Afskrivning på biler, der benyttes såvel privat som erhvervsmæssigt, foretages efter reglerne i ►AL § 11◄ om driftsmidler med blandet benyttelse.
I de tilfælde hvor den skattepligtige overgår til fradrag efter regnskab efter at have anvendt Ligningsrådets satser, afskrivningsgrundlaget ►som bilens værdi ved overgangen fra anvendelse af Ligningsrådets satser. Hvis en sådan værdi ikke kan sandsynliggøres eller dokumenteres, opgøres afskrivningsgrundlaget som anskaffelsessummen opgjort efter AL's regler reduceret med afskrivninger på 15 pct. efter saldometoden for hvert af de år, hvor Ligningsrådets satser har været anvendt. Dette fremgår af TfS 1999, 476 (LR).◄   
Eksempel vedrørende lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen, og hvor den skattepligtige i hele ejerperioden har foretaget fradrag for udgifter vedrørende den erhvervsmæssige kørsel efter regnskab:
Bilen er anskaffet den 12. februar år 1 for 200.000 kr. I år 1 fordeler kørslen sig således: Privat kørsel: 10.000 km., erhvervsmæssig kørsel: 20.000 km.
I år 2 fordeler kørslen sig således: Privat kørsel: 12.000 km., erhvervsmæssig kørsel: 18.000 km.
Den 20. nov. år 3 sælges bilen for 140.000 kr. Kørslen har i år 3 fordelt sig således: Privat kørsel: 10.000 km., erhvervsmæssig kørsel: 15.000 km.
Der har i hele perioden været foretaget fradrag efter regnskab.
Der er foretaget følgende afskrivning:
År 1:
Afskrivningsgrundlag 200.000 kr.
Afskrivningsprocent 30 pct.
Afskrivning
(30 pct. af 200.000 kr.) 60.000 kr.
Erhvervsmæssig del (2/3) 40.000 kr.
År 2:
Nedskrevn værdi 140.000 kr.
Afskrivningsprocent 30 pct.
Afskrivning
(30 pct. af 140.000 kr.) 42.000 kr.
Erhvervsmæssig andel (3/5) 25.200 kr.
I alt skattemæssige afskrivninger 65.200 kr.
I alt beregnede afskrivninger 102.000 kr.
Nedskrevne værdi herefter 98.000 kr.
Fortjeneste ved salg beregnes herefter således:
Skattepligtige fortjeneste:
Afståelsesum, år 3 140.000 kr.
Nedskrevn værdi 98.000 kr.
Bruttofortjeneste 42.000 kr.
Erhvervsmæssige andel af afskrivninger (65.200/102.000) 0,63922
Skattepligtig fortjeneste (0,63922 x 42.000) 26.847 kr.
 
Når der i ejerperioden er skiftet princip, således at der dels er foretaget fradrag efter Ligningsrådets satser, dels foretaget fradrag for de faktiske udgifter, opgøres avance eller tab alene for de år, hvor fradraget er foretaget efter regnskab. Beregningen foretages efter et værdiforringelsesprincip, hvorved der udfindes den forholdsmæssige værdiforringelse, der kan henføres til den periode, hvori der er foretaget fradrag for de faktiske udgifter.
Først opgøres den samlede værdiforringelse. Denne opgøres som forskellen imellem anskaffelsessummen og salgssummen.
Denne samlede værdiforringelse fordeles herefter forholdsmæssigt mellem de enkelte år, hvor bilen har været anvendt både privat og erhvervsmæssigt. År, hvor bilen kun har været blandet benyttet i en del af året, indgår ved den forholdsmæssige fordeling med antallet af påbegyndte måneder, hvori bilen har været blandet benyttet.
Den forholdsmæssige andel af værdiforringelsen, der kan henføres til de enkelte år, hvor fradrag er foretaget efter regnskab, fordeles mellem den erhvervsmæssige kørsel og den samlede kørsel i det pågældende år.
Såfremt de foretagne skattemæssige afskrivninger overstiger den således beregnede værdiforringelse for den periode, hvori der har været foretaget fradrag efter regnskab, medregnes differencen i den personlige indkomst for salgsåret. Hvis den erhvervsmæssige del af værdiforringelsen overstiger de foretagne skattemæssige afskrivninger, fradrages differencen for selvstændige erhvervsdrivendes vedkommende i den personlige indkomst og for lønmodtageres vedkommende i den skattepligtige indkomst for salgsåret.     
 
