1. Indledning

Ifølge § 1, stk. 1, i lov nr. 954 af 20. december 1999 om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven), som ændret ved bl.a. lov nr. 127 af 27. februar 2004, betales der afgift af varer nævnt i lovens bilag 1 med indhold af polyvinylklorid (pvc) eller med indhold af polyvinylklorid og estere af o-ftalater (ftalater). Af bilag 1, nr. 3, fremgår det, at der skal betales afgift af "Selvklæbende folier og tape i ruller eller strimler". 

Afgiftssatserne fremgår af lovens bilag 2, der indeholder et skema med varer indeholdende blød pvc og afgiftssatser for disse, herunder følgende:

Varer indeholdende blød pvc	Afgift ved indhold af ftalater	Reduceret afgift ved anden blødgører end ftalater
(...)
Tape (blødgjort) og selvklæbende folier	3,50 kr./kg	1,40 kr./kg
Tape, ikke blødgjort		2,00 kr./kg
(...)

Bestemmelserne vedrørende tape i bilag 1, nr. 3, og bilag 2 fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 127 af 27. februar 2004.

Som følge af de ændringer af pvc-afgiftsloven, der skete ved denne lov, udsendte Told- og Skattestyrelsen i marts 2004 et nyhedsbrev med en præcisering af de nye regler om afgift af pvc og ftalater, herunder justering af afgiftsgrundlaget. Af nyhedsbrevet fremgår det, at det er styrelsens opfattelse, at afgiften for tape, som er fremstillet af pvc og skåret i så tynde strimler, at det har samme egenskaber som egentlig blødgjort pvc, er 2,00 kr.

Det var styrelsens opfattelse, at dette altså også gælder for tape med indhold af hård pvc.

2. Landsskatteretskendelse om afgift af tape med indhold af hård pvc

Landsskatteretten har den 15. november 2005, jf. SKM2006.100.LSR, afsagt kendelse i en sag om afgiftspligt efter pvc-afgiftsloven af emballagetape med indhold af hård pvc.

Sagen drejer sig om, hvorvidt en virksomheds import og salg af emballagetape kunne anses for afgiftspligtig efter pvc-afgiftsloven. Det var oplyst, at tapen alene indeholdt hård pvc og ikke blød pvc, dvs. pvc, hvori der er tilsat blødgørere.

Landsskatteretten fandt ud fra en samlet vurdering af lovteksten samt forarbejderne hertil, at der ikke er tilstrækkelig klar hjemmel til at pålægge den omhandlede tape med indhold af hård pvc afgiftspligt efter loven. Endvidere sås der ikke i lovgivningen at være klar hjemmel til at pålægge tapen afgiftspligt under henvisning til, at den har samme egenskaber som tape med indhold af blød pvc.

Landsskatteretten henviste til, at det af lovbemærkningerne til den oprindelige pvc-afgiftslov nr. 954 af 20. december 1999 klart fremgår vedrørende bilag 1, nr. 3, at bestemmelsen kun omfatter selvklæbende folier og tape, i ruller og strimler henhørende under position 3919 i EU's kombinerede nomenklatur, indeholdende blødgjort pvc. Den omhandlede tape har således ikke været omfattet af denne lovs afgiftspligtige vareområde. 

Ifølge Landsskatteretten findes der ikke i forbindelse med ændringsloven nr. 127 af 27. februar 2004 at være klare holdepunkter for, at dette forhold af lovgiver ønskedes ændret, således at også tape med indhold af hård pvc nu skulle være omfattet af det afgiftspligtige vareområde.

Landsskatteretten henså herved bl.a. til, at det af lovforarbejderne dels fremgår generelt, at afgiften på varer indeholdende den hårde pvc ønskedes ophævet, dels at det særligt vedrørende det afgiftspligtige vareområde som nævnt i bilag 1, nr. 3, fremgår, at afgiftspligten vedrørende denne bestemmelse skønnedes uændret, efter at henvisningen til EU's kombinerede nomenklatur udgik.

3. Kendelsens betydning/Ændring af praksis

Som følge af Landsskatterettens kendelse ændres praksis vedrørende afgiftspligt af tape, således at tape med indhold af hård pvc og uden indhold af blød pvc ikke pålægges afgift efter pvc-afgiftsloven.

Kendelsen får betydning for sager, der er afgjort i overensstemmelse med den fortolkning, der kommer til udtryk i Told- og Skattestyrelsens nyhedsbrev fra marts 2004.

 

Virksomheder, der efter den hidtidige praksis har indbetalt afgift af hård pvc, kan anmode om tilbagebetaling af den for meget erlagte afgift.

 

Ved bedømmelsen af evt. tilbagebetalingskrav anvendes dansk rets almindelige regler om tilbagebetaling af beløb erlagt i urigtig formening om skyld. Disse regler vil blive fortolket i lyset af den seneste praksis fra EF-domstolen om medlemsstaternes opkrævning af beløb i strid med fællesskabsretten.

 

4. Frister for genoptagelse og tilbagebetaling.

 

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan der ske ordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, hvis anmodning herom fremsættes inden 3 år efter angivelsesfristens udløb.

 

Hvis fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis.

 

Landsskatterettens kendelse blev afsagt den 15. november 2005.

 

Den første afgiftsperiode, der var til prøvelse i sagen, var den 1. marts 2004 til 31. marts 2004.

 

Det bemærkes, at lovændringen ved lov nr. 127 af den 27. februar 2004 trådte i kraft den 1. marts 2004.

 

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Det vil sige, at anmodningen om genoptagelse skal fremsættes inden 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, regnes fra offentliggørelsen af denne meddelelse på SKATs hjemmeside.

5. Anmodningen om tilbagebetaling.

Anmodning om tilbagebetaling skal indgives til SKAT.

 

Anmodningen skal indeholde oplysninger om virksomhedens navn, adresse og CVR-nr. - og en specifikation af kravet på tilbagebetaling for hver afgiftsperiode.

 

I forbindelse med behandlingen af tilbagebetalingskravet, kan SKAT bl.a. anmode virksomheden om at stille følgende materiale og oplysninger til rådighed for vurderingen af, hvorvidt der er sket hel eller delvis overvæltning:

 

• Virksomhedens prisfastsættelse
• Afsætningstal, der omfatter tilbagesøgningsperioden
• Oplysninger om virksomhedens konkurrencesituation

6. Dokumentation

 

Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andete bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan dokumentere kravet.

 

7. Gyldighed

 

Meddelelsens punkt 3 om ændring af praksis vil blive indarbejdet i Punktafgiftsvejledningen afsnit G.17.1.

 

Denne meddelelse bortfalder den 1. juni 2009.