Indhold

Afsnittet handler om reglerne om konkurskarantæne.

►Reglerne om konkurskarantæne blev ændret ved lov nr. 656 af 11. juni 2024 om ændring af konkursloven og trådte i kraft 1. juli 2024. Ændringerne finder anvendelse for konkursboer, hvor dekret er afsagt 1. juli 2024 eller senere, og i forbindelse med rekonstruktioner, hvor rekonstruktionsbehandlingen er indledt 1. juli 2024 eller senere.◄

Afsnittet indeholder:

Hvad er konkurskarantæne?
Betingelserne for at blive pålagt konkurskarantæne
Hvem kan blive pålagt konkurskarantæne?
Konkurskarantæneregister
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvad er konkurskarantæne?

Konkurskarantæne indebærer, at en person, der er gået konkurs med en virksomhed eller er involveret i en selskabslikvidation, kan få forbud mod at stifte eller drive visse former for erhvervsvirksomhed i videre omfang end de regler, der findes i straffeloven om rettighedsfrakendelse. Se straffelovens § 79.

►En sag om konkurskarantæne anlægges af kurator ved indgivelse af stævning. Se konkurslovens § 160, stk. 1, som ændret ved § 1, nr. 8 i lov nr. 656 af 11. juni 2024 om ændring af konkursloven.

Kurator skal i forbindelse med redegørelsen efter konkurslovens § 125, stk. 2, afgive en begrundet meddelelse, om hvorvidt der er grundlag for at indlede en sag om konkurskarantæne. Se konkurslovens § 125, stk. 3, som ændret ved § 1, nr. 4 i lov nr. 656 af 11. juni 2024 om ændring af konkursloven. Fristen for indlevering af stævningen er 4 uger fra det tidspunkt, hvor skifteretten modtager kurators begrundede meddelelse. Skifteretten kan forlænge fristen på begæring af kurator, hvis det er velbegrundet. Se konkurslovens § 161, stk. 1, som ændret ved § 1, nr. 9 i lov nr. 656 af 11. juni 2024 om ændring af konkursloven.◄

Almindelig konkurskarantæne

Pålægges en person konkurskarantæne, må pågældende ikke deltage i ledelsen af en erhvervsmæssig virksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Se konkurslovens § 159.

En konkurskarantæne pålægges som hovedregel for 3 år. Hvis særlige grunde taler for det, kan konkurskarantæne pålægges for en kortere periode.

►I konkurslovens § 164 a, som indsat ved § 1, nr. 14 i lov nr. 656 af 11. juni 2024 om ændring af konkursloven, er tilføjet muligheden for, at der kan indgås forlig om nedsættelse af karantæneperiodens længde. Karantæneperioden skal dog som minimum udgøre 1 år og være rimelig i forhold til sagens omstændigheder. Skifteretten stadfæster forliget i form af kendelse om konkurskarantæne. Skifteretten kan undtagelsesvist nægte at stadfæste forliget, hvis det er åbenbart, at den, der begæres pålagt konkurskarantæne:

1) ikke opfylder betingelserne i konkurslovens § 157,

2) at den pågældende opfylder betingelserne for at blive pålagt en længere karantæneperiode efter § 158, stk. 3,

3) eller hvis den pågældende opfylder betingelserne i § 159, 2. pkt.

En sådan kendelse kan på begæring fra kurator ophæves og karantænesagen genoptages af skifteretten, såfremt den, der er pålagt karantænen, under karantænesagen har gjort sig skyldig i svigagtige forhold eller tilsidesat sine forpligtelser ifølge forliget. Se konkurslovens § 164 a, stk. 2, som indsat ved § 1, nr. 14 i lov nr. 656 af 11. juni 2024 om ændring af konkursloven.◄

Udvidet konkurskarantæne

►Såfremt der er tale om særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse, kan konkurskarantæne pålægges for 5 år. Se konkurslovens § 158, som ændret ved § 1, nr. 6 i lov nr. 656 af 11. juni 2024 om ændring af konkursloven.

Pålægges konkurskarantæne for en længere periode end 3 år, kan det bestemmes, at den pågældende heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse. Se konkurslovens § 159, 3. pkt. som indført ved § 1, nr. 7 i lov nr. 656 af 11. juni 2024 om ændring af konkursloven.◄

Hvis en pålagt konkurskarantæne overtrædes, kan personen tillige pålægges en udvidet konkurskarantæne, som indebærer, at pågældende person ikke må deltage i ledelsen af nogen form for erhvervsvirksomhed. Se konkurslovens § 159. Dette indebærer således også et forbud mod at deltage i ledelsen af den pågældendes egen personligt drevne virksomhed og af kommanditselskaber og interessentskaber, hvori den pågældende er komplementar eller interessent.

