Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for en person, der låner penge af et selskab, som han har en særlig tilknytning til.

Afsnittet indeholder:

Lovens baggrund, formål og historik
Regel
Betingelser
Undtagelser
Beskatning
Tilbagebetaling
Eftergivelse
Eksempler på anvendelsesområdet for LL § 16 E
Den skattemæssige betydning af, at et aktionærlån er omfattet af LL § 16 E
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Lovens baggrund, formål og historik

I september 2012 vedtog Folketinget, at aktionærlån fremover skulle beskattes. Det skyldtes, at der i årene forud for 2012 havde været en stigende tendens til, at aktionærer brugte aktionærlån som et skattefrit alternativ til løn eller udbytte.

►I juni 2025 vedtog Folketinget en ændring, hvorefter tilbagebetaling af aktionærlån, som beskattes, i skattemæssig henseende skulle anses for at udgøre et lån til det modtagende selskab. Herved vil aktionæren alene blive beskattet af nye lånebeløb, i det omfang de overstiger tidligere beskattede lånebeløb, som er tilbagebetalt. Ændringen finder anvendelse på tilbagebetalinger af lån, der er ydet den 1. januar 2026 eller senere. Er der ydet lån før den 1. januar 2026, finder ændringen først anvendelse, når disse lån er ophørt.◄

Regel

Hvis et selskab direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Se LL § 16 E, stk. 1.

Sikkerhedsstillelser og midler, der stilles til rådighed

Reglen gælder ikke kun lån, men også sikkerhedsstillelser og midler, der stilles til rådighed. Se LL § 16 E, stk. 1, sidste pkt. I det følgende omtales lån, sikkerhedsstillelser og midler, der stilles til rådighed, under samlebetegnelsen lån.

Midler, der stilles til rådighed, er omfattet af § 16 E, hvis der er tale om lån til eje, således at låntageren ikke har en tilbageleveringspligt.

Bestemmelsen omfatter også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær

Reglen finder også anvendelse på lån, der fx opstår ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, fx ægtefæller eller børn.

Reglen finder ikke anvendelse, hvis aktionærens moderselskab overtager sit datterselskabs fordring på aktionæren. Se SKM2022.206.DEP og SKM2022.553.SKTST.

Indirekte lån

Der er tale om et indirekte lån, hvis fx et dansk selskab yder et lån til et udenlandsk selskab, som videreudlåner beløbet til en udenlandsk aktionær, der behersker det danske selskab eller eventuelt begge selskaber. Se L199, bilag 14.

Hævning uden tilbagebetalingspligt

At et aktionærlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, betyder, at et lån omfattet af LL § 16 E ikke er et lån skattemæssigt. Lånet skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til personen. I praksis betyder det, at lånet beskattes som løn eller udbytte. Den tidligere praksis om løn eller udbytte finder derfor anvendelse også efter indførelsen af § 16 E.

Virkningstidspunkt

Reglen ►i ligningslovens § 16 E, stk. 1◄ har virkning for lån, der ydes, for sikkerheder, der stilles, og for midler, der stilles til rådighed, fra og med den 14. august 2012. Se lov nr. 926 af 18/09/2012, § 5, stk. 5.

Betingelser

Der er følgende betingelser for, at reglen gælder:

Lånet skal ydes af et selskab mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber mv. hjemmehørende i udlandet og
Personen, der modtager lånet, og det långivende selskab skal have en forbindelse omfattet af LL § 2.

Ad. 2.

En person og et selskab har en forbindelse omfattet af LL § 2, når personen alene eller sammen med sine nærtstående eller efter aftale med andre aktionærer har bestemmende indflydelse på selskabet i kraft af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder. Se nærmere LL § 2, stk. 2.

Bemærk

Reglen gælder ikke lån til selskaber. ►Se dog SKM2019.377.ØLR, SKM2025.176.SR, SKM2025.502.SR og SKM2025.503.SR◄

Indkomst i skattemæssigt transparente partnerselskaber skal dog beskattes hos deltagerne. Lån til et partnerselskab skal således skattemæssigt henføres til deltagerne i forhold til deres ejerandel i partnerselskabet. Beskatningen vil dermed afhænge af, om en eller flere af disse efter reglerne i LL § 2 skal anses for at have for at have bestemmende indflydelse i aktieselskabet. Hvis deltagerne f.eks. som led i deres deltagelse i partnerselskabet sammen med de øvrige deltagere har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse i aktieselskabet, vil alle deltagerne være skattepligtige af deres andel af lånet. Se L199, bilag 16.

Undtagelser

Der gælder følgende undtagelser:

Lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition
Sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller
Lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2.

Ad. 1

Det vil fx være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår. Skattestyrelsen vil derfor som udgangspunkt ikke beskatte lån, der ydes som led i en disposition med fx selskabets eneaktionær, hvis selskabet allerede løbende yder lån som led i tilsvarende dispositioner på tilsvarende vilkår med uafhængige tredjemænd.

Skattestyrelsen vil dog efter en konkret vurdering kunne nå frem til, at lånet alligevel skal beskattes. Det vil fx være tilfældet, hvis omfanget af dispositionerne med uafhængige tredjemænd er så ringe, at de ikke kan tillægges betydning.

Hvis der omvendt er tale om en enkeltstående disposition, som selskabet ikke tidligere har gennemført med uafhængige tredjemænd, må der foretages en konkret vurdering af, om selskabet ville foretage tilsvarende transaktioner med uafhængige tredjemænd.

Hvis et selskab fx sælger en fast ejendom til selskabets hovedaktionær og i den forbindelse yder lån via et sælgerpantebrev, er det ikke en betingelse, at selskabet også har solgt fast ejendom til en eller flere uafhængige tredjemænd. Derimod er det en betingelse, at det er sædvanligt med sælgerpantebreve ved den konkrete type handler, at salget må antages at være i selskabets interesse, at det må anses for dokumenteret, at et tilsvarende sælgerpantebrev ville indgå i en tilsvarende handel med en uafhængig tredjemand, at selskabet ville indgå tilsvarende handler med en uafhængig tredjemand, og at der i givet fald er optaget maksimal ekstern finansiering (realkreditlån eller lignende). Om dette er tilfældet må bero på en konkret vurdering.

Er der tale om, at selskabet sælger driftsaktiver eller omsætningsaktiver til hovedaktionæren mv. og samtidig helt eller delvis låner hovedaktionæren mv. til købet, vil lånet blive beskattet, medmindre selskabet sædvanligvis har tilsvarende transaktioner med uafhængige tredjemænd.

Hverken selskabers formueforhold og forrentningsmuligheder eller låntagers privatøkonomiske forhold er afgørende for, hvorvidt en disposition kan anses for at være en sædvanlig, forretningsmæssig disposition.

Udstedelse af aktier, hvor aktiekapitalen kun er delvist indbetalt, er ikke omfattet af reglerne om beskatning af aktionærlån, hvis den konkrete aktieudstedelse i øvrigt sker på sædvanlige vilkår. Se L199, bilag 13.

Et lån er ikke sædvanligt, blot fordi det fx er bogført på mellemregningskontoen. Der skal foretages en konkret vurdering af hvert enkelt lån. Se L199, bilag 11 og 14.

Lån uden modydelse, dvs. egentlige lån m.m., er kun undtaget fra beskatning efter § 16 E, hvis de er sædvanlige lån ydet fra et pengeinstitut. Det skyldes, at egentlige udlån ikke er omfattet af undtagelsen i § 16 E, 2. pkt., 1. led, om lån, der ydes "som led" i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Se fx SKM2014.15.SR.

Ad. 2

En aktionær med en bestemmende aktiepost i et pengeinstitut kan derfor optage et sædvanligt banklån i dette pengeinstitut. Lån fra realkreditinstitutter, der finansieres ved salg af obligationer, må anses at være led i en forretningsmæssig disposition.

Beskatning

Lånet beskattes som løn eller udbytte.

Den hidtidige praksis om løn eller udbytte finder derfor anvendelse også efter indførelsen af § 16 E.

Bemærk

Reglen i LL § 16 E, ►stk. 1◄ er ikke en hjemmel til beskatning af lån. Reglen fastslår blot, at lån betragtes som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Det betyder, at lån ikke skattemæssigt behandles som lån, men derimod behandles efter de almindelige regler om overførsel af værdier fra selskabet til personen.

Det betyder også, at fx reglerne om indeholdelse af A-skat eller udbytteskat og om indberetning til Skattestyrelsen om udbetaling og vedtagelse af løn og udbytte, gælder. ►Se afsnit A.B.4.1.1 Indeholdelse, beregning, indberetning og betaling af A-skat og AM-bidrag og afsnit A.B.4.1.4.1 Indeholdelse, indberetning og betaling af udbytteskat.◄

Det skattepligtige beløb af en stillet sikkerhed er sikkerhedens pålydende beløb. Beskatningen af aktionæren og et eventuelt fradrag hos selskabet skal ske allerede ved garantiens påtagelse. Der skal ikke fikseres en garantiprovision hos selskabet. Det regreskrav, som selskabet ved indfrielse af fx kautionen får mod aktionæren, anses ikke for en fordring mod aktionæren i skattemæssig forstand, idet beløbet skal anses for beskattet efter LL § 16 E, stk. 1. Se L199, bilag 11.

Tilbagebetaling

Tilbagebetaling af et lån, der er omfattet af LL § 16 E, ►stk. 1,◄ ophæver ikke beskatningen af lånet.

Baggrund for reglen

Formålet med beskatningen af aktionærlån mv. er at fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån. Dette formål vil i vidt omfang forspildes, hvis beskatningen uden videre kan ophæves ved tilbagebetaling, fx i tilfælde af at Skattestyrelsen forhøjer aktionærens indkomst med lånet.

►Tilbagebetaling af det selskabsretlige lån anses skattemæssigt for et lån til selskabet◄

►Lov nr. 749 af 20. juni 2025 har med virkning for 2026, se dog nærmere om virkningstidspunktet nedenfor, lempet beskatningen af aktionærlån, så en aktionær fremover kun beskattes af sit højest hævede beløb i selskabet. På denne måde undgås nogle af de skattemæssige konsekvenser, der kan opstå i de situationer, hvor aktionæren ud over løbende at foretage hævninger i selskabet også løbende foretager tilbagebetalinger, samtidig med at det sikres, at formålet bag reglerne opretholdes, således at aktionærlån ikke kan anvendes som et skattefrit alternativ til udbetaling af skattepligtig løn eller udbytte.

Ændringen berører ikke reglerne i ligningslovens § 16 E, stk. 1, der fastsætter, hvornår der er tale om et skattepligtigt aktionærlån. Derimod er der indsat nye stk. 2-5 i ligningslovens § 16 E.

Det fremgår af det nye stk. 2 i ligningslovens § 16 E, at sker der tilbagebetaling af et lån m.v., som beskattes som følge af stk. 1, anses det tilbagebetalte beløb i skattemæssig henseende for at udgøre et rentefrit lån på anfordringsvilkår til det modtagende selskab m.v.

Det vil sige, at hvor der sker en hel eller delvis tilbagebetaling af et lån m.v., der som følge af ligningslovens § 16 E, stk. 1, er eller vil blive beskattet, anses det tilbagebetalte beløb i relationen mellem aktionæren og selskabet som et skattemæssigt lån til det modtagende selskab m.v. For aktionæren vil der være tale om et udlån (et tilgodehavende) svarende til det tilbagebetalte beløb og et indlån (en gæld) for selskabet. Lånet vil i skattemæssig henseende være rentefrit og på anfordringsvilkår.

Der vil ikke kunne foretages fradrag vedrørende dette skattemæssige lån mellem aktionæren og selskabet. Det betyder blandt andet, at der ikke kan fradrages eventuelle renteudgifter på lånet, og at aktionæren ikke har fradrag for det tilbagebetalte beløb, selv om optagelsen af lånet har udløst beskatning.

Selskabet skal føre en skattemæssig mellemregningskonto

Det fremgår af ligningslovens § 16 E, stk. 3, 1. pkt., at det selskab m.v., der er nævnt i stk. 1, for hver fysisk person omfattet af stk. 1, hvortil der er ydet et lån m.v., skal føre en skattemæssig mellemregningskonto.

Det vil sige, at selskabet skal føre en skattesaldo (skattemæssig mellemregningskonto) for hver aktionær omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, hvortil selskabet har ydet et aktionærlån.

Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at den skattemæssige mellemregningskonto etableres ved den første tilbagebetaling omfattet af stk. 2.

Det vil sige, at den skattemæssige mellemregningskonto vil have skattemæssig virkning fra første tilbagebetaling, uanset om selskabet rent faktisk etablerer den skattemæssige mellemregningskonto på tidspunktet for tilbagebetalingen.

Kontrol med og dokumentation for den skattemæssige mellemregningssaldo

Selskabet vil have indberetningsforpligtelsen i forhold til de opgjorte skattepligtige udbetalinger (hævninger) som løn eller udbytte.

Skatteforvaltningen har med hjemmel i skattekontrolloven mulighed for at gennemføre kontrol af, om indberetningen er korrekt, herunder indhente materiale til brug herfor hos blandt andet den skattepligtige eller tredjemand.

Det er således selskabet eller tredjemand, som skal forelægge det oprindelige bogførings- og regnskabsmateriale og anden skriftlig dokumentation for Skatteforvaltningen, så ud- og indbetalingerne i relation til aktionærlån kan dokumenteres. Selskabets forelæggelse af aktionærens skattemæssige mellemregningskonto vil sammenholdt med selskabets forelæggelse af regnskabsmateriale m.v. give Skatteforvaltningen mulighed for at gennemføre kontrol af, om indberetningen er korrekt.

Ændringerne i ligningslovens § 16 E medfører ikke yderligere dokumentationskrav eller -forpligtelser i relation til aktionærlån end det, der allerede fulgte af gældende ret før ændringerne.

Hvis en erhvervsdrivende ikke efterkommer en anmodning om at indsende sit regnskabsmateriale m.v., kan Skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældendes skattepligtige indkomst efter skattekontrollovens § 74, jf. § 53, stk. 3.

Det fremgår af skattekontrollovens § 74, at Skatteforvaltningen vil kunne foretage en skatteansættelse skønsmæssigt, hvis Skatteforvaltningen ikke rettidigt har modtaget oplysninger om den skattepligtiges indkomst, herunder selskabets håndtering af hævninger og hele eller delvise tilbagebetalinger, som vedrører aktionærlån. Det bemærkes, at da der er tale om en skattepligtig omfattet af skattekontrollovens kapitel 4 om kontrollerede parter, udløber fristerne efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2, først i det sjette år efter indkomstårets udløb, for så vidt angår aktionærlånene (de kontrollerede transaktioner), jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Virkningstidspunkt

Det fremgår af ligningslovens § 16 E, stk. 4, 1. pkt., at reglerne i stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør af stk. 5 finder anvendelse på tilbagebetalinger af lån, der er ydet den 1. januar 2026 eller senere.

Det vil sige, at de nye regler ikke finder anvendelse på lån ydet før den 1. januar 2026. Det fremgår af ligningslovens § 16 E, stk. 4, 2. pkt., at er der ydet lån før den 1. januar 2026, finder stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør af stk. 5 først anvendelse, når disse lån er ophørt.

Det vil sige, at hvis der er ydet lån før den 1. januar 2026, skal de nye regler først finde anvendelse, når disse lån er ophørt. Dette kan ske ved tilbagebetaling eller ved udlodning eller lønoverførsel af fordringen.

Det fremgår af stk. 5, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for førelse af den skattemæssige mellemregningskonto.

Baggrunden herfor er, at der kan være behov for en præcisering af betingelserne og den praktiske førelse af den skattemæssige mellemregningskonto, da de skattemæssige regler om aktionærlån bygger på de selskabsretlige og regnskabsmæssige regler og tilgange.

Hjemlen er generel i forhold til førelsen af den skattemæssige mellemregningskonto. Det betyder, at hjemlen kan udnyttes til at fastsætte betingelser, hvis der måtte vise sig behov herfor, inden for rammerne af de foreslåede regler. Det kan blandt andet være, at de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil.

Det skattemæssige lån anses skattemæssigt for rentefrit og på anfordringsvilkår

Efter ligningslovens § 16 E, stk. 2 skal det skattemæssige lån, der opstår ved tilbagebetalingen, i skattemæssig henseende anses for rentefrit. Det indebærer, at der ikke skal beregnes eller betales renter af lånet.

Da aktionæren og selskabet er omfattet af ligningslovens § 2, og det skattemæssige lån i skattemæssig henseende anses for rentefrit, anses det skattemæssige lån mellem den långivende aktionær og det låntagende selskab for et udlån på anfordringsvilkår, der ansættes til kurs pari svarende til det beløb, der er tilbagebetalt. Derved undgås, at lånet omregnes til kursværdi som følge af den foreslåede manglende forrentning.

Med omkvalificeringsreglen i ligningslovens § 16 E, stk. 2 vil skattefritagelsen for selskabet blive opretholdt, for så vidt angår lånets hovedstol, da modtagelse af lån ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Eventuelle renteindtægter skal beskattes som et skattepligtigt tilskud hos selskabet.

Betingelse om, at hævningen er eller vil blive beskattet

Det er en betingelse, at hævningen er eller vil blive beskattet som følge af ligningslovens § 16 E, stk. 1. Ligningslovens § 16 E, stk. 2, omfatter således også den situation, hvor hævningen først i praksis beskattes efter, at der er sket efterfølgende ud- og indbetalinger, forudsat at der faktisk bliver gennemført beskatning af denne forudgående hævning med det korrekte beløb.

For aktionæren indebærer bestemmelsen i ligningslovens § 16 E, stk. 2, at tilbagebetaling af et lån m.v., som er eller vil blive beskattet som følge af ligningslovens § 16 E, stk. 1, medfører, at der i selskabet m.v. etableres en skattesaldo for aktionæren, hvor der på skattesaldoen tilskrives et beløb af samme størrelse som det tilbagebetalte beløb. Det skyldes, at en tilbagebetaling af et beskattet aktionærlån skattemæssigt skal behandles som et udlån til selskabet. Hvis tilbagebetaling sker i form af modregning i løn eller udbytte, kan lånet kun nedbringes med den del af lønnen eller udbyttet, som er tilbage efter selskabets indeholdelse af kildeskat, således at der har fundet en beskatning sted af det udloddede beløb.

Aktionæren vil som følge af etableringen af skattesaldoen ikke blive beskattet af nye hævninger, i det omfang der er sket tilbagebetaling af tidligere hævninger.

Førelse af den skattemæssige og den selskabsretlige mellemregningskonto

Selskabet m.v. vil skulle føre skattesaldoen på en skattemæssig mellemregningskonto, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 3. Det vil alene være indbetalinger og hævninger, der angår aktionærlån og den selskabsretlige mellemregningskonto, som vil skulle fremgå af den skattemæssige mellemregningskonto. Det vil sige, at hævningerne vil skulle opfylde betingelserne nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, og at indbetalinger på skattesaldoen vil skulle vedrøre enhver form for nedbringelse af mellemregningskontoen - f.eks. ved aktionærens afholdelse af selskabets udgifter, hvis disse bogføres som nedbringelse af mellemregningskontoen - og således ikke kun vedrøre aktionærens hele eller delvise tilbagebetalinger efter ligningslovens § 16 E, stk. 2. En skattefri udlodning af en fordring (eller lønoverførsel af fordringen til den ansatte aktionær) vil ikke kunne påvirke skattesaldoen.

Ud- eller indbetalingen skal være ført på den selskabsretlige mellemregningskonto eller på anden måde være bogført som et lån, således der direkte eller indirekte foreligger et låneforhold mellem aktionæren og selskabet. Ellers vil ud- eller indbetalingen ikke påvirke den skattemæssige mellemregningskonto. Det betyder, at en indbetaling, som anses for et skattepligtigt tilskud, ikke påvirker den skattemæssige mellemregningskonto. For udbetalinger vil det betyde, at maskerede udlodninger, som ikke angår en hævning omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, men som alene er omfattet af ligningslovens § 16 A, ikke påvirker den skattemæssige mellemregningskonto, ligesom beskatning alene som følge af ligningslovens § 16 A ikke indgår i det beskattede beløb på den skattemæssige mellemregningskonto. Tilsvarende gælder i relation til løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Det bemærkes, at et eventuelt selskabsretligt tilgodehavende fortsat skattemæssigt skal forrentes efter gældende regler.

Ved den enkelte indbetaling bliver skattesaldoen nedskrevet, og ved den enkelte hævning (udbetaling) bliver skattesaldoen opskrevet. Hvis der på en aktionærs skattesaldo fremgår et beløb, som til fulde kan dække alle aktionærens efterfølgende hævninger i selskabet, vil aktionærens efterfølgende private hævninger således ikke omfattes af ligningslovens § 16 E, stk. 1, hvis hævningerne bogføres som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet.

Hvis de faktiske pengestrømme mellem selskabet og aktionæren viser, at aktionæren på et tidspunkt har hævet (udbetalt) mere, end hvad der kan dækkes af skattesaldoen, vil den herved opståede gæld til selskabet være omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, og dermed være skattepligtig.

Hvis saldoen på den skattemæssige mellemregningskonto efter hævningen (udbetalingen) opskrives til en værdi over 0 kr., vil den herved opståede gæld (den positive værdi) således blive anset som et aktionærlån og dermed skattepligtig. Efter beskatningen vil aktionærens skattesaldo udgøre 0 kr.

Den nye affattelse af ligningslovens § 16 E ændrer ikke på, at ud- eller indbetalingen kan medføre en direkte eller indirekte formueoverførsel fra en skatteyder til en anden skatteyder, som kan være skatte- eller afgiftspligtig. Anses formuegodet for at have passeret yderens formuesfære og videregivet til modtageren, vil modtageren kunne være skattepligtig af den indirekte formueoverførsel efter statsskattelovens § 4 som gave eller gaveafgiftspligtig efter boafgiftslovens § 23. Da formueoverførsler ikke angår aktionærlånet, vil formueoverførslen ikke skulle fremgå på skattesaldoen.

Skattesaldoen vil kunne nedskrives til et mindre beløb, end det beløb, der kan tilbagebetales, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 2. Det vil sige, at hvis en given indbeta-ling til selskabet indebærer, at der opstår et overskydende beløb i forhold til det, der beskattes som følge af ligningslovens § 16 E, stk. 1, kan skattesaldoen blive påvirket med et større beløb, end det, der beskattes som følge af ligningslovens § 16 E, stk. 1.

Det skattemæssige lån efter ligningslovens § 16 E, stk. 2 eksisterer kun mellem aktionæren og selskabet. Det forhold, at der mellem aktionæren og selskabet skattemæssigt eksisterer et rentefrit lån på anfordringsvilkår, hvor der for aktionæren vil være tale om et udlån svarende til det tilbagebetalte beløb og et lån for selskabet, har ikke nogen betydning for selskabets værdi selskabsretligt set.

