Indhold
 Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling af den længstlevende ægtefælle, når dødsboet er insolvent.
 Personer omfattet af reglen
 Reglen gælder for længstlevende ægtefæller, hvor afdødes bo er omfattet af DBSL kapitel 8 (insolvente dødsboer).
 Regel
 Når dødsboet er insolvent, skal den længstlevende ægtefælles skatteansættelse opgøres efter reglerne i DBSL kapitel 7. Se DBSL § 52, stk. 1, sidste pkt.
 Se også
 Se afsnit C.E.3.5 om beskatning af den længstlevende ægtefælle, når dødsboet skiftes.
 Bemærk
 Reglen i DBSL § 44, stk. 2, om den længstlevende ægtefælles fradrag for arbejdsvederlag, når førstafdøde har udført arbejde i den længstlevende ægtefælles virksomhed, gælder ikke. Det er en betingelse for, at reglen kan bruges, at der sker en skatteansættelse for mellemperioden for førstafdøde, og det kan ikke ske, når dødsboet er insolvent. Se DBSL § 52, stk. 2.