Varemodtagere §§ 10-10aVirksomheder, der ikke registreres som fremstiller eller mellemhandler (oplagshaver), men som indfører varer fra udlandet, herunder fra EU-lande, har pligt til at anmelde sig til registrering som varemodtager, se A.5.3.
SKAT kan pålægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de seneste 3 år er straffet efter § 26. Sikkerheden skal stilles for et beløb svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder, dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, hvis varemodtageren inden for en 2-års periode ikke er straffet efter § 26. Sikkerheden skal være SKAT i hænde, før forsendelsen af ubeskattede leverancer kan påbegyndes. SKAT fastsætter regler for sikkerheden.
Erhvervsdrivende virksomheder, som ikke er registreret som varemodtagere, og som får tilført eller erhverver afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, skal indgive en anmeldelse til SKAT og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelsen skal ske inden transporten af varerne begyndes i det pågældende EU-land. Blanket D 106 - dokumentation for sikkerhedsstillelse ved ikke-registrerede virksomheders køb af punktafgiftspligtige varer i EU - skal anvendes.
SKAT kan fratage en virksomhed registreringen som varemodtager, hvis virksomheden gentagne gange ikke angiver og betaler afgiften rettidigt, eller hvis virksomheden ikke overholder regnskabsbestemmelserne i §§ 12 og 13. Generhvervelse af registreringen kan ske efter 1 år. |