Eksempler

Eksempel 1 - etablering og førelse af den skattemæssige mellemregningskonto

Eksemplet illustrerer princippet bag den foreslåede skattemæssige mellemregningskonto om, at beskatningen af aktionæren vil afhænge af opgørelsen på den skattemæssige mellemregningskonto. I eksemplet bortses der fra renter og kildeskat, og det forudsættes, at selskabet har et indkomstår, der følger kalenderåret. Selskabet har ikke ydet aktionærlån forud for 2026.

Indbetalingerne og hævningerne i eksemplet vedrører aktionærlån. Hævningerne anføres i eksemplet som udbetalinger, da de udbetalte beløb som følge af at være omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, skattemæssigt behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til aktionæren, hvor overførslen ikke skal betales tilbage til selskabet. Udbetalinger, der kan dækkes af skattesaldoen, bliver ikke beskattet.

Den 4. januar 2026 foretager aktionæren et udlæg på vegne af selskabet på 20.000 kr. Herved etableres et aktionærtilgodehavende på 20.000 kr. Den 5. januar 2026 udlåner selskabet 110.000 kr. til aktionæren, som bogføres som en nedskrivning af aktionærtilgodehavendet (20.000 kr.) og etablering af et tilgodehavende hos aktionæren (90.000 kr.).

Aktionærens indbetaling på den selskabsretlige mellemregningskonto den 2. februar 2026 vedrører et beløb, som er udbetalt og beskattet den 5. januar 2026, det vil sige på et tidspunkt efter den 31. december 2025. Indbetalingen medfører således etablering af den skattemæssige mellemregningskonto.

Efter etableringen af den skattemæssige mellemregningskonto foretages der løbende ud- og indbetalinger. Aktionæren bliver ikke beskattet af det udbetalte beløb den 5. juli 2026, da den tidligere indbetaling (70.000 kr.) dækker det udbetalte beløb (30.000 kr.). Herefter er skattesaldoen -40.000 kr.

Skattesaldoen kan ikke til fulde dække udbetalingen på 100.000 kr. den 12. september 2026. Der vil således ske beskatning af 10.000 kr. ud af det udbetalte beløb. Herefter er skattesaldoen 0 kr.

Den 14. september 2026 indbetales 40.000 kr., hvilket medfører, at skattesaldoen bliver -40.000 kr. Havde aktionæren i stedet fået udbetalt 80.000 kr., ville aktionæren blive beskattet af 80.000 kr., og skattesaldoen ville herefter fortsat være 0 kr.

Hvis selskabet udlodder fordringen eller lønoverfører fordringen til den ansatte aktionær, er der ikke skatteretligt overført en fordring. Dette sker konkret ved, at netop selskabets fordring (krav på betaling af en pengeydelse) overføres til aktionæren som udbytte, likvidationsudlodning eller løn, hvorefter selskabets fordring på aktionæren ophører ved konfusion. Dette gælder også for en rentefordring (rentegæld) og regreskrav på kildeskat omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1.

Grunden, til at der ikke udløses beskatning i denne situation, er, at selskabet som følge af omkvalificeringen af lånet i skattemæssig henseende ikke har en fordring på aktionæren. I denne situation overføres det selskabsretlige lån således, uden at der skattemæssigt er sket en overførsel af værdier til aktionæren.

Det er en betingelse, at der selskabsretligt kan ske og rent faktisk sker en udlodning eller lønoverførsel af fordringen til aktionæren, og at selskabet iagttager de almindelige bestemmelser om udlodning eller lønoverførsel af andre aktiver end likvider. Hvis de selskabsretlige betingelser ikke er opfyldt, anses udlodningen eller lønoverførslen for at være sket kontant og er dermed skattepligtig for aktionæren.

Ved udlodning af andre værdier end kontanter skal en godkendt revisor udarbejde en vurderingsberetning på tilsvarende måde, som når der indskydes aktiver i et selskab, jf. selskabslovens §§ 36 og 37. Det skal ved udlodningen sikres, at værdien af de udloddede aktiver ikke overstiger den af generalforsamlingen vedtagne udlodning. Kravet om vurderingsberetning følger af selskabslovens § 181, for så vidt angår ordinært udbytte, og af selskabslovens § 183, stk. 5, for så vidt angår ekstraordinært udbytte.

Ved en lønoverførsel må vederlaget til et selskabs ledelse ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling, jf. selskabslovens § 138. Hvis der er tale om en enekapitalejer, skal aftaler mellem selskabet og ejeren affattes på en måde, som senere kan dokumenteres, jf. selskabslovens § 127, stk. 2.

Endvidere skal bogføring og dokumentation vise, at det er fordringen, der udloddes eller overføres som løn, for at undgå, at udlodningen anses som en tilkendegivelse af, at aktionæren har erhvervet ret til kontant udbytte eller løn.

Hvis der er tale om en skattefri udlodning af en fordring (eller lønoverførsel af fordringen til den ansatte aktionær), så vil værdien af fordringen permanent forlade selskabet, og dermed vil selskabets egenkapital være blevet reduceret med et tilsvarende beløb. Der vil i disse situationer ikke være tale om en tilbagebetaling efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, stk. 2, og beløbet vil således ikke kunne påvirke skattesaldoen.

Hvis et aktionærlån kun er delvist tilbagebetalt, så kan den resterende fordring (restfordringen) udloddes skattefrit. Det gælder også i den situation, hvor lånet først beskattes efter hævetidspunktet, forudsat at der faktisk bliver gennemført beskatning af den forudgående hævning med det korrekte beløb.

I de situationer, hvor der i stedet er tale om en tilbagebetaling - og der således ikke er tale om en skattefri udlodning af fordringen - vil det tilbagebetalte beløb efter ligningslovens § 16 E, stk. 2, skattemæssigt anses for et rentefrit lån på anfordringsvilkår, som vil skulle fremgå som en indbetaling på aktionærens skattesaldo.

Ophører det civilretlige lån f.eks. helt eller delvist ved, at aktionæren erhverver ret til kontant udbytte eller løn, som anvendes til modregning i aktionærens gæld - enten efter udbyttet er deklareret, men ikke udbetalt (efter lønnen er op-tjent men endnu ikke udbetalt) eller efterfølgende ved aktionærens indbetaling af udbyttebeløbet (lønnen) til selskabet - vil det således skulle fremgå som et indbetalt beløb på aktionærens skattesaldo på retserhvervelsestidspunktet. Udbyttebeløbet (lønnen) vil være skattepligtigt for aktionæren efter de almindelige regler.

Hvis selskabet stiller sikkerhed for aktionæren, hvor sikkerhedsstillelsen anses som en privat hævning efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, vil den nominelle værdi af sikkerhedsstillelsen blive anset som en hævning på skattesaldoen og vil derfor skulle fremgå heraf. Når sikkerhedsstillelsen efterfølgende bortfalder, vil dette blive anset som en indbetaling på skattesaldoen, idet sikkerhedsstillelsen ikke kommer til udbetaling.

Hvis sikkerhedsstillelsen rent faktisk kommer til udbetaling, vil indfrielsen ikke betragtes som en privat hævning efter ligningslovens § 16 E, stk. 1. Opfyldelsen af regreskravet vil blive anset som en indbetaling fra aktionæren på skattesaldoen.

Eksempel 2 - Udlodning, som modregnes i lån, og udlodning af fordring

I eksemplet bortses der fra renter og regreskrav på kildeskat, og det forudsættes, at selskabet har et indkomstår, der følger kalenderåret. Selskabet har ikke ydet aktionærlån forud for 2026.

Indbetalingerne og hævningerne i eksemplet vedrører aktionærlån, medmindre andet anføres. Hævningerne anføres i eksemplet som udbetalinger, da de udbetalte beløb som følge af at være omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, skattemæssigt behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til aktionæren, hvor overførslen ikke skal betales tilbage til selskabet. Udbetalinger, der kan dækkes af skatte-saldoen, bliver ikke beskattet.

Den 3. januar 2026 udlåner selskabet 100.000 kr. til aktionæren, hvor beløbet beskattes. Den 29. januar 2026 foretages udlodning af ekstraordinært udbytte på 100.000 kr., som modregnes i fordringen. Nettoudbyttet er 73.000 kr., hvoraf de 50.000 kr. anvendes som afdrag på det selskabsretlige lån, og 23.000 kr. er en kontant udbetaling. Aktionæren er skattepligtig af bruttoudbyttet (100.000 kr.) og kan få udbetalt skattefrit inden for indbetalingen på 50.000 kr., der medfører etablering af den skattemæssige mellemregningskonto.

Efter etableringen af den skattemæssige mellemregningskonto foretages der løbende ud- og indbetalinger.

Skattesaldoen kan ikke til fulde dække aktionærens hævning (udbetaling) på 20.000 kr. den 26. februar 2026. Der vil således ske beskatning af 15.000 kr. af det udbetalte beløb. Herefter er skattesaldoen 0 kr.

Aktionærens udlæg på vegne af selskabet på 120.000 kr. den 8. marts 2026 medfører, at skattesaldoen herefter udgør -125.000 kr. Aktionæren foretager den 17. oktober 2026 et yderligere udlæg på vegne af selskabet på 10.000 kr. Det medfører, at skattesaldoen herefter udgør -135.000 kr.

Herefter udbetaler selskabet 50.000 kr. til aktionæren. Skattesaldoen opskrives derfor med 50.000 kr., hvorefter skatte-saldoen udgør -85.000 kr.

Den 12. november 2026 foretages en skattefri udlodning af fordringen, som medfører, at der gøres op med det selskabsretlige lån. Den skattefri udlodning af fordringen indgår ikke ved opgørelsen af den skattemæssige mellemregningskonto. Skattesaldoen udgør således fortsat -85.000 kr.

Eksemplet viser, at den skattemæssige mellemregningskonto fortsætter, uagtet at der gøres op med det selskabsretlige lån. Det ses således, at den 13. november 2026 foretager aktionæren et udlæg på vegne af selskabet på 2.000 kr., som medfører, at skattesaldoen herefter udgør -87.000 kr.

Det er en betingelse, at der selskabsretligt kan ske og rent faktisk sker en udlodning af fordringen til aktionæren, og at selskabet iagttager de almindelige bestemmelser om udlodning af andre aktiver end likvider.

Etablering af skattesaldoen (den skattemæssige mellemregningskonto) vil forudsætte, at aktionærlånet er eller vil blive beskattet. Det betyder blandt andet, at hvis et aktionærlån ikke er beskattet, og ligningsfristen er udløbet, vil dette ikke-beskattede lån skulle tilbagebetales, førend skattesaldoen vil kunne etableres.

Eksempel 3 - etablering af den skattemæssige mellemregningskonto forudsætter, at der sker beskatning

I eksemplet bortses der fra renter og kildeskat, og det forudsættes, at selskabet har et indkomstår, der følger kalenderåret. Selskabet har ikke ydet aktionærlån forud for 2026.

Den 3. januar 2026 udbetales 50.000 kr., som ikke beskattes.

I 2033 er ligningsfristen for at gennemføre beskatning af udbetalingen i 2026 udløbet. Aktionæren er således ikke blevet beskattet vedrørende dette aktionærlån, selv om vedkommende burde være blevet beskattet heraf.

I 2033 foretages der nogle ud- og indbetalinger over mellemregningskontoen. Aktionæren skal først tilbagebetale 50.000 kr. vedrørende det ikke-beskattede beløb fra 2026, førend der kan etableres en skattemæssig mellemregningskonto.

Ud af indbetalingen (15.000 kr.) den 4. oktober 2033 udgør 5.000 kr. det sidste afdrag på det ikke-beskattede lån. De resterende 10.000 kr. udgør tilbagebetaling af de senere beskattede udbetalinger og medfører således etablering af den skattemæssige mellemregningskonto.

Aktionæren vil skulle have en skattesaldo (skattemæssig mellemregningskonto) for hvert selskab m.v. omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, hvor etablering af den skattemæssige mellemregningskonto i det enkelte selskab vedrører, hvorvidt der i det enkelte selskab er ydet et aktionærlån, som er tilbagebetalt efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2. Det betyder, at en aktionær i en sambeskattet koncern kan have en skattesaldo for hvert selskab i koncernen. Det vil betyde, at det er det beløb, der er ydet fra det enkelte selskab, som lægges til grund ved opgørelsen af aktionærens skattesaldo i dette selskab.

Det har ikke nogen betydning, at aktionæren ejer selskabet indirekte. Det kan blandt andet være et driftsselskab ejet af aktionærens holdingselskab, hvis aktionæren som fysisk person har en bestemmende indflydelse i selskabet, jf. ligningslovens § 2.

Foretager aktionæren en hævning eller en indbetaling, skal skattesaldoen føres for det pågældende selskab, hvori den enkelte hævning eller indbetaling er foretaget. En hævning i et selskab kan ikke afregnes via selskabets mellemregning med et andet selskab, hvori aktionæren har et tilgodehavende.

Kreditorskifte af en fordring, der er eller vil blive beskattet som følge af ligningslovens § 16 E, stk. 1, til sambeskattede selskaber i koncernen, blandt andet fra aktionærens driftsselskab til holdingselskabet med henblik på videreudlodning, anses som en flytning af fordringen, som ikke vil skulle fremgå på aktionærens skattesaldo. Der vil heller ikke etableres eller skulle føres en skattesaldo i det erhvervende selskab i den situation. Forøges mellemværendet derimod ved kreditorskiftet, vil den forøgede del af mellemværendet blive anset som en hævning på aktionærens skattesaldo i det selskab, hvori hævningen foretages.

Eksempel 4 - koncernsituation, hvor der sker en videreudlodning

I eksemplet bortses der fra renter og kildeskat, og det forudsættes, at selskaberne har et indkomstår, der følger kalenderåret. Selskaberne har ikke ydet aktionærlån forud for 2026.

I en sambeskattet koncern indgår driftsselskaberne selskab D1 og selskab D2, der begge er 100 pct. ejet af selskabet H1, som er 100 pct. ejet af en aktionær.

Den 3. januar 2026 udlåner selskab D1 10.000 kr. til aktionæren, hvor beløbet beskattes. Den 6. marts 2026 flyttes 5.000 kr. fra mellemregningen i selskab D1 til mellemregningen i selskab H1. Der sker ikke etablering af en skattemæssig mellemregningskonto for selskab D1 i den forbindelse, idet der alene er tale om en flytning mellem mellemregningerne.

Selskab H1’s skattefri udlodning af den flyttede fordring (5.000 kr.) den 6. marts 2026 medfører heller ikke en etablering af en skattemæssig mellemregningskonto.

Den 5. april 2026 foretager aktionæren et udlæg på vegne af selskab D1 (4.000 kr.), hvilket medfører etablering af en skattemæssig mellemregningskonto for selskab D1. Aktionæren er vedrørende selskab D1 blevet beskattet af 13.000 kr.

Den 7. januar 2026 foretager aktionæren et udlæg på vegne af selskab D1 (70.000 kr.), hvilket medfører etablering af en skattemæssig mellemregningskonto for selskab D2. Aktionæren er vedrørende selskab D2 blevet beskattet af 100.000 kr.

Med hensyn til behandlingen af kildeskat fremgår det af skatteministerens svar i bilag 16 til Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 199, at idet aktionærens gæld til selskabet er afhængig af, hvorledes opkrævningen af den ikke indeholdte skat gennemføres, er udgangspunktet, at der for så vidt angår det regreskrav, som selskabet erhverver mod aktionæren, når og hvis Skatteforvaltningen gør hæftelsen gældende over for selskabet, ikke vil være tale om et nyt skattepligtigt aktionærlån.

Det fremgår videre af bilag 16, at virkningen af manglende indeholdelse af foreløbig skat skal praktiseres på samme måde som ved en tilsvarende manglende indeholdelse af A-skat eller udbytteskat.

Det fremgår dertil af bilag 16, at der ikke vil være tale om et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår.

Det vil sige, at rentetilskrivninger - og regreskrav på kildeskat - til et aktionærlån, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, ikke anses for et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter (regreskrav på kildeskat) betales på sædvanlige vilkår, jf. bilag 16.

Hvis aktionæren ikke betaler den selskabsretlige rentetilskrivning til et aktionærlån inden udløbet af selskabets oplysningsfrist, jf. skattekontrollovens §§ 12 og 13, for det indkomstår, som rentetilskrivningen vedrører, vil rentetilskrivningen skulle fremgå som en hævning på aktionærens skattemæssige mellemregningskonto. Rentetilskrivningen anses således for et nyt, skattepligtigt aktionærlån i samme indkomstår som det oprindelige aktionærlån. I det omfang skattesaldoen på tidspunktet for aktionærlånets opståen kan dække beløbet, vil den pågældende rentetilskrivning (aktionærlån) ikke være skattepligtig.

Ved beskatning af en hævning som enten løn eller udbytte som følge af ligningslovens § 16 E, stk. 1, skal selskabet indeholde og indbetale kildeskat. Ved selskabets indeholdelse og indbetaling af kildeskat får selskabet som udgangspunkt et regreskrav mod aktionæren for den kildeskat, som selskabet har indbetalt. Selskabet skal indeholde kildeskatten i forbindelse med aktionærens hævning. Det sker dog i praksis ofte først bagefter, hvorfor aktionæren får udbetalt bruttobeløbet, selv om aktionæren alene burde få udbetalt nettobeløbet.

Hvis aktionæren ikke tilbagebetaler kildeskatten til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist, jf. skattekontrollovens §§ 12 og 13, for det indkomstår, hvor aktionærlånet blev udbetalt, vil kildeskatten skulle fremgå som en hævning på aktionærens skattemæssige mellemregningskonto. Kildeskatten anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån i indkomståret efter det indkomstår, hvor det oprindelige aktionærlån blev ydet. I det omfang skattesaldoen på tidspunktet for aktionærlånets opståen kan dække beløbet, vil den pågældende kildeskat (aktionærlån) ikke være skattepligtig.

Eksempel 5 - betaling af renter og kildeskat

Situation A

Det forudsættes, at selskabet har et indkomstår, der følger kalenderåret. Selskabet har ikke ydet aktionærlån forud for 2026. Indbetalingerne og hævningerne vedrører aktionærlån, medmindre andet anføres. Hævningerne anføres i eksemplet som udbetalinger, da de udbetalte beløb som følge af at være omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, skattemæssigt behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til aktionæren, hvor overførslen ikke skal betales tilbage til selskabet. Udbetalinger, der kan dækkes af skattesaldoen, bliver ikke beskattet.

Aktionæren får udbetalt 100.000 kr. den 3. januar 2026, hvor beløbet beskattes som aktionærlån. Pr. 31. december 2026 tilskrives en selskabsretlig rente (10.000 kr.).

Den 12. januar 2027 betaler aktionæren 10.000 kr. vedrørende renten, og den 14. januar 2027 betaler aktionæren et beløb svarende til kildeskat af 100.000 kr., det vil sige 27.000 kr. Således er den udbetalte kildeskat blevet dækket af aktionærens betaling den 14. maj 2027. Hverken de tilskrevne renter eller kildeskat bliver anset for et aktionærlån, da de blev betalt rettidigt.

Indbetalingen øremærket til de tilskrevne renter og kildeskat udgør således ikke en tilbagebetaling af det udbetalte og beskattede aktionærlån etableret den 3. januar 2026. Der etableres derfor ikke en skattemæssig mellemregningskonto ved indbetalingerne.

Situation B

Situation B er forskellig fra situation A på det punkt, at de pr. 31. december 2026 tilskrevne renter (10.000 kr.) ikke i fuldt omfang betales rettidigt. Således sker der en delvis rettidig indbetaling af renten (4.000 kr.) den 1. juni 2027. Det betyder, at de resterende 6.000 kr. bliver et skattepligtigt aktionærlån, som beskattes.

Den 12. december 2027 indbetales 6.000 kr. til betaling af renten (aktionærlånet), hvilket medfører etablering af den skattemæssige mellemregningskonto.

Uagtet om der består flere selskabsretlige mellemværender mellem aktionæren og selskabet, vil der for aktionæren være tale om en samlet skattesaldo (skattemæssig mellemregningskonto). Dette vil sikre, at når skattesaldoen er etableret, vil beskatningen af aktionæren i relation til aktionærlån herefter alene ske, når skattesaldoen bliver positiv, og dette uanset aktionærens dispositioner over tid, blandt andet ved nedlæggelse og oprettelse af forskellige selskabsretlige mellemregningskonti, og det gælder også de selskabsretlige mellemregningskonti, hvor der ikke er lån omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1. Det forhold, at der vil være tale om en samlet skattemæssig mellemregningskonto, vil ikke medføre, at aktionærens flytninger i bogføringen inde i et selskab, herunder modregning mellem sine selskabsretlige mellemværender, omfattes af ligningslovens § 16 E, stk. 1.
Indtil der er etableret en skattemæssig mellemregningskonto i selskabet, vil mellemregningskontiene skulle opgøres hver for sig skattemæssigt.

Eksempel 6 - to selskabsretlige mellemregninger i et selskab

I eksemplet bortses der fra renter og kildeskat, og det forudsættes, at selskabet har et indkomstår, der følger kalenderåret. Selskabet har ikke ydet aktionærlån forud for 2026.

I selskabet er der etableret to selskabsretlige mellemregningskonti, mellemregningskonto M1 og mellemregningskonto M2.

Indtil der er etableret en skattemæssig mellemregningskonto i selskabet, vil mellemregningskontiene skulle opgøres hver for sig skattemæssigt.

Aktionæren foretager udlæg på vegne af selskabet på henholdsvis 100.000 kr. den 3. januar 2026 og 10.000 kr. den 29. januar 2026 på mellemregningskonto M1. Den 30. januar 2026 hæver aktionæren 130.000 kr. på mellemregningskonto M1, hvor den private hævning bogføres som en nedskrivning af aktionærtilgodehavendet. Således beskattes aktionæren af 20.000 kr. ud af hævningen på 130.000 kr.

Aktionæren hæver 100.000 kr. den 4. januar 2026 på mellemregningskonto M2, hvor beløbet beskattes. Den 2. februar 2026 låner aktionæren 70.000 kr. til selskabet på mellem-regningskonto M2, hvor indbetalingen etablerer den skattemæssige mellemregningskonto. Det skyldes, at etablering af den skattemæssige mellemregningskonto forudsætter, at der sker tilbagebetaling på et beskattet beløb, og denne opgørelse sker separat på de enkelte mellemregningskonti.

Den 6. april 2026 hæver aktionæren 30.000 kr. på mellemregningskonto M1. Dette medfører ikke beskatning, da skattesaldoen (-70.000 kr.) kan dække hævningen (udbetalingen). Skattesaldoen udgør herefter -40.000 kr.

Den 5. juli 2026 indbetaler aktionæren 100.000 kr. på mellemregningskonto M2. Indbetalingen medfører, at saldoen på den skattemæssige mellemregningskonto overstiger det samlede beskattede beløb med 20.000 kr.

Den 10. september 2026 hæver aktionæren 200.000 kr. fra mellemregningskonto M2. Skattesaldoen opskrives derfor med 140.000 kr., og det beløb, som skattesaldoen ikke kan dække, det vil sige 60.000 kr., vil blive beskattet. Herefter er skattesaldoen for aktionæren 0 kr.

