Efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 5, ydes der afgiftsgodtgørelse for svovlfattig dieselolie, dvs. diesel med et svovlindhold på højst 0,005 pct. og LPG-gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel.

Tilsvarende ydes der efter naturgasafgiftslovens § 9, stk. 1 afgiftsgodtgørelse for naturgas til rutekørsel.

Efter elafgiftslovens § 11b, stk. 2 ydes der afgiftsgodtgørelse for kørestrøm, der anvendes af rutebiler samt i eltog til personbefordring.

Endvidere ydes der efter CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 3 afgiftsgodtgørelse for CO2-afgift for ovennævnte energiprodukter til rutekørsel med rutebiler/busser.

Derudover ydes der godtgørelse af momsen af den godtgørelsesberettigede energiafgift og CO2-afgift af de pågældende produkter.

Endelig ydes der forhøjet godtgørelse af afgiften med følgende beløb i øre pr. liter, jf. § 9, stk. 6 og 7 i lov nr. 325 af 28. maj 1999:
Vareart2000200120022003
LPG-gas2525250
Svovlfattig diesel10500
Naturgas4141410

Indtil 1. juni 1999 var godtgørelsen til rutekørsel betinget af, at der blev anvendt ultralet diesel. Men efter 1. juni 1999 ydes der ikke længere afgiftsgodtgørelse for ultralet diesel.

Det er dermed kun forbrug af LPG-gas, svovlfattig diesel og naturgas samt elektricitet, som der ydes afgiftsgodtgørelse for.

Indirekte forbrug af svovlfattig diesel, LPG-gas, naturgas eller elektricitet, fx olie til opvarmning af garageanlæg mv. og elektricitet til belysning mv. er ikke omfattet af adgangen til afgiftsgodtgørelse.

Godtgørelsesordningen
Virksomheder, der ønsker at få godtgørelse af afgift af svovlfattig diesel, LPG-gas, naturgas og el til rutebiler, og som ikke allerede er momsregistrerede, må lade sig registrere hos Told?Skat for at blive omfattet af godtgørelsesordningen.

Ved godtgørelse anvendes den periodiske momsangivelse. Hvis virksomheden har bevilling til fremskyndet tilbagebetaling - anvendes anmodningsblanket 23.001.

Forbrugstidspunktet