Eksempel 1  
Der skiftes princip fra regnskab til kilometersatser  
Forudsætninger:
År 1: Bilen købes den 1. maj for 130.000 kr. Der køres 10.000
År 2: Der køres 20.000 km erhvervsmæssigt og 10.000 km
År 3: Kilometersatser anvendes.
År 4: Kilometersatser anvendes.
År 5: Den 31. august sælges bilen for 50.000 kr.

Avance/tab opgøres således:  
Skattemæssige afskrivninger:  
 
År  1  
Der afskrives 30 pct. af 130.000 kr. = 39.000 kr.
Heraf skattemæssig del 2/3 = 26.000 kr.

År  2  
Saldo primo 91.000 kr.
Der afskrives 30 pct. = 27.300 kr.
Heraf skattemæssig del 2/3 = 18.200 kr.
I alt afskrevet skattemæssigt 44.200 kr.
  
Værdiforringelse:  
Værdiforringelse i ejerperioden 52 måneder = 130.000 kr.
- salgssum 50.000 kr. = 80.000 kr.  
Pr. måned 80.000 kr.:52 = 1.538 kr.
Værdiforringelse i år 1 = 1.538 kr. x 8 = 12.304 kr.
Værdiforringelse i år 2 = 1.538 kr. x 12 = 18.456 kr.
I alt 30.760 kr.
Heraf erhvervsmæssig del 2/3 = 20.507 kr.
Skattemæssige afskrivninger 44.200 kr.
Den erhvervsmæssige del af værdiforringelsen 20.507 kr.
Skattemæssig avance ved salg 23.963 kr.

Eksempel 2  
Der skiftes princip fra kilometersats til regnskab.  
Forudsætninger:  
År 1: Bilen købes den 1. april for 130.000 kr. Kilometersatser
År 2: Kilometersatser anvendes.
År 3: Fradrag efter regnskab. Der køres 20.000 km
År 4: Fradrag efter regnskab, fordeling som i år 3.
År 5: Den 31. marts sælges bilen for 60.000 kr. Der er kørt
 
Avance/tab opgøres således:  
Der er foretaget/beregnet følgende afskrivninger:  
 
År 1  
Beregningsmæssig afskrivning 15 pct. af 130.000 kr. i 9 måneder =  
14.625 kr.

År 2  
Saldo primo 115.375 kr.
Beregningsmæssig afskrivning 15 pct. = 17.306 kr.
 
År 3  
Saldo primo 98.069 kr.
Foretaget afskrivning 30 pct. = 29.421
Heraf erhvervsmæssigt 2/3 19.614 kr.
 
År 4  
Saldo primo 68.648 kr.
Foretaget afskrivning 30 pct. = 20.594 kr.
Heraf erhvervsmæssigt 2/3 13.730 kr.
Værdiforringelse i ejerperioden 48 måneder = 130.000 kr. - 60.000 kr. = 70.000 kr.
Pr. måned 70.000 : 48 = 1.458 kr.
År 3 = 1.458 kr. x 12 måneder = 17.496 kr.
År 4 = 1.458 kr. x 12 måneder = 17.496 kr.
År 5 = 1.458 kr. x 3 måneder = 4.374 kr.
I alt år 3,4 og 5 = 39.366 kr.
Heraf erhvervsmæssig del 2/3 = 26.244 kr.

