Ved indkomstopgørelsen skal kun medtages de indtægter, der begrunder skattepligten, og i denne indkomst kan der (kun) fradrages udgifter i det omfang, de vedrører disse indtægter, KSL § 2, stk. 2 og LSR. 1973.96. For så vidt angår begrænset skattepligtig lønindkomst, betyder dette, at der udover de sædvanlige lønmodtagerfradrag, kan foretages fradrag for bidrag til fagforening, medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at medlemskab af den pågældende fagforening må anses for at være uden forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten. Dette vil navnlig kunne være tilfældet, hvis den begrænsede skattepligtige opretholder medlemskab af en fagforening i hjemlandet, jf. LSR 1984.159, analogt. Derimod kan A-kassebidrag slet ikke fradrages, jf. PBL § 54.
Af samme bestemmelse følger, at begrænset skattepligtige ikke kan fratrække bidrag til private pensionsordninger omfattet af PBL § 18. Derimod vil begrænset skattepligtige være omfattet af bortseelsesretten i forbindelse med arbejdsgiverordninger, der er omfattet af PBL § 19.
En begrænset skattepligtig kan endvidere ikke fratrække underholdsbidrag til en herboende fraskilt hustru, jf. skd. 32.93.
Fastsættelsen af den indkomst, der for en udenlandsk langturschauffør kan beskattes her i landet, kan ansættes på grundlag af antal kørte kilometer i Danmark i forhold til antal kørte kilometer i alt, antal arbejdstimer i Danmark i forhold til antal arbejdstimer i alt eller efter et skøn, jf. Skat 1988.12.790 (TfS 1988, ).
Er skattepligtsperioden kortere end et år, skal der omregnes til helårsindkomst efter reglerne i afsnit D.B.4.2.
Er en skatteyder begrænset skattepligtig, alene fordi han har indtjent løn-beløb i flere forskellige perioder, skal der foretages omregning til et fuldt års indtægt for hver arbejdsperiodes løn, jf. LSR. 1974.2.
Omregning skal ikke finde sted, hvis arbejdsperioderne vedrører et fast ansættelsesforhold hos den danske arbejdsgiver, jf. LSR. 1979.92 og TfS 1997,816 (BF).
 
GrænsegængerreglerneDer henvises til afsnit D.B.8.
 
Indgangsværdier ved skattepligtens indtrædenKSL § 9 fastlægger indgangsværdier for aktiver og passiver blandt andet i den situation, hvor en person bliver begrænset skattepligtig efter KSL § 2 og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtig efter KSL § 1.
Se D.B.4.3 om KSL § 9.
 
LL § 9 F FradragIfølge lov nr. 1117 af 22. dec. 1993 kan personer, der er skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra a (lønindtægt), og som er gift ved udløbet af indkomståret, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på kr. ().
►LL § 9 F finder ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).◄
Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget højst 1/12 af kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt foreligger.
Fradraget på kr. gives i indkomst omfattet af KSL § 2. stk. 1, litra a, og kan ikke overstige sådan indkomst.
Det er en betingelse, at den skattepligtige har samme bopæl som ægtefællen ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette år har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag efter PSL § 10.
Hvis ægtefællen har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag, bortfalder fradraget efter LL § 9 F for den skattepligtige, uanset om ægtefællen ikke har udnyttet sit personfradrag fuldt ud, jf. pkt. 16.3 i skm. cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996.
Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige af indtægter som omhandlet i KSL § 43, stk. 1 (bortset fra tilfælde, hvor beskatning sker efter § 48 C) eller § 43, stk. 2, litra b, c, d og f får de som hidtil hver sit personfradrag ved skatteberegningen.
Fradraget efter LL § 9 F er ikke omfattet af fradragsbegrænsningen  efter LL § 9, stk. 1, da fradraget ikke kan anses for at vedrøre udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejdes udførelse, jf. pkt. 16.3 i skm. cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996.
En begrænset skattepligtig lønmodtager, der vælger beskatning efter KSL afsnit I A om beskatning af grænsegængere, vil bl.a. kunne overføre et eventuelt uudnyttet personfradrag fra ægtefællen, jf. KSL § 5 C. Det følger af KSL § 5 B, stk. 3, at fradrag efter LL § 9 F fortabes, hvis der vælges beskatning efter bestemmelserne i KSL afsnit I A.
 
