Efter § 40 C, stk. 1, skal anskaffelsessummen ved erhvervelse og afståelsessummen ved afståelse af en betalingsrettighed efter EU-landbrugsstøtteordningen indgå på en samlet saldo, som føres af den skattepligtige. På saldoen skal efter § 40 C, stk. 2, 1. pkt., tillige indgå anskaffelsessummen og afståelsessummen for en mælkekvote, der erhverves den 1. januar 2005 eller senere. Endelig omfatter § 40 C leveringsrettigheder for sukkerroer, som den skattepligtige ejer eller erhverver den 4. oktober 2006 eller senere.

Hvis der ved afståelse af en mælkekvote, der er erhvervet eller tildelt inden den 1. januar 2005, ikke efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven skal ske regulering af anskaffelsessummen for en fast ejendom med henholdsvis anskaffelses- og afståelsessummen for mælkekvoten, skal mælkekvotens anskaffelses- og afståelsessum i stedet indgå på saldoen i det indkomstår, hvor den pågældende mælkekvote afstås, jf. AL § 40 C, stk. 2, 2. pkt. Hvis der ikke sker beskatning af mælkekvoten efter ejendomsavancebeskatningsloven - f.eks. fordi kvoten sælges efter salget af den faste ejendom - omfattes kvoten således af beskatning via saldoen.

Hvis den skattepligtige er blevet beskattet af mælkekvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges, jf. AL § 40 C, stk.  2, 3. pkt.

Reglerne i AL § 40 C, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder kun anvendelse for mælkekvoter, hvis mælkekvoten er købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller senere, jf. AL § 40 C, stk. 2, 4. pkt. Denne regel skal ses på baggrund af, at kvotens anskaffelsessum er anset for en del af ejendommens anskaffelsessum, hvis kvoten er anskaffet inden den 19. maj 1993. Mælkekvoter behandles på tilsvarende måde i forhold til ejendomsavancebeskatningsloven, jf. EBL § 5, stk. 3, 5. pkt.

Værdierne ved bytte af betalingsrettigheder og mælkekvoter omfattet af § 40 C indgår på saldoen med henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum til markedsprisen.

Efter AL § 40 C, stk. 4, indgår anskaffelsessummen for en vederlagsfrit tildelt betalingsrettighed som nævnt i AL § 40 C, stk. 1, en vederlagsfrit tildelt mælkekvote, som nævnt i AL § 40 C, stk. 2, og en vederlagsfrit tildelt leveringsrettighed for sukkerroer, som nævnt i AL § 40 C, stk. 3, på saldoen med værdien nul.

I mælkekvoteordningen foretages der i visse tilfælde en toldning af kvoten, specielt når den sælges sammen med en ejendom til en landmand, som i forvejen har en kvægejendom. Den toldede mælkekvote anses for afstået til værdien nul.

Det følger af AL § 40 C, stk. 12, at de først erhvervede mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anses for de først afståede, hvis en skattepligtig både ejer mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet før 1. januar 2005 og mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet den 1. januar 2005 eller senere. Med reglen sikres det, at der ikke opstår tvivl om, hvorvidt en mælkekvote, der afstås, skal behandles efter ejendomsavancebeskatningsloven eller AL § 40 C, når den skattepligtige både ejer mælkekvoter omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og mælkekvoter omfattet af AL § 40 C.

På saldoen efter AL § 40 C, stk. 1, skal ifølge AL § 40 C, stk. 3, også indgå anskaffelsessummen for leveringsrettigheder for sukkerroer (sukkerkvoter), som den skattepligtige ejer eller erhverver den 4. oktober 2006. Hvis anskaffelsessummen er opgjort særskilt for leveringsrettigheder for sukkerroer, som den skattepligtige ejer den 4. oktober 2006, skal denne anskaffelsessum anvendes. Er anskaffelsessummen derimod ikke opgjort særskilt for leveringsrettigheder, som skatteyderen ejer den 4. oktober 2006, benyttes enten en anskaffelsessum, som fastsættes skønsmæssigt på grundlag af den samlede anskaffelsessum for leveringsrettigheden og jorden eller ejendommen, eller en værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker. "Polsukker" er udtryk for den faktiske mængde sukker, som en given mængde roer indeholder.

Hvis den skattepligtige anvender reglen om en skønsmæssig fastsættelse eller reglen om en værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker for anskaffelsessummer for leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes pr. 4. oktober 2006, betyder det ikke, at anskaffelsessummer efter ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven skal ændres.

Afståelsessummen for leveringsrettigheder for sukkerroer, som skatteyderen afstår den 4. oktober 2006 eller senere, skal indgå på saldoens indtægtsside.

Hvis en forpagter overdrager betalingsrettigheder vederlagsfrit til bortforpagteren efter reglerne i LL § 7 Y, stk. 2, indgår værdien heraf på forpagterens saldo med en afståelsessum på nul og på bortforpagterens saldo med en anskaffelsessum på nul. Betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer omfattet af AL § 40 C, stk. 1-3, der er udløbet, indgår på saldoen med en afståelsessum på nul for det indkomstår, hvori aktivet udløber.

Saldoværdien skal opgøres ved udgangen af indkomståret, jf. AL § 40 C, stk. 5. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummer og fradrag af afståelsessummer, der i indkomstårets løb er indgået på saldoen efter reglerne i AL § 40 C, stk. 1-4. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør et beløb, der består  af tidligere indkomstårs anskaffelsessummer med fradrag af tidligere indkomstårs afståelsessummer reguleret i tidligere indkomstår efter de nedenfor beskrevne regler i AL § 40 C, stk. 6-11.

