Med hensyn til biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen, efter VSL § 1, stk. 3, 5. pkt., vælge enten at lade sådanne aktiver indgå fuldt ud i virksomheden eller at holde dem helt uden for virksomheden.
Nedenstående oversigt viser, hvorledes blandet benyttede biler behandles skattemæssigt, når de indgår henholdsvis ikke indgår i virksomhedsordningen. Reglerne er beskrevet nærmere i forlængelse af oversigten.
 
Oversigt over reglerne om blandet benyttede biler
Bilen indgår i virksomheden Bilen holdes udenfor virksomheden Bilen holdes udenfor virksomheden
Den skattepligtige beskattes af den private kørsel i virksomhedens bil efter reglerne i LL § 16, stk. 4. Virksomheden godtgør de faktiske omkostninger ved den erhvervsmæssige kørsel. Virksomheden godtgør omkostninger ved erhvervsmæssig kørsel efter Ligningsrådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil.
A) Samtlige omkostninger inkl. fulde afskrivninger fradrages ved opgørelsen af virksomhedens overskud A) Den del af de samlede driftsomkostninger, inklusive afskrivning, der svarer til den erhvervsmæssige andel af den samlede kørsel, fragår ved opgørelse af virksomhedens overskud. A) Et beløb svarende til værdien af den erhvervsmæssige kørsel opgjort efter Ligningsrådets takster for kørsel i egen bil fradrages ved opgørelsen af virksomhedens overskud.
B) Et beløb svarende til værdien af fri bil til rådighed opgjort efter reglerne i LL § 16, stk. 4, medregnes ved opgørelsen af virksomhedens overskud. B) Beløbene refunderes den skattepligtige. Beløbene overføres til den skattepligtige på linje med andre udlæg, som den skattepligtige måtte foretage for virksomheden. B) Beløbet overføres skattefrit til den skattepligtige.
C) Beløbet anses for overført fra virksomheden til den skattepligtige. C) Beløbene medregnes ved opgørelse af den skattepligtiges personlige indkomst. D) Beløbene i A fradrages ved opgørelsen af den skattepligtiges personlige indkomst.  
 
Bilen indgår i virksomheden Efter VSL § 1, stk. 3, 6. pkt., finder LL § 16 om fastsættelsen af værdien af privat benyttelse af goder, som stilles til rådighed af en arbejdsgiver, tilsvarende anvendelse i forhold til virksomhedsordningen.
.
►TfS 1999, 386 (LSR) omhandler en skatteyder, som sammen med sin svigerfar drev landbrugsvirksomhed i interessentskabsform og havde anvendt virksomhedsordningen. Skatteyderen og svigerfaderen beboede hver sin ejendom og havde hver sin husstand. Interessentskabet havde anskaffet en personbil, som havde stået til rådighed for begge interessenters husstande i det omhandlede indkomstår. Landsskatteretten fandt, at der ikke i LL § 16, stk. 4, var hjemmel til at foretage en forholdsmæssig beskatning af rådigheden over bilen, når den havde stået til rådighed for mere end en person i rådighedsperioden. Begge skatteydere skulle derfor efter VSL § 1, stk. 3, beskattes af rådigheden af fri bil efter reglerne i LL § 16, stk. 4.
. ►Der henvises i denne forbindelse til TfS 1999, 495 (LSR), hvor en varevogn, der var medtaget i virksomhedsordningen, blev anset for at være specielt indrettet og dermed for at være et specialkøretøj. Værdien af den private kørsel skulle herefter opgøres efter LL § 16, stk. 3. Efter denne bestemmelse kunne værdien af den private kørsel (kørsel mellem hjem og arbejdsplads) ansættes til 0 kr.
.
Hvis den skattepligtige lader bilen indgå i virksomhedsordningen, behandles bilen i virksomheden som et fuldt erhvervsmæssigt aktiv. Det betyder, at der er fuldt fradrag for afskrivninger og øvrige driftsudgifter. Afskrivninger foretages efter AL ►§§ 11-13◄ om blandet benyttede driftsmidler. Dog skal der ikke ske fordeling af afskrivningerne, idet hele afskrivningen kan fradrages i virksomhedens indkomst. Der henvises i denne forbindelse til TfS 1997, 788 (LSR). Et beløb svarende til værdien af fri bil til rådighed medregnes ved opgørelsen af virksomhedens indkomst. Det fulde fradrag for afskrivninger og driftsomkostninger - herunder for omkostningerne ved den private benyttelse - modsvares således af en forøgelse af virksomhedens indkomst. Den forøgede virksomhedsindkomst fordeles efter de almindelige regler om fordeling af virksomhedens overskud, d.v.s. som en overførsel som kapitalafkast og/eller som personlig indkomst, overførsel til medarbejdende ægtefælle, opsparing i virksomheden og/eller modregnes eventuelt i et virksomhedsunderskud.
Et beløb svarende til værdien af fri bil til rådighed anses samtidig for overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen efter VSL § 5, jf. E.G.2.6, medmindre det bogføres på mellemregningskontoen, se nærmere herom i E.G.2.5.3.
For blandet benyttede biler, der indgår i virksomhedsordningen, finder LL § 9 C, stk. , tilsvarende anvendelse. Dette indebærer, at den skattepligtige er afskåret fra at foretage befordringsfradrag efter LL § 9 C. Befordringsfradrag kan dog foretages, hvis der til den personlige indkomst medregnes en værdi svarende til befordringsfradraget for den pågældende strækning. Dette følger af VSL § 1, stk. 3, 7. pkt. Indgår en bil i virksomhedsordningen, og anvendes bilen samtidig til kørsel for en arbejdsgiver, vil udbetalte kørselsgodtgørelser fra arbejdsgiveren være skattepligtige, jf. ligeledes TfS 1998, 142 (LSR).
 
