Af LL § 8, stk. 1, fremgår, at udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges 
erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå 
salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår 
kan fratrækkes. Som eksempler på udgifter af denne karakter kan nævnes 
dokumenterede merudgifter til fortæring, transport og overnatning. LL § 8 
omfatter også salgsrejser til etablering af nye markeder for en eksisterende 
virksomhed, men derimod ikke rejser med henblik på etablering af en ny virksomhed. 
  
Et anpartsselskab kunne ikke fradrage hovedanpartshaverens rejseudgifter mellem 
Spanien og Danmark. Hovedanpartshaveren var bosiddende i Spanien. Rejserne var angiveligt 
foretaget for at varetage selskabets interesser, men hovedanpartshaveren havde ikke 
fået løn fra selskabet, lsr. 1984.29.    
.