Eksemplet viser, hvordan den skattemæssige mellemregningskonto opgørelsesmæssigt adskiller sig fra de selskabsretlige mellemregningskonti, særligt når der er flere selskabsretlige mellemregningskonti. Eksemplet viser videre, at det er tidspunkterne for bevægelserne på de selskabsretlige (mellemregnings)konti, der er afgørende. Eksemplet viser også, at det er den samlede beskatning af aktionæren på tidspunktet for den enkelte disposition, som lægges til grund ved opgørelsen på den skattemæssige mellemregningskonto.

Selskabet vil skulle etablere en skattesaldo (skattemæssig mellemregningskonto) for hver aktionær omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1. Det vil blandt andet betyde, at en låntager, som ejer aktier, men dog ikke nok til selv at kunne udøve bestemmende indflydelse, også er kvalificeret til at få etableret en skattesaldo, forudsat at vedkommende efter ligningslovens § 2 er nærtstående til en aktionær, der har bestemmende indflydelse, eller at vedkommende har en aftale med andre aktionærer om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse, herunder via skattemæssigt transparente enheder.

Selskabet vil skulle føre den enkelte omfattede aktionærs skattemæssige mellemregningskonto ud fra aktionærens egne indbetalinger og efterfølgende hævninger. Det vil sige, at selskabet vil skulle henføre den enkelte hævning eller indbetaling til den omfattede aktionær. Hvis der er flere omfattede aktionærer, som er nærtstående til låntageren, jf. ligningslovens § 2, vil beskatning af udbytte være efter udbytteretten.

Det bemærkes, at dette lovforslag ikke ændrer på, at ved udbyttebeskatning beskattes aktionærerne i henhold til deres udbytteret. Se afsnit C.B.3.1.

Det betyder, at i den situation, hvor der i et selskab er to aktionærer med udbytteret på henholdsvis 80 og 20 pct., og aktionær A1 med en udbytteret på 80 pct. får udbetalt 100.000 kr., som beskattes som udbytte, vil aktionær A1 her blive beskattet af 80.000 kr. i henhold til sin udbytteret og af 20.000 kr. som gave. Aktionær A2 vil blive beskattet i henhold til sin udbytteret, det vil sige af 20.000 kr. som udbytte. Herefter indbetaler aktionær A1 100.000 kr., hvorefter aktionær A1 får udbetalt 110.000 kr. som udbytte. Her beskattes aktionær A1 af 8.000 kr. i henhold til sin udbytteret og af 2.000 kr. som gave. Aktionær A2 vil blive beskattet i henhold til sin udbytteret, det vil sige af 2.000 kr. som udbytte.

Et lån ydet til den omfattede aktionærs nærtstående (låntager), f.eks. forældre, ægtefælle og børn, som ikke selv ejer aktier i selskabet, kan efter en konkret vurdering anses for at være et indirekte lån til aktionæren. Det afgørende er, om lånet alene er ydet i kraft af aktionærens personlige relation til låntager, jf. Højesterets dom af 24. maj 2023 i SKM2023.273.HR. Det har som konsekvens, at lånet i forhold til den omfattede aktionær omfattes af ligningslovens § 16 E, stk. 1, med den følge, at lånet anses for at være en hævning uden tilbagebetalingspligt - også selv om den nærtstående er forpligtet til at tilbagebetale lånet til selskabet. Hvis der således er tale om et reelt lån, vil beløbet fremgå som en hævning på den omfattede aktionærs skattesaldo, da lånet anses som et indirekte lån til den omfattede aktionær.

Hvis det vurderes, at der ikke er tale om et reelt lån, men derimod en gave, vil udbetalingen ikke blive omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, men aktionæren vil i stedet blive beskattet af maskeret udlodning eller løn, mens låneprovenuet vil anses som en gave til den nærtstående.

Eksempel 7 - to nærtstående aktionærer i et selskab

I eksemplet bortses der fra renter og kildeskat. Det forudsættes, at selskabet har et indkomstår, der følger kalenderåret. Selskabet har ikke ydet aktionærlån forud for 2026.

Selskabet ejes af aktionærerne A1 og A2, som er nærtstående, jf. ligningslovens § 2. Der er én fælles mellemregnings-konto i selskabet. Begge aktionærer er ansatte i selskabet.

Den 3. januar 2026 yder selskabet henholdsvis aktionær A1 et lån på 60.000 kr. og aktionær A2 et lån på 40.000 kr. Aktionær A1 er skattepligtig af 60.000 kr. som løn, og aktionær A2 er skattepligtig af 40.000 kr. som løn.

Den 2. februar 2026 foretager aktionær A1 et udlæg på vegne af selskabet (5.000 kr.) på den fælles mellemregnings-konto. Indbetalingen medfører etablering af en skattemæssig mellemregningskonto for aktionær A1 med en skattesaldo på -5.000 kr.

Skattesaldoen for aktionær A1 kan ikke til fulde dække aktionær A1’s hævning (udbetaling) på 10.000 kr. den 6. marts 2026. I eksemplet bliver aktionær A1 beskattet af udbetalingen (5.000 kr.) som løn. Herefter er skattesaldoen for aktionær A1 0 kr.

Den 8. maj 2026 foretager aktionær A2 et udlæg på vegne af selskabet (3.000 kr.) på den fælles mellemregningskonto. Indbetalingen medfører etablering af en skattemæssig mellemregningskonto for aktionær A2 med en skattesaldo på -3.000 kr.

Hvis forbindelsen i ligningslovens § 2 mellem aktionæren (låntageren) og selskabet ophører, f.eks. ved omstrukturering, vil aktionærens skattesaldo (skattemæssige mellemregningskonto) samtidig ophøre, idet betingelserne for at være omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, ikke længere er opfyldt.

Hvis forholdet mellem den tidligere omfattede aktionær og selskabet på et senere tidspunkt igen skulle blive omfattet af ligningslovens § 2, vil der skulle etableres en ny skattesaldo (ny skattemæssig mellemregningskonto) ved den første tilbagebetaling efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, stk. 2. En eventuel tidligere skattesaldo vil være ophørt og vil derfor ikke have skattemæssig virkning.

Der vil ikke kunne ske overdragelse af eller indtræden i aktionærens skattesaldo (skattemæssig mellemregningskonto), heller ikke når der er tale om overdragelse med skattemæssig succession. Det gælder også ved overdragelse mellem ægtefæller.

Ved fusion vil en aktionær, som har en skattesaldo i et ved fusionen eksisterende selskab, kunne opretholde sin skattesaldo, hvis selskabet fortsætter med at bestå efter fusionen. Ved spaltning vil en aktionær, som har en skattesaldo i et indskydende selskab, kunne opretholde sin skattesaldo, hvis selskabet fortsætter med at bestå efter spaltningen. For de selskaber, der ophører som led i fusionen eller spaltningen, vil aktionærens skattesaldo ophøre. Ved omdannelse vil aktionærens skattesaldo ikke nødvendigvis skulle ophøre, hvis det omdannede selskab også er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1. Det kan f.eks. være omdannelse fra et aktieselskab til et anpartsselskab. Ved en aktieombytning og tilførsel af aktiver vil aktionærens skattesaldo opretholdes i det oprindelige selskab.

Reglerne ændrer ikke ved, at der skal ske beskatning eller pålægges gaveafgift, i det omfang der sker formueoverførsel i forbindelse med en omstrukturering.

Ved aktionærens dødsfald vil skattesaldoen ophøre, når aktierne er udloddet, dvs. senest når dødsboet er afsluttet. Dødsboet vil på samme vilkår som afdøde kunne hæve et eventuelt tilgodehavendet skattefrit.

Afdødes eventuelle skattesaldo i selskabet vil ikke kunne anvendes af arvinger eller tredjemand, der overtager afdødes ejerandele i selskabet, uanset om ejerandelene overtages med succession efter dødsboskattelovens § 36. Skattesaldoen bortfalder også, hvis en ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo.

En fraflytning til udlandet udløser ikke i sig selv beskatning af et aktionærlån, og en eventuel skattesaldo vil kunne opretholdes. Ved fraflytningen vil aktionæren blive begrænset skattepligtig af udbytter, herunder aktionærlån.◄

Renteindtægter og renteudgifter

Hvis et lån er omfattet af bestemmelsen i LL § 16 E, ►stk. 1◄ vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Ud over at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuelle renteindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selskabet.

Fejlekspeditioner og omgørelse

Tilbagebetaling ophæver beskatningen, hvis der er tale om fx penge, der blev overført ved en fejl, eller hvis personen får tilladelse til omgørelse efter SFL § 29.

Eftergivelse

Selvom et lån ikke er omfattet af § 16 E, beskattes personen alligevel af lånet, hvis

Lånet bortfalder ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion og
Lånet er fra et selskab, som personen eller hans nærtstående som nævnt i ABL § 4, stk. 2, direkte eller indirekte ejer eller på noget tidspunkt siden ydelsen af lånet har ejet aktier i.

Personen beskattes af hele det eftergivne beløb, uanset hvordan personens betalingsevne er på det tidspunkt, hvor gælden eftergives.

Overdragelse inden eftergivelse

Hvis lånet overdrages fra selskabet til en anden, inden det eftergives, beskattes personen dog kun, hvis han er insolvent, når selskabet overdrager lånet. Se om insolvens i afgørelsesskemaet i Den Juridiske Vejledning 2012-2 om aktionærlån.

Kun eftergivelse af lån, der er ydet den 14. august 2012 eller senere.

Reglerne om beskatning ved eftergivelse gælder kun lån, der er ydet den 14. august 2012 eller senere. Lån, der er ydet før den 14. august 2012, bliver kun beskattet hos personen i det omfang, han er i stand til at betale det beløb, som han får eftergivet.

Baggrund for reglen

Reglen om beskatning ved eftergivelse er indsat for at undgå, at en aktionær bliver skattefri af en eftergivelse samtidig med, at aktionæren får et fradragsberettiget tab på sine aktier i en konkurssituation, der er forårsaget bl.a. af aktionærens manglende tilbagebetaling af lånet.

Undtagelser

Personen beskattes dog ikke af eftergivelsen, hvis

1. Det långivende selskab er et pengeinstitut, og personen direkte og indirekte højst ejer eller har ejet 5 pct. af aktiekapitalen. Se KGL § 21, stk. 2, 3. pkt.

2. Hvis lånet er omfattet af § 16 E, beskattes lånet ikke ved eftergivelsen. Se KGL § 21, stk. 2, sidste pkt.

Eksempler på anvendelsesområdet for LL § 16 E

Egentlige lån

Egentlige lån fra selskabet til hovedaktionæren er lån, der ikke ydes som led i en disposition om fx køb af varer fra selskabet.

Egentlige lån m.m. er kun undtaget fra beskatning efter § 16 E, hvis de er sædvanlige lån ydet fra pengeinstitutter eller lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. Se SKM2014.14.SR, SKM2014.15.SR, SKM2014.16.SR, SKM2014.17.SR, SKM2014.107.SR, SKM2014.294.SR og SKM2014.663.SR, SKM2014.709.SR og SKM2014.712.SR.

Det skyldes, at egentlige lån ikke er omfattet af undtagelsen i § 16 E, 2. pkt., 1. led, om lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, da lånet er den eneste disposition. I modsat fald ville undtagelsen i § 16 E, 2. pkt., 2. led, om sædvanlige lån fra pengeinstitutter være overflødig, fordi disse lån allerede ville være omfattet af 1. led.

Det følger også af bemærkningerne til LL § 16 E, hvoraf det fremgår, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på lån m.v., der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil fx være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.

Endvidere blev skatteministeren i forbindelse med lovforslagets behandling spurgt, om begrebet sædvanlige lån fra pengeinstitutter allerede er dækket af undtagelsen om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Skatteministeren svarede, at sædvanlige lån fra pengeinstitutter er undtaget fra beskatningen af aktionærlån, selvom lånet ikke er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig (hoved)disposition. Skatteministeren oplyste supplerende, at han ikke fandt grundlag for at undtage alle lån fra selskaber, der har som hoved- eller biformål at foretage udlån og finansiering, jf. bilag 11 til L199.

Hvis selskabet ikke er et pengeinstitut og heller ikke ønsker at yde lån til selvfinansiering, er lån til den ansatte hovedaktionær derfor omfattet af LL § 16 E og dermed skattepligtige for den ansatte hovedaktionær som løn eller udbytte, medmindre lånet ikke anses for et egentligt lån, men i stedet anses for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

En sædvanlig forretningsmæssig disposition er kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter. Hvis der er tale om en enkeltstående disposition, som selskabet ikke tidligere har gennemført med uafhængige parter, må der foretages en konkret vurdering af, om selskabet ville foretage tilsvarende transaktioner med uafhængige parter - fx i en situation, hvor et selskab sælger en fast ejendom til selskabets hovedaktionær og i den forbindelse yder lån via et sælgerpantebrev, se nærmere herom i Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3.

Lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition vil fx være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår, jf. bemærkningerne til LL § 16 E.

En ansat hovedaktionærs lån til køb af private varer ydes ikke som led i en disposition. Der foreligger således ikke en disposition, som lånet knytter sig til.

Den ansatte hovedaktionærs lån til private indkøb er derfor omfattet af LL § 16 E og dermed skattepligtige.

Brug af firmakreditkort

Hovedaktionærens brug af firmakreditkortet til småindkøb i forbindelse med f.eks. forretningsrejser kan under visse betingelser anses for lån, der er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition og dermed undtaget fra LL § 16 E.

Skatteministeren oplyste i sit svar til Skatteudvalget på spørgsmål 526 af 13. juni 2013, at hvis en hovedaktionær lader sit selskab betale hovedaktionærens private udgifter, skal de betalte beløb beskattes som løn eller udbytte, og der gælder ingen bagatelgrænse ved beskatningen.

Skatteministeren oplyste dog samtidig, at reglerne om beskatning af aktionærlån ikke er til hinder for, at en ansat hovedaktionær efter en forretningsrejse kan foretage en sædvanlig rejseafregning, således at der ikke bliver tale om beskatning af aktionærlån, selvom visse private udgifter rent foreløbigt er betalt af selskabet.

Der vil være tale om en konkret vurdering. Der kan bl.a. henses til, hvad der normalt indgår i en sædvanlig rejseafregning, ligesom det også kan tillægges betydning, hvorledes rejseafregninger håndteres i den konkrete virksomhed, hvis virksomheden har ansatte uden aktionærindflydelse.

Hævning af tilgodehavende

Hvis en hovedaktionær har et selskabsretligt tilgodehavende hos sit selskab, som til fulde kan dække alle hovedaktionærens efterfølgende hævninger, er hovedaktionærens efterfølgende private hævninger ikke nødvendigvis omfattet af LL § 16 E.

Hvis hovedaktionærens tilgodehavende hos selskabet er på anfordringsvilkår, vil hovedaktionærens løbende nedbringelse af tilgodehavendet via hovedaktionærens hævninger i selskabet ikke medføre, at der opstår skattepligtige aktionærlån, hvis hævningerne bogføres som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet.

Hvis hævningerne ikke bogføres som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet, er der opstået et særskilt mellemværende, som er omfattet af LL § 16 E og dermed skattepligtigt.

Hvis de faktiske pengestrømme mellem selskabet og hovedaktionæren viser, at hovedaktionæren på et tidspunkt har hævet mere end sit tilgodehavende hos selskabet, er den herved opståede gæld til selskabet omfattet af LL § 16 E og dermed skattepligtig uanset om hævningerne er bogført som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet.

Hvis hovedaktionæren ikke har et tilgodehavende hos selskabet, men i stedet ønsker, at hans private hævninger i selskabet skal afregnes via selskabets mellemregning med et andet selskab, hvor hovedaktionæren har et tilgodehavende, er hovedaktionærens hævninger i selskabet, som han ikke har et tilgodehavende hos, omfattet af LL § 16 E. Hvis et driftsselskab lægger ud for en hovedaktionærs private udgifter, er hævningerne således omfattet af LL § 16 E uanset om hævningerne umiddelbart efter driftsselskabets betaling afregnes via mellemregning med et holdingselskab, hvor hovedaktionæren har et tilstrækkeligt stort tilgodehavende. Se SKM2023.345.ØLR.

►Se ovenfor i bemærkningerne til eksemplerne om den skattemæssige behandling af mellemregningskonti efter vedtagelsen af ligningslovens § 16 E, stk. 2-5, der har virkning for lån, der ydes 1. januar 2026 eller senere.◄

Hævning af tilgodehavende, men hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån hos selskabet

En hovedaktionær kan have optaget et eller flere aktionærlån i selskabet før den 14. august 2012. Grunden til etableringen af disse gamle aktionærlån kan variere, og låneaftalerne kan derfor være forskellige i relation til sikkerhed, afdragsprofil, rentesats mv. De gamle aktionærlån er ikke omfattet af LL § 16 E, da LL § 16 E kun gælder lån, der er ydet den 14. august 2012 eller senere.

Hovedaktionæren kan ved siden af de gamle aktionærlån fra selskabet have et eller flere selskabsretlige tilgodehavender hos selskabet, som også hver især kan være forskellige i relation til sikkerhed, afdragsprofil, rentesats mv.

Mellemværenderne mellem selskabet og aktionæren må anses for selvstændige låneforhold, hvis de af parterne behandles som adskilte låneforhold, eksempelvis ved at de er registreret som adskilte og selvstændige låneforhold i selskabets bogholderi. Hvis mellemværenderne mellem hovedaktionæren og selskabet må anses for selvstændige låneforhold, vil der kun ske modregning, hvis betingelserne herfor er opfyldte, herunder bl.a. at der er indtrådt frigørelsestid og afgivet modregningserklæring.

Når hovedaktionæren på et senere tidspunkt hæver penge i selskabet, må hævningen som udgangspunkt anses for en skattefri tilbagebetaling af hovedaktionærens tilgodehavende hos selskabet forudsat at ekstraordinær indfrielse af lånet kan ske ifølge lånevilkårene, jf. nærmere ovenfor om løbende nedbringelse og afregning af et anfordringstilgodehavende ovenfor i afsnittet "Hævning af tilgodehavende".

Hvis selskabet alene undlader at modregne som følge af hovedaktionærens bestemmende indflydelse, må hævningen dog betragtes som løn eller udbytte. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der på hævningstidspunktet ikke er udsigt til, at hovedaktionæren vil kunne betale sit gamle aktionærlån tilbage.

►Se ovenfor i bemærkningerne til eksempel 5, situation B og eksempel 6 om den skattemæssige behandling af flere selskabsretlige mellemregningskonti efter vedtagelsen af ligningslovens § 16 E, stk. 2-5, der har virkning for lån, der ydes 1. januar 2026 eller senere. ◄

Rentetilskrivning til et gammelt aktionærlån

Aktionærlån ydet før den 14. august 2012 er ikke omfattet af LL § 16 E.

Rentetilskrivninger foretaget fra og med den 14. august 2012 til et gammelt aktionærlån skal som udgangspunkt ikke anses for lån, der er ydet efter ikrafttrædelsen af LL § 16 E, jf. bilag 22 til lovforslag nr. 199 fremsat 14. august 2012 om LL § 16 E (L199).

Hvis hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån, og der allerede inden den 14. august 2012 er indgået en aftale mellem hovedaktionæren og selskabet om, at renter kan tilskrives lånet, vil rentetilskrivninger fra og med den 14. august 2012 ikke blive betragtet som nye, skattepligtige aktionærlån.

Hvis hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån, og der ikke inden den 14. august 2012 er indgået en aftale mellem hovedaktionæren og selskabet om, at renter kan tilskrives lånet, vil rentetilskrivninger fra og med den 14. august 2012 som udgangspunkt blive betragtet som en væsentlig ændring af lånevilkårene, som medfører, at lånet anses for afstået, og et nyt lån anses for etableret. Det nye lån er opfattet af LL § 16 E. Se Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.7.5 om ændring af lånevilkår, der medfører afståelse.

Rentetilskrivning til et nyt aktionærlån

Aktionærlån ydet den 14. august 2012 eller senere er omfattet af LL § 16 E.

Rentetilskrivninger til et aktionærlån, der er omfattet af LL § 16 E, anses ikke for et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår, jf. bilag 16 til lovforslag nr. 199 fremsat 14. august 2012 om ligningslovens § 16 E (L199).

Skatteministerens svar i bilag 16 indebærer, at der er mulighed for at undgå beskatning af tilskrevne renter i en periode svarende til den sædvanlige betalingsfrist for tilskrevne renter, men at der omvendt er hjemmel til beskatning af tilskrevne renter, hvis betalingsfristen overskrides.

Grænsen for, hvor længe Skattestyrelsen vil undlade at anse en rentetilskrivning for et nyt aktionærlån, er den samme som grænsen for, hvor længe Skattestyrelsen vil undlade at anse manglende tilbagebetaling af en af selskabet indbetalt kildeskat for et nyt aktionærlån.

Det betyder, at hvis hovedaktionæren ikke betaler de tilskrevne renter til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører, må rentetilskrivningerne anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån i det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører.

Hvis hovedaktionæren vælger at betale et beløb tilbage til selskabet, kan der opstå tvivl om, hvorvidt beløbet angår det oprindelige lån eller de tilskrevne renter. Hovedaktionæren kan undgå denne tvivl ved at angive, at betalingen dækker de tilskrevne renter. Har hovedaktionæren ikke angivet, hvad betalingen dækker, har selskabet valgret.

Eksempel

Hovedaktionæren låner X kr. af sit selskab i år 1. Lånet er omfattet af LL § 16 E, og hovedaktionæren er skattepligtig af X kr. i år 1.

Der tilskrives renter til lånet for år 1. Hovedaktionæren betaler rentetilskrivningerne tilbage til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1 og angiver samtidig, at beløbet dækker betaling af rentetilskrivningerne. Hvis hovedaktionæren ikke angiver, at beløbet dækker betaling af rentetilskrivningerne, vælger selskabet at anse betalingerne for at dække rentetilskrivningerne.

Hovedaktionærens betaling af rentetilskrivningerne til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1 medfører, at rentetilskrivningerne til X kr. ikke anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån.

Hvis hovedaktionæren derimod undlader at betale rentetilskrivningerne til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1, anses rentetilskrivningerne til X for et nyt, skattepligtigt aktionærlån i år 1.

Eventuel udlodning eller lønoverførsel af rentefordring

Hvis en fordring omfattet af LL § 16 E selskabsretligt udloddes til den ansatte hovedaktionær, er der ikke skatteretligt udloddet en fordring, jf. nedenfor under overskriften "Tilbagebetaling af lånet og udlodning af midler". Det samme gælder, hvis fordringen overføres til den ansatte hovedaktionær som løn. Dette gælder også for en rentefordring omfattet af LL § 16 E.

Hvis en rentefordring udloddes eller anvendes som lønvederlag efter udløbet af selskabets oplysningsfrist for det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører, vil renterne være blevet beskattet som et yderligere lån omfattet af LL § 16 E. Den efterfølgende modtagelse af rentefordringen er derfor skattefri.