Bilen holdes uden for virksomheden Hvis bilen holdes uden for virksomheden, kan den skattepligtige vælge enten
  • at få den erhvervsmæssige kørsel godtgjort ved, at virksomheden betaler en beregnet »leje«, svarende til de faktiske erhvervsmæssige omkostninger (d.v.s. den erhvervsmæssige del af driftsudgifter og afskrivninger), eller
  • at få den erhvervsmæssige kørsel godtgjort af virksomheden med Ligningsrådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil, jf. oversigten ovenfor.
 
I begge tilfælde fratrækkes godtgørelsen i virksomhedens indkomst.
 
Godtgørelse efter regnskabHvis virksomheden godtgør de faktiske erhvervsmæssige udgifter, fradrages godtgørelsen i virksomhedens regnskab. Godtgørelsen hæves uden om hæverækkefølgen i VSL § 5 og medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige personlig indkomst. Hvis reglerne om mellemregningskontoen efter VSL § 4 a anvendes, kan godtgørelsen bogføres på denne. Udgifterne til den erhvervsmæssige drift fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige personlige indkomst.
De erhvervsmæssige udgifter opgøres efter regnskab - eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den erhvervsmæssige kørsel. De med kørslen forbundne udgifter må kunne dokumenteres ved fremlæggelse af bilag eller dog kunne sandsynliggøres på tilfredsstillende måde. Afskrivning på bilen (efter AL ►§ 11◄ om blandet benyttede driftsmidler) henregnes til de samlede driftsudgifter.
 
Godtgørelse efter Ligningsrådets satserHvis Ligningsrådets satser anvendes, beskattes overførslen til den skattepligtige ikke, og den skattepligtige kan ikke fradrage biludgifterne, jf. valgmulighed nr. 2 ovenfor.
De nærmere regler om godtgørelse af lønmodtageres erhvervsmæssige befordringsudgifter er omtalt i .
 
PrincipskifteMed hensyn til reglerne for valg af opgørelsesprincip er der efter gældende praksis taget stilling til dette af Ligningsrådet. Herefter kan den skattepligtige kun skifte opgørelsesprincip én gang vedrørende den samme bil, og principskifte skal ske ved begyndelsen af et indkomstår. Overførsel af bil til/fra virksomheden anses dog ikke for principskifte.
 
