Spørgsmål

1. Kan en eller flere medarbejdere, der er ansat i en virksomhed hvor der er etableret en motionsordning for alle medarbejderne, frasige sig at være en del af motionsordningen, og derved blive undtaget for beskatning. Det forudsættes naturligvis, at der sker en aktiv framelding fra den enkelte medarbejder. (Der benyttes ekstern kæde af motionscentre)?
2. Virksomheden betaler et fast beløb for alle medarbejdere, uagtet at ikke alle medarbejdere ønsker at gøre brug af ordningen. Er beløbet medarbejderen beskattes af, det beløb udbyderen af motionsordningen værdisætter ordningen til (1.000 kr. pr. medarbejder)?

Svar

1. Ja.
2. Nej.

Spørgeren er en virksomhed der blandt andet beskæftiger sig med sundhedsfremmende foranstaltninger, såsom tværfaglig behandling, herunder behandling af kiropraktorer, fysioterapeuter, zoneterapeuter, massører og psykologer. Herudover tilbyder spørger forskellige former for sundhedsprofiler og hurtig udredning.

Ovenstående ønskes nu udvidet med motionsordninger.

Der er med anmodningen vedlagt eksempel på serviceaftale samt eksempel på tilbud på konkret kunde.

Serviceaftalen indeholder udførlig beskrivelse af de ydelser som parterne vil indgå aftale om, herunder ansvarsfordeling for udførsel af ydelserne.

Spørgeren forsøger hele tiden, at tilpasse sig forhold vedrørende sundhedsfremmende foranstaltninger der gør, at virksomheder i Danmark kan søge råd og vejledning der matcher netop deres behov, således også lovmæssige forhold.

Herudover ønsker spørgeren naturligvis også, dels at sikre at uafklarede lovmæssige forhold ikke betyder, at den enkelte virksomhed hindres i at gennemføre sundhedstiltag for sine medarbejdere, samt dels at sikre, at den enkelte medarbejder oppebærer retten til at sige fra, uden at blive beskattet.

Der er tale om planlagte og udbudte dispositioner, der endnu ikke er gennemført/solgt.

Dispositionen kan i princippet gælde alle danske virksomheder.

En bindingsperiode vil typisk være 1 år ad gangen, men der kan indgås flerårige aftaler, såfremt kunden ønsker dette.

Spørgsmål 1

De motionsordninger spørger udbyder, omfatter som udgangspunkt alle medarbejdere i en virksomhed. Jf. § 16 i ligningsloven er sådanne ordninger skattepligtige. Spørger finder det dog rimeligt, at medarbejdere der ikke ønsker at være en del af en sådan motionsordning og samtidig melder aktivt fra, fritages for beskatning. Dette på trods af, at virksomheden har købt og betalt for alle medarbejdere.

Der vil blive ført kontrol med hvilke medarbejdere der tilmelder og framelder sig ordningen.

Spørgsmål 2

Som udgangspunkt er markedsprisen for motionsordninger i Danmark meget varierende i pris. I og med, at en given virksomhed indtræder i en aftale med spørger, opnår virksomheden storkundefordele og prisen for årligt brug af motionscenter pr. medarbejder andrager således en markedspris på 1.000 kr.

Der kan ikke sættes pris på et tilsvarende produkt for 3. mand - dvs. en individuel aftale.

Med den viden vi har om markedet kan vi konstatere, at der er stor spredning på såvel priser som ydelser, hvorfor det er yderst vanskeligt, at angive en egentlig markedspris. Spredningen i prisen på et "tilsvarende" koncept går fra kr. 100,00 per måned per person til kr. ? - herfra skal fratrækkes en række rabatter til organisationer og virksomheder. Spørgers markedspris vil være ens for alle kunder, det vil sige kr. 1.000,00 per ansat per år.

I forbindelse med høringen er spørger kommet med følgende udtalelse:

Spørger mener ikke det vil være fair at påføre en medarbejder en beskatning, der eventuel vil være ud over hvad maximumprisen for en lignende ydelse på det fri marked.

Set i dette lys, vil spørger foreslå, at der fastsættes en øvre grænse i form af beskatning på ca. 3.000 kr. inkl. moms pr. år. 3.000 kr. er ca. det beløb en person ville skulle betale for samme ydelse, hvis den blev indkøbt privat og på det "fri" marked.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at goder, der modtages som led i et ansættelsesforhold, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvad enten der er tale om goder af pengeværdi, sparet hjemmeforbrug eller værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder.

Spørgsmål 1

Det er SKATs opfattelse, at uanset at alle medarbejdere i en virksomhed som anvender spørgers koncept er omfattet af tilbudet, skal den ansatte som ikke anvender ordningen, ikke beskattes, fordi godet - motionsordningen - netop ikke anvendes. Det lægges dog til grund, at den ansatte positivt framelder sig deltagelse i ordningen, og således ikke anvender personalegodet.

Det indstilles til Skatterådet, at der svares ja til spørgsmål 1.

Spørgsmål 2

Det indstilles at Skatterådet svarer nej, idet der tale om et personalegode, der ikke kommer ind under undtagelsen i ligningslovens § 16, stk. 3, om goder som virksomheden selv sælger eller producerer. Der er således tale om et personalegode som arbejdsgiveren stiller til rådighed for den ansatte.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, at værdien af personalegoder, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige (medarbejderen), at erhverve godet i almindelig fri handel.

I cirkulære om ligningsloven, nr. 72 af 17. april 1996, punkt 12.4.3, er anført, at værdien ikke skal foretages med udgangspunkt i godets værdi for den ansatte, men i godets almindelige omsætningsværdi, dvs. den værdi som det må antages at koste den pågældende at erhverve godet i almindelig fri handel.

Har godet karakter af sparet privatforbrug, er den skattemæssige værdi af forbruget det beløb, som den ansatte har sparet ved ikke selv at afholde udgiften til det sparede privatforbrug.

Det fremgår dog af Skatterådets bindende svar i SKM2007.567.SR, at i det omfang motionscenteret giver mængderabat til andre kundegrupper, der er organiseret i forbrugsforeninger eller personaleforeninger, kan man ved værdiansættelsen hense til den rabat som andre kan opnå ved en tilsvarende mængde.

Det fremgår af "Ligningsloven med kommentarer 2000", af Klingsten og Peyetz, side 651, at "Arbejdsgiverens faktiske udgift til godet er udgangspunktet ved værdiansættelsen" samt "Lærebog om indkomstskat, 10 udgave, side 297 (Michelsen m.fl.), at "For goder der umiddelbart forinden er indkøbt af arbejdsgiveren, kan markedsværdien fastlægges til dennes anskaffelsespris."

Det har ikke været muligt at fastlægge, hvad en tilsvarende ordning - individuel aftale - ville koste for 3. mand, og derved ikke hvad godets omsætningsværdi ville være i fri handel.

Det er derfor SKAT's opfattelse, at de medarbejdere der tilmelder sig ordningen som udgangspunkt skal beskattes af et beløb svarende til deres andel af arbejdsgiverens udgift til ordningen.

Det indstilles til Skatterådet, at der svares nej til spørgsmål 2.

Skatterådet tiltræder indstillingen med de af SKAT anførte begrundelser.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra svarets datering.