Parter

H1
(v/advokatfuldmægtig Mathias Højland, prøve)

mod

Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/advokat Tony Sabbah)

Retten i Aalborg har den 10. februar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-58743/2019-ALB).

Landsdommerne Hanne Aagaard, Marie Kathrine Nielsen og Rikke Jørgensen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande
Appellanten, H1, har gentaget påstanden for byretten om, at SKATs krav om regulering af H1’s registreringsafgiftstilsvar og momstilsvar principalt skal nedsættes med 2.654.708 kr., subsidiært nedsæt­tes med 1.559.613 kr., og mest subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Motorstyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

H1 er under sagen omtalt som (red. navn fjernet).

Forklaringer
KP har afgivet supplerende forklaring. NJ, PJ og SJ har endvidere afgivet forklaring.

KP har supplerende forklaret, at demobilerne kan opdeles i fire kategorier, herunder fremvisningsbiler, værkstedsbiler, tjenestebiler og udlejningsbiler. Fremvisningsbilerne, som de kalder testbiler, er indregistreret, så de kan benyttes til prøveture. I 2009 til 2011 solgte (red. navn fjernet) tre bilmærker og havde derfor behov for fremvisningsbiler for alle tre bilmærker. Ca. 20 procent af demobilerne bliver brugt som fremvisningsbiler. I gennemsnit er en testkørsel på ca. 3 til 5 km. De har lavet en rundtur, hvor man kører på forskellige vejtyper, som er ca. 3,5 km.

Værkstedsbilerne udlånes både i forbindelse med almindelige værkstedsbesøg og ved udbedring af skader, som er dækket af forsikringen. Der er et stort behov for lånebiler. (Red. navn fjernet) har herudover også elektriske løbehjul og cykler mv. Kunderne stiller krav om, at man skal kunne komme videre. På værkstedet har de 25 lifte, og de skal gerne have 50 biler igennem om dagen. Kunderne vil gerne aflevere deres bil på værk­stedet om morgenen og hente den igen om aftenen. Han vil tro, at 80 til 90 procent af kunderne hos værkstedet har behov for en lånebil. (Red. navn fjernet) har derfor brug for omkring 45 biler om dagen. Deres butik ligger 3 til 4 km uden for Y2-by. Typisk bli­ver demobilerne brugt af kunderne til at køre på arbejde i og omkring Y2-by, men nogle kunder kan også skulle til f.eks. Y4-by den pågældende dag.

Han vil tro, at ca. 5 procent af demobilerne benyttes som tjenestebiler og derved til in­ternt brug. Bilerne benyttes eksempelvis til kørsel til kurser, afhentning af reservedele, posthus, bager etc. Deres mekanikere er jævnligt på kursus. Kurserne bliver afholdt i Y5-by eller Y6-by. Det er meget forskelligt, hvor meget bilerne dagligt kører.

Han vil tro, at ca. 8 procent af deres demobiler bliver benyttet som udlejningsbiler. De benyttes typisk til kunder, som gerne vil have en ny bil, men som endnu ikke har be­sluttet sig for, hvilken bil de ønsker.

Bilerne bliver indregistreret for, at (red. navn fjernet) kan gøre brug af dem. De benytter F1-leasingselskab som ekstern finansieringspartner. Det er en form for sale and leaseback. De havde i 2009 til 2011 ikke en særlig forhandleraftale hos F1-leasingselskab. Nu nedskriver de alle demobiler med 2.500 kr. pr. måned. De er og var derfor nødt til at have et flow på dem. Der var ikke en økonomisk fordel ved at indregistrere bilerne som demobiler. F1-leasingselskab kunne indregistrere bilerne til andre kunder på samme måde. (Red. navn fjernet) påtog sig en stor risiko ved at indregistrere så mange demobiler. De kunne ikke være sikre på at få dem solgt. Bilerne kunne kun leases over 12 måneder. De har måttet sæl­ge demobiler med tab.