En bil føres ind eller ud af virksomhedsordningen En bil, der føres ind i virksomhedsordningen, skal indskydes efter reglerne i VSL § 3, jf. E.G.2.4.
En bil, der føres ud af virksomhedsordningen, skal overføres i hæverækkefølgen efter reglerne i VSL § 5, stk. 1, jf. E.G.2.6, medmindre værdien bogføres på mellemregningskontoen, se nærmere herom i E.G.2.5.3.
Både indførelse og udførelse af en blandet benyttet bil i forhold til virksomhedsordningen skal ske til den afskrivningsberettigede saldoværdi, d.v.s. den nedskrevne værdi. En blandet benyttet bils overgang til udelukkende privat anvendelse sidestilles med salg af bilen, jf. AL ►§ 4◄. Overgangen til udelukkende privat anvendelse kan dermed udløse beskatning af fortjeneste, og overførslen af bilen fra virksomhedsordningen til privatøkonomien i forbindelse med overgangen til udelukkende privat anvendelse skal ske til handelsværdien.
Indførelse eller udførelse af en blandet benyttet bil kan kun ske med virkning fra begyndelsen af et indkomstår, bortset fra i købs- og salgstilfælde.
 
Eksempler vedrørende blandet benyttede biler
I det følgende vises eksempler på mulighederne for skatteopgørelse for biler, der anvendes såvel privat som erhvervsmæssigt.
 
Oversigt.
Økonomiske forudsætninger for de følgende eksempler vedrørende blandet benyttede biler
Bilregnskab:  
 1. Reparation og vedligeholdelse, inklusive dæk 13.800 kr.
 2. Forsikring 10.500 kr.
 3. Benzin 14.800 kr.
 4. Vægtafgift  3.000 kr.
 5. Diverse  2.800 kr.
 6. I alt driftsomkostninger 44.900 kr. 
 7. Skattemæssige afskrivninger (30 pct. af 200.000 kr.) 60.000 kr.
 8. I alt driftsomkostninger og skattemæssige afskrivninger  104.900 kr.
 9. Renteudgifter til billån   12.000 kr.
 10. Virksomhedens resultat eksklusive bilomkostninger  500.000 kr.
 11. Bilens nyværdi  200.000 kr.
 12. Erhvervsmæssig kørsel, kilometer  20.000 kr.
 13. Privat kørsel, kilometer  10.000 kr.
 
Det er forudsat, at kapitalafkastet udgør 50.000 kr. Bilen forudsættes fuldt belånt. Det betyder, at kapitalafkastet er det samme, uanset om bilen og billånet indgår i virksomheden eller ej.
Endvidere er det forudsat, at der er tale om en bil i første forbrugsår, og at bilen er købt i januar måned. I det følgende eksempel 1 vedrørende en bil, der indgår i virksomheden, er den skattepligtige værdi således opgjort på grundlag af bilens nyvognspris, jf. ovenfor.
Det er endelig forudsat, at den skattepligtige hæver hele årets overskud, men at der ikke foretages hævning af opsparet overskud.
 
Eksempel 1.
Bilen indgår i virksomheden (Værdien af fri bil til rådighed efter LL § 16, stk. 4)
Virksomhedens resultat:  
1. Virksomhedens overskud før udgifter til drift af bil mv. 500.000 kr.
2. Drift af bil (jf. de økonomiske forudsætninger, punkt 6) - 44.900 kr.
3. Skattemæssig afskrivning af bil (jf. de økonomiske forudsætninger, punkt 7) - 60.000 kr.
4. Renteudgifter på billån (jf. de økonomiske forudsætninger, punkt 9) - 12.000 kr.
5. Virksomhedens overskud efter udgifter til bil mv. 383.100 kr.
6. Skattepligtig værdi af fri bil (►24 pct.◄ af 200.000 kr., jf. de økonomiske forudsætninger, punkt 11) 48.000 kr.
7. Årets overskud (5 + 6) 431.100 kr.
   
Årets overførsler fra virksomheden til den skattepligtige:  
8. Kapitalafkast 50.000 kr.
9. Resterende overskud (7-8) 381.100 kr.
   
Kapitalindkomst:  
10. Kapitalafkast (8) 50.000 kr.
11. I alt kapitalindkomst (10) 50.000 kr.
   
Personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag:  
12. Overført resterende overskud (9) 381.100 kr.
13. I alt personlig indkomst 381.100 kr.
 
Eksempel 2.
Den skattepligtige anvender virksomhedsordningen, men bilen holdes uden for virksomheden (Virksomheden betaler en beregnet leje svarende til de faktiske driftsudgifter og afskrivninger)
Virksomhedens resultat:  
1. Virksomhedens overskud før biludgifter 500.000 kr.
2. Leje af bil: 2/3 af 104.900 kr. (erhvervsmæssig andel: 20.000 km/ 30.000 km = 2/3), jf. de økonomiske forudsætninger, punkt 8, 12 og 13 - 69.933 kr.
3. Årets overskud 430.067 kr.
   
