Spørgsmål

1) Kan Ligningsrådet bekræfte, at ansatte journalister, som tilslutter sig en bredbåndsordning, som nærmere beskrevet nedenfor, beskattes på grundlag af den nedsatte løn?

2) Vil den arbejdsgiverbetalte datakommunikation være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 13, om skattefrihed for medarbejderne?

3) I fald, der svares bekræftende på spørgsmål 1., skal avisen supplerende forespørge om det gør nogen forskel i vurderingen, hvis bruttolønsreduktionen i henhold til aftalen vises på lønsedlen?

Svar 

1) Ja.

2) Ja

3) Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

En avis påtænker at tilbyde journalisterne en bredbåndsforbindelse baseret på bruttolønsmodellen for at udbygge og vedligeholde IT-kompetencen hos medarbejderne.

Journalisterne vil få adgang til virksomhedens mail-server, redaktionelle systemer og tilknyttede databaser.

Den enkelte journalist bliver således i stand til at udføre de samme arbejdsrutiner hjemmefra via bredbåndslinien, som de udfører i dagligdagen på deres arbejdsplads.

Journalisternes særlige arbejdsform betinger i høj grad en mulighed for hurtig og direkte kommunikation, hvilket den påtænkte ordning bl.a. vil virke for også i tilknytning til etablering af hjemmearbejde.

Aftaleudkast

Der bliver stillet en bredbåndsline til rådighed via en teleudbyder.

En tekniker fra teleudbyderen kommer på hjemmeadressen og opretter linien, og det påses af teknikeren, at der er hul igennem.

Alle løbende udgifter til leverandøren af bredbåndslinien afholdes af avisen, som således også hæfter for eventuelle prisstigninger, som leverandøren måtte forlange i aftaleperioden samt for, at det installerede er i ordentlig stand ved ordningens ophør.  Andre udgifter så som strøm mv. afholdes helt og aldeles af medarbejderen.

Medarbejderen er dog pligtig at tilbagelevere udstyret i behørig stand med undtagelse af normalt slid. Såfremt udstyret er skadet på grund af medarbejderens ansvarspådragende forhold, hæfter medarbejderen herfor.

Såfremt medarbejderen ikke tilbageleverer udstyret rettidigt, kan avisen for medarbejderens regning ved umiddelbar fogedforretning uden sikkerhedsstillelse og med påbegyndelse på medarbejderens bopæl afhente udstyret.

Avisen har intet ansvar med hensyn til bredbåndsliniens funktionalitet og ydeevne, idet dette ansvar udelukkende påhviler teleudbyderen, hvortil al kontakt skal rettes i så henseende.

Med hensyn til opsætning og brug af ethvert udstyr i forbindelse med bredbåndslinien - eksempelvis personlige computere, routere, firewalls, antivirusprogrammer mv. - er dette uvedkommende for Avisen.

Nærværende ordning løber i 36 måneder, hvorefter den ophører. Perioden forlænges i tilfælde af, at træk i lønnen ikke er mulig, f.eks. hvis medarbejderen er uarbejdsdygtig, på orlov eller barsel

En eventuel forlængelse af aftalen vil bero på resultatet af konkrete forhandlinger med leverandøren af bredbåndslinien. I tilfælde af at medarbejderen fratræder sin stilling inden udløbet af de 36 måneder, kan medarbejderen udtræde af ordningen uden yderligere økonomiske konsekvenser eller overtage forbindelsen på private vilkår.

En overtagelse af ordningen på private vilkår er udelukkende et aftaleforhold mellem medarbejderen og teleudbyderen, og dermed avisen uvedkommende.

Lønreduktionen

Det er hensigten, at medarbejderen via bruttolønreduktionen skal dække de løbende udgifter til bredbåndsordningen.

Avisen påtager sig i den forbindelse den økonomiske risiko, der vil være overfor operatøren, hvis medarbejderen skulle ønske at opsige aftalen før udløb samt løbende prisstigninger mv.

Med henvisning til overenskomsten for journalister kan det oplyses, at gagen består af følgende løndele:

• Skalaløn og personligt tillæg (bruttoløn før diverse tillæg)
• Genetillæg (hverdage og søn- og helligdage)
• Overarbejdsbetaling
• Pension
• Særlig feriegodtgørelse

Avisen anfører, at det i overenskomstmæssig forstand vil være uproblematisk at få dækket de løbende udgifter til bredbåndsordningen via en nedgang i bruttolønnen med afledt indvirkning på alle løndelene på nær for genetillæggets vedkommende.