Konsekvenser af overtrædelse

Overtræder en person sin konkurskarantæne og deltager i ledelsen af en virksomhed, hæfter personen for den del af skyldnerens gæld, som ikke dækkes af konkursmassen, hvis fristdagen ligger inden konkurskarantænens udløb. Det er således en betingelse for hæftelsen, at virksomheden er gået konkurs. Se konkurslovens § 167, stk. 1.

Skifteretten kan helt eller delvist fritage for den personlige hæftelse. Dette kan komme på tale, hvis overtrædelsen har været mindre alvorlig, fx på baggrund af, at overtrædelsen har været kortvarig, eller deltagelsen i ledelsen ikke har været omfattende. Der kan også lægges vægt på, om den pågældendes ledelse har medvirket til konkursen m.v. Se konkurslovens § 167, stk. 2 og 4.

Ligger fristdagen inden for 1 år efter konkurskarantænens udløb, kan skifteretten helt eller delvist pålægge hæftelse efter konkurslovens § 167, stk. 1. I forbindelse med en sådan afgørelse skal skifteretten lægge vægt på samme forhold, som eventuel fritagelse efter konkurslovens § 167, stk. 2. Se konkurslovens § 167, stk. 3-4.

Hæftelsen pålægges kun, hvis kurator på vegne af boet indleverer stævning herom. Dette skal ske inden skifteretten indkalder til afsluttende skiftesamling. Se konkurslovens § 168.

Endvidere kan pågældende person, der overtræder en pålagt konkurskarantæne straffes med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder. Se straffelovens § 131.

Betingelserne for at blive pålagt konkurskarantæne

►Ved § 1, nr. 5 i lov nr. 656 af 11. juni 2024 om ændring af konkursloven er § 157 nyaffattet.

Det fremgår heraf, at det afgørende for at blive pålagt konkurskarantæne er, om den pågældende ved deltagelse i virksomhedens ledelse har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse senere end 1 år før fristdagen eller undladt at rette op på groft uforsvarlig forretningsførelse, der er udvist tidligere end 1 år før fristdagen.

Det er på baggrund af den gældende retspraksis foretaget en opregning af de typer af forretningsførelse, som i almindelighed skal anses for groft uforsvarlig forretningsførelse, og som derfor i sig selv skal kunne begrunde pålæg af konkurskarantæne.

Derfor skal følgende i almindelighed anses for groft uforsvarlig forretningsførelse:

1) At den pågældende i væsentlig grad har tilsidesat sine forpligtelser efter skatte-, told eller afgiftslovgivningen.

2) At den pågældende i væsentlig grad har tilsidesat sine forpligtelser efter reglerne om bogføring og regnskabsaflæggelse.

3) At den pågældende gennem ikke forretningsmæssigt begrundede dispositioner har medvirket til, at skyldnerens aktivmasse er blevet ikke uvæsentligt reduceret til skade for fordringshaverne.

4) At den pågældende har været registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. selskabslovens § 10, og enten har overladt udførelsen af sit hverv til en anden person, der ikke er registreret som medlem af selskabets ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system, eller reelt har udført sit hverv efter instruktion eller lignende fra en sådan person.

5) At den pågældende i strid med selskabslovens § 10 ikke har været registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system, uagtet at den pågældende reelt har fungeret som en del af ledelsen af skyldnerens erhvervsvirksomhed og faktisk udøvet et ledelsesmedlems beføjelser.

6) At den pågældende gennem sine dispositioner har medvirket til en fortsættelse af driften i en længere periode efter det tidspunkt, hvor den pågældende måtte have indset, at en videreførelse af erhvervsvirksomheden ville medføre et væsentligt tab for fordringshaverne.

Der er ikke tale om en udtømmende opregning. Det vil i alle tilfælde bero på en konkret vurdering af den enkelte sag, men hvis én af de oplistede typetilfælde foreligger, vil det i sig selv være tilstrækkeligt til at anse det for groft uforsvarlig forretningsførelse, der kan føre til pålæg af konkurskarantæne.

Derudover vil det som noget nyt ligeledes kunne anses for groft uforsvarlig forretningsførelse, hvis den pågældende efter konkursens indtræden, har tilsidesat sin oplysningspligt efter konkurslovens § 100, jf. § 105, herunder sin forpligtelse til at samarbejde med kurator. Se konkurslovens § 157, stk. 3, som nyaffattet ved § 1, nr. 5 i lov nr. 656 af 11. juni 2024 om ændring af konkursloven .