Hvis rentefordringen udloddes eller anvendes som lønvederlag før udløbet af selskabets oplysningsfrist for det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører, er rentefordringen ikke omfattet af LL § 16 E. Selskabets økonomiske krav på betaling kan derfor ikke modtages skattefrit. Beskatningen af den modtagne rentefordring sker på retserhvervelsestidspunktet for udbyttet eller lønnen, jf. henholdsvis LL § 16 A og SL § 4. Selskabet skal derfor foretage indberetning af udbytte/løn og indeholde kildeskat.

I begge situationer beskattes renteindtægten hos selskabet, jf. SL § 4, mens renteudgiften ikke kan fradrages hos låntager, jf. SL § 6, stk. 1, litra e, modsætningsvis. Selvom modtagelsen af rentefordringen modsvares af, at renten anses for betalt, lægges det således i alle skattemæssige relationer til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån.

Mulighed for betalingskorrektion

Når en ikke-ansat hovedaktionær køber et aktiv til underpris af sit selskab, og Skattestyrelsen efterfølgende korrigerer prisen i medfør af LL § 2, stk. 1, beskattes hovedaktionæren af underprisen som udbytte.

Hovedaktionæren kan imidlertid have interesse i efterfølgende at betale det manglende beløb til selskabet for herved at undgå at blive udbyttebeskattet af underprisen.

Hovedaktionærens mulighed for at påtage sig en betalingsforpligtelse for det manglende beløb og herved undgå udbyttebeskatningen (den sekundære justering) fremgår af LL § 2, stk. 5, 1. pkt.: "Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår."

Denne mulighed begrænses imidlertid af LL § 2, stk. 5, 3. pkt. om, at 1. pkt., ikke gælder, i det omfang den påtagne betalingsforpligtelse er omfattet af § 16 E.

Bestemmelsen har virkning for betalingsforpligtelser, der påtages fra og med 14. august 2012. Påtagelse af en betalingsforpligtelse anses for at være sket på det tidspunkt, hvor man retligt forpligtes til betaling, og begrænsningen gælder således, uanset om den påtagne betalingsforpligtelse vedrører en disposition foretaget før den 14. august 2012.

Hovedaktionæren kan derfor ikke undgå udbyttebeskatningen af den del af underprisen, der ligger uden for den normale skønsusikkerhed. Det fremgår således af bilag 2 til L199, at den del af en påtaget betalingsforpligtelse, der ligger udenfor sædvanlig skønsusikkerhed skal beskattes efter LL § 16 E, fordi denne del af over- eller underprisen ikke kan anses for en betaling, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det fremgår også modsætningsvis af bemærkningerne til LL § 2, stk. 5, om, at der ikke foreligger et aktionærlån, der skal beskattes efter LL § 16 E, hvis betalingsforpligtelsen er påtaget i forbindelse med samhandel mellem hovedaktionæren og selskabet inden for selskabets sædvanlige forretningsområde. Her skal betalingsforpligtelsen stadig skattemæssigt anerkendes som lån, hvis underprisen ligger inden for den normale skønsusikkerhed, og betalingsforpligtelsen er indgået på sædvanlige markedsvilkår.

Den del af underprisen, der ligger inden for sædvanlig skønsusikkerhed, skal derimod ikke beskattes efter LL § 16 E. Hovedaktionæren kan derfor påtage sig en betalingsforpligtelse og undgå denne del af udbyttebeskatningen, hvis den påtagne betalingsforpligtelse er på armslængdevilkår, dvs. at den har en reel økonomisk værdi og betales inden rimelig tid.

Der skal således ske en opdeling af underprisen i den del, der ligger inden for normal skønsusikkerhed, og den del, der ligger uden for normal skønsusikkerhed.

LL § 2, stk. 5, 3. pkt., og LL § 16 E har således begrænset hovedaktionærens mulighed for at undgå udbyttebeskatningen ved at påtage sig en betalingsforpligtelse.

I en situation, hvor et selskab som følge af hovedaktionærens bestemmende indflydelse udlejer en ejendom til hovedaktionærens børn, anses hovedaktionæren for at have rådighed over ejendommen. Hovedaktionæren skal derfor medregne værdien af rådigheden over ejendommen til den skattepligtige indkomst efter LL § 16, stk. 9. Lejeforholdet er omfattet af LL § 2, stk. 1, idet lejeforholdet må anses for indgået mellem hovedaktionæren og selskabet.

I SKM2007.903.LSR kunne hovedaktionæren i denne situation undgå udbyttebeskatning af forskellen mellem markedslejen og den faktisk betalte husleje ved at foretage betalingskorrektion efter LL § 2 svarende til markedslejen fratrukket den faktisk betalte husleje.

Denne mulighed eksisterer nu kun i begrænset omfang.

Hvis hovedaktionærens børn har betalt mindre end markedslejen, kan hovedaktionæren kun undgå udbyttebeskatningen af den del af den for lidt betalte leje, som ligger inden for den normale skønsusikkerhed ved at påtage sig en betalingsforpligtelse.

Hovedaktionæren kan derimod ikke undgå udbyttebeskatningen af den del af den for lidt betalte leje, som ligger uden for den normale skønsusikkerhed, ved at påtage sig en betalingsforpligtelse, da denne del af betalingsforpligtelsen vil være omfattet af LL § 16 E.

Hvis børnene fx har betalt 5.000 kr. i leje, og markedslejen er 9.000 kr., kunne hovedaktionæren således før LL § 2, stk. 5, 3. pkt., og LL § 16 E påtage sig en betalingsforpligtelse for de manglende 4.000 kr. og herved undgå udbyttebeskatning af 4.000 kr.

Som følge af LL § 2, stk. 5, 3. pkt., og LL § 16 E kræver dette nu, at skønsusikkerheden er mindst 4.000 kr.

Hvis skønsusikkerheden er mindre, fx 1.000 kr., kan hovedaktionæren påtage sig en betalingsforpligtelse for 4.000 kr. og herved undgå udbyttebeskatning af de 1.000 kr. De resterende 3.000 kr., som ligger udenfor skønsusikkerheden, kan hovedaktionæren ikke undgå at blive beskattet af.

Tilbagebetaling af lånet og udlodning af midler

Hvis en ansat hovedaktionær låner et beløb i selskabet, som skattemæssigt anses for omfattet af LL § 16 E, beskattes lånet som løn eller udbytte hos den ansatte hovedaktionær på lånetidspunktet.

Hvis lånet selskabsretligt anses for et aktionærlån, består der imidlertid fortsat selskabsretligt et lån, der skal betales tilbage til selskabet.

Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til LL § 16 E, at: "Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte."

Det fremgår dog af bemærkningerne til LL § 16 E om aktionærlån, at: "Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Udover at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuelle renteindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selskabet."

Hvis fordringen selskabsretligt udloddes til den ansatte hovedaktionær, er der således ikke skatteretligt udloddet en fordring. Den ansatte hovedaktionær er derfor ikke skattepligtig af en selskabsretlig udlodning af fordringen.

Hvis den ansatte hovedaktionær selskabsretligt udlodder fordringen til sig selv, bliver han derfor kun beskattet af lånebeløbet én gang. Det er dog en betingelse, at der selskabsretligt kan ske udlodning af fordringen og at selskabet iagttager de almindelige bestemmelser om udlodning af andre aktiver end likvider.

Det samme gælder, hvis fordringen overføres til den ansatte hovedaktionær som løn eller likvidationsudlodning.

Svar på en række af de oftest stillede spørgsmål om ulovlige kapitalejerlån kan ses på Erhvervsstyrelsens hjemmeside om aktionærlån.

Lån til hovedaktionærens nærtstående

En låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående - fx ægtefælle - til en aktionær med bestemmende indflydelse, omfattes i kraft af henvisningen til LL § 2 også af LL § 16 E.

Hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn. En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan person kan efter praksis anses for at have passeret den nærtstående aktionær med bestemmende indflydelse. I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos aktionæren af udbytte eller løn.

Mellem ægtefæller vil der ikke skulle ske yderligere beskatning, men i andre tilfælde vil det afhængigt af relationen mellem parterne kunne forekomme, at også låntageren bliver skattepligtig, som hvis låntageren havde modtaget et beløb uden tilbagebetalingspligt fra selskabet.

Lån til nærtstående, der ejer aktier

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beskatning kun finder sted i de tilfælde, hvor der mellem långiver og låntager er en forbindelse, der er omfattet af LL § 2. Dette er fx tilfældet, hvor låntager alene, sammen med sine nærtstående eller sammen med andre aktionærer, med hvem låntager har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse, direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det långivende selskab.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at en låntager, som ejer aktier, men dog ikke nok til selv at kunne udøve bestemmende indflydelse, er omfattet af LL § 16 E, forudsat at han er nærtstående til en aktionær, der har bestemmende indflydelse, eller at vedkommende har en aftale med andre aktionærer om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Dette fremgår af ovenstående eksempel taget fra forarbejderne, hvor det bemærkes, at bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor låntageren alene eller sammen med nærtstående udøver bestemmende indflydelse.

Lån til nærtstående, der ikke ejer aktier

Den låntager, der slet ikke ejer aktier, vil således ikke kunne blive omfattet af LL § 16 E, selv om han er nærtstående til en, der udøver bestemmende indflydelse. Det fremgår også af de specielle bemærkninger, at "hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn".

Selskabets lån til hovedaktionæren (med bestemmende indflydelse)´s nærtstående, fx forældre, ægtefæller og børn, som ikke selv ejer aktier i selskabet, må anses for et indirekte lån til hovedaktionæren med den følge, at denne skal beskattes.

Se hertil SKM2018.556.LSR, SKM2019.377.ØLR og SKM2020.184.BR, hvor selskabets lån til hovedaktionærens nærtstående blev anset for et indirekte lån til hovedaktionæren og beskattet hos denne.

Når LL § 16 E ikke finder anvendelse i forhold til nærtstående, som ikke ejer aktier, kan et udlån til disse nærtstående ikke i relation til den nærtstående skatteretligt ændre karakter til en hævning uden tilbagebetalingsforpligtelse alene i kraft af udbetalingen. § 16 E vedrører således alene beskatning af aktionærer.

Hvis det på grundlag af en konkret bevismæssig vurdering af, om lånet er ydet med tilbagebetalingsforpligtelse, kan anses for dokumenteret, at den nærtstående er retligt forpligtet til at tilbagebetale beløbet, kan udbetalingen ikke anses for en gave. I en sådan situation vil det alene komme på tale at beskatte hovedaktionæren af maskeret udlodning eller løn, jf. det ovenfor anførte om beskatning af hovedaktionæren ved udlån til nærtstående.

Må det derimod lægges til grund, at den nærtstående ikke er retligt forpligtet til at betale beløbet tilbage, og at der følgelig er tale om en gave, vil den pågældende være afgiftspligtig af gaven (ægtefæller undtaget). I en sådan situation kan hovedaktionæren - forudsat at han er bekendt med dispositionen - også beskattes af maskeret udlodning eller løn, da gaven må anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi.

Den skattemæssige betydning af, at et aktionærlån er omfattet af LL § 16 E

Det skattepligtige beløb

Hvis et selskab betaler den ansatte hovedaktionærs private regning på 25.000 kr., er selskabets lån et egentligt lån, som er omfattet af LL § 16 E, jf. bemærkningerne ovenfor under "Egentlige lån".

Det skattepligtige beløb er lånet på 25.000 kr., jf. bilag 7 til L199 om LL § 16 E.

Lånet beskattes som løn eller udbytte, og selskabet skal derfor indeholde og indbetale kildeskat. Herved får selskabet som udgangspunkt et regreskrav mod den ansatte hovedaktionær for den kildeskat, som selskabet har indbetalt.

Selskabets regreskrav mod den ansatte hovedaktionær for kildeskatten udgør imidlertid som udgangspunkt ikke et nyt, skattepligtigt aktionærlån, jf. bilag 16 til L199 om LL § 16 E.

Hvis den ansatte hovedaktionær ikke tilbagebetaler kildeskatten til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for det indkomstår, hvor aktionærlånet blev udbetalt, må kildeskatten dog anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån.

Eksempel 1

Hovedaktionæren låner X kr. af sit selskab i år 1. Lånet er omfattet af LL § 16 E, og hovedaktionæren er skattepligtig af X kr. i år 1.

Selskabet efteroplyser og indbetaler kildeskatten af X kr. til Skattestyrelsen inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1, og hovedaktionæren betaler kildeskatten af X kr. tilbage til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1.

Hovedaktionærens betaling af kildeskatten til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1 medfører, at kildeskatten af X kr. ikke anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån. Hovedaktionæren er derfor ikke skattepligtig af kildeskatten af X kr.

Eksempel 2

Hovedaktionæren låner X kr. af sit selskab i år 1. Lånet er omfattet af LL § 16 E, og hovedaktionæren er skattepligtig af X kr. i år 1.

Selskabet efteroplyser og indbetaler kildeskatten af X kr. til Skattestyrelsen inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1, men hovedaktionæren betaler ikke kildeskatten af X kr. tilbage til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1.

Hovedaktionærens manglende betaling af kildeskatten til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1 medfører, at kildeskatten af X anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån. Hovedaktionæren er derfor skattepligtig af kildeskatten af X i år 2.

Bemærk

Hvis selskabet i eksemplet efteroplyser og indbetaler kildeskatten af kildeskatten af X kr. til Skattestyrelsen inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 2, og hovedaktionæren ikke betaler kildeskatten af kildeskatten af X kr. tilbage til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 2, er hovedaktionæren skattepligtig af kildeskatten af kildeskatten af X kr. i år 3 o.s.v.

Eksempel 3

Hovedaktionæren låner X kr. af sit selskab i år 1. Lånet er omfattet af LL § 16 E, og hovedaktionæren er skattepligtig af X kr. i år 1.

Selskabet efteroplyser og indbetaler kildeskatten af X kr. til Skattestyrelsen i år 2 men efter udløbet af selskabets oplysningsfrist, og hovedaktionæren betaler ikke kildeskatten af X kr. tilbage til sit selskab inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1.

Hovedaktionæren beskattes på samme måde som i eksempel 2.

Eksempel 4

Hovedaktionæren låner X kr. af sit selskab i år 1. Lånet er omfattet af LL § 16 E, og hovedaktionæren er skattepligtig af X kr. i år 1.

Selskabet efterangiver og indbetaler kildeskatten af X kr. til Skattestyrelsen efter udløbet af selskabets oplysningsfrist, men hovedaktionæren har inden selskabets efterangivelse og indbetaling af kildeskatten lånt selskabet et beløb svarende til kildeskatten. Selskabet og hovedaktionæren behandler lånet og tilgodehavendet som adskilte låneforhold, og selskabet undlader ikke at modregne tilgodehavendet i aktionærlånet på X kr. alene som følge af hovedaktionærens bestemmende indflydelse, jf. nærmere ovenfor under overskriften "Hævning af tilgodehavende, men hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån hos selskabet".

Selskabet modregner derimod indbetalingen af kildeskatten i hovedaktionærens tilgodehavende og bogfører derfor indbetalingen af kildeskatten som en nedskrivning af hovedaktionærens tilgodehavende.

Hovedaktionærens lån til selskabet inden selskabets efterangivelse og indbetaling af kildeskatten medfører, at kildeskatten af X kr. ikke anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån. Hovedaktionæren er derfor ikke skattepligtig af kildeskatten af X kr.

►Se også
Se også eksempel 4 og eksempel 5, situation B ovenfor i afsnittet om tilbagebetaling.◄

A-indkomst og B-indkomst

Et lån, der anses for løn efter LL § 16 E, er som udgangspunkt A-indkomst.

Dette understøttes af forarbejderne til LL § 16 E, indført ved lov nr. 926 af 18. december 2012, i form af bemærkningerne til lovforslag nr. L 199 af 14. august 2012:

"Er aktionæren ansat i selskabet, vil selskabet have fradrag for beløbet som en lønudgift, dvs. en driftsomkostning, hvis der er tale om vederlag for personligt arbejde, og det samlede vederlag inklusive lånet kan rummes inden for en rimelig aflønning til aktionæren for det udførte arbejde."

Med anvendelsen af udtrykkene "vederlag for personligt arbejde" og "A-skat" er det klart tilkendegivet, at aktionærlån, der kvalificeres som løn efter LL § 16 E, skal anses for vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Hvis vederlaget udbetales af et selskab med hjemting i Danmark, er vederlaget A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst efter KSL § 49 A, og selskabet skal indeholde A-skat og AM-bidrag efter KSL § 46, stk. 1, og § 49 B.

Det bemærkes i øvrigt, at indkomst i form af bestyrelseshonorar er defineret som A-indkomst efter § 18, nr. 1, i kildeskattebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1159 af 3. december 2012.

I visse situationer er aktionærlån, der anses for løn, dog B-indkomst:

Dette vil gælde aktionærlån, der som løn udbetales i form af naturalier eller personalegoder, og som ikke kan positivt defineres som A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst efter KSL § 49 A, fx værdi af fri motorcykel til rådighed. I givet fald skal selskabet indberette et sådant aktionærlån som B-indkomst, og aktionæren skal beskattes af aktionærlånet som B-indkomst.

Aktionærlån, der anses for løn, og som skal beskattes som B-indkomst hos aktionæren, vil også omfatte tilfælde, hvor et selskab med hjemting i udlandet udbetaler et aktionærlån til en aktionær i Danmark. Uanset om lånet i så tilfælde udbetales i penge eller penges værdi, skal lånet, når det anses for løn, beskattes som B-indkomst hos aktionæren.

Tidspunktet for fradragsret

Selskabet kan/skal tage fradrag som lønudgift i den måned, hvor det beløb, der skal beskattes efter LL § 16 E, er udbetalt, når beløbet er indberettet og beskattet som løn, jf. dog det, der er anført under overskriften "A-indkomst og B-indkomst".

Løn eller udbytte

Hvis en hovedaktionær er ansat i selskabet og der er plads til yderligere løn, er der som udgangspunkt valgfrihed mellem at beskatte en hævning omfattet af LL § 16 E som løn eller udbytte.

Det fremgår således af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.6, at en ansat aktionær er personlig skattepligtig af alt, hvad han måtte modtage som vederlag for sin arbejdsindsats i selskabet, uanset om det udbetales kontant eller i naturalier i form af fri bolig, bil mv. Alt hvad den ansatte aktionær i øvrigt modtager fra selskabet er som udgangspunkt udbytte og beskattes som aktieindkomst.

I praksis kan øvrige ydelser til den ansatte aktionær blive anset for yderligere løn i stedet for maskeret udbytte. En omkvalificering fra maskeret udbytte til yderligere løn forudsætter, at der er et ansættelsesforhold, at aktionæren ikke på strafbar måde har undladt at medregne beløbene i sin skattepligtige indtægt samt at det samlede vederlag - løn og maskeret udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde.

Hvis hovedaktionæren er ansat som bestyrelsesformand, vil et lån omfattet af LL § 16 E således kunne anses for løn, hvis ovenstående betingelser er opfyldt. Det gælder, selvom hovedaktionæren normalt ikke får vederlag for sit formandsjob.

Indeholdelse og indberetning

I forarbejderne til LL § 16 E er det lagt til grund, at det er efter de regulære regler og frister, at der skal ske indeholdelse og indberetning af aktionærlån, som skal beskattes som løn eller udbytte:

"Den omstændighed, at ydelse af et lån behandles som en hævning i selskabet uden tilbagebetalingspligt, medfører endvidere, at de gældende regler om indeholdelse af A-skat eller udbytteskat i beløbet og reglerne om indberetning til SKAT om udbetaling og vedtagelse af løn og udbytte m.v. finder anvendelse."