Når de registrerer en bil, laver de en anmeldelse til SKAT, hvorefter de får nummer­pladen. Hver den 15. i en måned betaler de registreringsafgift til SKAT. Er der en fejl, reagerer SKAT, og så bliver fejlen rettet måneden efter. Dengang lavede man et certifi­kat på nye biler, som var et dokument fra fabrikken med oplysning om, hvilket udstyr der var på bilen. Man lavede en månedsopgørelse og medsendte kopi af fakturaen, så der var dokumentation for, hvordan tingene hang sammen. Man afgiftsberigtigede derfor ud fra de oplysninger, som man havde om den enkelte bil. Det har de også gjort med de biler, som sagen omhandler.

Når de får en bil, giver de den et internt nummer, hvor alle fakturaer skrives på. Den­gang skulle de først bruge oplysningen om kilometerstanden ved første service, så man kunne se, om bilen var under garantiforløbet. Nogle gange skrev mekanikeren derfor blot et vilkårligt tal ud for kilometerstanden, når man endnu ikke var nået til tidspunk­tet for første service.

En bil kan aldrig have kørt nul km. Den kører fra fabrikken, på lastbilen osv. Når der på værkstedsfakturaen af 19. juni 2009 er angivet, at den pågældende (bil nr. 8) havde kørt 0 km, er det ikke retvisende. Når der i salgsslutsedlen for en (bil nr. 13), som ikke er dateret, men som er underskrevet, er skrevet, at kilome­terstanden var 0 km, kan de ikke have overholdt punkt 7 i de Almindelige betingelser ved salg. Salgsslutsedlen er blevet lavet som et salgstilbud. På vognfakturaen for den pågældende (bil nr. 13) står der 2.144 km. Kilometerstanden er nok blevet aflæst på det tidspunkt.

Frem til mødet med SKAT den 30. september 2013 havde de brugt megen tid på at fin­de materiale mv. på de enkelte biler, og de var klar til at finde en forligsmæssig løs­ning. SKAT ville slet ikke diskutere de biler, som SKAT havde kategoriseret som "røde biler", men SKAT ville gerne tale om de "orange biler". Ved at indgå aftale om nogle af bilerne accepterede han ikke, at selskabet havde gjort noget forkert. Men selskabet havde sværere ved at dokumentere de biler, som de accepterede, og de ville gerne ha­ve sagen lukket. SKAT flyttede 14 biler over til kategorien rød. Han ved ikke, hvorfor de ikke trak deres accept tilbage, da de klagede til Landsskatteretten.

Når man får en lånebil eller lejer en bil, skriver man under på en lejekontrakt. Bilerne indgår i en pulje. Lejekontrakten smides væk, når kunderne kommer retur med bilen. Lejekontrakten laves manuelt og tilbage i 2009 til 2011, blev lejekontrakten kun gemt i 3 måneder.

Med hensyn til brændstofforbrug havde de bonerne fra benzinstanderen, men tryks­værten forsvinder efter 3 måneder, så han havde ikke noget af aflevere i oktober 2013.

NJ har forklaret, at han i maj 2010 købte en Nissan hos (red. navn fjernet). Bilen er i sagen omtalt som nr. 39. Han har underskrevet dokumentet om antal kørte kilometer på leveringstidspunktet. Kilometertallet stemmer med vognfakturaen. Han husker ikke, om han aflæste kilometerstanden. Han går meget op i, at han oplyser den rette kilometerstand til sin forsikring. Han ville ikke have underskrevet dokumentet, hvis kilometertallet ikke var korrekt. Han husker ikke, hvornår han underskrev slutsedlen, men det var nok en lille uge inden, at han fik udleveret bilen. Han fik nok bilen den 19. eller 20. maj 2010. Den skulle lige klargøres. Han husker ikke, om der var monteret træk på bilen, da han prøvekørte den, men det var der nok. Da han prøvekør­te bilen, var det hans opfattelse, at det var en brugt bil. Han købte ikke en ny bil. Han afleverede sin bil samtidig med, at han fik den nye. Han vil tro, at han betalte differen­cen samtidig med, at han fik den Nissan, som han købte.

