Praksis på området belyses af nedenstående afgørelser:

I SKM2003.79.LR fandt Ligningsrådet, at udgifterne i forbindelse med eventuel nedrivning af en gammel bygning kunne tillægges afskrivningsgrundlaget for den nye bygning i det omfang, der alene var tale om nedrivningsudgifter, der vedrørte de dele af den gamle bygning, som det var nødvendigt at fjerne for, at den nye bygning fysisk kunne placeres på det pågældende grundstykke, og forudsat at den nye bygning blev opført i umiddelbar tidsmæssig forbindelse med, at den gamle bygning helt eller delvis blev fjernet.

I SKM2003.350.LSR skulle der ved opgørelse af afskrivningsgrundlaget for andele i et investeringsprojekt, der omfattede en fast ejendom, tages udgangspunkt i ejendommens anskaffelsessum. Forskellen mellem udbydernes købspris for ejendommen og investorenes anskaffelsessum for andele kunne ikke anses for en del af anskaffelsessummen for ejendommen, men måtte anses for udbydernes honorar for tilrettelæggelse af det samlede projekt og den knowhow, der lå til grund for tilrettelæggelsen.

I SKM2004.25.LR stod alene udbyderen af et ejendomsinvesteringsprojekt for formidlingen af nogle ejendomskøb. Da betalingen for denne ydelse kunne sidestilles med salær til en ejendomsmægler, kunne betalingen indgå i investorernes afskrivningsgrundlag. Advokatomkostninger vedrørende skødeudarbejdelse samt sædvanligt honorar for byggeteknisk gennemgang af ejendommene inden købet fandtes ligeledes at kunne indgå i afskrivningsgrundlaget. Honorar til udbyder vedrørende tilrettelæggelse af det samlede projekt samt honorar til revisor for gennemgang af projektet og afgivelse af erklæring kunne derimod ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Ligeledes kunne et honorar for finansiering af investeringsejendommene ikke indgå i afskrivningsgrundlaget.

I SKM2004.182.LSR kunne en udgift, som udbyderen af et projekt med investering i fast ejendom betegnede "finders fee", ikke tillægges afskrivningsgrundlaget eller fradrages. En mindre del af en udgift, som udbyderen betegnede "rådgivningshonorar", blev anset for at vedrøre rådgivning i forbindelse med den løbende drift og kunne fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den resterende del af "rådgivningshonoraret", kunne ikke tillægges afskrivningsgrundlaget eller fradrages.

I SKM2005.450.VLR (appelleret) udtalte landsretten, at et honorar benævnt "projektomkostninger" betalt til udbyderen af et ejendomsprojekt i det væsentligste måtte anses for at være honorar for den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af projektet, hvorfor der ikke var grundlag for at medregne nogen del af honoraret i afskrivningsgrundlaget.

I SKM2006.310.VLR blev en ejendom ifølge det endelige skøde solgt til et interessentskab for 33 mio. kr. Køber havde kun forlangt 28 mio. kr. for ejendommen og havde forpligtet sig til at betale et beløb på 5.025.000 kr. mio. kr. i "anvisningsprovision" til projektudbyderen. Beløbet på 5.025.000 kr. blev anset for anvendt til dækning af interessentskabets honorar til projektudbyder og udgifter til finansiering af købesummen samt stempel- og tinglysningsudgift vedrørende skødet. Kun den del af beløbet, der vedrørte stempel- og tinglysningsudgift vedrørende skødet kunne indgå i interessenternes afskrivningsgrundlag. Honorar til projektudbyder og finansieringsudgifter kunne således ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Det blev ikke tillagt betydning, at beløbet på 5.025.000 kr. mio. kr. i skødet indgik som en del af købesummen for bygning, installationer og grund, da det var den faktiske fordeling af købesummen, der skulle lægges til grund ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget. Som begrundelse for at finansieringsudgifterne ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget, henviste retten til, at der afskrives på anskaffelsessummens kontantværdi, jf. AL § 17 og 45.

I SKM2006.649.VLR kunne en kommanditist i et ejendomsinvesteringsprojekt ikke medregne et beløb, der udgjorde betaling for "projektomkostninger, rådgivningshonorar, udbyderhonorar m.v." i sin andel af afskrivningsgrundlaget for en ejendom. Det blev herved lagt til grund, at der i det væsentlige var tale om betaling for den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af projektet med henblik på at give de enkelte kommanditister et afkast af deres investering, herunder ved en effektiv skatteudnyttelse. Det blev dog anerkendt, at en udgift til et arkitektfirma for en tilstandsrapport udarbejdet i forbindelse med købet af ejendommen kunne indgå i afskrivningsgrundlaget ligesom udgiften til berigtigende advokat.