I UfR 2018.1435 H fandt Højesteret, at det ved vurderingen af den uforsvarlige forretningsførelse ikke kunne føre til et andet resultat, at hovedparten af de anmeldte krav senere var indfriet ved forlig indgået i forbindelse med erstatningssager anlagt af konkursboerne.

Bemærkninger til nr. 1

Det er ikke enhver overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningens regler, der fører til pålæg af konkurskarantæne, idet det kræves, at der foreligger kritisable omstændigheder, der har karakter af et misbrugslignende forhold eller forhold af grov karakter. Det fremgår i den forbindelse, at det normalt ikke i sig selv bør føre til konkurskarantæne, hvis virksomheden alene har tilsidesat pligter til angivelse af moms eller A-skat i den sidste korte periode, før virksomhedens drift ophører, eller før virksomheden blev taget under rekonstruktions- eller konkursbehandling.

Med nr. 1 er det ligeledes hensigten, at der fremover også kan lægges vægt på manglende betaling af B-skat, der skyldes overskud fra en persons enkeltmandsvirksomhed. Her er tilsigtet en ændring af den gældende retstilstand. Se UfR 2022.2442 HR, hvor Højesteret kom til det modsatte resultat efter dagældende ret.

Bemærkninger til nr. 2

Det er normalt ikke i sig selv nok til at begrunde konkurskarantæne, hvis virksomheden alene har tilsidesat pligter til f.eks. bogføring i den sidste korte tid, før virksomhedens drift ophører, eller før virksomheden bliver taget under rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling.

Bemærkninger til nr. 3

Hvor ledelsesmedlemmets dispositioner inden konkursen har medvirket til, at det nu konkursramte selskab er blevet tømt for midler. Dette kan f.eks. ske ved, at midlerne på selskabets konti er blevet hævet, at fysiske aktiver er blevet fjernet, eller ved at selskabets aktiver kort før konkursen er blevet overdraget til en betydelig underpris.

Bemærkninger til nr. 4 og 5

Det skal i almindelighed anses for groft uforsvarlig forretningsførelse at agere som stråmand eller bagmand i en stråmandskonstruktion. Dette er en kodificering af retspraksis. Se UfR 2019.2612 VLR hvor landsretten fandt betingelsen om groft uforsvarlig forretningsførelse opfyldt og pålagde en direktør tre års konkurskarantæne, fordi direktøren aldrig havde udøvet reelle ledelsesbeføjelser i selskabet, og det måtte have stået direktøren klart, at denne alene havde haft en rolle som stråmand. Desuden havde direktøren ikke foretaget tilstrækkelige bestræbelser på at blive afmeldt som direktør. Se også U.2018.3318 VLR.

Bemærkninger til nr. 6

At en drift ud over håbløshedstidspunktet i visse tilfælde kan anses for groft uforsvarlig forretningsførelse hænger bl.a. sammen med ledelsens forpligtelse til efter selskabslovens § 115, nr. 5, § 116, nr. 6, og § 118, stk. 2, at påse/sikre, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser.

En drift ud over håbløshedstidspunktet - dvs. det tidspunkt, hvor ledelsen måtte have indset, at en videreførelse ville føre til tab - vil også kunne føre til erstatningsansvar for ledelsen.

OBS se UfR 2018.2140 ØLR for et eksempel på en sag, hvor der ikke blev pålagt konkurskarantæne◄.

Hvem kan blive pålagt konkurskarantæne?

Konkurskarantæne kan pålægges personer, der inden for det seneste år før fristdagen formelt eller reelt ►har deltaget i ledelsen af den pågældende virksomhed◄. Se konkurslovens § 157, som nyaffattet ved § 1, nr. 5 i lov nr. 656 af 11. juni 2024 om ændring af konkursloven.

Konkurskarantæne kan derfor både pålægges den registrerede ledelse i et konkursramt selskab og de personer, der reelt har været en del af ledelsen uden at være registreret som leder. En rekonstruktør, likvidator eller kurator kan også blive pålagt konkurskarantæne, hvis denne har handlet til skade for kreditorerne.

►Pr. 1. juli 2024 er ligeledes indført en udvidelse af konkurskarantænereglernes anvendelsesområde til fremadrettet at omfatte personer, der er fratrådt som ledelsesmedlemmer senest to uger efter stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag, der indeholder en tvangsakkord. Se konkurslovens § 14 f som indsat ved § 1, nr. 3 i lov nr. 656 af 11. juni 2024 om ændring af konkursloven.

