Offentliggjort i redigeret form
Spørgsmål:
- Kan Skatterådet bekræfte, at udbetaling af lånene til Spørgers tre døtre ikke anses for en skattepligtig gave for døtrene eller i øvrigt vil udløse beskatning for døtrene?
- Kan Skatterådet bekræfte, at lånene anses for etableret til kurs 100, hvorved der ikke vil indtræde en skattepligtig kursgevinst for Spørger, hvis lånene efterfølgende indfries fuldt ud?
Svar:
- Nej
- Nej
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger ejer 100% af kapitalandelene i "Selskabet".
Spørger påtænker at overdrage 15 pct. af kapitalandelene i Selskabet til hver af sine tre døtre, henholdsvis A (10 år), B (7 år) og C (4 år), herefter samlet ("Døtrene"). Overdragelsen vil ske med skattemæssig succession.
[…]
I forbindelse med erhvervelse af kapitalandelene i Selskabet vil hver af Døtrene modtage en mindre gave på DKK 72.000, mens den resterende købesum erlægges i form af et gældsbrev til Spørger.
Det lån, som er omfattet af dette gældsbrev ("Lån" eller alle tre lån "Lånene"), har følgende væsentlige vilkår:
- Lånet/lånene er rentefrie.
- Långiver kan på anfordring med 14 dages skriftligt forudgående varsel opsige lånet/lånene til hel eller delvis indfrielse.
- Lånet/lånene kan fra Døtrenes side til enhver tid helt eller delvist indfries.
- Låneaftalerne kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse uden dom, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5, til dækning af lånet/lånene og alle hermed forbundne omkostninger.
- Som sikkerhed for lånet/lånene stiller Døtrene sikkerhed i de erhvervede kapitalandele i Selskabet.
- Lånet afdrages med 100 % af alle beløb som Døtrene modtager i dividende fra Selskabet.
Derudover indeholder Lånene følgende bestemmelse om non-recourse:
"Lånet er ydet på non-recourse vilkår, dvs. uden personlig hæftelse for Låntager eller andre. Långiver er således i tilfælde af forfald eller misligholdelse af Lånet alene berettiget til at søge sig fyldestgjort i Låntagers kapitalandele Selskabet, og kan ikke på anden vis søge Lånet inddrevet overfor Låntager
Såfremt Långiver træder til pantet, jf. pkt. 4.1, og dette udløser aktieavancebeskatning hos Låntager, er Långiver forpligtet til at friholde Låntager for skattebetalingen. Långiver kan derfor netto maksimalt modtage værdien af Låntagers Anparter med fradrag af en på Låntager evt. påhvilende aktieavancebeskatning."
Udkast til låneaftale
LÅNEAFTALE
MELLEM [Spørger]
[Adresse udeladt]
("Långiver")
OG [Barn]
[Adresse udeladt]
("Låntager")
1. BAGGRUND
1.1 Långiver og Låntager har indgået overdragelsesafttale af [dato] om Låntagers køb af nominelt kr. [X] kapitalandele ("Anparterne") i [Selskabet], [CVR-nr. udeladt], fra Långiver for i alt kr. [X] ("Købesummen").
1.2 Købesummen berigtiges ved indgåelsen af nærværende låneaftale ("Låneaftalen") samt en gave ydet fra Långiver til Låntager på kr. 72.000.
2. LÅNETS STØRRELSE
2.1 Lånets hovedstol udgør kr. [X] og er udstedt til kurs 100 ("Lånet").
3. FORRENTNING, AFDRAG OG FORFALD
3.1 Lånet er rentefrit.
3.2 Låntager er forpligtet til at nedbringe Lånet med 100 % af alle beløb, som Låntager modtager i dividende (efter afregning af evt. skat) fra Selskabet herunder som udbytte eller fra et eventuelt provenu ved salg af Låntagers kapitalandele i Selskabet.
3.3 Låntager er til enhver tid berettiget til at indfri Lånet helt eller delvist.
3.4 Långiver kan til enhver tid på anfordring med 14 dages skriftligt forudgående varsel opsige Lånet til hel eller delvis indfrielse.
4. SIKKERHED
4.1 Låntager giver til sikkerhed for Lånet Långiver pant i Anparterne (pt. svarende til 15 % af Selskabets kapitalandele) med første prioritet, således at ethvert udbytte og provenu (i tilfælde af afståelse af Anparterne) tilfalder Långiver.
4.2 Parterne er i fællesskab forpligtede til at orientere Selskabet herom, således at pantsætningen noteres af Selskabet og indføres i Selskabets ejerbog.
4.3 Selskabet bekræfter ved sin tiltrædelse af Låneaftale at have modtaget underretning om pantsætningen.
5. MISLIGHOLDELSE
5.1 Der foreligger misligholdelse af Lånet, hvis Låntager undlader rettidig opfyldelse af eller handler i strid med forpligtelser ifølge denne Låneaftale, og sådan misligholdelse ikke er afhjulpet inden syv dage efter skriftligt påkrav fra Långiver.
5.2 I tilfælde af Låntagers væsentlige misligholdelse, er Långiver berettiget til at søge sig fyldestgjort ved at søge pantet bortauktioneret, jf. retsplejelovens bestemmelser herom, ved rettens hjælp eller efter nærmere aftale med Låntager.
6. HÆFTELSE
6.1 Lånet er ydet på non-recourse vilkår, det vil sige at Låntagers personlige gældsansvar til enhver tid er begrænset til værdien af Anparterne. Långiver er således i tilfælde af forfald eller misligholdelse af Lånet alene berettiget til at søge sig fyldestgjort i Anparterne, og kan ikke på anden vis søge Lånet inddrevet overfor Låntager.