I SKM2007.41.ØLR kunne en kommanditist i et 10-mandsprojekt med investering i en fast ejendom ikke medregne sin forholdsmæssige andel af udgifterne til udbyderen ved opgørelsen af ejendommens afskrivningsgrundlag, da der efter landsrettens opfattelse ikke forelå en sådan handelsomkostning, der efter sædvanlig ligningspraksis kan tillægges en fast ejendoms afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Den senere afsagte højesteretsdom i sagen, SKM2008.465.HR, omfatter ikke spørgsmålet om opgørelse af afskrivningsgrundlaget. Se afsnit E.A.2.1.4.1 og E.A.2.1.4.2 med hensyn til spørgsmålet om fradrag efter LL § 8 I og § 8 J. 

I SKM2007.296.SR blev Skatterådet anmodet om at tage stilling til, om kommanditisterne i et investeringsprojekt med fast ejendom i Sverige ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget kunne medregne 95 pct. eller en mindre andel end 95 pct. af formidlingshonoraret til udbyderen. Desuden blev der spurgt, om kommanditisterne kunne fradrage udgifter til rådgivningshonorar eller en andel af udgifterne til rådgivningshonorar til udbyderen. Skatterådet tog ikke stilling til de konkrete beløbsmæssige opgørelser men udtalte i sit svar, at kommanditisterne kan medregne udgifter til mæglersalær i afskrivningsgrundlaget for ejendommene, i det omfang der er udøvet en egentlig mæglervirksomhed med formidling af ejendommene til kommanditselskabet. Når formidlings- eller mægleropgaverne er udført, må der på dette grundlag foretages en konkret ligningsmæssig vurdering af salærets beløbsmæssige størrelse. Denne ligningsmæssige vurdering foretages af told- og skatteforvaltningen.

I SKM2007.467.LSR kunne honorar til udbyderen af et ejendomsinvesteringsprojekt ikke indgå i afskrivningsgrundlaget, idet der ikke var tale om en udgift knyttet til selve handelen med ejendomme, da honoraret i det væsentligste måtte anses for at vedrøre den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af projektet. Udgiften til tingbogsgebyr vedrørende et pantebrev samt et lånesagshonorar kunne heller ikke tillægges anskaffelsessummen for ejendommen, da der var tale om låneomkostninger. Stempel- og tinglysningsomkostninger samt udgift ejendomsmægler og den advokat, der berigtigede ejendomshandlen, kunne derimod godt indgå i afskrivningsgrundlaget.

I SKM2007.468.LSR kunne udbudsprovision til projektudbyder af et ejendomsinvesteringsprojekt ikke indgå i afskrivningsgrundlaget, da provisionen i det væsentligste måtte anses for et honorar for den overordnede strukturering af projektet og dermed et honorar, der ikke direkte knyttede sig til køb af ejendommen. Udgift til skødestempel, rådgivende ingeniører (honorar for byggeteknisk gennemgang) og berigtigende advokat kunne derimod godt indgå i afskrivningsgrundlaget.

I SKM2007.850.SR (appelleret) blev Skatterådet bl.a. bedt om at tage stilling til, om kommanditisterne i et anpartsprojekt kunne opgøre deres samlede afskrivningsgrundlag for en fast ejendom til 283.804.997 kr. Kommanditselskabet havde selv erhvervet den pågældende ejendom for 246.180.000 kr. Skatterådet svarede "nej" til spørgsmålet, idet der ikke fandtes at være identitet mellem den pris, som investorerne betalte for kommanditanparterne og den pris, de betalte for ejendommen. Der blev herved lagt vægt på, at udbyder som ejer af kommanditselskabet bl.a. tog initiativ til og etablerede kommanditselskabet og investorkredsen, og at udbyder på kommanditselskabets og købernes vegne fremskaffede finansiering af ejendommen og kommanditselskabet. Der blev ved besvarelsen ikke taget stilling til, hvilke omkostninger der kunne indgå i opgørelsen af ejendommens afskrivningsgrundlag.

I SKM2007.944.LSR kunne honorar for rådgivning og konsulentassistance samt vederlag for garantiprovision ikke medregnes i det skattemæssige afskrivningsgrundlag for et tysk vindmølleprojekt.

SKM2008.16.VLR (appelleret) vedrørte et kommanditselskab, der var blevet stiftet den 11. oktober 2000. Ved bindende købstilbud af 10. november 2000 købte kommanditselskabet en ejendom i England for 9.500.000 £ og modtog skøde den 11. december 2000. Den 15. december 2000 underskrev A en tegningsaftale om køb af 10 anparter i kommanditselskabet. Det blev i forbindelse med købet aftalt, at kommanditanparterne blev erhvervet med tilbagevirkende kraft. Honoraret til udbyderen kunne ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Ligeledes kunne et honorar vedrørende oplysninger om kreditværdighed ikke indgå i afskrivningsgrundlaget, da der var tale om omkostninger forbundet med finansieringen af ejendommen. Det blev af landsretten lagt til grund, at A - i overensstemmelse med hvad der var blevet aftalt i tegningsaftalen - havde erhvervet kommanditanparterne med tilbagevirkende kraft til stiftelse af kommanditselskabet.

