I det omfang en ansat betaler sin arbejdsgiver for at få stillet en pc med tilbehør til rådighed, kan den ansatte fradrage udgifterne, hvis den er stillet til rådig til brug ved arbejdet, dog højst 3.500 kr. i sin skattepligtige indkomst, jf. LL § 16, stk. 12, pkt. 3. Adgangen er betinget af, at arbejdsgiveren afholder mindst 25 % af udgifterne ved at stille computeren med tilbehør til rådighed. Se nærmere om betingelserne under A.B.1.9.13. Fradraget på 3.500 kr. er ikke begrænset af bundfradraget i LL § 9, stk. 1.