Indtægt af fast ejendom - rentefradragIndtægten af fast ejendom må beregnes på sædvanlig måde, således at driftsomkostninger, herunder skatter og renter, kan fradrages, derimod ikke beregnede renter af egenkapital jf. LSR. 1983.121. Dette betyder bl.a., at SL § 4, litra b, om skønsmæssig ansættelse af lejeværdi kan anvendes, hvis den faktiske lejeindtægt ikke svarer til den objektive markedsleje.
Renteudgifter vedrørende et personalelån ydet af en international organisation kunne ikke fratrækkes, idet lånet ikke var ydet med sikkerhed i den faste ejendom (TfS 1998, 402 (LSR))
 
80 %-reglenVed indkomstopgørelsen for begrænset skattepligtige ejere af fast ejendom her i landet kan godkendes fradrag for renter af almindelig prioritetsgæld samt af anden gæld mod sikkerhed i ejerpantebrev i vedkommende ejendom indtil en samlet behæftelse på 80 % af ejendommens handelsværdi ved indkomstårets udløb. Yderligere renteudgifter tillades ikke fradraget, medmindre den skattepligtige dokumenterer, at den samlede behæftelse alene vedrører ejendommens anskaffelse, drift eller forbedring.
Såfremt et lån er optaget i fremmed valuta, vil ændringer i valutakursen medføre en forøgelse eller nedgang i gældsforpligtelsen. I det omfang denne, opgjort efter valutakursen på låneoptagelsens tidspunkt, var placeret inden for 80 % af ejendommens aktuelle handelsværdi, vil en forøgelse af gælden som følge af ændring af valutakursen ikke være omfattet af begrænsningen af rentefradraget.
Fradragsretten for renter begrænses for det eller de sidste lån i prioritetsrækken.
 
Avance ved salg af fast ejendomEn i udlandet bosat person, der ejer fast ejendom her i landet, og som følge heraf er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra e, skal beskattes af avance ved salg af ejendom.
Avancen beskattes som almindelig indkomst/kapitalindkomst. For så vidt angår opgørelse af avance, henvises til afsnit E.J.
Se også D.B.4.3 om opgørelse af indgangsværdier ved indtræden af begrænset skattepligt, KSL § 9.
 
Flere indtægtsarter samtidigHvis en skatteyder er begrænset skattepligtig efter flere af bestemmelserne i § 2, stk. 1 a, b, d og e, skal der foretages en samlet opgørelse af indtægterne. Er indkomsten fra en af indkomstkilderne negativ, kan denne bringes til fradrag i en positiv indkomst fra en anden indkomstkilde.
Hvis en person, som er begrænset skattepligtig, ejer en fast ejendom eller erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet og i årets løb under kortvarige ophold her i landet oppebærer A-indkomst, således at der bliver tale om skattepligt også efter § 2, stk. 1, litra a, skal der foretages en indkomstansættelse af erhvervs- eller ejendomsindtægten med tillæg af de inden for samme periode faktisk oppebårne A-indtægter. Selv om skattepligtsperioderne for indkomsterne er forskellige, skal periodeindtægterne altså alligevel opgøres samlet, og omregning skal alene foretages på grundlag af den længste skattepligtsperiode, skd. 19.16.
I de årlige bekendtgørelser om forskudsregistrering mv. er det bestemt, i hvilken kommune en begrænset skattepligtig skal forskudsregistreres, og hvor flere kommuner kommer på tale, træffer TSS bestemmelse om, i hvilken kommune forskudsregistreringen skal ske.
Med hensyn til administrationen af reglerne om afregning og slutligningskommune for begrænset skattepligtige, se TfS 1997,544.
 
UdbytteindtægtUdbytte skal ikke tillægges andre indtægter, hvoraf den pågældende skatteyder måtte være begrænset skattepligtig, ligesom aktieudbytte ikke kan modregnes i en eventuel negativ indkomst fra andre indkomstkilder, der begrunder begrænset skattepligt for den pågældende.
 
SømændDer henvises til afsnit A.B.3 i ligningsvejledningens alm. del.