Årsagen til, at det ikke er muligt at reducere forholdsmæssigt i genetillægget, skyldes, at genetillægget er et fast krone-beløb pr. time, der er uafhængig af bruttolønnen, og at Dansk Journalistforbund vil anse en sådan forholdsmæssig reduktion i genetillægget for at være i strid med overenskomsten.

Lønnen vil ikke automatisk blive reguleret tilbage ved ordningens ophør, men skal forhandles på ny med fremadrettet virkning.

Forespørgers opfattelse

Det er avisens opfattelse, at den påtænkte disposition kan sidestilles med de øvrige ordninger, som Ligningsrådet har godkendt, jf. offentliggjorte afgørelser.  Det bemærkes i den forbindelse, at i SKM2004.342.LR blev det accepteret for tjenestemænd, at bruttolønsreduktionen var reel, selvom den efter andre regler ikke kunne slå igennem for samtlige løndele (særlige pensionstillæg). 

I denne sag følger det af journalisternes overenskomst, at genetillægget ikke må reduceres, hvilket ikke bør kunne ændre på besvarelsen, idet reduktionen vil få effekt for samtlige løndele, hvor der er en reel aftalemæssig reduktionsmulighed.

Forespørgeren henstiller til, at Ligningsrådet har øje for den særlige arbejds- og overenskomstmæssige situation, som journalister befinder sig i, sammenholdt med journalisternes klare arbejdsbehov og ønske om sådan ordning.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Det er i praksis anerkendt, at en arbejdstager kan indgå aftale om kontantlønnedgang i forbindelse med arbejdsgivers tildeling af naturalier med den virkning, at skatten beregnes på grundlag af den lavere kontante løn og med tillæg af den eventuelle skatteværdi af det pågældende gode.

Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt for at sådanne ordninger kan godkendes.

For det første skal arbejdsgiveren rent faktisk have stillet det pågældende naturaliegode til rådighed for arbejdstageren. Heri ligger, at arbejdsgiveren selv skal eje det pågældende gode eller direkte være forpligtet overfor ejeren af godet.

Dernæst skal arbejdstagerens kontantlønnedgang være reel. Heri ligger, at den nye lavere kontante løn skal udgøre beregningsgrundlaget for pension, feriepenge m.v.

Endelig skal arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Hermed må forstås, at arbejdstagerens kontantlønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke er afhængig af arbejdstagerens forbrug af naturaliegodet henholdsvis udviklingen i de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille naturaliegodet til rådighed.

Spørgsmålet i denne sag er om den kontante lønnedgang kan siges at være reel, når den ikke har virkning for det faste genetillæg. Som anført af forespørger har Ligningsrådet i SKM2004.342.LR accepteret en lønreduktion for tjenestemænd som reel, selvom den ikke havde virkning for de pågældendes pension, der blev fastsat efter den lønmæssige indplacering på pensionstidspunktet og den optjente anciennitet.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at den kontante lønnedgang må anses som reel, idet den har virkning for de løndele, der afhænger af den løbende kontante løn, som fx feriepenge og pension.

Da betingelserne for at godkende den forelagte ordning i øvrigt må anses for opfyldt, indstiller Told- og Skattestyrelsen, at spørgsmål 1 besvares med et ja.

Ad spørgsmål 2

Værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat arbejdsgiverbetalt datakommunikation via en dataforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer beskattes ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk, jf. ligningslovens § 16, stk. 13.

Det er oplyst, at journalisterne foruden adgang til virksomhedens mail-server også vi få adgang til redaktionelle systemer og tilknyttede databaser. Den enkelte journalist bliver således i stand til at udføre de samme arbejdsrutiner hjemmefra via bredbåndslinien, som de udfører i dagligdagen på deres arbejdsplads.

Told- og Skattestyrelsen finder, at betingelserne for skattefrihed efter ligningslovens § 16, stk. 13 er opfyldt, og indstiller, at der svares ja til spørgsmål 2.

Ad spørgsmål 3

Told- og Skattestyrelsen finder, at den omstændighed, at den aftalte reduktion af lønnen fremgår af lønsedlen, ikke i sig selv ændrer ved vurderingen af hvorvidt den nedsatte løn kan lægges til grund. Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse er det afgørende, at den nedsatte kontante løn udgør beregningsgrundlaget for alle ydelser, der afhænger af den løbende (kontante) lønudbetaling, f.eks. pension og feriepenge.

Told- og Skattestyrelsen indstiller således, at spørgsmål 3 besvares med et nej.

Ligningsrådet tiltræder indstillingen.