| Ejendomsværdiskat betales ganske som for andre ejendomme. Der skal også
betales ejendomsværdiskat af ubeboede, men til rådighed stående herregårdsbygninger
eller lign. Hvor ejeren bebor en nærliggende mindre bolig, vil stuehusvurderingen
kun omfatte den beboede ejendom.
Tilskud - LL §7 ETilskud til bygningsarbejder på fredede bygninger
ydet efter § 16, stk. 1 i lov om bygningsfredning medregnes ikke til modtagerens
skattepligtige indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, f.x. fra
statens bygningsfredningsfond, der ydes til samme formål. Den del af udgifterne
til bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet, kan ikke fradrages
ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for
skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen
af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af ejendommen.
Ligningsrådet kan tillade, at andre tilskud, der ydes til et bygningsarbejde,
hvortil der i forvejen er ydet (skattefrit) tilskud fra det offentlige, behandles
som de offentlige tilskud. Ligningsrådets tilladelse må forudsætte,
at tilskudsgiveren er uafhængig af modtageren.
Tilskud, der ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen, er i overensstemmelse
med gældende praksis almindelig indkomstskattepligtige for ejeren.
UdgifterIfølge LL § 15 K kan ejere af fredede ejendomme fratrække
de faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen.
En bygning som i henhold til kommunal lokalplan var fundet bevaringsværdig
var ikke omfattet af LL § 15 K, TOLD-SKAT Nyt 1993.12.594 og TfS 1993. 276.
De faktiske driftsudgifter er f.x. udgifter til forsikring, vejafgift, kloakafgift,
vandafgift samt udgifter til renovation og skorstensfejning.
For fredede ejerlejligheder, som i væsentligt omfang har været
anvendt erhvervsmæssigt, kan fratrækkes de faktiske driftsudgifter, der
kan henføres til den del af lejligheden, der benyttes erhvervsmæssigt.
Se A.G.2.3 og A.G.2.6.
Udgifter til affugtning/opvarmning til en grundtemperatur af ubeboede, fredede
bygninger kan fratrækkes efter LL § 15K, jf. lsr. 1986.24. Udgifterne
kan fratrækkes ved siden af nedennævnte beregnede istandsættelsesudgifter
Vedligeholdelsesfradrag Forfald pr.årLigningsrådet har vedtaget
følgende retningslinjer vedrørende fredede bygninger:
"Ejere af fredede bygninger - bortset fra fredede ejerlejligheder, der bebos
af ejeren - kan med virkning for indkomstopgørelsen fra og med indkomståret
1982 vælge at fratrække udgifter til istandsættelse af bygninger
efter nedenstående retningslinier:
Der fastsættes for den enkelte fredede bygning et tidsrum for de enkelte
bygningsdeles holdbarhed og en i forhold hertil beregnet istandsættelsesudgift
pr. år pr. bygningsdel, (også kaldet forfald pr. år b eløb)
.
Denne istandsættelsesudgift reguleres årligt efter byggeprisindekset
(for enfamilieshuse) (nu reguleringsprisindeks for boligbyggeri pr. 1. juli). Ved
indkomstopgørelsen for et givet indkomstår kan fradraget for de i indkomståret
faktisk afholdte udgifter til bygningsistandsættelse herefter ikke overstige
et beløb, der opgøres således: Årets samlede beregnede
istandsættelsesudgifter for de enkelte bygningsdele.
+ Beregnede istandsættelsesudgifter for tidligere indkomstår, hvor skatteyderen
har ejet den pågældende bygning, reguleret efter byggeprisindekset (for
enfamilieshuse) (nu reguleringsindeks for boligbyggeri pr. 1. juli)., minus faktisk
afholdte istandsættelsesudgifter for tidligere år, som er fratrukket efter
de her omtalte retningslinier.
Istandsættelsesudgifter, som dækkes af eventuelle skattefrie tilskud,
kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Endvidere nedsættes de beregnede
istandsættelsesudgifter med et beløb svarende til de skattefrie tilskud.
Beregnede istandsættelsesudgifter, som ikke er kommet til fradrag hos
ejeren, kan ikke overføres til en eventuel køber af ejendommen. (I det
år bygningen skifter ejer, kan sælger henholdsvis køber anvende en
forholdsmæssig del af »forfald pr. år-beløbet«). (Fradrag
er betinget af, at der er afholdt istandsættelsesudgifter vedrørende ejendommen.
Istandsættelsesudgifter omfatter såvel vedligeholdelsesudgifter som forbedringsudgifter).