►I SKM2008.389.SR kunne investorerne ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for en investeringsejendom medregne sædvanligt honorar til en arkitekt for byggeteknisk gennemgang af ejendommen, sædvanligt mæglersalær, forudsat at det konkret kunne godtgøres, at der blev udøvet en egentlig mæglervirksomhed i forbindelse med overdragelse af ejendommen, samt udgifter til advokat for udarbejdelse af skøde. Derimod kunne udgifter til konsulentbistand med gennemgang af ejendommens lejekontrakter, gennemgang af finansieringsmuligheder, udgifter til advokat til gennemgang af ejendommens papirer i forbindelse med købet af ejendommen og udgifter til identifikation af ejendommen ("finders fee") ikke indgå i afskrivningsgrundlaget.◄

►I SKM2008.579.LSR accepterede Landsskatteretten i princippet, at en dokumenteret prisstigning vedrørende perioden fra en projektudbyders erhvervelse af en ejendom og frem til salget til investorerne, kunne indgå i investorernes afskrivningsgrundlag. Det forudsættes dog, at der er tale om en ejerperiode af en vis længde, at udbyderen skattemæssigt behandler salget til investorerne som en afståelsessum ved salg af fast ejendom og opgør avancen efter de regler, der gælder herom, og at ejendommens driftsresultat fordeles i overensstemmelse med den indgåede aftale om overdragelse af ejendommen. Da disse forudsætningen ikke var opfyldt i den konkrete sag, kunne en påberåbt værdistigning ikke indgå i investorernes afskrivningsgrundlag.◄

• ►Hvor et anpartsprojekt er opbygget på den måde, at udbyder formidler salget mellem den oprindelige ejer og kommanditisterne, kan kommanditisterne ikke medregne udbyders honorar ved opgørelsen af deres afskrivningsgrundlag.◄
• ►Er der derimod tale om en situation, hvor udbyder, efter at have erhvervet ejendommen fra den oprindelige ejer, videresælger ejendommen til investorerne, vil der skulle foretages en opdeling af det beløb, der angiveligt er investorernes anskaffelsessum. Dette følger af SKM2003.350.LSR, SKM2005.450.VLR, SKM2006.310.VLR og SKM2007.850.SR. Ved opdelingen skal der foretages en nærmere vurdering af, hvad anskaffelsessummen består af, og hvor stor en del heraf, der kan indgå i investorernes afskrivningsgrundlag. Først og fremmest skal den del af anskaffelsessummen, der udgør honorar for at have tilrettelagt det samlede projekt, udskilles som en ikke-afskrivningsberettiget etableringsudgift. Den del af anskaffelsessummen, der udgør honorar til ejendomsmægler, berigtigende advokat, skødestempel m.v., kan derimod godt indgå i afskrivningsgrundlaget.◄

Fordeling af købesum på bygninger, grund m.v. Det følger af AL § 45, stk. 2-4, at sælger og køber ved overdragelse af aktiver omfattet af afskrivningsloven i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde skal foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal bl. a. foretages på bygninger og installationer. Omfatter overdragelsen, grund, bolig, kvote, betalingsrettighed eller beholdninger, skal fordelingen tillige omfatte disse aktiver. For handler, der finder sted den 1. januar 2000 eller senere, følger det af AL § 45, stk. 2, at der for blandet benyttede bygninger skal aftales en overdragelsessum, dels for boligdelen, dels for den erhvervsmæssigt benyttede del af bygningen, se herom nærmere afsnit E.C.4.4.5 om AL 19, stk. 5. I øvrigt henvises til omtalen af AL § 45, stk. 2-4, i afsnit E.C.1.2.2.

I SKM2002.530.VLR havde uafhængige parterne i forbindelse med overdragelsen af en gård i slutsedlen fordelt købesummen på bl.a. driftsbygningerne. Sælgeren gjorde gældende, at han ved avanceopgørelsen var berettiget til at lægge til grund, at bygningerne var solgt til en "garageværdi", dvs. en væsentlig mindre overdragelsessum end aftalt, hvilket betød, at der ikke skulle ske beskatning af genvundne afskrivninger. Selv om han til støtte for sit synspunkt kunne henvise til en skønserklæring, fandt landsretten, at fordelingen i slutsedlen skulle lægges til grund ved ansættelsen.