PJ har forklaret, at han den 18. maj 2010 købte en Honda. Bilen er i sa­gen omtalt som nr. 38. Han har skrevet under på erklæringen om kørte kilometer på leveringstidspunktet. Han prøvekørte bilen en uge eller to forud for, at han fik bilen. Da havde den kørt omkring 1.900 km. Han hentede bilen på dagen for han og hans kones sølvbryllup. Han havde ca. en uge forinden ringet og aftalt, at den skulle klargø­res. Han mener ikke, at bilen havde et træk monteret, da han prøvekørte den. Han ville ikke have underskrevet dokumentet om antal kørte kilometer, hvis den havde kørt noget andet. Det var en demobil, og han sagde, at (red. navn fjernet) gerne måtte bruge den som demobil frem til, at han hentede den. Han skrev under på både slutsedlen og erklæringen om antal kørte kilometer den 18. maj 2010, hvor han hentede bilen. Det var en næsten ny bil, som han købte, men den havde kørt et par tusinde kilometer. Det var en demobil. Hvis bilen kun havde kørt 200 til 300 km, havde han betragtet den som ny. Men han fik den nok lidt billigere. Det kan godt passe, at han dengang havde F2-forsikringsselskab som forsikringsselskab. Han ved ikke, hvorfor der er et dokument fra forsikringen, der er dateret den 20. april 2010. Han bad om at få aftageligt træk, håndfri mobilsæt, måtter og stænkklapper. Det ringede han bare og bad om. Han mener, at det, som står på værkstedfakturaen af 8. april 2010, er noget, som han bestilte, da han ringede og aftalte prisen. På sin sølvbryllupsdag kørte han hen til (red. navn fjernet) i Mazda´en og kørte tilbage i Honda´en. Han kan ikke forklare, hvorfor de 100.000 kr., som han fik for Mazda´en, er registreret i april 2010.

SJ har forklaret, at han siden den 1. marts 2011 har været ansat hos (red. navn fjernet) som sælger. Forud herfor var han autotaksator hos et forsikringsselskab.

Han var til stede, da SKAT kom på uanmeldt besøg i 2011. De bad om at se slutsedler­ne. Under mødet i januar 2012 var han også til stede. SKAT spurgte efter biler på pla­der. Han oplevede, at SKAT fik udleveret det materiale, som SKAT gerne ville have. Han husker fortsat, at den kvindelige ansatte undrede sig over, hvor beskidt en Honda Jazz var.

Kundemængden gjorde, at de havde brug for at indregistrere bilerne. Det var ikke for at spare på registreringsafgiften. Salgsprisen fastsættes efter bilens alder og antal kørte kilometer. Kunderne har en forventning om at få et afslag på prisen, når en bil har væ­ret brugt som demobil. Der er mange udgifter ved at have en demobil. Der er leasing­udgifter, nedslag i pris og udbedring af diverse skader.

Det er nemmere at sælge ekstraudstyr, når det er monteret. Det er godt at synliggøre størrelsen af et bagagerum, når der er hundegitter i. Den tidligere direktør kørte mange biler til undervognsbehandling, selvom kunderne ikke havde efterspurgt det. De har også sat aftageligt træk på. Værkstedet monterer ekstraudstyr.

Salgsslutsedlerne blev brugt til at give konkrete tilbud på en demobil, som stod med plader på. De skrev ikke kilometerstanden korrekt på. Han gav og giver altid kunderne et tilbud med hjem. Det er salgsslutsedlen. Når vognfakturaen bliver lavet, har han lavet en aftale med kunden. Dengang var de ikke altid ude og tjekke kilometerstanden, inden den blev skrevet på vognfakturaen. Han har solgt 11 af de biler, som sagen om­handler.

På vognfakturaen af 10. februar 2011 (bil nr. 121) står der "demoleasing". Bilen er der­for solgt til F1-leasingselskab, som leasede den tilbage til (red. navn fjernet). De to slutsedler viser, at man først benyttede slutsedlen som et tilbud. Den salgsslutseddel, hvor oplysnin­gerne om byttebilen ikke er udfyldt, er benyttet som et tilbud. Han har underskrevet dokumentet om antal kørte kilometer på leveringstidspunktet. Han kontrollerede ikke, om den pågældende bil havde kørt 2.000 km. Han kan ikke svare på, hvor tallet på 2.000 kilometer kommer fra. Bilen var tre måneder gammel, så det havde den i hvert fald kørt. Det var en brugt bil.