Regler og frister fremgår af afsnit A.B.4.1.1 Indeholdelse, beregning, indberetning og betaling af A-skat og AM-bidrag og afsnit A.B.4.1.4.1 Indeholdelse, indberetning og betaling af udbytteskat.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2024.44.HR	A var direktør og eneanpartshaver i A ApS. I 2012-2015 foretog A en række hævninger over en mellemregningskonto, der havde karakter af ulovlige anpartshaverlån. Lånet blev løbende nedbragt og tilbagebetalt ved, at nettoløn og nettoudbytte blev anvendt til at nedbringe mellemregningskontoen. Det er i Højesterets domme af 30. august 2022 (UfR2022.4422 / SKM2022.431.HR) og 8. februar 2023 (UfR2023.1955 / SKM2023.124.HR) fastslået, at det af lovgiver er en forudset og accepteret konsekvens af LL § 16 E, stk. 1, at det forhold, at der sker tilbagebetaling af hævede beløb, som har ført til beskatning, ikke indebærer, at den pågældende herefter kan hæve tilsvarende beløb uden på ny at blive beskattet. I en sådan situation indebærer bestemmelsen, at der sker beskatning både af lånebeløb, der senere tilbagebetales, og af nye hævninger. A gjorde for landsretten bl.a. gældende, at det forhold, at tilbagebetaling af et ulovligt anpartshaverlån skattemæssigt skulle behandles som et tilskud til selskabet og ikke som et tilgodehavende, resulterede i en dobbeltbeskatning, og at LL § 16 E, stk. 1, som en konsekvens heraf blev en straffebestemmelse i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). For at undgå en sådan konflikt, skulle LL § 16 E, stk. 1, i stedet fortolkes sådan, at tilbagebetaling af et ulovligt anpartshaverlån betragtes som et udlån til selskabet. Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at en beskatning af et ulovligt anpartshaverlån i medfør af LL § 16 E, stk. 1, udgjorde en straf i EMRK’s forstand. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at tilbagebetaling af det ulovlige anpartshaverlån ikke i sig selv udløste nogen beskatning hos anpartshaveren. Landsretten fandt heller ikke grundlag for at give A medhold i, at hans skattepligtige indkomst for årene 2012-2015 skulle nedsættes med nettoløn og nettoudbytte som påstået. Derudover var betingelserne for omgørelse efter SFL § 29 af tre udbytteudlodninger, der var blevet besluttet på ekstraordinære generalforsamlinger i A ApS i 2012-2015, ikke opfyldt. Landsretten frifandt herefter Skatteministeriet. Af de grunde, som var anført af landsretten, og da det, som A havde gjort gældende for Højesteret, ikke kunne føre til et andet resultat, stadfæstede Højesteret dommen.	Stadfæster SKM2023.353.ØLR. Tidligere SKM2021.427.LSR.
SKM2023.273.HR	Sagen angik, om et lån ydet af hovedanpartshaverens selskab til hovedanpartshaverens kæreste skulle anses for et indirekte lån - og dermed for en skattepligtig hævning - til hovedanpartshaveren, jf. LL § 16 E, jf. § 16 A. Det var hovedanpartshaverens synspunkt, at LL § 16 E alene omfatter lån til hovedanpartshaveren selv samt til personer, der har den i LL § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt., nævnte relation til hovedanpartshaveren i det långivende selskab. Højesteret tiltrådte, at de i forarbejderne angivne eksempler på nærtstående (ægtefæller og børn) ikke kunne anses for udtømmende, og at der hverken i ordlyden eller i forarbejderne er støtte for en antagelse om, at indirekte lån til en hovedanpartshaver alene kan ske ved, at der ydes et lån til den pågældendes nærtstående som omhandlet i LL § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt. Højesteret tiltrådte endvidere, at lånet alene var ydet i kraft af hovedanpartshaverens personlige relation til låntager, og at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at hovedanpartshaveren og låntager ikke havde fælles bopæl på tidspunktet for lånet. Højesteret tiltrådte således, at lånet skulle anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi og dermed for også at være ydet indirekte til hende.	Højesterets dom betyder, at også lån til hovedanpartshaverens andre nærtstående, som f.eks. søskende, efter en konkret vurdering kan anses for at være indirekte lån til hovedanpartshaveren. Det afgørende er, om lånet alene er ydet i kraft af hovedanpartshaverens personlige relation til låntager. Det er således ikke enhver långivning fra selskabet, der skal anses for et indirekte lån til hovedanpartshaveren, blot fordi hovedanpartshaveren altid har indflydelse på, hvem selskabet yder lån til. Højesterets dom er en stadfæstelse af SKM2022.368.ØLR.
SKM2023.124.HR	Sagen angik, i hvilket omfang A, der var eneanpartshaver i et selskab, skulle beskattes af hævninger på en mellemregningskonto mellem ham og selskabet i indkomståret 2013, som han løbende havde tilbagebetalt. A havde i den pågældende periode bl.a. overført 200.000 kr. ved tre forskellige lejligheder (i alt 600.000 kr.). Tilsvarende beløb var kort efter tilbagebetalt til selskabet. Landsskatteretten havde alene beskattet eneanpartshaveren af den første overførsel. A gjorde gældende, at hævningerne var sket som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition og derfor ikke skulle beskattes - i hvert fald ikke, når der efter tilbagebetaling af hævede beløb, der allerede var beskattet, blev foretaget nye hævninger. Efter LL § 16 E, stk. 1, 1. pkt., behandles lån, som f.eks. et anpartsselskab yder til en fysisk person med bestemmende indflydelse over selskabet, efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Det indebærer, at sådanne hævninger typisk skal beskattes som udbytte eller løn hos modtageren. Højesteret fandt, at der var hjemmel i LL § 16 E, stk. 1, 1. pkt., til at beskatte A af hævningerne på mellemregningskontoen. Højesteret henviste herved til rettens dom af 30. august 2022 i en tilsvarende sag. Landsretten var nået til samme resultat.	Stadfæstelse af SKM2021.596.VLR
SKM2022.431.HR	Sagen angik, om skatteyderen i indkomstårene 2012-2014 skulle beskattes i medfør af LL § 16 E, jf. § 16 A, af en række hævninger foretaget i sit selskab. Højesteret fandt, at der ikke som anført af skatteyderen var grundlag for at forstå LL § 16 E, stk. 1, 1. pkt., sådan, at det forhold, at et lån bliver optaget via en sædvanlig mellemregningskonto, i sig selv indebærer, at lånet falder uden for bestemmelsen. Kun hvis det enkelte lån er optaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, fx som led i samhandel på tilsvarende vilkår som mellem uafhængige parter, skal der ikke ske beskatning, jf. § 16 E, stk. 1, 2. pkt. Højesteret tiltrådte ikke skatteyderens synspunkt om, at han i hvert fald ved tilbagebetaling af hævede beløb, der har ført til beskatning, efterfølgende kunne hæve tilsvarende beløb uden at skulle beskattes af disse hævninger. Højesteret fandt på den baggrund - ligesom landsretten - at de løbende hævninger på mellemregningskontoen, hvorved der opstod ny gæld til selskabet, eller hvor en allerede eksisterende gæld blev forøget, udgjorde lån omfattet af LL § 16 E.	Stadfæstelse af SKM2021.422.VLR
Landsretsdomme
►SKM2025.460.VLR◄	►Sagerne angik, i hvilket omfang et ægtepar i medfør af ligningslovens § 16 E var skattepligtige af hævninger foretaget i et helejet selskab. Hævningerne var sket via to forskellige mellemregningskonti. Saldoen på den ene mellemregningskonto, som var i selskabets favør, blev den 30. november 2014 omposteret til den anden mellemregningskonto, som ægteparret herefter anvendte som fortsættende mellemregningskonto. Som følge af omposteringen kom saldoen på den fortsættende mellemregningskonto i selskabets favør, og ægteparrets efterfølgende hævninger etablerede som følge heraf nye lån, som indgik i de beskattede hævninger. Landsretten udtalte, at opgørelsen af skattekravet var foretaget på baggrund af den faktiske bogføring, og at der ikke var grundlag for at antage, at den faktiske bogføring ikke var korrekt. Landsretten tiltrådte derfor Skatteankenævnets beløbsmæssige opgørelse, idet det ikke kunne føre til et andet resultat, at bogføringen kunne have været foretaget på en anden måde med en lavere skat til følge. Landsretten tiltrådte endvidere, at ægteparret ikke havde befundet sig i en sådan retsvildfarelse om den skattemæssige betydning af omposteringen foretaget den 30. november 2014, at der ved opgørelsen af beløbet til beskatning skal ses bort fra omposteringen.◄
SKM2024.386.ØLR	Sagen angik for den ene skatteyder, om en række beløb, som blev overført direkte til skatteyderens daværende ægtefælle samt til deres fælles konto, udgjorde maskeret udlodning for skatteyderen. Landsretten fandt, at overførsler og indbetalinger måtte anses for at have passeret skatteyderens økonomi. Herefter og med henvisning til de af byretten anførte grunde, fandt landsretten, at beløbene skulle beskattes som maskeret udlodning. Sagen angik for den anden skatteyder dels, om en række kontanthævninger og overførsler som han ubestridt havde foretaget fra det selskab, han var hovedanpartshaver i, udgjorde maskeret udlodning, dels om skatteyderen havde opnået en skattepligtig gældseftergivelse. Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at hævninger og overførsler var sket i selskabets interesse. Det fremlagte under ankesagen kunne ikke føre til et andet resultat. Derudover fandt landsretten, med henvisning til de grunde, der var anført af byretten, at der var sket en skattepligtig gældseftergivelse. Sagen angik endvidere både for by- og landsret et spørgsmål om Landsskatterettens kompetence i henhold til SFL § 45. SKAT havde anset et tilgodehavende på en mellemregningskonto som et lønmellemværende. Landsskatteretten anså det i stedet for gæld, der var blevet eftergivet. Byretten fandt, at Landsskatteretten havde kompetence til at foretage ændringen. Landsretten stadfæstede i det hele byrettens dom.	Landsretten stadfæster byrettens dom SKM2023.241.BR.
SKM2024.134.ØLR	Byretten havde fastslået, at skatteyderen var skattepligtig af en række hævninger i sit selskab foretaget via en mellemregningskonto i medfør af LL § 16 E. For landsretten angik sagen, om tre lønudbetalinger fra selskabet, der var anvendt til delvis indfrielse af de beskattede aktionærlån, var sket kontant, eller om lønudbetalingerne var sket ved en overførsel af selskabets fordring på skatteyderen til skatteyderen selv. Landsretten udtalte, at hverken ordlyden af de fremlagte aftaler og lønsedler, indholdet af selskabets årsrapporter eller posteringsteksterne i bogføringen indikerede, at der var sket udbetaling af løn i andre værdier end kontanter. Landsretten fremhævede endvidere, at selskabet havde indberettet lønudbetalingerne til skattemyndighederne og indeholdt skat heraf. Landsretten fandt det på den baggrund ikke godtgjort, at lønudbetalingerne var sket i andre værdier end kontanter. Landsretten fandt derfor ikke grundlag for at nedsætte skatteyderens indkomst yderligere, end hvad Skatteministeriet havde anerkendt for byretten, og Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom i det omfang, den var anket.	Tidligere SKM2022.376.BR.
SKM2023.380.VLR	Hovedanpartshaveren havde hævet et beløb på 4 mio. kr. i sit selskab, som han efterfølgende betalte tilbage til selskabet. Hævningen på 4 mio. kr. var omfattet af LL § 16 E, og han blev derfor beskattet af beløbet. Hovedanpartshaveren anmodede efterfølgende om omgørelse af indfrielsen af lånet, så lånet i stedet skulle anses for ophørt ved konfusion ved lønoverførsel af fordringen til hovedanpartshaveren, subsidiært at lånet skulle anses for indfriet ved apportudlodning af selskabets fordring til hovedanpartshaveren. Hovedanpartshaveren nedlagde desuden en mere subsidiær påstand om, at lønindberetningen vedrørende hævningen på 4 mio. kr. skulle tilbageføres, så hovedanpartshaverens skatteansættelse blev nedsat i overensstemmelse hermed, og mest subsidiært at lønindberetningen skulle tilbageføres, så han i stedet blev udbyttebeskattet af beløbet på 4 mio. kr. Landsretten fandt - med henvisning til UfR 2019.545 H - at det er en yderligere betingelse for omgørelse efter § 29, stk. 1, at det civilretligt og faktisk er muligt at tilbageføre dispositionen således, at den disponerende stilles som om dispositionen aldrig havde fundet sted. Da fordringen på 4 mio. kr. blev endelig indfriet den 1. maj 2013 og således allerede var ophørt på tidspunktet for SKATs afslag på omgørelse, er det ikke muligt at tilbageføre denne sådan, at selskabet på ny anses for kreditor i forhold til lånet. Landsretten tiltrådte desuden, at der ikke kunne ske omgørelse af indfrielsen efter SFL § 29, stk. 1, idet der ikke i forbindelse med indfrielsen blev foretaget en skatteansættelse af hovedanpartshaveren. Landsretten tiltrådte også, at en indberetning af løn til skattevæsenet ikke har karakter af en privatretlig disposition, og der kunne allerede af den grund ikke ske omgørelse af lønindberetningen i medfør af SFL § 29, stk. 1. Byrettens frifindelse af Skatteministeriet blev herefter stadfæstet.	Stadfæster SKM2022.382.BR. Bemærk, at SKAT burde have beskattet alle tre hævninger på 4 mio. kr. i 2013 uanset tilbagebetalingerne, jf. SKM2023.124.HR.
SKM2023.345.ØLR	A foretog i 2012 og 2013 en række hævninger fra konti tilhørende G1, som han via moderselskabet G9 var eneejer af. Sagen angik, om A skulle beskattes af de hævede beløb som maskeret udbytte i medfør af LL § 16 A, eller om hævningerne var driftsrelaterede eller udgjorde tilbagebetaling af lån. Der forelå ikke bogførings- eller regnskabsmateriale eller anden skriftlig dokumentation vedrørende hævingerne. A havde om hævningerne henvist til posteringsteksterne på kontoudtogene fra selskabets konti og fra sin private konto samt til sine supplerende skriftlige bemærkninger og forklaring i retten. Landsretten tiltrådte, at det under de således foreliggende omstændigheder påhvilede A at godtgøre, at hævningerne var driftsrelaterede eller udgjorde tilbagebetaling af lån. Af årsrapporten for G9 for indkomståret 2011 fremgik, at A ved årets udgang havde et tilgodehavende i selskabet på 1.060.181 kr. Ifølge årsrapporten for G1 for samme indkomstår havde A ved årets udgang ikke noget tilgodehavende i dette selskab, idet hans tidligere tilgodehavende i selskabet på 270.991 kr. ved efterpostering var flyttet til hans mellemregning med G9. Der forelå ikke bogførings- og regnskabsmateriale for selskaberne for 2012 og 2013. Landsretten fandt herefter, at A ikke havde godtgjort, at han i 2012 og 2013 havde et tilgodehavende i G1. As eventuelle, men ikke nærmere dokumenterede tilgodehavende i G9 i de pågældende år, var i denne forbindelse uden betydning, da selskaberne er selvstændige juridiske enheder. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.	Stadfæster SKM2021.720.BR.
SKM2023.233.ØLR	Appellanten havde i indkomstårene 2013 og 2014 foretaget løbende hævninger i et selskab, som var bogført på hendes mellemregningskonto med selskabet. Landsretten lagde bevismæssigt til grund, at appellanten var (indirekte) ejer af alle anparterne i selskabet i begge indkomstår med den følge, at LL § 16 E fandt anvendelse på lån ydet fra selskabet til sagsøgeren. Landsretten fandt, at appellanten i medfør af LL § 16 E skulle beskattes af sine løbende hævninger i selskabet som opgjort af skattemyndighederne. Som fastslået i Højesterets dom af 30. august 2022 (UfR 2022.4422) er der ikke grundlag for at forstå bestemmelsen sådan, at det forhold, at et lån bliver optaget via en sædvanlig mellemregningskonto, i sig selv indebærer, at lånet falder uden for bestemmelsen. Appellantens lån havde i øvrigt ikke karakter af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, som er undtaget fra beskatning efter LL § 16 E. Landsretten fandt det heller ikke godtgjort, at en løn, som var bogført på mellemregningskontoen ultimo 2013, og som var indberettet til skattemyndighederne, var udtryk for, at selskabet havde overført en fordring til appellanten på det nævnte beløb. Der var således hverken i den foreliggende skriftlige dokumentation, eller i de afgivne forklaringer for byret og landsret, grundlag for at antage, at der skulle være tale om overførsel af en fordring som løn. Appellantens synspunkt herom førte derfor heller ikke til en nedsættelse af beskatningen, og Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom.	Stadfæstelse af SKM2022.586.BR. Bemærk som anført af Kammeradvokaten i SKM2022.586.BR, at A rettelig burde have været beskattet af sine hævninger i selskabet i 2013 med et betydeligt større beløb, nemlig med 1.027.604 kr. - og altså ikke kun med et beløb på 437.006 kr., som ministeriet har begrænset sin påstand om beskatning i medfør af LL § 16 E til for indkomståret 2013 for at undgå en hårdere beskatning end ved Landsskatterettens afgørelse.
SKM2022.235.ØLR	Sagen angik, om en hovedanpartshaver i et anpartsselskab skulle beskattes efter LL § 16 E af et ulovligt anpartshaverlån på 439.305 kr., som ifølge anpartsselskabets reviderede og af generalforsamlingen godkendte årsregnskab via en mellemregningskonto var ydet til selskabets direktør, der var samlevende med hovedanpartshaveren. Landsretten fandt, at hovedanpartshaveren ikke havde godtgjort, at oplysningerne i anpartsselskabets reviderede og af generalforsamlingen godkendte årsregnskab var forkerte og ikke kunne lægges til grund af skattemyndighederne. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet.	Stadfæster SKM2021.19.BR.
SKM2021.357.ØLR	Sagen angik, om appellanten i indkomstårene 2013 og 2014 skulle beskattes i medfør af LL § 16 E af en række hævninger foretaget i sit helejede selskab. Appellanten gjorde særligt gældende, at han som følge af revisors lønindberetninger ultimo indkomstårene allerede var beskattet af disse hævninger, og at der derfor var tale om en ulovhjemlet dobbeltbeskatning. Landsretten udtalte blandt andet, at LL § 16 E har til formål at dæmme op for, at aktionærer mv. optager ulovlige aktionærlån til eksempelvis finansiering af privatforbrug, og at bestemmelsen indebærer, at aktionærlån omfattet af bestemmelsen skal beskattes allerede ved optagelsen af lånet. Landsretten fremhævede derudover, at det i forbindelse med lovens vedtagelse var en forudset og accepteret konsekvens af den foreslåede bestemmelse, at aktionærer, som desuagtet optager sådanne aktionærlån, ville kunne risikere dobbeltbeskatning. Landsretten bemærkede også, at beskatningen hos appellanten i form af dels udbyttebeskatning og dels beskatning af lønindkomst er sket med hjemmel i forskellige skatteregelsæt og er udløst af forskellige dispositioner i form af henholdsvis hævninger hos selskabet og efterfølgende tilbagebetaling af lånet med lønudbetalinger. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom i henhold til de af byretten anførte grunde.	Stadfæster SKM2020.184.BR.
SKM2019.377.ØLR	Sagen angik, om appellanten var skattepligtig af et beløb på 3,5 mio. kr. som udbytte i henhold til LL § 16 E, stk. 1. Spørgsmålet var i den forbindelse, om et af appellanten ejet selskab gennem et etableret lånearrangement havde stillet midler til rådighed for appellantens hustrus virksomhed. Appellantens selskab havde ydet er ulovligt aktionærlån til appellantens hustru. Dette lån skulle indfries, og hustruen lånte ved en låneaftale af 10. september 2012 3,5 mio. kr. af et uafhængigt selskab. Samme dag lånte det pågældende selskab 3,5 mio. kr. af appellantens selskab. Appellanten og ejeren af det uafhængige selskab var venner og gamle kolleger. Byretten havde lagt til grund, at de to låneaftaler var indbyrdes afhængige, og at der ikke var nogen forretningsmæssig begrundelse for det uafhængige selskabs udlån til hustruen. Der blev lagt vægt på, at lånet til hustruen var ydet på usædvanlige vilkår, og at det uafhængige selskab af likviditetsmæssige grunde ikke kunne yde lånet til hustruen, medmindre selskabet samtidig kunne låne et tilsvarende beløb af skatteyderens selskab, hvorfor midlerne i realiteten kom fra dette selskab. Byretten fandt derfor, at der forelå en situation som omhandlet i LL § 16 E, stk. 1, jf. § 2, idet skatteyderens selskab reelt havde stillet midler til rådighed for hustruen. Østre Landsret tiltrådte med nogle yderligere bemærkninger, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, at lånekonstruktionen er omfattet af LL § 16 E, stk. 1, jf. § 2, idet appellantens selskab reelt havde stillet midler til rådighed for hustruen. Landsretten anførte, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at det andet selskab ikke havde en sådan forbindelse som nævnt i LL § 2 med hverken appellanten eller hans hustru, idet bestemmelsen udtrykkeligt også omfatter situationer, hvor midler stilles indirekte til rådighed. Byrettens dom blev derfor stadfæstet.	Stadfæster SKM2018.395.BR.
Byretsdomme
►SKM2025.680.BR◄	►Skatteyderen havde foretaget hævninger i sit helejede selskab, der var bogført på forskellige mellemregningskonti. Skatteyderen havde samtidig et større tilgodehavende i sit selskab, som var bogført på en separat mellemregningskonto. Hovedspørgsmålet i sagen var, om beskatningen efter ligningslovens § 16 E skulle opgøres hver mellemregningskonto for sig, eller om den beløbsmæssige opgørelse skulle foretages ud fra parternes samlede mellemværende. Retten udtalte, at mellemværenderne mellem selskabet og anpartshaveren måtte anses for selvstændige låneforhold, der ikke skulle opgøres samlet, hvis de af parterne havde været behandlet som adskilte låneforhold. På baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen fandt retten, at parterne havde behandlet parternes mellemværender som adskilte låneforhold. Skatteministeriet fik herefter medhold i ministeriets endelige påstand.◄
►SKM2025.670.BR◄	►En skatteyder skulle beskattes af hævninger på mellemregningskontoen mellem ham og sit selskab, da hævningerne måtte anses som lån efter ligningslovens § 16 E. Skatteyderen havde ikke godtgjort, at selskabets indberetninger af B-indkomst var udtryk for, at han allerede var blevet beskattet af hævningerne.◄
►SKM2025.583.BR◄	►Der var enighed om, at skatteyderen ved en række hævninger havde optaget kapitalejerlån i sit helejede anpartsselskab, som var skattepligtige efter ligningslovens § 16 E. Sagen angik primært, om skatteyderen med urette var beskattet af to udbytteudlodninger fra det långivende selskab, der var anvendt til at indfri anpartshaverlånet. Retten fandt, at realiteten var, at der blev udloddet et sædvanligt kontant skattepligtigt udbytte, idet der ikke var truffet beslutning om at udlodde selskabets fordring på skatteyderen som udbytte. Retten fandt endvidere, at skatteyderens gæld til selskabet var vokset som følge af en rentetilskrivning, og at dette rentebeløb i ligningslovens § 16 E’s forstand måtte betragtes som et yderligere skattepligtigt lån.◄