Årets overførsler fra virksomheden til den skattepligtige:  
4. Refusion: Leje af bil (2) 69.933 kr.
5. Kapitalafkast f.eks. 50.000 kr.
6. Resterende overskud (3-5) 380.067 kr.
   
Den skattepligtiges indkomster er herefter:  
   
Kapitalindkomst:  
7. Kapitalafkast (5) 50.000 kr.
8. Renteudgifter på billån (jf. de økonomiske forudsætninger, punkt 9) 12.000 kr.
9. I alt kapitalindkomst 38.000 kr.
   
Personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag:  
10. Overført resterende overskud (6) 380.067 kr.
11. Leje af bil (4) 69.933 kr.
12. Udgifter til erhvervsmæssig drift af bil (2/3 af 44.900, jf. de økonomiske forudsætninger, punkt 6) 29.933 kr.
13. Afskrivning af bil (2/3 af 60.000, jf. de økonomiske forudsætninger, punkt 7) 40.000 kr.
14. I alt personlig indkomst 380.067 kr.
 
Eksempel 3.
Den skattepligtige anvender virksomhedsordningen, men bilen holdes uden for virksomheden (Den erhvervsmæssige kørsel godtgøres af virksomheden med Ligningsrådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil).
 
Kilometer-takster:
  • ►2,48 kr.◄ pr. kilometer for de første 12.000 kilometer.
  • ►1,39 kr.◄ pr. kilometer ud over 12.000 kilometer.
Virksomhedens resultat:  
1. Virksomhedens overskud før biludgifter  500.000 kr.
2. Erhvervsmæssig kørsel 20.000 km efter Ligningsrådets satser (2,48 x 12.000 = 29.760) + (1,39 x 8.000 = 11.120)  - 40.880 kr.
3. Årets overskud  459.120 kr.
   
Årets overførsler fra virksomheden til den skattepligtige  
4. Refusion (2)  40.880 kr.
5. Kapitalafkast, f.eks.  50.000 kr.
6. Resterende overskud (3 - 5)  409.120 kr.
   
Den skattepligtiges indkomster er herefter:  
   
Kapitalindkomst:  
7. Kapitalafkast (5)  50.000 kr.
8. Renteudgift på billån (jf. de økonomiske forudsætninger, punkt 9)  -12.000 kr.
9. I alt kapitalindkomst  38.000 kr.
   
Personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag:  
10. Overført resterende overskud (6)  409.120 kr.
11. I alt personlig indkomst 409.120 kr.
 
Salg af en blandet benyttet bil Hvis den skattepligtige i hele ejerperioden har ladet en blandet benyttet bil indgå i virksomheden, skal avancen ved salg af bilen opgøres efter reglerne i AL ►§ 12◄. Hele avancen eller tabet skal i så fald alene påvirke virksomhedens indkomst, jf. således TfS 1997, 788 (LSR).
Eksempel.
Bilen har indgået i virksomheden i hele ejerperioden.
Bilen er anskaffet i år 1 for 200.000 kr. I år 3 sælges bilen for 140.000 kr. Bilen har i hele ejerperioden indgået i virksomheden. Dermed er fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel irrelevant.

Der er foretaget følgende afskrivninger:
År 1:    
Afskrivningsgrundlag 200.000 kr.  
Afskrivningsprocent 30 pct.  
Afskrivning (30 pct. af 200.000)   60.000 kr.
     
År 2:    
Afskrivningsgrundlag 140000 kr.  
Afskrivningsprocent 30 pct.  
Afskrivning (30 pct. af 140.000)   42.000 kr.
     
Samlet afskrivning   102.000 kr.
     
Nedskreven værdi ved salg (200.000 - 102.000)   98.000 kr.
     
Fortjenesten opgøres herefter således:    
Afståelsessum, år 3 140.000 kr.  
Nedskreven værdi 98.000 kr.  
Fortjeneste   42.000 kr.
 
Fortjenesten medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten.
 