Det er en betingelse for fradrag efter foranstående retningslinier,
at ejeren af en fredet bygning fra Bygnings Frednings Foreningen (BYFO) indhenter
en erklæring om størrelsen af det efter foranstående retningslinier
opgjorte årlige fradragsbeløb. (forfald pr. år). Erklæringen,
der skal vedlægges selvangivelsen, afgives på grundlag af et af foreningen
BYFO for hver enkelt bygning udarbejdet skema, der indeholder oplysninger om de
enkelte bygningsdeles forventede levetid og den i forhold hertil beregnede istandsættelsesudgift
pr. år pr. bygningsdel (forfald pr. år). Ligningsmyndigheden kan i tvivlstilfælde
forelægge spørgsmålet om størrelsen af de årlige fradragsbeløb
(forfald pr. år) for Told- og Skattestyrelsen. Den skattepligtige skal for
hver bygning, der er omfattet af ordningen, vedlægge selvangivelsen en opgørelse
over, hvilket beløb, der efter foranstående retningslinier maksimalt kan
fratrækkes for det pågældende indkomstår. "
Det ovenfor i parantes nævnte er redaktionelle tilføjelser.
ØL har ved dom af 11.sep. 1991 tilsidesat de af skattemyndighederne
hidtil fulgte retningslinjer for, hvornår et tilskud til bygningsarbejder,
som er skattefrit efter LL § 7 E, skal modregnes, se TOLD-SKAT Nyt 1991 20.1116,
kommenteret i TOLD-SKAT Nyt 1992.11.333. og TfS 1991 432.
Ligningsrådets anvisning må herefter forstås således,
at hvis der i et givet indkomstår er ydet skattefrie tilskud, reducerer tilskuddene
alene restsaldoen for istandsættelsekontoen, således at modtagne tilskud
alene bringes til fradrag i den overførte saldo for disse udgifter. Derimod
reducerer tilskuddene ikke tillige tilskudsårets forfald pr. årbeløb.
Afgørelsen af, om der foreligger en eller flere bygninger beror på
et samlet skøn over, om ejendommen findes at udgøre en bygningsmæssig
helhed.
Honorarudgifter, der opkræves af Bygnings Frednings Foreningen for beregningen
af den årlige istandsættelsesudgift, kan fradrages inden for årets
beregnede istandsættelsesudgifter Landsskatteretten har taget stilling til,
hvilke udgifter, der er omfattet af dette regelsæt .Udgifter til flytningen
og opbygning af et badeværelse i godsets hovedbygning var omfattet af
Ligningsrådets anvisning og blev anset som medgået til istansættelse
af ejendommen, TfS 1998,654.
Eksempel
Fremførsel af beregnede istandsættelsesudgifter
Muligt fradrag i år 1 (beregnede istandsættelsesudgifter
for år 1) |
36.860
kr. |
Istandsættelsesudgifter afholdt i år
1 |
25.000 kr. |
Fradrag i år 1 kr. 25.000 |
|
Restsaldo til fremførsel til år 2 |
11.860
kr. |
+ indeksering eksempelvis 10 pct. |
1.186 kr. |
Fremført indekseret saldo |
13.046
kr. |
+ beregnede istandsættelsesudgifter i år
2 (36.860+10 pct.) |
40.546 kr. |
Maksimumfradrag for år 2 eller saldo til
fremførsel |
53.592
kr. |
Den del af den for året beregnede istandsættelsesudgift, der overstiger
de i årets løb faktisk afholdte istandsættelsesudgifter kan overføres,
pristalsreguleret, til senere år. »Forfald pr. år-beløbene«
kan således akkumuleres og placeres i et år, hvor der er afholdt større
reparationsarbejder vedrørende bygningen.
Er der omvendt i et år afholdt store reparationsudgifter, der overstiger kontoens
forfald pr. år-beløb, kan det overskydende beløb efter pristalsregulering
fremføres til fradrag i de følgende år inden for disse års beregnede
istandsættelsesudgifter. Fremførslen er ikke tidsbegrænset. Afhændes
bygningen kan et eventuelt restbeløb ikke fradrages.
Eksempel
Fremførsel af faktiske istandsættelsesudgifter
Istandsættelsesudgifter afholdt i år
1 |
150.000 kr. |
muligt fradrag i år 1(beregnede istandsættelsesudgifter
for år 1 ) |
36.860 kr. |
Fradrag i år 1 36.800 kr |
|
Restsaldo til fremførsel til år 2 |
113.140
kr. |
+ indeksering eksempelvis 10 pct. |
11.314 kr. |
Fremførte istandsættelsesudgifter |
124.454
kr. |
Muligt fradrag år 2 (beregnede istandsættelsesudgifter
for år 2) |
40.546 kr. |
Fradrag i år 2 40.546 kr.Restsaldo
til fremførsel til år 3 |
83.908
kr. |
plus indeksering eksempelvis 10 pct. |
8.391 kr. |
Fremførte istandsættelsesudgifter |
92.299
kr. |
|