A klager til Landsskatteretten over, at de stedlige skattemyndigheder for indkomståret 1996 ikke har godkendt fradrag for udgift til personalets forbrug af cigaretter, 10.788 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren er statsautoriseret revisor og driver revisionsvirksomhed. Virksomheden har foruden ham selv 4 medarbejdere samt 1 freelancemedarbejder. Der var i indkomståret 1996 en årsomsætning på 2.541.852 kr. Lønudgiften er i regnskabet anført til 918.069 kr., udgiften til fremmed arbejde udgjorde 247.570 kr., og der er medtaget omkostninger til pleje af personale med 73.162 kr. Heraf udgør udgiften til cigaretter 10.788 kr.

Det bemærkes, at sidstnævnte beløb er opgjort af de stedlige skattemyndigheder på baggrund af Ligningsrådets satser for eget forbrug af tobak, da det ikke efter myndighedernes vurdering er muligt ud fra den i regnskabet anførte postering at udskille cigaretudgifterne.

Klageren har efterfølgende gjort opmærksom på, at den afholdte udgift kan opgøres til 11.098 kr.

Skattemyndighederne har ikke godkendt udgiften afholdt som personalegode til cigaretter, idet det bl.a. er anført, at cigaretter ikke kan være omfattet af den gruppe af fritagne personalegoder, der er nævnt i Told og Skat cirkulære 1995-23. Der er her tænkt på begrænset tilskud til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen.

Da det ikke for myndighederne har været muligt at foretage en skønsmæssig fordeling af cigaretforbruget blandt de ansatte, er der ikke godkendt fradragsret for udgiften.

Myndighederne har henvist til statsskattelovens § 6.

Klageren har hertil anført, at udgiften til cigaretter er af ganske underordnet størrelse og herudover er et led i personalepolitikken i virksomheden. Især er fremhævet konkurrencesituationen over for de større revisionsfirmaer, når det gælder om at tiltrække personale. Da der herudover ikke er afholdt nævneværdige velfærdsforanstaltninger, synes det urimeligt ikke at godkende beløbet. Der er henvist til cirkulære af 17. april 1996 punkt 14.3.3. samt TS-cirku-lære 1995-23.

Det er klagerens vurdering, at skatteankenævnet med deres kendelse forsøger at skabe en helt ny praksis, der er i klar modstrid med den øvrige praksis på området, herunder især praksis vedrørende kantine- og kunstordninger.

Landsskatteretten udtalte:

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

I TS-cirkulære 1995-23 er det anført, at tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, ikke beskattes. Herefter vil personalegoder, der har karakter af almindelig personalepleje, ikke blive beskattet hos modtageren, når godet for den enkelte ikke har en væsentlig økonomisk værdi.

Udgiften til cigaretter, der som led i personalepolitikken er stillet til rådighed for personalet i klagerens virksomhed, er efter rettens vurdering af begrænset omfang, hvilket bekræfter, at der alene er tale om cigaretter, som ryges i arbejdstiden.

I relation til forbrug af godet i arbejdstiden anser Landsskatteretten indehaveren for en del af personalet.

Landsskatteretten finder herefter, at den fulde udgift til cigaretter kan fratrækkes i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klagerens indkomst nedsættes.