Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for, hvilke sager og forhold, der er omfattet af remonstrationsordningen.
Afsnittet indeholder
Hovedregel
Samtlige klager, der har Landsskatteretten som klageinstans, skal remonstrationsbehandles af RIM. Det vil sige, at sagen hører under remonstrationsordningen, hvis
- skyldneren er uenig i det faktum, der blev lagt til grund ved afgørelsen, eller
- anfægter den juridiske behandling af dette faktum
Se INDOG § 17.
Undtagelse
Henvendelser om efterfølgende ændringer i de faktiske forhold skal ikke ses som en klagesag, selv om skyldneren selv ser sådan på sin henvendelse til RIM og derfor har opstillet henvendelsen som en klage.
Eksempel
Sager, hvor en skyldner med henvisning til sine ændrede økonomiske forhold, ønsker en anden afgørelse, skal derfor ikke betragtes som klagesager. I stedet skal RIM vurdere, om afgørelsen skal ændres. Hvis afgørelsen fastholdes eller ikke ændres i det omfang skyldneren ønskede det, kan skyldneren klage til Landsskatteretten i overensstemmelse med den almindelige frist på 3 måneder. Remonstrationsordningen skal derfor ikke anvendes i disse tilfælde.
Bemærk
Remonstrationsordningen gælder heller ikke for
- indsigelser mod udlæg foretaget af RIM, idet disse behandles af fogedretten, jf. ►SKINDL◄ § 6.
- indsigelser om kravets oprindelige eksistens eller størrelse, idet disse behandles af fordringshaveren, jf. INDOG § 2, stk. 2, 2. pkt.
- afgørelser, der enten har en anden klageinstans end Landsskatteretten eller slet ikke kan påklages i det administrative klagesystem.