Saldoværdien bliver positiv, hvis de regulerede anskaffelsessummer overstiger afståelsessummerne. En positiv saldoværdi repræsenterer et underskud ved indkomstårets udgang, og kan hverken fradrages eller afskrives ved opgørelsen af årets skattepligtige indkomst, jf. § 40 C, stk. 6. Tab kan dog efter AL § 40 C, stk. 11, fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste af saldoens underliggende aktiver er afstået eller udløber, jf. nærmere nedenfor. Saldoværdien bliver negativ, hvis afståelsessummerne overstiger de regulerede anskaffelsessummer.

Den skattepligtige skal indtægtsføre en negativ saldoværdi ved indkomstårets udgang, jf. AL § 40 C, stk. 7. Det vil sige, at beløbets positive værdi medregnes ved opgørelsen af årets skattepligtige indkomst. Beløbet indtægtsføres som positiv kapitalindkomst.

I det indkomstår, hvor den skattepligtige afstår det sidste af saldoens underliggende aktiver, eller det sidste af saldoens underliggende aktiver udløber, og hvor den skattepligtige således ikke ejer flere betalingsrettigheder, leveringsrettigheder for sukkerroer eller mælkekvoter ved indkomstårets udgang, medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette indkomstår, jf. AL § 40 C, stk. 11. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen for de betalingsrettigheder og mælkekvoter, der er solgt i årets løb, og på den anden side saldoværdien ved årets begyndelse med tillæg af beløb, der i årets løb er anvendt til køb af betalingsrettigheder og mælkekvoter.

Nedenstående eksempel viser, hvorledes den beskrevne saldometode virker. Som det fremgår, er der af hensyn til overskueligheden regnet med ens fiktive værdier på betalingsrettighederne/mælkekvoterne.

	Kr.
Indkomstår 1:
1. Saldoværdi, primo	0
2. Tildeles 2 stk. vederlagsfrit	0
3. Køb af 4 stk. a 3.700 kr.	14.800
4. Salg af 1 stk. a 3.700 kr.	- 3.700
5. Saldoværdi, ultimo indkomstår 1	11.100
6. Indtægtsføres ikke, jf. stk. 5	0
7. Ingen udligning, jf. stk. 5	11.100
Indkomstår 2:
8. Saldoværdi, primo, positiv værdi er overført	11.100
9. Køb af 12 stk. a 3.700 kr.	44.400
10. Salg af 16 stk. a 3.700 kr.	- 59.200
11. Saldoværdi, ultimo indkomstår 2	- 3.700
12. Indtægtsføres som positiv kapitalindkomst, jf. stk. 6	3.700
13. Udligning, jf. stk. 6	0
Indkomstår 3:
14. Saldo, primo, aldrig negativ, da negativ saldo altid er udlignet	0
15. Ingen køb	0
16. Salg af 1 stk. a 3.700 kr.	- 3.700
17. Saldoværdi, ultimo indkomstår 3	- 3.700
18. Indtægtsføres som positiv kapitalindkomst, jf. stk. 6	3.700
19. Udligning, jf. stk. 6	0
Indkomstår 4:
20. Saldoværdi, primo	0

►SKM2008.544.SR vedrørte bl.a. det situation, at bortforpagterne ønskede at overdrage landbrugsvirksomheden til en ny ejer. Forpagtningsaftalen var indgået inden 1. januar 2006, og forpagteren havde vederlagsfrit modtaget betalingsrettigheder ved førstegangstildelingen i 2005 på grundlag af det forpagtede areal. Ifølge forpagtningsaftalen skulle forpagter senest ved forpagtningens ophør vederlagsfrit levere betalingsrettigheder til bortforpagterne. Overdragelsen skulle finde sted inden levering af betalingsrettigheder til bortforpagterne, og den nye ejer skulle indtræde i forpagtningsaftalen. Skatterådet fandt, at en ny ejer af bortforpagternes landbrugsvirksomhed, som er indtrådt i forpagtningsaftalen efter den 31. december 2005, kan modtage betalingsrettigheder efter LL § 7 Y, stk., 1. punktum, fra forpagteren. Betalingen fra den nye ejer af bortforpagternes landbrugsvirksomhed til bortforpagterne, for at indtræde i retten til at modtage betalingsrettigheder vederlagsfrit fra forpagteren, skal behandles efter AL § 40, stk. 2. En eventuel betaling fra forpagteren til bortforpagterne for at annullere aftalen om at levere betalingsrettigheder vederlagsfrit til bortforpagterne ved forpagtningsaftalens ophør, vil kunne indgå på bortforpagternes saldo efter AL § 40 C, stk. 1, som en afståelsessum.◄

►SKM2008.546.SR vedrørte bl.a. den situation, at en forpagter ønskede at overdrage sin landbrugsvirksomhed. Forpagtningsaftalen var indgået inden 1. januar 2006, og forpagteren havde vederlagsfrit modtaget betalingsrettigheder ved førstegangstildelingen i 2005 på grundlag af det forpagtede areal. Ifølge forpagtningsaftalen skulle forpagter senest ved forpagtningens ophør vederlagsfrit levere betalingsrettigheder til bortforpagterne. Skatterådet fandt, at en ny ejer af forpagterens landbrugsvirksomhed, som indtrådte i forpagtningsaftalen efter den 31. december 2005, ikke kunne levere betalingsrettigheder efter LL § 7 Y, stk. 2, 1. punktum, til bortforpagterne. Det ændrer ikke herved, hvis den nye ejer har fået tildelt betalingsrettigheder ved førstegangstildelingen på grundlag af et andet areal. Ved fastsættelsen af betalingen for betalingsrettighederne, fra den nye ejer til sælger/forpagteren, kan der tages hensyn til, at der påhviler en vederlagsfri leveringspligt til bortforpagterne ved forpagtningsaftalens ophør.◄