►SKM2025.572.BR◄	►Der var enighed om, at en skatteyder skulle beskattes af de hævninger, som han havde foretaget i sine selskaber i medfør af ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt. Uenigheden angik således alene, om skatteyderen tillige skulle beskattes af en række beløb, som han havde selvangivet som løn og derfor var blevet beskattet af som personlig indkomst. Retten udtalte, at det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, forarbejderne til bestemmelsen og Højesterets praksis, at de løbende hævninger, som ubestridt var omfattet af ligningslovens § 16 E, 1, stk. 1, 1. pkt., og de omtvistede lønudbetalinger skal anses for separate skattemæssige dispositioner, der skal behandles hver for sig. Det var derfor med rette, at skatteyderen også var blevet beskattet af lønindkomsten, uanset at lønbeløbene var anvendt til at indfri de beskattede anpartshaverlån. Skatteyderen havde således ikke godtgjort, at skatteyderens selskaber helt eller delvist havde overført fordringer som løn til skatteyderen, således som han også gjorde gældende. Retten fandt derudover ikke grundlag for at hjemvise sagen til Skattestyrelsen, som følge af, at skatteyderen var blevet beskattet af, at skatteyderens selskaber havde betalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på vegne af skatteyderen, hvilke betalinger var blevet bogført som hævninger på skatteyderens mellemregningskonti med selskaberne. Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet.◄
►SKM2025.556.BR◄	►En skatteyder skulle i medfør af ligningslovens § 16 E, stk. 1, beskattes af de hævninger, som han havde foretaget i to koncernforbundne selskaber, som skatteyderen var ultimativ ejer af. Den omstændighed, at skatteyderens gæld til de to selskaber blev udlignet hvert kvartal ved modregning i et større tilgodehavende, som skatteyderen havde i et tredje koncernforbundet selskab, indebar ikke, at hævningerne ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt. Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at skatteyderen i hele perioden havde et samlet nettotilgodehavende i koncernen. Skatteyderen, som var bosiddende i Y1-land, var begrænset skattepligtig til Danmark af hævningerne, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, og artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-land. Retten fandt endvidere, at de to selskaber, hvori hævningerne var foretaget, var forpligtet til at indeholde kildeskat af hævningerne omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, og at selskaberne var ansvarlige for den manglende indeholdt kildeskat. Endelig fandt retten, at de to selskaber ikke kunne støtte ret på et eksempel i en tidligere udgave af Den juridiske vejledning, hvorefter der ikke skulle ske indeholdelse af kildeskat, idet eksemplet klart ikke var foreneligt med det overordnede retsgrundlag. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.◄
►SKM2025.424.BR◄	►Skatteyderens danske anpartsselskab havde ydet et lån til en Y2-land stichting, der havde anvendt låneprovenuet til køb af to lejligheder i Y1-land. Den Y2-lande stichting var stiftet af skatteyderens niece, der havde været samlevende og gift med skatteyderens søn. Retten lagde til grund, at sønnen havde anvendt de to lejligheder i Y1-land. Retten fandt efter sagens oplysninger, at den Y2-lande stichting ikke havde en fra stifteren effektivt og uigenkaldelig adskilt formue eller uafhængig ledelse. Retten fandt videre, at der ikke var realitet bag den hævdede forretningsmæssige begrundelse for lånene, idet lånene i stedet var sket for at varetage skatteyderens interesse i at finansiere sønnens påbegyndte køb af lejlighederne og tilgodese sønnen. Da lånet endvidere var ydet, efter at bestemmelsen var trådt i kraft, skulle skatteyderen beskattes af lånene i medfør af ligningslovens § 16 E.◄
SKM2025.332.BR	En hovedanpartshaver havde i 2013 og 2014 løbende foretaget hævninger over sin mellemregningskonto i anpartsselskabet. Anpartshaveren havde derved optaget ulovlige anpartshaverlån, som ubestridt skulle beskattes efter LL § 16 E. Selskabet havde efterfølgende i 2014 og 2015 udloddet udbytte til hovedanpartshaveren, som delvist var blevet anvendt til at nedbringe anpartshaverlånene. Sagen angik, om udbytteudlodningerne i 2014 og 2015 skulle betragtes som apportudlodninger af de to anpartshaverlån, som hovedanpartshaveren havde optaget i 2013 og 2014, med den konsekvens, at udlodningerne ikke skulle beskattes, eller om der var tale om kontantudlodninger med den konsekvens, at anpartshaveren skulle beskattes heraf. Retten fandt, at hovedanpartshaveren ikke havde bevist, at der var tale om apportudlodninger, og frifandt derfor Skatteministeriet. Retten lagde bl.a. vægt på, at selskabet ved at indberette udlodningerne til skattemyndighederne og betale udbytteskat heraf havde behandlet udlodningerne som kontantudlodninger, og at det ikke fremgik af selskabets bogføring mv., at der var tale om apportudlodninger. De af hovedanpartshaveren fremlagte vurderingsberetninger og generalforsamlingsreferater kunne ikke føre til en anden vurdering, fordi materialet først var fremsendt til skattemyndighederne i april 2019, og fordi revisorens forklaring om bl.a. dateringerne af vurderingsberetningerne ikke stemte overens med de skriftlige besvarelser i sagen.	Byrettens dom er anket til landsretten.
SKM2025.179.BR	Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at skatteyderen havde foretaget hævninger i forskellige datterselskaber, som han ejede gennem et helejet holdingselskab. På hævetidspunkterne havde skatteyderen ikke et tilgodehavende i de selskaber, hvori hævningerne blev foretaget. Skatteyderen havde derimod et tilgodehavende i holdingselskabet, der oversteg de hævede beløb, og retten lagde til grund, at gælden på mellemregningskontiene i datterselskaberne efterfølgende blev udlignet i dette tilgodehavende i holdingselskabet. Retten udtalte, at hævningerne skattemæssigt skulle behandles således, som hævningerne var bogført på det tidspunkt, hvor hævningerne blev foretaget. Skatteyderen skulle derfor beskattes af hævningerne i datterselskaberne i medfør af LL § 16 E, selvom hævningerne efterfølgende blev udlignet med tilgodehavendet i holdingselskabet. Endelig fandt retten, at det forhold, at hævningerne i datterselskaberne var anset for et maskeret udbytte, som skatteretligt havde passeret holdingselskabets økonomi, hvori skatteyderen havde et tilgodehavende, ikke ændrede på, at hævningerne var omfattet af LL § 16 E. Skatteyderen var derfor med rette beskattet af hævningerne, og Skatteministeriet blev som følge heraf frifundet.
SKM2025.130.BR	Sagen angik, om sagsøgeren i medfør af LL § 16 E var skattepligtig af hævninger foretaget i perioden fra den 14. august 2012 til den 30. juni 2015 i et selskab, som hun var eneejer af, på baggrund af selskabets oprindelige bogføring eller på baggrund af en korrigeret bogføring udarbejdet af sagsøgerens revisor til brug for skattesagen. Retten fandt, at selskabets oprindelige bogføring udgør selskabets og anpartshaverens oprindelige tilkendegivelse af, hvad en konkret disposition vedrører, og hvornår den har belastet selskabet og de enkelte bogføringskonti. Retten henviste til, at der er en formodning for, at den oprindelige bogføring er retvisende, og såfremt en anpartshaver efterfølgende vil fragå sin egen oprindelige bogføring, påhviler det anpartshaveren at godtgøre, at de hævninger, der er registreret på mellemregningskontoen, ikke er foretaget, og at den tidsmæssige placering af registreringerne ikke er korrekt. Retten fandt ikke, at det ved revisors forklaring og den korrigerede bogføring, der var udarbejdet til brug for skattesagen, var godtgjort, at selskabets oprindelige bogføring ikke afspejlede de underliggende faktiske forhold. Den omstændighed, at sagsøgeren muligvis kunne have indrettet sig anderledes og således, at der ikke løbende opstod lån i selskabet, samt en af sagsøgeren påberåbt retsvildfarelse om LL § 16 E, kunne ikke føre til andet resultat. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.	Byrettens dom er anket til Østre Landsret.
SKM2024.590.BR	Sagen angik, om der var grundlag for at forhøje en hovedanpartshavers aktieindkomst for indkomstårene 2012 og 2013. Sagen angik nærmere, om lån ydet af hovedanpartshaverens selskab til hovedanpartshaverens tidligere ægtefælle skulle beskattes hos hovedanpartshaven. For indkomståret 2012 (indtil den 14. august 2012) var hovedanpartshaverens aktieindkomst forhøjet efter den praksis, der var gældende forud for indførelsen af LL § 16 E. Efter den dagældende praksis blev en hovedanpartshaver beskattet efter LL § 16 A, hvis hovedanpartshaveren var insolvent på udlånstidspunktet. Efter praksis skal en ægtefælles økonomiske forhold inddrages i solvensvurderingen. Hovedanpartshaven gjorde i sagen gældende, at hun blev separeret i 2002. Retten lagde til grund, at hævningerne ikke vedrørte selskabets drift eller forhold i øvrigt, og at de heller ikke var led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Retten fandt på den baggrund, at lånet skulle anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi og dermed for at være ydet indirekte til hende. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder navnlig parts- og vidneforklaringerne, fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte hovedanpartshaverens forklaring om, at hun blev separeret i 2002, og at parret ikke fortsatte eller genoptog samlivet herefter. Da hovedanpartshaveren, efter en vurdering af hovedanpartshaveren egne økonomiske forhold, måtte vurderes som solvent på tidspunktet for hævningerne, tog retten hovedanpartshaverens påstand vedrørende perioden indtil den 14. august 2012 til følge. For indkomståret 2012 (fra den 14. august 2012) og 2013 var hovedanpartshaverens aktieindkomst forhøjet efter LL § 16 A, jf. § 16 E. Hovedanpartshaveren gjorde i sagen gældende, at LL § 16 E alene omfatter lån til hovedanpartshaveren selv samt til personer, der har den i LL § 2, nævnte relation til hovedanpartshaveren i det långivende selskab. Retten fandt, at de i forarbejderne angivne eksempler på nærtstående ikke kunne anses for udtømmende, og at der hverken i ordlyden eller i forarbejderne er støtte for en antagelse om, at indirekte lån til en hovedanpartshaver alene kan ske ved, at der ydes et lån til den pågældendes nærtstående som omhandlet i LL § 2. Retten fandt endvidere, at de samlede udlån alene var ydet i kraft af hovedanpartshaverens personlige relation til låntageren, og at det ikke kunne føre til et andet resultat, at hovedanpartshaveren var separeret fra låntageren og - efter rettens vurdering - ikke havde genoptaget samlivet. Retten fandt på den baggrund, at de omtvistede lån skulle anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi og derfor også at være ydet indirekte til hende. Retten tog herefter Skatteministeriets påstand til følge.
SKM2024.484.BR	Sagerne angik, om et ægtepar i medfør af LL § 16 E var skattepligtige af hævninger foretaget i indkomstårene 2014-2016 i et driftsselskab, som parret gennem et holdingselskab ejede ligeligt, og hvorvidt opgørelsen af de samlede hævninger skulle korrigeres. Hævningerne var sket via to forskellige mellemregningskonti. Saldoen på den ene mellemregningskonto, som var i selskabets favør, blev den 30. november 2014 omposteret til den anden mellemregningskonto, som ægteparret herefter anvendte som fortsættende mellemregningskonto. Som følge af omposteringen blev saldoen på den fortsættende mellemregningskonto bragt i selskabets favør med den følge, at ægteparrets efterfølgende hævninger på kontoen etablerede nye lån, som var medregnet i opgørelsen af skattepligtige hævninger. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at korrigere ægteparrets mellemværende med selskabet i forhold til opgørelsen efter LL § 16 E, således at omposteringen den 30. november 2014 skulle tages ud af den skattemæssige opgørelse for tiden efter den 30. november 2014. Det ændrede en påberåbt retsvildfarelse ikke på.	Dommen er anket til Vestre Landsret.
SKM2024.463.BR	Direktøren i et selskab havde løbende foretaget private hævninger på selskabets konto, og disse hævninger blev konteret på hans mellemregning med selskabet. Spørgsmålet var, om direktørens ægtefælle, der var hovedanpartshaver, skulle beskattes af disse hævninger, jf. LL § 16 A, jf. § 16 E. Retten fandt, at hovedanpartshaveren var skattepligtig, da direktørens hævninger måtte anses for et indirekte lån til hovedanpartshaveren. Skatteministeriet blev derfor frifundet.	Anket til Vestre landsret
SKM2024.97.BR	Direktøren i et selskab havde løbende foretaget private hævninger på selskabets konto, og disse hævninger blev konteret på hans mellemregning med selskabet. Spørgsmålet var, om direktørens datter, der var hovedanpartshaver, skulle beskattes af disse hævninger, jf. LL § 16 A, jf. § 16 E. Retten fandt, at hovedanpartshaveren var skattepligtig, da hendes fars hævninger måtte anses for et indirekte lån til hende. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
SKM2024.38.BR	Skatteyderen købte i 2014 en ejendom fra et af ham ejet datterselskab for 1,4 mio. kr. Købesummen blev ikke betalt, men derimod konteret på en mellemregning med datterselskabet. Sagen angik, om skatteyderen skulle beskattes af dette lån, jf. LL § 16 A, jf. § 16 E. Skatteyderen gjorde gældende, at det var en fejl, at købesummen blev konteret på mellemregningen, men det fik han ikke medhold i. Skatteyderen gjorde desuden gældende, at lånet blev ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Retten fandt, at skatteyderen ikke havde dokumenteret at overdragelsen af ejendommen var sket på vilkår, der var normale inden for branchen, eller at datterselskabet i almindelighed solgte ejendomme til uafhængige tredjemænd på tilsvarende vilkår. Lånet var derfor ikke ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Endelig gjorde skatteyderen gældende, at lånet i datterselskabet skulle modregnes i hans tilgodehavende i koncernen, subsidiært i moderselskabet. Retten tiltrådte heller ikke dette synspunkt, idet retten lagde til grund, at der ikke var sket en bogført modregning med et eller flere af de pågældende tilgodehavender.
SKM2022.460.BR	Retten fandt ikke, at hovedanpartshaveren med tilstrækkelig sikkerhed havde dokumenteret, at der var tale om en fejlpostering, der ikke skulle indgå i opgørelsen over skattepligtige hævninger i indkomståret 2013, jf. LL § 16 E, jf. § 16 A. Retten fandt det heller ikke godtgjort, at der var udloddet en fordring på 125.037 kr. til hovedanpartshaveren i indkomståret 2014. Retten lagde herved vægt på, at selskabets bogføring ikke klart afspejlede dette, og at beløbet på 125.037 kr. ikke fremgik af bogføringen. Retten lagde desuden vægt på, at selskabet havde indberettet udbytte på 206.000 kr. til skattemyndighederne, at selskabet havde indbetalt udbytteskat heraf, og at selskabet ikke havde handlet som om, at den påståede fordring blev udloddet til hovedanpartshaveren ved andet end en kontantudlodning. Skatteministeriet havde under sagen anerkendt, at en fordring på 100.000 kr. var udloddet til hovedanpartshaveren i 2015, og ministeriet havde derfor anerkendt, at hovedanpartshaverens aktieindkomst skulle nedsættes med dette beløb. Skatteministeriet blev på ovenstående baggrund frifundet.
SKM2020.417.BR	Sagen angik, om et selskab kontrolleret af sagsøgeren og dennes sønner indirekte havde ydet et lån til sagsøgeren, som skulle beskattes efter LL § 16 E. Sagen rejste blandt andet spørgsmål om, hvorvidt de i sagen omhandlede dispositioner var foretaget før eller efter den 14. august 2012, idet LL § 16 E alene har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012. På baggrund af en samlet konkret vurdering anså Skatteministeriet med henvisning til den nye dokumentation, der blev fremlagt for domstolene, det dokumenteret, at de relevante aftaler var indgået inden den 14. august 2012. Skatteministeriet tog derfor bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstande om, at han ikke skulle beskattes efter LL § 16 E, og at han havde fradragsret for de renter, der var påløbet det omhandlede lån.	Tidligere instans SKM2019.585.LSR.
SKM2019.127.BR	En hovedanpartshaver havde hævet cirka 140.000 kr. i sit helejede anpartsselskab. Sagen angik, om hævningerne var uden tilbagebetalingspligt, jf. LL § 16 E, og dermed skattepligtige som løn. Skatteyderen gjorde gældende, at hævningerne var aconto-løn, der allerede var blevet beskattet ved senere lønudbetalinger. Retten fandt, at hævningerne var omfattet af LL § 16 E og dermed uden tilbagebetalingspligt. Retten henviste i den sammenhæng til, at LL § 16 E var blevet indført for at stoppe aktionærlån, hvorfor hævningerne i sig selv var skattepligtige.
Landsskatteretten
SKM2025.215.LSR	Sagen angik bl.a., om klageren skulle beskattes af et lån som aktionærlån efter LL § 16 E. Klageren havde optaget et lån på 2 mio. kr. fra et selskab (G1 ApS). Samme dag havde G1 ApS lånt 2 mio. kr. af klagerens indirekte helejede selskab (selskabet). Landsskatteretten konstaterede, at der var sammenhæng mellem beløbet og datoen på lånet fra selskabet til G1 ApS og på lånet fra G1 ApS til klageren, og der var ikke stillet betryggende sikkerhed for lånene. Selvom det ikke fremgik af aftalernes ordlyd, anså Landsskatteretten låneaftalerne for at være indbyrdes afhængige, særligt henset til at låneaftalerne udlignede hinanden i indkomståret 2016. Det var uden betydning, at låneaftalerne fremtrådte som to selvstændige aftaler. Selskabet havde således stillet midler til rådighed for klageren, og forholdet blev anset for at være et cirkulært lånearrangement, hvorfor LL § 16 E fandt anvendelse, jf. SKM2019.377.ØLR. Klageren var dermed skattepligtig af lånet på 2 mio. kr., jf. LL § 16 E, og beløbet skulle beskattes som udbytte, jf. LL § 16 A. Landsskatteretten stadfæstede derfor denne del af den påklagede afgørelse.
SKM2024.289.LSR	Sagen angik, om klageren var skattepligtig i forbindelse med et kreditorskifte af en mellemregning mellem to søsterselskaber, jf. LL § 16 E. Klageren var i indkomståret 2014 blevet beskattet af lån over mellemregningskontoen med selskabet på 12.816.877 kr. Beløbet bestod af tre betalinger på i alt 1.398.362 GBP. Den 10. juni 2015 var debiteret 1.909.761,50 EUR på klagerens mellemregning med søsterselskabet. Samme dag blev der krediteret 14.224.645 kr. på mellemregningskontoen mellem klageren og selskabet. Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at der var tale om et kreditorskifte fra selskabet til søsterselskabet af en fordring på 12.816.877 kr. ved posteringerne den 10. juni 2015. Da beløbet på 12.816.877 kr. allerede var beskattet hos klageren efter LL § 16 E, stk. 1, 1. pkt., i indkomståret 2014, skulle der ikke ske beskatning heraf i forbindelse med kreditorskiftet i 2015. Spørgsmålet var herefter, om der skulle ske beskatning af et beløb på 1.407.768 kr. Landsskatteretten bemærkede hertil, at der var bogført 14.224.645 kr. den 10. juni 2015 i søsterselskabet, og at den beskattede oprindelige fordring udgjorde 12.816.877 kr. Der var således tale om en forøgelse af klagerens gæld på 1.407.768 kr. Landsskatteretten fandt, at dette beløb var omfattet af LL § 16 E, stk. 1, 1. pkt. Landsskatteretten nedsatte herefter den påklagede forhøjelse med 12.816.877 kr. til 1.407.768 kr.
SKM2023.165.LSR	Sagen angik, om en eneaktionær var skattepligtig af et aktionærlån efter LL § 16 E. Eneaktionæren ejede alle aktier i holdingselskabet, der ejede alle aktier i datterselskabet. Eneaktionæren havde optaget et lån i datterselskabet og var også blevet beskattet heraf efter LL § 16 E. Landsskatteretten fandt, at klageren ved et kreditorskifte til holdingselskabet ikke havde fået stillet yderligere midler til rådighed, hvorfor klageren ikke skulle beskattes af hævningerne på ny.	Se også SKM2022.206.DEP.
SKM2023.103.LSR	Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren skulle beskattes af en kreditering ultimo 2018 på mellemregningskontoen mellem klageren og selskabet med 362.923 kr. Klageren havde i indkomståret 2017 foretaget skattepligtige hævninger over mellemregningskontoen mellem klageren og selskabet med 362.923 kr., og klageren var blevet beskattet af de foretagne hævninger. Landsskatteretten bemærkede bl.a., at Skattestyrelsen efter indførelsen af LL § 16 E havde udsendt styresignalet SKM2014.825.SKAT, hvoraf fremgik, at hvis selve fordringen enten overføres som løn til hovedaktionæren eller udloddes selskabsretligt til aktionæren, skulle aktionæren ikke beskattes af denne fordring. Det fremgik af Skattestyrelsens afgørelse, at de af klageren foretagne hævninger over mellemregningskontoen mellem klageren og selskabet i indkomståret 2017 allerede var beskattet, idet hævningerne indgik i den indberettede løn til Skattestyrelsens indkomstregister i 2017. Beskatningen medførte imidlertid ikke, at lånet kunne anses for at være tilbagebetalt, idet lånet fortsat eksisterede civilretligt. Ifølge den oprindelige bogføring blev der ultimo 2018 på mellemregningskontoen mellem selskabet og klageren krediteret 362.923 kr. med angivelsen "løn aktionærlån". Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at selskabets fordring med krediteringen var overført til klageren som løn. Det var således ikke dokumenteret, at der forelå et aftalegrundlag for en lønoverførsel af fordringen til klageren ultimo 2018, hvor der blev krediteret 362.923 kr. som løn på mellemregningen. Der var ikke fremlagt en ansættelsesaftale eller en lønaftale, og det fremlagte mødereferat ansås ikke at udgøre en gældende lønaftale. Det fandtes endvidere ikke dokumenteret, at det var selskabets fordring, der var overført som løn til klageren ved krediteringen. Dette særligt henset til, at det ikke fremgik af mødereferatet, at der lønoverførtes en fordring på 362.923 kr. til klageren. Landsskatteretten bemærkede i denne forbindelse, at det ikke var dokumenteret, at der på tidspunktet for afholdelse af mødet den 12. juni 2018 bestod en fordring i selskabet på 362.923 kr. Landsskatteretten bemærkede videre, at beløbet ikke var indberettet som løn til klageren for indkomståret 2018 til Skattestyrelsen. Landsskatteretten fandt herefter, at klageren skulle beskattes af krediteringen på 362.923 kr. som løn, jf. SL § 4. Landsskatteretten stadfæstede således Skattestyrelsens afgørelse.
SKM2022.444.LSR	Sagen angik et bindende svar om, hvorvidt en overdragelse af et sælgerpantebrev fra klageren til klagerens selskab var omfattet af LL § 16 E. I forbindelse med klagerens skilsmisse udstedte klagerens tidligere ægtefælle et sælgerpantebrev til klageren. Klageren overdrog efterfølgende sælgerpantebrevet til sit selskab. Skatterådet fandt, at der ved overdragelsen opstod et lån omfattet af LL § 16 E. Det var Skatterådets opfattelse, at klageren skulle stilles på samme måde, som hvis klagerens selskab havde lånt penge til klagerens tidligere ægtefælle, og at der ved overdragelsen opstod et indirekte lån til klageren. Landsskatteretten var enig i, at der ved overdragelsen af sælgerpantebrevet til selskabet opstod et låneforhold mellem klagerens tidligere ægtefælle og selskabet. Da klageren ikke længere var gift med den tidligere ægtefælle, fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at anse lånet for et indirekte lån til klageren, eller i øvrigt for omfattet af LL § 16 E. Landsskatteretten ændrede således Skatterådets afgørelse.	Se dog SKM2023.273.HR om lån til nærtstående.