Avancen opgøres herefter således:  
 
År 3  
Afskrivning 19.614 kr.
 
År 4  
Afskrivning 13.730 kr.
I alt afskrevet skattemæssigt 33.344 kr.
Skattemæssige afskrivninger 33.344 kr.
Den erhvervsmæssige del af værdiforringelsen 26.244 kr.
Skattemæssig avance ved salg 7.100 kr.
 
Om selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, se E.G.2.1.6.3.
Afskrivning foretages på grundlag af det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse, jf. ►AL § 11 stk. 2◄.
Afskrivning skal  foretages med hele procenter. I anskaffelsesåret og for hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes med indtil 30 pct.  
 
Øvrige reglerAfskrivning skal ved blandede driftsmidler ske på hvert aktiv for sig af hensyn til fordelingen mellem den erhvervsmæssige og den private benyttelse, jf. ►AL § 11◄.
De afskrivninger, der beregnes, fordeles herefter på sædvanlig måde efter forholdet mellem den private og den erhvervsmæssige kørsel i det pågældende indkomstår, se også VLD i TfS 1997, 331 (appelleret).
Såfremt en bil udskiftes kort før regnskabsårets udløb, eller hvis en skatteyder, der ikke tidligere har haft bil, køber bil i slutningen af et regnskabsår, skal fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse ske efter et skøn over hvorledes forholdene, må antages at blive i det kommende år, selv om skatteyderen i anskaffelsesåret evt. kun har kørt erhvervsmæssigt i bilen. Se dog TfS 1997, 566 (LSR).   
Det er en forudsætning for afskrivning, at bilen har været anvendt erhvervsmæssigt i indkomståret, jf. Skat 1989.3.244 (TfS 1989, 166), hvor en repræsentant, der den 23. dec. 1985 fik leveret en bil, der skulle anvendes både erhvervsmæssigt og privat, blev nægtet fradrag for afskrivning i medfør af AL § 8, idet LSR lagde til grund, at bilen ikke havde været anvendt erhvervsmæssigt i 1985, da det fremgik af hans kørselsregnskab, at den erhvervsmæssige kørsel i hele 1985 havde fundet sted i den hidtidige bil, der var solgt den 30. dec. 1985.
En bil, anskaffet af en jordemoder den 30. dec. 1983, blev anset for afskrivningsberettiget i 1983, idet hun havde tilkaldevagt 30.-31. dec. 1983, uanset at hun ikke blev kaldt ud under denne vagt, Skat 1987.11.797 (TfS 1987, 548).
Om varebiler, se afsnit A.F.3.3.1.  
 
Anskaffelsestidspunkt ►Det er en forudsætning for påbegyndelse af afskrivning på biler (og andre driftsmidler), at disse er anskaffet inden indkomstårets udgang, jf. AL §§ 3, 5 og 11.◄  
►Der henvises til E.G.2.2.
 
◄Forbedringsudgifter ►Forbedringsudgifter behandles som anskaffelsessummer og afskrives på samme måde og sammen med det driftsmiddel, som udgiften vedrører◄.
 
Avance eller tab ved afhændelse af driftsmidler med blandet benyttelseFortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side summen af de uafskrevne beløb ved afståelsesårets begyndelse, forhøjet med evt. forbedringsudgifter, der er afholdt i afståelsesåret.
Ved opgørelsen af summen af de uafskrevne beløb, er det de afskrivninger, som er beregnet for de enkelte indkomstår, der skal fragå i afskrivningsgrundlaget. Den del af afskrivningen, der vedrører den private benyttelse, og som derfor ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, indgår således også i opgørelsen af fortjenesten eller tabet.
 