Bestemmelsen vil indebære, at konkurskarantænereglernes anvendelsesområde udvides til under visse forudsætninger også at finde anvendelse i forlængelse af en almindelig rekonstruktionsbehandling, der behandles efter reglerne i konkurslovens afsnit IB. Bestemmelsen vil derimod ikke finde anvendelse i forlængelse af en forebyggende rekonstruktionsbehandling, der behandles efter reglerne i konkurslovens afsnit IA. Se § 1, nr. 3 i lov nr. 656 af 11. juni 2024 om ændring af konkursloven.

Bestemmelsen vil også finde anvendelse, selvom et stadfæstet rekonstruktionsforslag efterfølgende ophæves efter konkurslovens § 14 e.

Bestemmelsen finder anvendelse på rekonstruktioner, hvor rekonstruktionsbehandlingen er indledt 1. juli 2024 eller senere.◄

Konkurskarantæneregister

Hvis en person bliver pålagt karantæne, bliver vedkommende optaget i et konkurskarantæneregister.

Se bekendtgørelse nr. 866 af 24. juni 2024 om førelse af et register over pålagte konkurskarantæner. Indberetning hertil foretages, når afgørelsen om konkurskarantænen er endelig.

Registrering af almindelig konkurskarantæne

For så vidt angår "almindelig konkurskarantæne", der bevirker, at den registrerede person ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtigelser (selskab), er det Erhvervsstyrelsen, der sikrer, at disse personer afregistreres som ledelsesdeltager i selskaber.

Registrering af udvidet konkurskarantæne

For så vidt angår "udvidet konkurskarantæne" er det Skatteforvaltningen, der forestår opgaven med at nægte momsregistrering og registrering som arbejdsgiver og at inddrage allerede eksisterende registreringer.

Skatteforvaltningen skal med andre ord i disse sager foretage en vurdering af, om den pågældende virksomheds registreringer skal inddrages, med henvisning til at en leder i en personlig hæftende virksomhed er idømt udvidet konkurskarantæne, og Skatteforvaltningen skal desuden vurdere, om nye personligt hæftende virksomheder kan registres, hvis lederen eller et medlem af ledelsen er idømt udvidet konkurskarantæne.

I personligt hæftende virksomheder registreres udelukkende ejere og ikke ledelse, men i langt de fleste tilfælde er ejer og leder identiske. Skatteforvaltningen vil dog skulle foretage sædvanlig partshøring i sådanne sager, så pågældende person har mulighed for at komme med en redegørelse om ledelsen i virksomheden, så det sikres, at Skatteforvaltningen ikke nægter eller inddrager registreringen hos personer med idømt udvidet konkurskarantæne, som ikke deltager i ledelsen af virksomheden.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

