Afgørelsen skal altid meddeles særskilt og skriftligt til sagens parter.
Hvis en part har ladet sig repræsentere, sendes afgørelsen som udgangspunkt
alene til repræsentanten. I konkrete tilfælde, fx hvor parten har anmodet
om underretning sendes afgørelsen også til parten.
I sager om vurdering, hvor begæring om vurdering er fremsat i anledning af
salg, skal meddelelse om vurderingsrådets afgørelser gives til såvel
køber som sælger, jf. vurderingslovens § 40, stk. 1, 2. punktum.
I nogle tilfælde skal underretning om afgørelsen sendes både til
parten og til partens eventuelle repræsentant. Det gælder:
- skatteankenævnets kendelser, jf. § 17, stk. 2 i forretningordenen
for skatteankenævnene,
- Landsskatterettens afgørelser, jf. § 20, stk. 2 i forretningordenen
for Landsskatteretten og
- ansættelsessager og sager om bindende forhåndsbesked for Ligningsrådet,
jf. § 14 i forretningsorden for Ligningsrådet.
For så vidt angår en ændring af et sambeskattet selskabs ansættelse
skal der gives underretning til det pågældende selskab og moderselskabet,
jf. TfS 1999, 488 VLD. Dog vil det efter omstændighederne være tilstrækkeligt,
at underretningen herom sker til moderselskabet i forbindelse med en ændring
af sambeskatningsindkomsten, jf. TfS 1999, 925 ØLD. I denne dom blev det lagt
til grund, at moderselskabet havde haft fuldmagt til at modtage underretning på
vegne af datterselskabet.
Afgørelser, der kan påklages til Landsskatteretten, skal være ledsaget
af den endelige sagsfremstilling. En trediemand, der er blevet varslet om en påtænkt
afgørelse, skal orienteres om den endelige afgørelse vedørende det
fælles retsforhold. Det samme gælder den anden told- og skatteregion,
hvor tredjemand er hjemmehørende.
Klagefristen regnes efter skattestyrelsesloven fra det tidspunkt, hvor borgeren/virksomheden
har modtaget underretning om afgørelsen, jf. SSL § 21, stk. 1 og §
25, stk. 1. Hvis en borger/virksomhed har ladet sig repræsentere er afgørelsen
først gyldigt meddelt, når den er sendt til repræsentanten. For så
vidt angår en ægtefælles klageadgang efter SSL § 37 A, stk.
2, er det i praksis antaget, at den sædvanlige klagefrist først løber
fra det tidspunkt, hvor vedkommende bliver bekendt med afgørelsen af ægtefællens
skatteansættelse.
Se nærmere om konsekvenserne af manglende underretning
afsnit F.