SKM2022.87.LSR	Sagen vedrørte, om klageren skulle beskattes af aktionærlån efter LL § 16 E. Klageren ejede halvdelen af anparterne i selskabet, og klagerens søster ejede den anden halvdel. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var omfattet af personkredsen i LL § 16 E, fordi søskende ikke er nærtstående, og søsterens ejerandele derfor ikke kan medregnes ved vurderingen af, om klageren havde bestemmende indflydelse. Der var heller ikke grundlag for at beskatte klageren efter LL § 16 A.
SKM2021.666.LSR	Sagen angik blandt andet, hvorvidt klageren skulle beskattes af aktionærlån efter LL § 16 E. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke kunne beskattes af hævninger på en mellemregningskonto forud for det tidspunkt, hvor selskabet blev stiftet, uanset at selskabet i forbindelse med virksomhedsomdannelsen skattemæssigt blev etableret med tilbagevirkende kraft.
SKM2020.505.LSR	Lån til eneanpartshaverens ægtefælle blev anset for et indirekte lån til eneanpartshaveren.
SKM2020.462.LSR	Selskabets renteindtægter af aktionærlån omfattet af LL § 16 E var skattepligtige tilskud for selskabet.
SKM2020.386.LSR	Lån fra selskabet til eneanpartshaverens far, der ikke ejede anparter i selskabet, kunne ikke beskattes hos faderen.	SKAT havde oprindelig lagt til grund, at eneanpartshaverens far var ejer af alle anparterne i selskabet i 2013. Under Skatteankestyrelsens behandling af sagen nedlagde repræsentanten imidlertid en ny påstand om, at dette ikke var korrekt, hvilket Landsskatteretten tiltrådte. Om beskatning af lån ydet til eneanpartshaverens far se SKM2018.556.LSR.
SKM2020.360.LSR	Sagen angik, i hvilket omfang klageren for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 skulle beskattes af lån i sit selskab, jf. LL § 16 E, stk. 1. For 2013 fandt Landsskatteretten, at en debitering og en kreditering på mellemregningskontoen med selskabet på 41.671 kr. henholdsvis den 25. november og den 31. december ikke var fejlposteringer, uanset det beløbsmæssige sammenfald, hvorved retten henviste til, at krediteringen var foretaget ved årets afslutning, og at der var tale om to forskellige bilag. For 2014 fandt Landsskatteretten det efter en konkret vurdering af bogføringen ikke dokumenteret, at en fordring på 125.037 kr. var udloddet til klageren den 8. juli. Landsskatterettens flertal fandt heller ikke, at bogføringen for 2015 dokumenterede, at en fordring på 100.000 kr. var udloddet til klageren. Med henvisning til et generalforsamlingsreferat og en vurderingsberetning fandt mindretallet det derimod dokumenteret, at denne fordring var udloddet til klageren, som derfor ikke skulle beskattes af denne. Med en mindre talmæssig korrektion for 2014 stadfæstede Landsskatteretten således SKATs afgørelse.
SKM2020.325.LSR	Landsskatteretten fandt, at klageren skulle beskattes efter LL § 16 E om aktionærlån af et lån, som han havde optaget i et af ham ejet moderselskab. Det var herved uden betydning, at lånet blev optaget i forbindelse med, at moderselskabet indfriede et aktionærlån, som klageren havde optaget i datterselskabet.	Sagen blev indbragt for domstolene, hvorefter Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle. Efter Skatteministeriets opfattelse indebar kreditorskiftet ikke, at lånet skulle beskattes en gang til. Skatteministeriet fandt endvidere ikke, at kreditorskiftet skulle anses for en ny låneoptagelse i forhold til de renter, der var tilskrevet lånet. Se nærmere SKM2022.206.DEP og SKM2022.553.SKTST.
SKM2020.129.LSR	Klageren var blevet beskattet af et aktionærlån efter LL § 16 E. Ved en efterfølgende generalforsamling i klagerens selskab blev det besluttet at udlodde et udbytte til klageren. Udbyttet var skattepligtigt for klageren i henhold til LL § 16 A, og selskabet indeholdt udbytteskat i forbindelse med udlodningen. Udbyttet blev ikke udbetalt til klageren, men blev modregnet i klagerens gæld til selskabet, således at aktionærlånet blev tilbagebetalt. For at undgå beskatning af både aktionærlånet og den efterfølgende udlodning af udbytte anmodede klageren SKAT om omgørelse, idet klageren ønskede at omgøre udlodningen af udbytte, således at der i stedet skete udlodning af fordringen til klageren som løn. Som begrundelse herfor anførte klageren, at der med SKATs styresignal offentliggjort som SKM2014.825.SKAT var givet mulighed for at foretage en skattefri udlodning af fordringen til klageren som løn, hvorved klageren kunne opnå at blive beskattet alene af aktionærlånet og ikke også af den foretagne udlodning fra selskabet. Landsskatteretten fandt, at betingelserne i SFL § 29 om omgørelse ikke var opfyldt. For det første havde den disposition, der ønskedes omgjort - udlodningen af udbytte til klageren - ikke utilsigtede skattemæssige virkninger, idet den skete udbyttebeskatning ikke var en utilsigtet skattemæssig virkning af udbyttelodningen. Det forhold, at aktionærlånet civilretligt kunne have været indfriet uden beskatning ved udlodning af selskabets fordring på klageren til denne, kunne heller ikke anses for en utilsigtet skattemæssig virkning af udbytteudlodningen. For det andet var den ønskede omgørelse ikke mulig, idet aktionærlånet ved udbytteudlodningen var blevet indfriet, hvormed fordringen var ophørt, jf. SKM2018.624.HR.
SKM2019.655.LSR	Klager var blevet opmærksom på, at han ville blive beskattet af et aktionærlån efter LL § 16 E. For at modvirke denne beskatning indbetalte han 280.000 kr. i løbet af indkomståret, hvilket dog ikke havde den ønskede virkning, idet han fortsat beskattedes efter LL § 16 E af aktionærlånet som udbytte. Klager ønskede herefter at omgøre indbetalingen af de 280.000 kr. efter reglerne i SFL § 29. Landsskatteretten fandt, at dette ikke var muligt henset til, at den privatretlige disposition, der ønskedes ændret - indbetalingen af de 280.000 kr. - ikke lå til grund for en skatteansættelse, hvorfor betingelsen i indledningsordene i § 29, stk. 1, ikke var opfyldt. Herudover bemærkede Landsskatteretten, at omgørelse heller ikke kunne finde sted efter § 29, henset til at fordringen var ophørt, ligesom beskatningen af udbytte ved et aktionærlån ikke kunne anses for en utilsigtet skattemæssig virkning jf. § 29, stk. 1, nr. 2.
SKM2019.585.LSR	Landsskatteretten fastslog, at der kunne ske beskatning efter LL § 16 E af en aktionær, der havde fået ydet et lån fra to selskaber, som aktionæren havde bestemmende indflydelse i. Et lån ydet til aktionæren i 2010 blev anset for ophørt og erstattet med et nyt lån stiftet i 2013, hvormed reglerne om aktionærlån i LL § 16 E fandt anvendelse. Ved vurderingen af det nye lån fandt Landsskatteretten, at lånet var ydet indirekte af to selskaber, som aktionæren havde bestemmende indflydelse i. Da lånekonstruktionen ikke kunne anses for etableret som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, fandt Landsskatteretten, at der skulle ske beskatning af aktionæren efter LL § 16 E - i det konkrete tilfælde som løn. Opgjorte renter vedrørende lånet kunne ikke fratrækkes efter SL § 6, stk. 1, litra e, idet lånet skattemæssigt ikke betragtes som et lån, men som en hævning uden tilbagebetalingspligt.	LL § 16 E har alene virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012. Ved den efterfølgende byretsdom SKM2020.417.BR tog Skatteministeriet, efter en samlet konkret vurdering, bekræftende til genmæle, idet der var forelagt ny dokumentation, der dokumenterede, at relevante aftaler var indgået inden den 14. august 2012.
SKM2019.49.LSR	Landsskatteretten fandt, at klager var skattepligtig af posteringer på mellemregningskontoen foretaget efter den 14. august 2012, hvorved der var opstået et lån til klageren, eller lånet til klageren var forøget, jf. herved LL § 16 E, stk. 1. De tilskrevne renter kunne indeholdes i efterfølgende indsætninger, hvorfor disse ikke blev anset for et nyt aktionærlån.
SKM2018.556.LSR	Et selskab havde via en mellemregning ydet lån til hovedaktionærens far. Landsskatteretten konstaterede bl.a., at mellemværendet mellem klagerens far og selskabet var behandlet som ét låneforhold i 2012 og 2013, og at selskabet i hele perioden fra august 2012 til og med juni 2013 havde et tilgodehavende hos klagerens far. Klageren skulle derfor beskattes af bruttohævningerne. Ved opgørelse af bruttohævningerne var det uden betydning, at klagerens far indimellem overførte beløb til selskabet. De indbetalte beløb ansås for afdrag på farens lån til selskabet. Lånet ansås for omfattet af LL § 16 E og beskattedes som udbytte hos klageren.	Repræsentanten havde henvist til Landsskatterettens afgørelse af 16. november 2016, offentliggjort som SKM2016.633.LSR. I den sag blev SKATs opgørelse af lån for 2012 og 2013 lagt til grund af Landsskatteretten. Landsskatteretten udtalte, at afgørelsen ikke kan tages til udtryk for, at Landsskatteretten derved har tiltrådt SKATs metode til at opgøre lån i den sag eller generelt set. Af praksis for at opgøre lån efter LL § 16 E henvises i stedet til Landsskatterettens afgørelse af 11. oktober 2017, offentliggjort som SKM2018.10.LSR. ►Bemærk vedrørende tilbagebetalingerne, at afgørelsen er fra før lov nr. 749 af 20. juni 2025.◄
SKM2018.533.LSR	En hovedanpartshaver måtte anses at have optaget lån i sit selskab og var skattepligtig heraf efter LL § 16 E.
SKM2018.406.LSR	Landsskatteretten fandt, at klageren, der var hovedanpartshaver, skulle beskattes som udbytte af hævninger fra selskabet, jf. LL §§ 16 E og 16 A. Klager var ikke berettiget til at fratrække renter vedrørende mellemregningen.
SKM2018.364.LSR	Et selskabs lån til hovedanpartshaveren via mellemregning ansås for udbytte, jf. LL § 16 E.
SKM2018.289.LSR	Et selskabs lån til klager via mellemregning ansås ikke for sædvanlig forretningsmæssig disposition og måtte anses som yderligere løn, jf. LL § 16 E.
SKM2018.280.LSR	Et aktionærlån blev anset som yderligere løn, bl.a. henset til, at klageren, der var ansat i selskabet, ved sin løn samt aktionærlånet sammenlagt havde fået en rimelig aflønning. Klageren har på mellemregningskontoen mellem klageren og selskabet lånt det opgjorte beløb i henholdsvis 2012 og 2013. Det forhold, at klageren har foretaget en indbetaling af det opgjorte aktionærlån til selskabets konkursbo medførte ikke, at der ikke skulle ske beskatning af klagerens lån, idet tilbagebetalingerne må betragtes som afdrag på lånet.
SKM2018.87.LSR	Ved opgørelse af aktieindkomst for hovedanpartshaveren efter LL § 16 E, stk. 1, kunne ikke modregnes et krediteret beløb vedrørende udloddet udbytte fra selskabet. Kreditering af nettoudbyttet på mellemregningskontoen med selskabet blev anset som tilbagebetaling af lån.	SKATs behandling af renterne er ikke korrekt. Renterne pr. 30/9-2014 på 19.824,34 kr. er ikke omfattet af LL § 16 E og skulle derfor ikke have været anset for en skattepligtig hævning i 2014. Disse renter og renterne pr. 22/4-2015 på 28.365,39 kr. skulle have være beskattet som deklareret udbytte ved udlodningen af rentefordringerne i 2015, jf. LL § 16 A. Se SKM2017.402.SKAT. Se også SKM2018.86.LSR ►Bemærk vedrørende tilbagebetaling, at afgørelsen er fra før lov nr. 749 af 20. juni 2025. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at "efter forslaget vil en tilbagebetaling af et beskattet aktionærlån skattemæssigt skulle behandles som et udlån til selskabet. Hvis tilbagebetaling sker i form af modregning i løn eller udbytte, kan lånet kun nedbringes med den del af lønnen eller udbyttet, som er tilbage efter selskabets indeholdelse af kildeskat, således at der har fundet en beskatning sted af det udloddede beløb."◄
SKM2018.23.LSR	Hævninger, der var foretaget af en direktør og hovedaktionær på en mellemregningskonto med selskabet, ansås for omfattet af LL § 16 E, stk. 1, og var dermed skattepligtige som yderligere løn.
SKM2018.10.LSR	Landsskatteretten fandt, at hovedanpartshaverens bruttohævninger skulle anses for at være aktionærlån omfattet af LL § 16 E, stk. 1, da det blev konstateret, at mellemregningskontoen konstant havde været i selskabets favør. Hovedanpartshaveren havde for selskabet afholdt udgifter samt udloddet udbytte, der begge blev bogført mellemregningskontoen, men da posteringerne ikke var registreret som adskilte og selvstændige låneforhold i selskabets bogholderi, blev indsættelserne anset for at være afdrag på hovedanpartshaverens lån.	Se også SKM2018.556.LSR ►Bemærk vedrørende beskatning af bruttohævninger, at afgørelsen er fra før lov nr. 749 af 20. juni 2025. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 749, at "efter forslaget vil en tilbagebetaling af et beskattet aktionærlån skattemæssigt skulle behandles som et udlån til selskabet.◄
SKM2017.571.LSR	Landsskatteretten fandt, at et selskab via mellemregningskontoen havde ydet et lån til klageren, der var hovedanpartshaver i selskabet. Ydelse af lånet kunne ikke anses for en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Lånet ansås herefter for en udlodning, jf. LL §§ 16 E, stk. 1 og 16 A.	SKATs fordeling af udbyttet er ikke helt korrekt. Udbyttet fra selskabet skulle være beskattet hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret, eftersom de øvrige aktionærer ikke kunne anses for at have anfægtet dispositionen. Se afsnit C.B.3.1
SKM2017.570.LSR	Et selskabs tilgodehavende hos hovedaktionæren (aktionærlån), der var bogført på mellemregningskontoen, ansås for at vedrøre hovedaktionæren privat og blev beskattet som maskeret udlodning.
SKM2016.633.LSR	Landsskatteretten fandt, at et selskab ved posteringer på mellemregningen mellem selskab og hovedanpartshaver af udgifter vedrørende en ejendomshandel, havde ydet et lån til anpartshaver. Da lånet ikke kunne anses for en sædvanlig forretningsmæssig disposition skulle der ske beskatning efter LL § 16 E, stk. 1. Selskabets tab ved erhvervelse af et sommerhus og efterfølgende salg til hovedanpartshaveren ansås for lidt i hovedanpartshaverens interesse, hvorfor der skete beskatning af maskeret udlodning, jf. LL § 16 A, stk. 1 samt SKM2007.153.HR og SKM2010.124.ØLR.	SKATs opgørelse af de skattepligtige beløb for indkomståret 2013 er ikke helt korrekt. Hævningen den 4/1-2013 på 677 kr. skulle være beskattet og hævningen den 9/1-2013 på 31.644,69 kr. skulle være beskattet fuldt ud og ikke kun med et beløb på 26.597,83 kr., jf. det anførte ovenfor under "Hævning af tilgodehavende", afsnit 5 og 6. Se også kommentaren til SKM2018.556.LSR.
SKM2015.795.LSR	LL § 16 E var ikke til hinder for, at et skatteforbehold med et nærmere angivet indhold kunne anvendes til at udligne differencen mellem den oprindeligt aftalte overdragelsessum og en af SKAT fastsat højere handelsværdi, således at der ikke ville foreligge maskeret udlodning til hovedaktionærerne i forbindelse med ejendommens overdragelse.
Skatterådet
►SKM2025.567.SR◄	►Spørger ønskede at få bekræftet, at Spørger kunne yde et lån på 1.400.000 kr. til hovedaktionærens niece i ca. 6 mdr. til et husbyggeri (indtil niecens arvelod efter hendes far bliver udbetalt), uden at lånet medfører hel eller delvis skattepligt for hovedaktionæren, jf. ligningslovens § 16 E. Lånet ville blive ydet på markedsvilkår, der ville være tilbagebetalingspligt og lånet skulle ydes indenfor de frie reserver i virksomheden. Det var Skatterådets opfattelse, at lånet måtte anses for alene at blive ydet i kraft af hovedaktionærens personlige relation til sin niece og dermed for at blive ydet indirekte til hovedaktionæren. Lånet skulle derfor behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, og hovedaktionæren ville derfor være skattepligtig af låneprovenuet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., jf. § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Desuden var det Skatterådets opfattelse, at forarbejderne entydigt fastslår, at en beskatning efter ligningslovens § 16 E ikke tilsidesættes, uanset om lånet etableres på markedsvilkår og at der stilles betryggende sikkerhed for lånet, hvorfor det efter Skatterådets opfattelse ikke kunne føre til anden vurdering. Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at Spørger kunne yde et lån på 1.400.000 kr. til hovedaktionærens niece, uden at lånet medførte hel eller delvis skattepligt for hovedaktionæren, jf. ligningslovens § 16 E, idet hovedaktionæren ville blive skattepligtig af låneprovenuet.◄
►SKM2025.503.SR◄	►Spørger var en person, der ejede hele kapitalen i et anpartsselskab. Selskabet lånte i 2021-2024 i alt ca. 1,5 mio. kr. til spørgers hustrus anpartsselskab for at finansiere selskabets drift, herunder primært til aflønning af spørgers hustru, som arbejdede i selskabet. Skatterådet bekræftede, at lånene ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E.◄
►SKM2025.502.SR◄	►Spørgerne var tre brødre og deres holdingselskaber, der hver ejede en tredjedel af H1 P/S. Det påtænktes at lade hver familiegren stifte et nyt familieholdingselskab, der herefter skulle stifte et fælles mellemholdingselskab. Spørgernes holdingselskaber ville herefter overdrage hver deres tredjedel af H1 P/S til det fælles mellemholdingselskab. Købesummen skulle berigtiges med et gældsbrev til holdingselskaberne, der samtidig ville få pant i de overdragne ejerandele. Skatterådet bekræftede, at holdingselskaberne kunne yde sælgerfinansiering med købesummen ved overdragelse af kapitalandelene i H1 P/S ved generationsskiftet, uden at ejerne skulle beskattes heraf som udbytte efter ligningsloven § 16 A eller § 16 E.◄
SKM2025.337.SR	Spørger ønskede at få bekræftet, at Spørger kunne yde et afdragsfrit 10-årigt lån på 500.000 kr. til hovedaktionærens svigerfar med sikkerhed i dennes ejerbolig, uden at lånet ville blive betragtet som en hævning uden tilbagebetalingspligt jf. LL § 16 E. Selskabet G1 ApS ejedes 100% af A, som også var administrerende direktør i selskabet. G1 ApS ejede H1 ApS (Spørger), som investerede i fast ejendom og påtænkte at investere i pantebreve med sikkerhed i fast ejendom. A var administrerende direktør hos Spørger. Spørger ønskede at yde et afdragsfrit 10-årigt lån på normale markedsmæssige vilkår til As svigerfar AB. Lånet skulle have sikkerhed i ABs ejendom. Ejendommen havde status som sommerhus, og AB anvendte ejendommen som helårsbolig, da AB var pensioneret. Det var Skatterådets opfattelse, at lånet måtte anses for alene at blive ydet i kraft af As personlige relation til sin svigerfar AB og dermed for at blive ydet indirekte til A. A ville derfor være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådet bemærkede endvidere, at hvis det efter en konkret vurdering måtte lægges til grund, at lånet til As svigerfar AB reelt blev ydet uden tilbagebetalingspligt og låneprovenuet derfor var en gave til AB, ville også AB være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2020.180.SR, hvor et lån fra et anpartsselskab til eneanpartshaverens bror ikke var omfattet af LL § 16 E, må anses for underkendt med Højesterets dom i SKM2023.273.HR.
SKM2025.325.SR	Spørger ønskede at få bekræftet, at den kortvarige overførsel af depotet fra Selskabet til Spørger ikke omfattes af LL § 16 E, da der var tale om en fejlekspedition. Under bobehandlingen af Spørgers mors bo besluttede Spørger at beholde Selskabet, og ønskede derfor at få det udloddet fra boet. Spørger instruerede herefter banken om henholdsvis at flytte to depoter til Spørgers private depot og slette tre konti. Depoterne var inden dispositionen henholdsvis tilhørende dødsboet efter Spørgers mor og Selskabet. De tre konti, der efter Spørgers ønske skulle slettes tilhørte forinden dødsboet efter Spørgers mor. Skatterådet fandt, at Spørgers instruktion til banken viste en klar vilje og overførslen derfor ikke kunne anses for en fejlekspedition. Skatterådet fandt, at overførslen af depotet fra Selskabet til Spørger måtte anses for udbytte til Spørger i medfør af LL § 16 A.
SKM2025.306.SR	Spørger var en person, der ejede hele kapitalen i et dansk selskab. Selskabet ønskede et bedre afkast af sit bankindestående og udlånte derfor i 2024 et beløb til spørgers mor. Beløbet blev indsat på spørgers mors udenlandske bankkonto. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at overførsel af midler fra selskabet til bankkonto tilhørende kapitalejers mor foretaget august 2024 ikke skulle anses for et kapitalejerlån og/eller udlodning omfattet af LL § 16 E / LL § 16 A for selskabets kapitalejer. Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet skattefrit kunne udlodde kapitalejerlånet til kapitalejer. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at hvis selskabets fordring på kapitalejerens mor udloddes til kapitalejeren, vil kapitalejerens mor herefter kunne tilbagebetale lånet til den nye fordringshaver, dvs. kapitalejeren, uden skattemæssige konsekvenser.
SKM2025.176.SR	Spørger var en person, der ejede hele kapitalen i både et dansk selskab og et udenlandsk selskab. Der var likvid kapital til rådighed hos det danske selskab og Spørger ønskede derfor at lade dette selskab foretage udlån til det udenlandske selskab, der havde behov for at låne midler til forretningsmæssige investeringer. Skatterådet kunne bekræfte, at udlån fra Spørgers helejede danske selskab til det af Spørger ligeledes helejede udenlandske selskab kunne foretages uden skattemæssige konsekvenser for Spørger.
SKM2025.68.SR	Spørgerne var anpartshavere i et anpartsselskab. Den ene anpartshaver oprettede en aktiedepotkonto i sin private netbank i 2021, men selskabet optog aktiedepotkontoen i sit bogholderi og regnskab. Selskabet havde løbende foretaget indskud til aktiedepotkontoen fra selskabets egen konto, som derefter var blevet anvendt til investering i børsnoterede aktier. Det var anpartshavernes opfattelse, at depotet var oprettet i selskabets navn, ligesom selskabets tidligere revisor, der havde bistået med bogføringen, også havde bogført aktiedepotet i selskabet. I sin skattepligtige indkomst havde selskabet desuden medtaget årets gevinst og tab på aktier i alle indkomstårene, jf. ABL § 9. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en overførsel af aktierne fra den ene anpartshavers aktiedepotkonto til selskabets nyoprettede aktiedepotkonto ville medføre, at der ikke skulle ske beskatning af indskuddene på den ene anpartshavers aktiedepotkonto på overførselstidspunkterne hos de daværende anpartshavere. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at der kunne ske udlodning af fordringen til alle selskabets aktuelle anpartshavere uden skattemæssige konsekvenser. Spørgsmål 3 bortfaldt.
SKM2025.65.SR	Spørgerne var en anpartshaver og hans anpartsselskab. I forbindelse med et bankmøde aftalte anpartshaveren med bankrådgiveren, at et beløb fra selskabets driftskonto skulle placeres på en nyoprettet højrentekonto. Den nye højrentekonto blev imidlertid ved en fejl oprettet i anpartshaverens navn. Anpartshaveren opdagede fejlen godt to måneder senere og tilbageførte beløbet til selskabet. Det var Skatterådets opfattelse, at bankrådgiverens referat måtte forstås som en aftale med banken om placering af selskabets midler i aktier, obligationer samt på en højrentekonto med henblik på, at selskabet skulle opnå et afkast af sine overskydende midler. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at anpartshaverens utvivlsomme hensigt om placering af selskabets midler ved en klar fejl fra bankens side ikke blev realiseret, og at der således var tale om en ren fejlekspedition, der var blevet berigtiget. Skatterådet bekræftede, at fejloverførslen hverken udgjorde en hævning uden tilbagebetalingspligt efter LL § 16 E eller en maskeret udlodning efter LL § 16 A.