Hvis bilen i hele ejerperioden har været holdt uden for virksomheden, foretages der alene en avanceopgørelse, hvis den erhvervsmæssige kørsel er blevet godtgjort med de faktiske omkostninger. Hvis den erhvervsmæssige kørsel udelukkende har været refunderet med de faktiske omkostninger, foretages avanceopgørelsen efter AL ►§ 12.◄ Hvis den erhvervsmæssige kørsel dels har været refunderet med de faktiske omkostninger, dels med Ligningsrådets satser, foretages avanceopgørelsen alene for de år, hvor fradraget er foretaget efter regnskab. Avance eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges personlige indkomst. Der henvises i denne forbindelse til A.F.3.4.2, hvor salg af blandet benyttede biler, som ikke indgår eller har indgået i virksomheden er beskrevet.
Hvis bilen i ejerperioden dels har indgået i virksomheden, dels har været holdt uden for virksomheden mod godtgørelse af den erhvervsmæssige kørsel med de faktiske driftsudgifter, sker en avanceopgørelse efter reglerne i AL ►§ 12.
◄Hvis bilen er uden for virksomhedsordningen på salgstidspunktet, medregnes avance eller tab ved opgørelsen af den skattepligtiges personlige indkomst.
Hvis bilen indgår i virksomhedsordningen på salgstidspunktet, skal avance eller tab alene påvirke virksomhedens indkomst.
 
Eksempler - salg af blandet benyttede biler.
Følgende forudsætninger er fælles for de nedenfor anførte 4 eksempler vedrørende salg af blandet benyttede biler.
 
Bilen er anskaffet den 1. februar år 1 for 200.000 kr.
I år 1 fordeler kørslen sig således: Privat kørsel: 10.000 km., erhvervsmæssig kørsel: 20.000 km.
I år 2 fordeler kørslen sig således: Privat kørsel: 12.000 km., erhvervsmæssig kørsel: 18.000 km.
Den 30. november år 3 sælges bilen for 140.000 kr.
Kørslen har i år 3 fordelt sig således: Privat kørsel: 10.000 km., erhvervsmæssig kørsel: 15.000 km.
 
Eksempel 1. Bilen har først indgået i virksomheden og derefter været holdt udenfor mod godtgørelse efter regnskab
I år 1 indgår bilen i virksomheden. I årene 2 og 3 holdes bilen udenfor, og der er foretaget fradrag efter regnskab.
 
Der er foretaget følgende afskrivninger:
År 1:    
Afskrivningsgrundlag  200.000 kr.  
Afskrivningsprocent  30 pct.  
Afskrivning (30 pct af 200.000 kr.)    60.000 kr.
     
År 2:    
Nedskreven værdi:  140.000 kr.  
Afskrivningsprocent  30 pct.  
Afskrivning (30 pct. af 140.000 kr.)  42.000 kr.  
Erhvervsmæssig andel ( 42.000 x 18.000 / 30.000)   25.200 kr.
I alt skattemæssige afskrivninger    85.200 kr.
I alt beregnede afskrivninger    102.000 kr.
Nedskreven værdi herefter    98.000 kr.
     
Fortjenesten ved salg beregnes herefter således:    
Afståelsessum, år 3  140.000 kr.  
Nedskreven værdi  98.000 kr.  
Bruttofortjeneste    42.000 kr.
Erhvervsmæssig andel af afskrivninger (85.200/102.000 0,83529  
Skattepligtig fortjeneste (0,83529 x 42.000)   35.082 kr.
 
Fortjenesten medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst uden for virksomheden.

Eksempel 2. Bilen har først været holdt udenfor mod godtgørelse efter regnskab og derefter indgået i virksomheden
Bilen holdes udenfor virksomheden i år 1, hvor der foretages fradrag efter regnskab. I år 2 og 3 indgår bilen derimod i virksomheden.
 
Der er foretaget følgende afskrivninger
År 1:    
Afskrivningsgrundlag 200.000 kr.  
Afskrivningsprocent 30 pct.  
Afskrivning (30 pct af 200.000 kr.) 60.000 kr.  
Erhvervsmæssig andel (60.000 x 20.000 / 30.000)   40.000 kr.
     
År 2:    
Nedskreven værdi: 140.000 kr.  
Afskrivningsprocent 30 pct.  
Afskrivning (30 pct. af 140.000 kr.)   42.000 kr.
     
I alt skattemæssige afskrivninger    82.000 kr.
     