Det er korrekt, at der for den Nissan (bil nr. 140), som enhedskort dateret den 30. november 2011 angår, er blevet betalt leasingydelse til F1-leasingselskab i 7 måneder. I den håndskrevne salgsslutseddel, som er dateret den 17. september 2011, har han med håndskrift anført, at bilen havde kørt 85 km. Han har underskrevet dokumentet. I vognfakturaen, som er dateret den 22. september 2011, er kilometerstanden anført til 8 km. Det er forkert. Han har lavet en fejl. Kontoret laver vognfakturaerne. Bilen havde været brugt til kunder. Bilen havde kørt mere end 85 km. Det var en brugt bil. Han kan have skrevet tallet på triptælleren.

Bil nr. 134 er indregistreret den 17. marts 2011, og der er registreret brændstof på bilen 3 gange. Af vognfakturaen fremgår, at bilen havde kørt 1.990 km. Af erklæringen om kilometerstanden på leveringstidspunktet fremgår, at den havde kørt 2.000 km. Han har underskrevet erklæringen. Dateringen kan ikke være korrekt, da han begyndte i selskabet den 1. marts 2011.

Værkstedsfakturaen vedrørende bil nr. 38, hvor ordredatoen er angivet til den 8. april 2010, indeholder dele, som de selv har sat på. Det er ikke udtryk for et ønske fra kun­den. (Red. navn fjernet) har fået sat stænkklapper på bilen og monteret håndfri telefon.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat
I kontrolperioden fra den 1. juli 2009 til 30. november 2011 var (red. navn fjernet) sælger af bilmærkerne x, y og z. I kontrolperioden solgte (red. navn fjernet) efter KP´s forklaring årligt ca. 1600 nye biler og 600 brugte biler. I kontrolperi­oden har SKAT gennemgået handlerne af 195 biler. Ved afgørelse af 25. februar 2013 godkendte SKAT 88 af bilerne som demobiler. Efter at have genoptaget sagen, god­kendte SKAT den 18. december 2013 yderligere 11 biler som demobiler. Landsskatte­retten har senere godkendt yderligere biler som demobiler, og (red. navn fjernet) har aner­kendt SKATs afgørelse vedrørende nogle biler. For landsretten angår sagen, om (red. navn fjernet) har anvendt 81 biler som demobiler.

Ifølge den dagældende registreringsafgiftslovs § 8, stk. 1, er den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden registre­ringsafgift, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told-og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigti­gelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. I den afgiftspligtige værdi indregnes altid mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler.

Biler, der i kontrolperioden, blev udtaget til (red. navn fjernet) eget brug, og biler, der blev erhvervet af leasingselskaber, kunne afgiftsberigtiges efter den såkaldte mindstebeskatningspris, som havde baggrund i landsskatteretskendelser, jf. blandt andet SKM2003.128.LSR. Mindstebeskatningsprisen var således en administrativ fastsat pris, der var beregnet som importprisen tillagt lovens krav til den samlede mindsteavance på 9 pct. plus moms.

Afgørende for, om (red. navn fjernet) har været berettiget til at afgiftsberigtige efter mindstebeskatningsprisen, er, om (red. navn fjernet) reelt var bruger af køretøjerne på re­gistreringstidspunktet. Det beror på en konkret vurdering, om selskabet reelt var bru­ger af køretøjerne, og det påhviler som udgangspunkt SKAT at dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at dette ikke var tilfældet.

