Ved køb af varer i andre EU-lande får varemodtageren sammen med varerne eksemplar 2, 3 og 4 af ledsagedokumentet.
SikkerhedsstillelseVirksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver eller varemodtager, og som ønsker at købe varer hos en oplagshaver i et andet EU-land, skal til SKAT forudanmelde hvert enkelt køb og stille fuld sikkerhed for punktafgiften. SKAT vil herefter give virksomheden en attest om den stillede sikkerhed (blanket D 104 - Dokumentation for sikkerhedsstillelse for harmoniserede punktafgifter), som virksomheden i forbindelse med varekøbet skal fremlægge over for EU-oplagshaveren (vareafsenderen).
Tilsvarende gælder også for privatpersoner, medmindre den udenlandske virksomhed (sælger) er registreret i Danmark for betaling af dansk afgift af de pågældende varer (fjernsalg).
For ikke-harmoniserede afgifter - chokolade, mineralvand og emballage anvendes blanket D 106 til dokumentation for sikkerhedsstillelse ved ikke-registrerede varemodtageres køb af varer i EU. Se B.4.3.2, D.1.3.4 og G.1.3.2.
MomsPrivatpersoner, der køber varer i andre EU-lande, skal normalt ikke betale dansk moms af købet, se nærmere herom i Momsvejledningen F.1.5 og N.5.3.
Kvittering for modtagne varerModtageren skal senest den 15. i måneden efter, at varerne er modtaget, tilbagesende eksemplar 3 med kvittering for varernes modtagelse. Kvittering skal ske i overensstemmelse med rubrik C (bevis for modtagelse/udførsel) på ledsagedokumentet, dvs. at eksemplar 3 og 4 skal forsynes med modtagelsesbevis om
- dato og sted for varernes modtagelse
- evt. uoverensstemmelse mellem afsendte og modtagne varer
- varemodtagerens underskrift.
Eksemplar 3 og 4 med virksomhedens kvittering skal indtil videre ikke indsendes til eller forevises for SKAT, medmindre denne anmoder om det.
Manko e.l.En evt. manko i varesendingen eller anden uregelmæssighed af afgiftsmæssig betydning skal straks anmeldes til SKAT, og eksemplar 3 af ledsagedokumentet skal påtegnes af SKAT inden tilbagesendelsen til vareafsenderen. Om hæftelse for afgift, se A.15.5.6.
Ingen ledsagedokumentAnkommer en varesending uden ledsagedokument, skal varemodtageren straks anmode afsenderen om at fremsende en kopi (pr. telefax e.l.). Samtidig skal varemodtageren underrette SKAT om det manglende dokument.
Ingen varerHvis en forventet forsendelse af varer ikke ankommer, skal varemodtageren straks underrette vareafsenderen og SKAT. Om hæftelse for afgift, se A.15.5.6. |