Udgifter til bøder, som idømmes af det offentlige, anses hverken for fradrags 
berettigede driftsudgifter eller for fradragsberettigede driftstab (udslag af en 
med driften naturligt forbundet driftsrisiko). Dette gælder selv om der er 
en meget snæver forbindelse mellem den strafbare handling og erhvervsudøvelsen, 
lsr. 1959.49 og 1961.44 samt skd. 71.839 (ØLD af 9. december 1982) om en »ostebøde« 
pålagt af landbrugsministeriet.   Bøder, idømt eller vedtaget 
for overtrædelser af færdelslovgivningen kan ikke fratrækkes, selv 
om de måtte være pådraget under erhvervsmæssig kørsel, 
lsr. 1971.150 (ikke fradrag for bøder for overlæs). Det forhold, at overtrædelse 
af parkeringsregler ikke medfører egentlig straf, men alene en parkeringsafgift, 
bevirker ikke, at sådanne parkeringsafgiftsbeløb kan fra trækkes, 
jf. lsr. 1980.137.   
Hvis en arbejdsgiver betaler bøder, som er pålagt de ansatte i forbindelse 
med udførelsen af deres arbejde, kan den erhvervsdrivende fratrække beløbene, 
der i relation til den erhvervsdrivende må anses for lønudgifter. Beløbet 
anses for A-indkomst for den ansatte, der ikke kan fradrage bøden.   
Om selskabers betaling af afgift, der pålægges bestyrelsesmedlemmer mv. 
ved for sen indsendelse af årsregnskab, se TfS 1994,417.   
Voldgiftsretten pålagde et aktieselskab at betale omkostninger samt erstatning 
og bod. Beløbet kunne ikke fratrækkes ved opgørelsen af selskabets 
skattepligtige indkomst, jf. UfR 1974.435 (ØLD af 28. januar 1974). Bøder 
pålagt af EU-kommissionen for krænkelse af konkurrenceloven kan ikke fratrækkes, 
skd. 26.198.   
Bøder for ulovligt fiskeri, idømt i overensstemmelse med de af EU fastsatte 
regler, kan ikke fradrages.   
Bøde og konfiskation af fangstredskaber som følge af ulovligt fiskeri 
i norske farvande kunne ikke fratrækkes, lsr. 1984.120.   
Bod, der idømmes af faglige sammenslutninger, kan normalt ikke fratrækkes, 
lsr. 1966.133. Se lsr. 1975.161 hvor et beløb, som en arbejdsgiver indbetalte 
til en fagforening for overenskomstbrud, ikke blev anset fradragsberettiget.   
Modsat blev et aktieselskab anset for berettiget til at fratrække 10.000 kr., 
som var betalt til de respektive fagforbund som led i en forligsmæssig bilæggelse 
af en arbejdsstandsning på selskabets virksomhed. Arbejdsretten havde kendt 
arbejdsnedlæggelsen for overenskomststridig, og selskabet havde ikke foretaget 
noget overenskomststridigt, lsr. 1979.3.   
En vognmand havde indgået et forlig om betaling af en bod på 20.000 kr. 
til et fagforbund til afgørelse af en sag om ikke overenskomstmæssig løn 
til en chauffør. Fagforbundet udbetalte de 15.000 kr. til chaufføren. 
Boden blev i sin helhed sidestillet med efterbetaling af for lidt betalt løn, 
og kunne således fradrages som en driftsomkostning, lsr. 1982.123.
I TfS 1998.450VLD kunne betalte bodsbeløb ikke fradrages, idet de var tilfaldet 
SiD. Selskabet havde indvilliget i at betale to bodsbeløb til SiD til fuld 
og endelig afgørelse af blandt andet spørgsmål om overenskomstbrud. 
Det blev lagt til grund, at beløbene endeligt var tilfaldet SiD, og allerede 
derfor fandtes beløbene, der ikke var fastsat på baggrund af en sparet 
lønudgift, ikke at kunne fratrækkes som driftsomkostninger.
Indehaveren af to restaurationsvirksomheder havde i en årrække overtrådt 
overenskomstens bestemmelser vedrørende minimumsgarantibetaling, over tid, 
søn- og helligdagsbetaling og feriegodtgørelse for de ansatte. Under et 
mæglingsmøde, hvori deltog repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne, 
blev der opnået enighed om, at det pålagdes skatteyderen at efterbetale 
150.000 kr. til tjenerforbundet for overtrædelse af overenskomstens bestemmelser. 
Landsretten fandt, at beløbet var fastsat ud fra et skøn over, hvad skatteyderen 
havde sparet ved ikke at udbetale de ansatte overenskomstmæssig løn, og 
at der ikke i den forbindelse havde været overvejelser om at fastsætte 
en bod for overenskomstbrud. Udgiften blev herefter anset for en efter SL § 
6 a fradragsberettiget lønudgift, jf. Skat 1986.10.594 (ØLD af 8. oktober 
1986).
Konfiskation af beskattet indkomst kan fradrages som indtægtstab, uanset at 
konfiskationen skyldes ulovlig virksomhed. Gennemføres der på et senere 
tidspunkt konfiskation, vil skatteyderen kunne fratrække det beløb, der 
konfiskeres, i sin indkomstopgørelse for konfiskationsåret, medmindre 
han opnår tilladelse til at fratrække det i de(t) år, hvori den konfiskerede 
indtægt er medtaget i indkomstopgørelsen. En tilladelse kræver i 
det mindste, at de år, der ønskes genoptaget, ligger inden for SSL´s 
almindelige genoptagelsesfrist. Forudsætningen for fradrag er, at skatteyderen 
kan godtgøre, at han tidligere har medregnet de konfiskerede indtægter, 
lsr. 1975.144.   
Konfiskation af enkelte aktiver giver normalt ikke adgang til fradrag, hvis ulovligheden 
er begået af ejeren.   
Hvis skaden er forvoldt ved ejerens forsætlige adfærd eller i forbindelse 
med hans strafbare handlinger, f.eks. under spirituskørsel, lsr. 1971.39, kan 
der ikke foretages noget fradrag.   
Med hensyn til tab ved konfiskation af driftsmidler gælder det, at et tab, 
der skyldes konfiskation på grund af skatteyderens egen strafbare adfærd, 
ikke kan fratrækkes, lsr. 1955.138, hvorimod der vil være fradragsret 
for konfiskationstab, der skyldes personalets strafbare forhold, lsr. 1958.41.