SKM2025.64.SR	Spørger var en person, der ejede et selskab. I forbindelse med godkendelsen af årsregnskabet for regnskabsåret 2023 blev det besluttet at udlodde et ordinært udbytte på 15.150.000 kr. Ved en fejl overførte spørger imidlertid en del af det ordinære udbytte, 15.000.000 kr., til sin private bankkonto før indeholdelse af udbytteskat og ikke udbyttet efter indeholdelse af udbytteskat, som var 10.950.000 kr. Der blev derfor overført 4.050.000 kr. for meget til spørgers private bankkonto. Fejloverførslen blev dog hurtigt opdaget og rettet, og beløbet på 4.050.000 kr. blev tilbageført til selskabets bankkonto førstkommende bankdag, som var tre dage senere på grund af weekend. Det var Skatterådets opfattelse, at generalforsamlingsreferatet utvivlsomt måtte forstås som en vedtagelse af et udbytte på i alt 15.150.000 kr., der ved en klar fejl ikke var blevet ekspederet korrekt, og at der således var tale om en ren fejlekspedition, der blev berigtiget. Skatterådet bekræftede derfor, at overførslen af 4.050.000 kr. til spørgers private bankkonto ikke var omfattet af LL § 16 E om aktionærlån eller LL § 16 A om udbytte.
SKM2024.652.SR	Spørgerne var en anpartshaver, der forud for lukningen af minkerhvervet i 2020 drev to minkfarme i personligt regi, og hans anpartsselskab, der tidligere drev følgeerhverv til minkvirksomhed i form af udlejning af minkhaller og inventar til anpartshaverens personligt ejede virksomhed. Spørgerne overvejede at ansøge om erstatning for tvunget ophør af minkvirksomhed efter den skematiske ordning og efter reglerne om sambehandling. Det var Skatterådets opfattelse, at den del af erstatningsbeløbet, der under de beskrevne omstændigheder blev udbetalt til anpartshaveren, men som tilkom anpartsselskabet, ikke skulle anses for at være omfattet af LL § 16 E, såfremt videreførslen til anpartsselskabets konto skete uden ugrundet ophold. En eventuel beskatning af anpartshaveren var dermed afhængig af, om erstatningsbeløbet var omfattet af LL § 16 E, hvorimod beskatningen af anpartsselskabet var uafhængig af en eventuel beskatning af anpartshaveren. Skatterådet afviste at svare på virkningen af et påtænkt skatteforbehold, da Skatterådet ikke havde indsigt i grundlaget. Det var desuden Skatterådets opfattelse, at en påtænkt aftale om, at en eventuel samlet større erstatningssum end ved individuel ansøgning udelukkende skulle tilfalde anpartshaveren, hverken kunne håndhæves i praksis eller i øvrigt ville være på markedsvilkår, hvis den kunne håndhæves.
SKM2024.644.SR	Et selskab havde en aftale med en udenlandsk myndighed. Myndigheden ville imidlertid kun udbetale betalingen for det udførte arbejde til en bankkonto tilknyttet et cpr.nr. Til det formål havde selskabets kapitalejer oprettet en konto i eget navn i samme udenlandske bank, hvor selskabet havde sin selskabskonto. Forretningsgangen var, at pengene blev overført fra myndigheden til kapitalejerens konto. Kapitalejeren overførte derefter pengene inklusive rentetilskrivninger til en bankkonto tilhørende selskabet. Selskabet og selskabets kapitalejer spurgte, om Skatterådet kunne bekræfte, at udbetalinger fra myndigheden, som kortvarigt gik via selskabets kapitalejers private konto, ikke var et skattepligtigt lån. Det var Skattestyrelsens opfattelse, at de beløb fra myndigheden, der under de beskrevne omstændigheder blev udbetalt til kapitalejerens konto og videreført til selskabets konto, ikke skulle anses for at være omfattet af LL § 16 E i det omfang, at beløbene blev videreført til selskabets konto uden ugrundet ophold. Det var under forudsætning af, at det var den udenlandske myndigheds praksis, at pengene kun udbetales til personer, hvorfor myndigheden havde fastsat krav om, at betalinger for det udførte arbejde skete til en bankkonto, der var tilknyttet et cpr-nr. Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at det på forhånd var aftalt mellem selskabet og kapitalejeren, at kontoen og dens midler udelukkende var selskabets, at kontoen også blev administreret i henhold til denne aftale og dermed som selskabets konto, at det udelukkende var selskabets midler, der var på kontoen og at der aldrig var eller ville tilgå midler fra kontoen til kapitalejeren.
SKM2024.532.SR	A påtænkte at lade sit helejede selskab H1 ApS låne ca. 930.000 kr. til H2 II ApS, der var ejet af A’s samlever via H2 ApS. H2 II ApS skulle bruge midlerne til at tilbagebetale et lån til samleveren på samme beløb. Det blev i den forbindelse ønsket bekræftet, at et sådant udlån fra H1 ApS ikke ville udløse beskatning hos A. I SKM2023.273.HR fandt Højesteret, at et lån ydet af eneanpartshaverens selskab til eneanpartshaverens kæreste skulle anses for et indirekte lån til eneanpartshaveren, jf. LL § 16 E. SKM2019.377.ØLR angik, om appellanten var skattepligtig af et beløb på 3,5 mio. kr. i medfør af LL § 16 E, stk. 1. Spørgsmålet var i den forbindelse, om et af appellanten ejet selskab gennem et etableret lånearrangement havde stillet midler til rådighed for appellantens hustrus virksomhed. Østre Landsret fandt, at lånekonstruktionen var omfattet af LL § 16 E, stk. 1, jf. § 2, idet appellantens selskab reelt havde stillet midler til rådighed for hustruen. Ved den samlede konstruktion opnåedes på tilsvarende vis som i SKM2019.377.ØLR, at der blev stillet midler til rådighed for hovedanpartshaver A’s samlever. Sådan som sagen forelå oplyst, var der ingen forretningsmæssig begrundelse for H1 ApS’ foretagelse af det pågældende udlån, og dette kunne derfor ikke anses for ydet i selskabets interesse. Lånet fra H1 ApS til H2 II ApS skulle alene anses for et udslag af A’s personlige relation til samleveren, jf. SKM2023.273.HR. Det pågældende udlån fra H1 ApS skulle som følge heraf anses for et indirekte lån til A omfattet af LL § 16 E, stk. 1, 1. pkt., hvorfor Skatterådet besvarede spørgsmålet benægtende.
SKM2024.15.SR	Et selskab ønskede at yde et lån på markedsvilkår til eneanpartshaverens søster. Spørgerne ønskede bekræftet, at lånet kunne ydes, uden at lånet medførte hel eller delvis skattepligt for eneanpartshaveren. Det var spørgernes opfattelse, at lånet ikke var omfattet af LL § 16 E, da søskende ikke var omfattet af kredsen af nærtstående i LL § 2. Det var Skatterådets opfattelse, at lånet måtte anses for alene at blive ydet i kraft af eneanpartshaverens personlige relation til sin søster og dermed for at blive ydet indirekte til eneanpartshaveren. Eneanpartshaveren ville derfor være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådet bemærkede endvidere, at hvis det efter en konkret vurdering måtte lægges til grund, at lånet til eneanpartshaverens søster reelt blev ydet uden tilbagebetalingspligt og låneprovenuet derfor var en gave til eneanpartshaverens søster, ville også eneanpartshaverens søster være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2020.180.SR, hvor et lån fra et anpartsselskab til eneanpartshaverens bror ikke var omfattet af LL § 16 E, måtte anses for underkendt med Højesterets dom i SKM2023.273.HR.
SKM2024.14.SR	Et selskabet ønskede at yde et rentefrit personalelån på anfordring til eneanpartshaverens bror, der var ansat i selskabet. Spørgerne ønskede bekræftet, at lånet kunne ydes, uden at der skete beskatning af andet end differencen til referencerenten. Det var spørgernes opfattelse, at eneanpartshaverens bror var at betragte som ansat og derfor havde ret til personalegoder i form af personalelån på lige vilkår med alle andre. Det var Skatterådets opfattelse, at lånet måtte anses for alene at blive ydet i kraft af eneanpartshaverens personlige relation til sin bror og dermed for at blive ydet indirekte til eneanpartshaveren. Eneanpartshaveren ville derfor være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådet bemærkede endvidere, at hvis det efter en konkret vurdering måtte lægges til grund, at lånet til eneanpartshaverens bror reelt blev ydet uden tilbagebetalingspligt og låneprovenuet derfor var en gave til eneanpartshaverens bror, ville også eneanpartshaverens bror være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2020.180.SR, hvor et lån fra et anpartsselskab til eneanpartshaverens bror ikke var omfattet af LL § 16 E, måtte anses for underkendt med Højesterets dom i SKM2023.273.HR.
SKM2024.3.SR	Spørger var blevet udbyttebeskattet af sine anpartshaverlån fra Selskabet i årene 2018-2021. Lånene var ikke regnskabsmæssigt registreret som udbytteudlodninger eller fragået egenkapitalen som udbytteudlodninger. Lånene var heller ikke efterfølgende regnskabsmæssigt blevet udloddet, men lånene var løbende blevet tilbagebetalt i årene 2018-2021. Det var spørgers opfattelse, at værdien af de beskattede anpartshaverlån kunne fragå i den skattemæssige opgørelse af likvidationsprovenuet ved opløsning af selskabet i 2022. Det var Skatterådets opfattelse, at lånebeløb, der var blevet beskattet og tilbagebetalt, ikke kunne fragå i den skattemæssige opgørelse af nye hævninger, herunder hævning af likvidationsprovenu ved likvidation af selskabet.	►Bemærk vedrørende beskatning af bruttohævninger, at afgørelsen er fra før lov nr. 749 af 20. juni 2025. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 749, at "efter forslaget vil en tilbagebetaling af et beskattet aktionærlån skattemæssigt skulle behandles som et udlån til selskabet.◄
SKM2023.285.SR	Spørgsmål 2 og 3 omhandlede skattemæssige konsekvenser for en person, der dels ejede et selskab og dels ejede en kapitalandel i et K/S i privat regi, når der blev udlånt midler fra personens selskab til K/S’et, hvor det ønskes undersøgt, om udlånet var omfattet af LL § 16 E. I spørgsmål 2 fandt Skatterådet, at det anførte udlån var omfattet af LL § 16 E, idet der mellem långiver og låntager var en forbindelse, der var omfattet af LL § 2, og udlånet ikke var omfattet af nogen af undtagelsesbestemmelserne. I Spørgsmål 3 fandt Skatterådet, at det kunne bekræftes, at den andel af lånet, der svarede til den eksterne ejerandel i K/S’et, ikke var omfattet af LL § 16 E.
SKM2023.244.SR	Spørger var en person, der ejede selskabet H1 i Y-land. I januar 2023 flyttede spørger til Danmark, hvorved det y-landske selskabs ledelse fik sæde i Danmark. Dermed ville selskabet være skattepligtigt til Danmark fra januar 2023. Spørger oplyste, at selskabet i december 2022 mundtligt havde aftalt at yde et lån til spørger, men at der ikke var indgået en skriftlig aftale. Det var spørgers opfattelse, at anpartshaverlån skulle beskattes på det tidspunkt, hvor lånet opstod. Da lånet var aftalt inden tilflytningen, var det spørgers opfattelse, at lånet ikke var skattepligtigt. Det var Skatterådets opfattelse, at spørger under de foreliggende omstændigheder ikke kunne anses for at have erhvervet ret til et låneprovenu forud for tilflytningen til Danmark. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at spørger ville være skattefri af et lån fra selskabet.
SKM2023.110.SR	Spørger var et selskab, som var ejet 100 % af et kommanditselskab. Kommanditselskabet var moderselskab for en række selskaber, der tilsammen udgjorde en koncern. Koncernen påtænkte at etablere et cash pool-arrangement med kommanditselskabet som cash pool-leder og indehaver af facilitetskontoen, som koncernens likviditet løbende ville blive overført til. Det var Skatterådets opfattelse, at overførslerne i forbindelse med cash pool-arrangementet var udtryk for lån, der skulle henføres til deltagerne i det skattemæssigt transparente kommanditselskab. Lånene kunne ikke anses for lån, der blev ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, da lånene var den eneste disposition. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at spørgers deltagelse i cash pool-arrangementet ikke var omfattet af LL § 16 E.
SKM2022.296.SR	Spørger var eneanpartshaver i et holdingselskab, som ejede et datterselskab, der som led i spørgers bodeling havde overført et beløb til spørgers tidligere ægtefælle. Skatterådet kunne bekræfte, at der var tale om et skattepligtigt kapitalejerlån, der skulle beskattes som udbytte. En selskabsretlig udlodning fra datterselskabet til holdingselskabet og videre til eneanpartshaveren af den del af fordringen, der udgjorde hovedstolen, kunne med henvisning til Skatteministeriets domskommentar offentliggjort som SKM2022.206.DEP ske skattefrit, mens den del af fordringen, der udgjorde tilskrevne renter, skulle beskattes hos eneanpartshaveren i det omfang, at de tilskrevne renter ikke var omfattet af LL § 16 E.
SKM2022.174.SR	Spørger var et selskab, der ved en fejl foretog en pengeoverførsel til anpartshaverens private investeringsdepot. Overførslen blev opdaget straks efter af investeringsrådgiveren, og det overførte beløb blev overført straks dagen efter til spørgers investeringsdepot. Overførslen af midlerne skete efter instruks fra en investeringsrådgiver, og anpartshaveren havde ikke på overførselstidspunktet anledning til at betvivle, at det var en korrekt overførsel til selskabets depot, som blev igangsat. Spørger ønskede, at overførslen skattemæssigt blev anerkendt som en fejlekspedition, der ikke var omfattet af LL § 16 E om aktionærlån. Skatterådet fandt, at overførslen til anpartshaverens private investeringsdepot under disse omstændigheder måtte anses for en ren fejlekspedition, der under hensyn til den hurtige videreoverførsel til selskabets investeringsdepot måtte anses for skattemæssigt annulleret og derfor ikke var omfattet af LL § 16 E.
SKM2022.151.SR	Spørgerne var et selskab og dets anpartshaver. Salgssummen for selskabets salg af anparter blev ved en fejl overført fra køber til anpartshaverens private konto. Fejlen blev opdaget af anpartshaveren samme dag om aftenen, hvorefter anpartshaveren straks iværksatte overførslen af beløbet til selskabets konto, som herefter gik ind på selskabets konto dagen efter. Årsagen til, at anpartshaveren kom til at oplyse bankkontooplysningerne på sin private konto var, at der i anpartshaverens netbank fremgik en konto med selskabets navn, som oprindeligt var en lånekonto oprettet til at stifte selskabet. Spørger ønskede, at overførslen skattemæssigt anerkendes som en fejlekspedition, der ikke omfattes af LL § 16 E om aktionærlån. Skatterådet fandt, at overførslen til anpartshaverens private konto under disse omstændigheder måtte anses for en ren fejlekspedition, der under hensyn til den hurtige videreoverførsel til selskabets konto måtte anses for skattemæssigt annulleret og derfor ikke var omfattet af LL § 16 E.
SKM2021.648.SR	Et selskab havde opført rækkehuse. Selskabet påtænkte at sælge et af rækkehusene til hovedanpartshaverens søn. Selskabet ønskede at tilbyde alle købere sælgerfinansiering af op til xx procent af købesummen. Skatterådet fandt, at hovedpartshaverens søn i skattemæssig henseende måtte anses for nærtstående part til hovedanpartshaveren, samt at lånet ikke kunne anses for et lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition efter undtagelsen herom i LL § 16 E. Lånet måtte derfor anses for et indirekte lån til hovedanpartshaveren med den følge, at denne skulle beskattes.
SKM2021.595.SR	Spørger var et selskab, der påtænkte at overdrage en lejlighed til sin eneanpartshavers datter og svigersøn. Selskabet ønskede i den forbindelse at yde et lån til svigersønnen til delvis finansiering af købesummen. Skatterådet fandt, at eneanpartshaverens svigersøn i skattemæssig henseende måtte anses for nærtstående part til eneanpartshaveren, samt at lånet ikke kunne anses for et lån, der blev ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition efter undtagelsen herom i LL § 16 E. Lånet måtte derfor anses for et indirekte lån til eneanpartshaveren med den følge, at denne skulle beskattes.
SKM2021.594.SR	Et anpartsselskab overdrog i 2019 en ejendom til hovedanpartshaverens søn. Sønnen udstedte i forbindelse med overdragelsen et gældsbrev til selskabet på hele købesummen. Parterne blev efterfølgende opmærksomme på, at der herved opstod et anpartshaverlån. Hovedanpartshaveren blev beskattet af anpartshaverlånet som udbytte, og ønskede nu at udlodde fordringen skattefrit til sig selv. Det var Skatterådets opfattelse, at lånet måtte anses for et indirekte lån til hovedanpartshaveren, der var omfattet af LL § 16 E. Det samme gjaldt rentetilskrivninger til lånet i det omfang, at disse renter ikke var tilbagebetalt inden selskabets oplysningsfrist. Skatterådet fandt, at lånet og rentetilskrivningerne kunne udloddes skattefrit til hovedanpartshaveren i det omfang, at de var omfattet af LL § 16 E.
SKM2021.566.SR	Spørger overtog i 2013 et selskab fra sin far. Overtagelsen blev bl.a. finansieret ved, at spørger fik ydet et selvfinansieringslån af selskabet på x mio. kr. Erhvervsstyrelsen underkendte i 2019, at selvfinansieringslånet var ydet på sædvanlige markedsvilkår efter selskabslovens § 209, og Erhvervsankenævnet stadfæstede i 2020 Erhvervsstyrelsens afgørelse. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selvfinansieringslånet ikke var skattepligtigt for spørger i 2013 i medfør af LL § 16 E. Skatterådet afviste at svare på, om der kunne ske genoptagelse af indkomståret 2013. Skatterådet bekræftede, at restfordringen kunne udloddes i 2021 uden skattemæssige konsekvenser for spørger, uanset om selvfinansieringslånet efterfølgende blev beskattet på hævetidspunktet efter de almindelige regler herom.
SKM2020.180.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at et lån fra et anpartsselskab til eneanpartshaverens bror ikke var omfattet af LL § 16 E. Rentefordelen var dog skattepligtig efter LL § 16 A.	Afgørelsen må anses for underkendt ved SKM2023.273.HR om lån til nærtstående, jf. SKM2024.14.SR og SKM2024.15.SR.
SKM2018.356.SR	Skatterådet fandt, at et beløb, der var overført fra A ApS til anpartshaveren A, skulle behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Anpartshaveren havde gjort gældende, at overførslen var en fejlekspedition, men Skatterådet fandt under hensyn til omstændighederne ved overførslen og den forløbne tid på næsten fire måneder fra overførslen til anmodningen om berigtigelse, at der ikke kunne bortses fra overførslen skattemæssigt.
SKM2018.191.SR	Skatterådet bekræftede, at spørgers moderselskab kunne yde aktionærlån til udvalgte medarbejder til køb af aktier, uden at lånene blev omfattet af LL § 16 E. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at de ansatte ikke var omfattet af LL § 2, da ejeraftalen ikke udgjorde en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.
SKM2014.712.SR	Skatterådet kan ikke bekræfte, at A ApS´ likviditetsmæssige transaktioner er normale forretningsmæssige transaktioner, som ikke er omfattet af LL § 16 E.
SKM2014.709.SR	Skatterådet kan ikke bekræfte, at det er muligt at undgå dobbeltbeskatning af et aktionærlån ved at udlodde et beløb, hvorefter nettoprovenuet benyttes til at betale lånet tilbage.	Hvis den ansatte hovedaktionær selskabsretligt udlodder fordringen til sig selv eller overfører den til sig selv som løn, bliver han dog kun beskattet af lånebeløbet én gang. Se nærmere ovenfor under afsnittet "Tilbagebetaling af lånet og udlodning af midler"
SKM2014.663.SR	Skatterådet kan ikke bekræfte, at A ApS kan yde et lån til A K/S, hvori selskabets hovedanpartshaver er kommanditist, uden at det er en hævning i selskabet omfattet af LL § 16 E.
SKM2014.294.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at A vil kunne optage et lån på 1.500.000 kr. i A ApS til en rente på den til enhver tid gældende diskonto 4 % til brug i den erhvervsmæssige del af ejendomsdriften uden at blive beskattet af låneprovenuet.
SKM2014.279.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at lån fra A´s selskab A A/S til de udspaltede selskaber ejet af A´s børn ikke vil være omfattet af LL § 16 E, idet bestemmelsen kun omfatter lån, der ydes til fysiske personer.
SKM2014.107.SR	Salg af selskabets ejendom til eneanpartshaveren A. Skatterådet fandt, at selvom A erhverver ret til ejendommen ved indgåelsen af en endelig og bindende købsaftale, dvs. inden A betaler betaler købesummen, opstår der ikke herved et anpartshaverlån i perioden fra indgåelsen af den endelige og bindende købsaftale og frem til overtagelsesdagen. Det skyldes, at A først er forpligtet til at erlægge købesummen på overtagelsesdagen. Skatterådet fandt desuden, at det anpartshaverlån, der eventuelt opstår i perioden fra refusionsopgørelsen til betaling sker, må anses for ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, hvis betalingen sker inden for den tidsramme, som er sædvanlig for handel med fast ejendom. Beløbet vil derfor ikke blive anset for et lån omfattet af LL § 16 E.
SKM2014.17.SR	Skatterådet fandt ikke, at eneaktionærens hævning af et beløb større end det på generalforsamlingen vedtagne udbytte var en ren fejlekspedition. Skatterådet fandt heller ikke, at beløbet kunne anses for et lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Beløbet var derfor omfattet af LL § 16 E og dermed skattepligtigt.
SKM2014.16.SR	Skatterådet afviste at svare på, om det vil blive betragtet som et ulovligt anpartshaverlån, såfremt A ApS låner 700.000 kr. til B´s virksomhedsskatteordning til delvis finansiering af erhvervsejendommen, hvor driftsselskabet C ApS skal være lejer. Skatterådet kunne bekræfte, at lånet vil medføre beskatning hos A og/eller B.
SKM2014.15.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det af A helejede anpartsselskab A ApS kan erhverve en andel af et tilgodehavende hos B K/S uden at forholdet vil blive anset for omfattet af LL § 16 E.
SKM2014.14.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at lån der ydes fra A ApS til kommanditselskaberne samt til A I/S til brug for driften af kommanditselskaberne/interessentskabet ikke er skattepligtige for A og B i henhold til LL § 16 E, stk. 1. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at lån der på samme måde på et senere tidspunkt måtte ydes til brug for etablering og/eller drift af nye kommanditselskaber, hvori A og B helt eller delvist vil eje kommanditanparter, tilsvarende ikke vil være skattepligtige for A og B i henhold til LL § 16 E, stk. 1. De lån, der opstår ved, at A ApS videresælger varer på sædvanlige kreditvilkår til kommanditselskaberne, vil dog ikke være skattepligtige efter LL § 16 E.
SKM2013.113.SR	Sælgerpantebrev i forbindelse med salg af ejendom til hovedaktionær. Ikke sædvanlig forretningsmæssig disposition. Beskatning.	Hvis et selskab kan dokumentere, at det er sædvanligt med sælgerpantebreve ved den konkrete type handler, at det må anses for dokumenteret at et tilsvarende sælgerpantebrev ville indgå i en tilsvarende handel med en uafhængig tredjemand, at selskabet ville indgå tilsvarende handler med uafhængig tredjemand og at der i givet fald er optaget maksimal ekstern finansiering (realkreditlån eller lignende), vil sælgerpantebrevet ikke være skattepligtigt for låntageren. Hvorvidt det er skattepligtigt at yde lån til køberen af en ejendom via et sælgerpantebrev vil således ændres i takt med, at praksis for finansieringen af ejendomshandler ændres.