Indhold
 Dette afsnit omhandler indberetningspligten for kuratorer i konkursboer.
 Afsnittet indeholder:
  Se SIL § 38.
 Regel
 Efter SIL § 38, stk. 1, skal kuratorer årligt indberette til Skatteforvaltningen om identiteten af anmeldte fordringshavere i konkursboer, der i det forudgående kalenderår har fået udloddet dividende, størrelsen af dividenden og identiteten af det konkursbo, hvorfra udlodningen sker.
 Bestemmelsen i SIL § 38 skal sikre, at kreditor, der har fratrukket forventede tab på debitorer, indtægtsfører efterfølgende udloddet dividende.
 Undtagelse 
 Indberetningspligten omfatter ikke udlodning til en statslig myndighed, til en region eller til en kommune. Se SIL § 38, stk. 2.
 Årsagen hertil er, at udbetaling af dividende ikke har skattemæssige konsekvenser for en statslig myndighed, en region eller en kommune, da disse ikke er skattepligtige heraf.
 Bemærk
 Indberetning skal foretages til Skatteforvaltningen senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag. Se SIL § 54.