| OpgørelsesprincippetEfter VSL § 8, stk. 1, opgøres kapitalafkastgrundlaget
ved hvert indkomstårs begyndelse som virksomhedens aktiver med fradrag af gæld,
med fradrag af beløb, der er afsat til senere faktisk hævning efter henholdsvis
VSL § 4 og VSL § 10, stk. 1 (jf. henholdsvis E.G.2.11
og E.G.2.12), med fradrag af indestående
på mellemregningskonto efter VSL § 4 a (jf. E.G.2.5)
og med fradrag af beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien
med virkning fra indkomstårets begyndelse (jf. E.G.2.6).
Ved etablering af ny virksomhed sker opgørelsen på tidspunktet for virksomhedens
start.
Værdiansættelse af aktiver og gældEfter VSL § 8, stk.
2, medregnes fast ejendom ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget som udgangspunkt
til den kontante anskaffelsessum.
Hvis ejendommen er anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige dog
vælge i stedet at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg
af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. Dette
valg træffes hvert år uafhængigt af, hvilken værdiansættelse
der blev benyttet det forudgående år. Den valgte værdiansættelse
er også uafhængig af, hvilken værdi der anvendes ved opgørelse
af indskudskontoen, jf. VSL § 3, stk. 4, som er behandlet i E.G.2.4.4.
Straksafskrivninger efter ►AL § 18, stk. 2, og AL § 58 A,◄
af udgifter til ombygning eller forbedring skal ved opgørelse af kapitalafkastgrundlaget
behandles på samme måde som ordinære bygningsafskrivninger, således
at der ikke foretages reduktion med det afskrevne beløb, jf. TfS 1994, 341
(LSR).For
øvrige aktiver finder bestemmelserne i VSL § 3, stk. 4, 2.-9. pkt., tilsvarende
anvendelse, jf. E.G.2.4.4. Ved opgørelsen
fragår virksomhedens gæld i kursværdien. |