Forbedringsudgifter, der er afholdt i årene inden afståelsesåret, er indeholdt i det uafskrevne beløb ved afståelsesårets begyndelse. Hertil lægges derfor alene forbedringsudgifter, der er afholdt i afståelsesåret.
Af fortjenesten eller tabet skal en så stor del, som svarer til forholdet mellem de i alt foretagne skattemæssige afskrivninger og de i alt beregnede afskrivninger medregnes henholdsvis fradrages i indkomsten for salgsåret.
Fortjeneste skal medregnes i den personlige indkomst, også selv om salget sker i forbindelse med virksomhedsophør.
Tab fradrages for selvstændigt erhvervsdrivendes vedkommende i den personlige indkomst og for lønmodtageres vedkommende i den skattepligtige indkomst.
Selv om der ikke er foretaget afskrivning på blandede driftsmidler (biler), skal tab eller gevinst ved salg alligevel beskattes efter forholdet mellem den erhvervsmæssige kørsel og den samlede kørsel, jf. lsr. 1962.110.   
Der er ikke adgang til at overføre en negativ saldo til en til erstatning indkøbt ny  bil, se lsr. 1960.124.  
 
Udbedring af skader  
►I AL § 13, stk. 2, er fastsat, at hvis reparationsudgifterne på et blandet benyttet driftsmiddel, der ikke udgår af driften, er større end en udbetalt forsikrings- eller erstatningssum, kan den del af det overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets benyttelse i det pågældende indkomstår, fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. AL § 13, stk. 2, 1. pkt. Fradraget kan foretages, uanset at skaden er sket under anden end erhvervsmæssig benyttelse.
Overstiger forsikrings- eller erstatningssummen reparationsudgifterne, skal en stor del af det overskydende beløb, som svarer til forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet for disse indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. AL § 13, stk. 2, 2.pkt.
Det beror på en konkret bedømmelse, om der er tale om en skade eller almindelig vedligeholdelse.
 
◄Totalskade ►Udgår et delvis erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel af driften på grund af en skade, kan der ikke afskrives på driftsmidlet i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet, jf. AL § 13, stk. 1. For dette indkomstår behandles driftsmidlet, som om det er solgt. Fortjeneste eller tab opgøres efter reglerne i AL § 12, jf. E.C.2.5.7. Det betyder, at forsikrings- og erstatningssummer behandles som salgssummer. Beløb, der eventuelt opnås ved salg af det skadelidte driftsmiddel, indgår ligeledes ved opgørelsen af salgssummen.
◄VL har nægtet fradrag for tab som følge af totalskade af blandet bil, idet skaden var forårsaget af skatteyderens egen spirituskørsel, Skat 1988.9. 536 (TfS 1988, 465).  
 
Ændret anvendelse På samme måde som ved egentlige køb og salg forholdes der, hvis en skatteyder overfører en blandet benyttet bil til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse eller til ren privat anvendelse, jf. ►AL § 4◄. Overdragelse eller overførsel af en blandet benyttet bil til samme anvendelse hos en samlevende ægtefælle medfører ikke, at der konstateres skattemæssigt tab eller fortjeneste. Den overtagende ægtefælle fortsætter afskrivninger på det hidtidige grundlag, jf. KSL § 26 A.
En bil, tilhørende en repræsentant, som ophørte med at arbejde 1. okt., men dog først var opsagt til 1. april året efter, og som hele tiden havde søgt nyt arbejde som repræsentant, blev ikke anset for overgået til privat anvendelse, og der kunne derfor afskrives på denne, jf. lsr. 1980.123.
Med bortfaldet af adgangen for lønmodtagere til at fradrage faktiske erhvervsmæssige udgifter til befordring bortfalder også adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger på biler, også i tilfælde, hvor bilen anvendes til kørsel omfattet af LL § 9 B.
Er der tale om en lønmodtagers bil, der til og med 1993 har været anvendt dels privat og dels erhvervsmæssigt, kan denne dog ikke umiddelbart anses for overgået til udelukkende privat benyttelse, jf. nærmere TfS 1994, 35.
Se endvidere skm. cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996, pkt. 17. 3.4.3 og TfS 1997, 788 (LSR).