I alt beregnede afskrivninger    102.000 kr.
Nedskreven værdi herefter    98.000 kr.
     
Fortjenesten ved salg beregnes herefter således:    
Afståelsessum, år 3  140.000 kr.  
Nedskreven værdi  98.000 kr.  
 Bruttofortjeneste 42.000 kr.  
Erhvervsmæssig andel af afskrivninger (82.000/102.000) 0,80392  
Skattepligtig fortjeneste (42.000 kr. x 0,80392)   33.765 kr.
 
Fortjenesten medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten.
 
Hvis bilen i ejerperioden dels har indgået i virksomheden, dels har været holdt uden for virksomheden mod godtgørelse af den erhvervsmæssige kørsel med Ligningsrådets satser, opgøres avance eller tab alene for den periode, hvor bilen indgik i virksomheden.
 
Eksempel 3. Bilen har først indgået i virksomheden og derefter været holdt udenfor mod godtgørelse efter Ligningsrådets satser
Bilen indgår i virksomheden i år 1, mens den i år 2 og 3 holdes undefor virksomheden. I disse år foretages fradrag efter ligningsrådets satser.

Der er foretaget følgende afskrivning:
År 1:    
Afskrivningsgrundlag 200.000 kr.  
Afskrivningsprocent 30 pct.  
Afskrivning (30 pct af 200.000 kr.)   60.000 kr.
     
Værdiforringelsen i år 1 opgøres således:    
Samlet værdiforringelse (200.000 kr. - 140.000 kr.)   60.000 kr.
Pr. måned (60.000 kr./34 mdr.)   1.765 kr./md.
     
For år 1: 11 mdr. x 1.765 kr./md. 19.415 kr.
     
Fortjenesten ved salg beregnes herefter således:    
Afskrivninger, år 1   60.000 kr.
Værdiforringelse   19.415 kr.
Fortjeneste   40.585 kr.
 
Da ligningsrådets satser er anvendt i år 2 og 3, er eventuelle fortjenester og tab vedrørende disse år uvedkommende for indkomstopgørelsen. Fortjenesten medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst uden for virksomheden.
 
Eksempel 4. Bilen har først været holdt udenfor mod godtgørelse efter ligningsrådets satser og derefter indgået i virksomheden
Bilen holdes udenfor virksomheden i år 1, hvor der foretages fradrag efter ligningsrådets satser. I år 2 og 3 indgår bilen derimod i virksomheden.
►Afskrivningsgrundlaget ved overgangen til virksomhedsordningen opgøres som bilens værdi ved overgangen fra anvendelse af Ligningsrådets satser. Hvis en sådan værdi ikke kan sandsynliggøres eller dokumenteres, opgøres afskrivningsgrundlaget som anskaffelsessummen opgjort efter AL's regler reduceret med afskrivninger på 15 pct. efter saldometoden for hvert af de år, hvor Ligningsrådets satser har været anvendt. Dette fremgår af TfS 1999, 476 (lr).
Hvis bilens værdi ved overførsel af bilen til virksomhedsordningen ikke kan sandsyliggøres, opgøres afskrivningsgrundlaget således:◄ Da bilen i 11 måneder efter anskaffelsen har været holdt udenfor virksomheden, opgøres afskrivningen for denne periode som (15 pct. af 200.000 kr.) x 11/12 = 27.500 kr. afskrivningsgrundlaget i år 2 udgør dermed 200.000 kr. - 27.500 kr. = 172.500 kr.
 
Der er foretaget følgende afskrivning:
År 2:    
Afskrivningsgrundlag 172.500 kr.  
Afskrivningsprocent 30 pct.  
Afskrivning (30 pct af 172.500 kr.)   51.750 kr.
     
Værdiforringelsen pr. måned opgøres som i eksempel 3. Værdiforringelsen i år 2 og 3 opgøres herefter således: 23 mdr. x 1.765 kr./md. 40.595 kr.
     
Fortjenesten ved salg beregnes    
herefter således:    
Afskrivninger, år 2 og 3   51.750 kr.
Værdiforringelse . 40.595 kr.
Fortjeneste   11.155 kr.

Fortjenesten medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Da Ligningsrådets satser er anvendt i år 1, er eventuelle fortjenester og tab vedrørende dette år uvedkommende for indkomstopgørelsen.