Landsdommerne Marie Kathrine Nielsen og Rikke Jørgensen (kst.) udtaler:

Bilerne er i tidsmæssig nær sammenhæng med første registrering solgt til F1-leasingselskab (demoleasing). (Red. navn fjernet) har - på nær vedrørende bil nr. 16, 22, 39, 134, 146, 174, 191 og 211 - betalt leasingydelse for en eller flere måneder. For bilerne 16, 22, 39, 134, 146, 174 og 191 foreligger der, ligesom for 73 andre biler, to vognfakturaer, som er ud­stedt til henholdsvis F1-leasingselskab og slutkøberen på forskellige tidspunkter. Bil nr. 211 blev ifølge vognfaktura solgt til slutkøberen ca. en måned efter første registrering og var indkøbt ca. to en halv måned tidligere. Efter bevisførelsen kan det ikke lægges til grund, at bilerne blev registreret til slutkøberen på samme tidspunkt som ved første registrering. Hertil kommer, at slutkøberen i hvert fald for et større antal biler på tids­punktet for omregistreringen til denne underskrev en erklæring om, at bilen var brugt og med angivelse af, hvor mange kilometer den enkelte bil havde kørt på overtagelsestidspunktet. Endelig kan det efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at slutkøberen har haft den faktiske og retlige råden over den enkelte bil i perioden frem til omregi­strering til slutkøberen.

Under disse omstændigheder har SKAT ved de fremlagte dokumenter om bilerne ikke løftet bevisbyrden for, at (red. navn fjernet) reelt ikke var bruger af køretøjerne. Den om­stændighed, at der har været underskrevet slutsedler på nogle af bilerne, som er date­ret forud for første indregistrering, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Vi stemmer derfor for at tage H1’s principale påstand til følge.

Landsdommer Hanne Aagaard udtaler:

Jeg er med samme begrundelse, som byretten har anført, enig i byrettens vurdering, hvorefter SKAT i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at (red. navn fjernet) ikke var reel bruger af de omtvistede køretøjer på registreringstidspunktet. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.

For så vidt angår bil nr. 211 bemærkes, at byretten fejlagtigt har anført, at der er frem­lagt en udateret slutseddel. Der er imidlertid ikke fremlagt nogen slutseddel, men dette ændrer ikke på vurderingen vedrørende denne bil.

Vidneforklaringerne for landsretten, herunder NJ´s forklaring vedrørende bil nr. 39 og PJ´s forklaring vedrørende bil nr. 38, kan heller ikke føre til en ændret vurdering vedrørende disse biler. For så vidt angår bil nr. 38 bemærkes, at PJ har forklaret, at han mener, at det, som står på værkstedfakturaen af 8. april 2010, er noget, som han bestilte, da han ringede og aftalte prisen. Vedrørende denne bil bemærkes endvidere, at PJ er krediteret for den indleverede byttebil den 22. april 2010, og restkøbesummen fremstår som betalt den 23. april 2010, hvorfor det må lægges til grund, at bilen er solgt til PJ væsentligt tidligere end den 18. maj 2010. For så vidt angår bil nr. 39 bemærkes, at NJ har forklaret, at han afle­verede byttebilen, samtidig med at han fik den nye bil, og at han vil tro, at han betalte differencen samtidig med, at han fik den nye bil. Vedrørende denne bil bemærkes end­videre, at NJ er krediteret for den indleverede byttebil den 20. april 2010, og restkøbesummen fremstår som betalt den 29. april 2010, hvorfor det må lægges til grund, at bilen er solgt til NJ væsentligt tidligere end den 18. maj 2010.

Spørgsmålet er herefter, om det i relation til bilerne, der i sagen er benævnt kategori A og B, er godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, herunder om reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt.

Ligesom byretten finder jeg det af de grunde, som Landsskatteretten har anført, godt­gjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, herunder reaktionsfristen, er opfyldt.

Jeg stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, hvorefter H1’s prin­cipale påstand til følge.

Efter sagens udfald skal Skatteministeriet i sagsomkostninger for begge retter betale 261.781,98 kr. til H1. 250.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms, 2.781,98 kr. er til dækning af udgifter til vid­ner, og 9.000 kr. er til dækning af retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættel­sen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang, forløb og hovedforhandlin­gens varighed.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Byrettens dom ændres således, at SKATs krav om regulering af H1’s registreringsafgiftstilsvar og momstilsvar nedsættes med 2.654.708 kr.

I sagsomkostninger for begge retter skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 261.781,98 kr. til H1. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.