A.B.1.7.

Når en arbejdstager ikke har en sædvanlig arbejdsplads, men hele tiden arbejder på skiftende arbejdssteder, er der ikke tale om tjenesterejser.

Allerede fordi de ansatte i nærværende sag ikke er på tjenesterejse, er det SKATs opfattelse, at de ansatte vil blive multimediebeskattet af rådigheden over computeren. Ifølge bemærkningernes pkt. 2.7.2 til lovforslaget om multimediebeskatningen, indebærer rådighedsbegrebet, at det ikke er afgørende om, arbejdstageren rent faktisk benytter computeren privat, men alene om der er mulighed for det. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Dette er uagtet evt. tro og love erklæring for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, idet det ikke er muligt for arbejdsgiver at kontrollere anvendelsen og fremfinde meget sikre beviser på, at computeren ikke er anvendt privat, når denne udelukkende befinder sig på bopælen.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålene besvares med et nej.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.