OBS på at vurdering er ændret for konkursboer med dekret afsagt efter 1. juli 2024 jf. nyaffattelsen af konkurslovens § 157 ved § 1, nr. 5 i lov nr. 656 af 11. juni 2024 om ændring af konkursloven.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Højesteret
UfR 2022.2442 HR	A havde oparbejdet en betydelig skattegæld vedrørende manglende betaling af B-skat i sin enkeltmandsvirksomhed. Højesteret fandt på baggrund af dagældende lovgivning, at personlig skattegæld ikke skulle indgå i vurderingen af, om konkurskarantæne skulle pålægges	Ved ændringen af konkurslovens § 157 pr. 1. juli 2024 er retstilstanden ændret således, at der fremover kan lægges vægt på manglende betaling af B-skat, der skyldes overskud fra en persons enkeltmandsvirksomhed
UfR 2018.1435 HR	A var direktør i konsulentvirksomheden X ApS og Y Holding ApS, der blev taget under konkursbehandling i 2014. Spørgsmålet i sagen var, om betingelserne i konkursloven for at pålægge A konkurskarantæne var opfyldt. Højesteret fandt efter en helhedsvurdering, at A's forretningsførelse i perioden frem til konkursen havde været groft uforsvarlig, og at han som følge heraf måtte antages at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, og tiltrådte derfor landsrettens afgørelse om at pålægge A konkurskarantæne i medfør af konkurslovens § 157. Ved vurderingen lagde Højesteret navnlig vægt på, at A ved sine dispositioner over salgssummen for Y Holding ApS' anparter i et andet selskab Z og ved den fortsatte drift af X ApS havde tømt de to selskaber for midler, samtidig med at han kanaliserede indtægter uden om selskaberne, ligesom A i en række år forud for konkursen havde modtaget ulovlige ledelseslån fra X ApS. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at hovedparten af krav anmeldt i konkursboerne senere blev indfriet som følge af forlig indgået af A i sager anlagt af konkursboerne og selskabet Z mod ham. Der var ikke grundlag for at fastsætte konkurskarantæneperioden til mindre end to år, se konkurslovens § 158, stk. 1, 2. pkt., der skulle regnes fra Højesterets kendelse.	Der skal foretages en helhedsvurdering af de foretagne dispositioner for at fastslå, om der er tale om groft uforsvarlig forretningsførelse. Herunder skal der foretages en helhedsvurdering af forretningsførelsen i den periode, hvor vedkommende har deltaget i ledelsen, således det indgår i vurderingen om der er undladt at rette op på tidligere udvist groft uforsvarlig adfærd. Det er forhold indtil fristdagen, der er afgørende. Indfrielse af anmeldte krav, som følge af f.eks. forlig mellem boet og den tidligere direktør, skal ikke nødvendigvis tale mod konkurskarantæne.
UfR 2016.1473 HR	Højesteret lagde til grund, at selskabet ikke på noget tidspunkt havde overholdt bogføringslovens og årsregnskabslovens regler om bl.a. tilrettelæggelse af bogføring med registrering af alle transaktioner samt opbevaring af regnskabsmateriale og udarbejdelse af årsregnskab mv. Højesteret tiltrådte Sø- og Handelsrettens bevisvurdering, hvorefter selskabet havde anvendt »sort arbejde« og undladt at foretage angivelse og afregning af moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag. Højesteret fandt, at forretningsførelsen i selskabet havde været uforsvarlig i hele perioden med direktøren, herunder også i perioden mindre end 1 år før fristdagen, hvor den egentlige drift var ophørt og hvor ledelsen undlod at rette op på de mangelfulde forhold og fortsatte med at tilsidesætte de ledelsespligter, der følger af lovgivning. Højesteret fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om konkurskarantæne i tre år, se konkurslovens § 158, stk. 1, 2. pkt.	Højesteret fandt, at forretningsførelsen i hele perioden havde været groft uforsvarlig, også i perioden hvor ledelsen udlod at rette op på forholdene. Selvom den egentlige (groft uforsvarlige) drift var ophørt mere end 1 år før fristdagen kan det indgå i vurderingen af konkurskarantæne, såfremt der ikke er forsøgt at rette op på forholdene.
Landsretten
UfR 2019.2612 VLR	Landsretten fandt, at det måtte have stået direktøren klart, at hans rolle havde stråmands karakter, idet han var vidende om baggrunden for indsættelsen og også efter sine egne oplysninger var uden noget kendskab til virksomheden i øvrigt og uden forudsætninger for at bestride de ledelsesmæssige opgaver, der knyttede sig til selskabets drift. Landsretten lagde også yil grund, at direktøren ikke havde udvist tilstrækkelige bestræbelser på at blive afmeldt som direktør i selskabet og således havde accepteret en fortsat registrering frem til Erhvervsstyrelsen anmodning om tvangsopløsning. Resultatet blev tre års konkurskarantæne, se konkurslovens § 158, stk. 1.	Afgørelsen viser, at pligterne som registreret direktør skal opfyldes, uagtet at registreringen som direktør er proforma. En stråmand kan således ikke friholde sig fra ansvar, ved blot at forholde sig passivt.
UfR 2018.3318 VLR	Både den reelle leder A og stråmandsdirektør S pålagt konkurskarantæne i 3 år. Landsretten lagde vægt på, at A ved at indsætte S som direktør, undgik at SKAT kunne kræve sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11, stk. 2 og derudover havde undladt at afregne indberettet moms. I forhold til S lagde landsretten vægt på at det er udgangspunktet, at en der fungerer som stråmand, har foretaget groft uforsvarlig forretningsførelse	Udgangspunktet er, at en stråmandskonstruktion er groft uforsvarlig forretningsførelse i vurderingen af konkurskarantæne.
UfR 2018.2140	Direktøren i selskabet blev frifundet for konkurskarantæne. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at der var foretaget retvisende indberetninger, at selskabet løbende havde foretaget bogføring samt at bogføringsmaterialet blev udleveret til kurator umiddelbart efter konkursen	Eksempel for frifindelse for konkurskarantæne