6.2 Såfremt Långiver træder til pantet, jf. pkt. 4.1, og dette udløser aktieavancebeskatning hos Låntager, er Långiver forpligtet til at friholde Låntager for skattebetalingen. Långiver kan derfor netto maksimalt modtage værdien af Låntagers Anparterne med fradrag af en på Låntager evt. påhvilende aktieavancebeskatning.
7. OVERDRAGELIGHED
7.1 Lånet kan ikke overdrages eller på anden måde overføres til tredjemand til eje eller til sikkerhed.
8. GRUNDLAG FOR TVANGSFULDBYRDELSE
8.1 Nærværende Låneaftale kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1 nr. 5, og stk. 4.
9. LOVVALG OG VÆRNETING
9.1 Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne Låneaftale, herunder tvister vedrørende Låneaftalens eksistens eller gyldighed, skal afgøres efter dansk ret ved Retten i Lyngby i første instans.
Denne Låneaftale underskrives digitalt.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørgsmål 1:
Det ønskes med spørgsmål 1 bekræftet, at hovedstolen på lånene ikke skal anses som en skattepligtig gave for Døtrene eller i øvrigt vil udløse beskatning for Døtrene.
Det følger af praksis, at lån ikke skal anses som en skattepligtig indtægt for låntager, såfremt lånet skatteretligt skal kvalificeres som et lån.
Skatterådet har i SKM2020.242.SR bekræftet, at en låntager ikke skulle beskattes af et rentefrit anfordringslån. Skattestyrelsen udtalte i begrundelsen følgende:
"Det er dog en forudsætning for svaret, at Spørger til enhver tid kan dokumentere, at anfordringslånet opfylder betingelserne for at kunne anses for et lån i skattemæssig henseende, herunder at der foreligger en reel tilbagebetalingsforpligtigelse samt -evne af hovedstolen på lånet. Desuden er det en forudsætning for svaret, at det beløb, som Spørger eventuelt tilbagebetaler på et senere tidspunkt, er det samme, som det beløb, der måtte blive ydet via lånet."
Det følger af ovenstående praksis, at såfremt lånet/lånene skatteretligt anses som et lån, og Døtrene har både en tilbagebetalingsforpligtelse samt -evne, vil hovedstolen kunne udbetales til Døtrene, uden at dette medfører gavebeskatning af Døtrene.
Det følger af vilkårene for lånet/lånene, at Døtrene er forpligtet til at tilbagebetale hovedstolen på lånet 14 dage efter anfordring fra långiver. Dette sammenholdt med, at Døtrene på tidspunktet for udbetalingen af lånet/lånene vil være solvente, må derfor medføre, at Døtrene opfylder de i praksis fastlagte betingelser for på udbetalingstidspunktet at kunne modtage udbetalingen på lånet/lånene, uden at dette medfører beskatning af Døtrene.
Den juridiske vejledning, 2021-2, (C.A.6.1.7) udtaler følgende om brugen af anfordringslån:
"Et anfordringslån er et lån, der kan opsiges helt eller delvist af kreditor eller debitor med en kort frist på højst 14 dage. Er der ikke aftalt noget om betalingstiden, er debitor forpligtet til at betale gælden, så snart kreditor forlanger det, og berettiget til at betale til enhver tid.
Anfordringslån medfører hverken indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt for låntageren. Ligningsrådet har dog fundet, at beskatning kan ske efter kursgevinstloven i et tilfælde, hvor en skatteyder ønskede at gøre to forrentede anfordringslån af hver 1 mio. kr. ydet til en niece rentefrie. Se SKM2003.545.LR." (Repræsentantens understregning).
Det skal bemærkes, at vilkårene på lånet/lånene er i overensstemmelse med de i Den juridiske vejledning anførte karakteristika for et anfordringslån. Den juridiske vejledning udtaler, at brugen af sådanne anfordringslån ikke medfører beskatning af låntageren. Ovenstående vejledning om brugen af anfordringslån, må derfor forstås på en sådan måde, at så længe der er tale om et egentligt anfordringslån i skatteretlig forstand, vil der ikke ske beskatning af låntager.
Det skal nævnes, at ovenstående vilkår om non-recourse er indsat i vilkårene for lånet/lånene på baggrund af et krav fra Familieretshuset. Familieretshuset har således pr. telefon oplyst, at de alene vil give samtykke til, at Døtrene påtager sig gældsforpligtelsen i henhold til lånet/lånene, såfremt låneaftalerne indeholder bestemmelse om non-recourse. Familieretshuset begrunder dette med, at Døtrenes risiko ved gældsoptagelsen skal begrænses mest muligt. Hvis Skattestyrelsen måtte ønske det, beder vi gerne Familieretshuset om skriftligt at bekræfte, at Familieretshuset stiller krav herom.
Det skal bemærkes, at det efter Spørgers opfattelse ikke vil give mening, hvis den omstændighed, at en myndighed - her i form af Familieretshuset - stiller visse krav til vilkårene for en låneaftale, skulle medføre, at en anden myndighed - her Skattestyrelsen - ikke vil anerkende, at der fortsat er tale om et lån. Det betyder således tillige, at der ikke skal ske gavebeskatning eller anden form for beskatning af Døtrene.
Jf. ovenstående argumentation mener Spørger derfor, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja".
Spørgsmål 2:
Det ønskes med spørgsmål 2 bekræftet, at lånet/lånene anses for etableret til kurs 100, hvorved der ikke vil indtræde en skattepligtig kursgevinst for Spørger, hvis lånene efterfølgende indfries fuldt ud
Der er fast praksis for, at familielån - der er ydet som rente- og afdragsfrie anfordringslån - i skattemæssig henseende anses for etableret til kurs 100.
Det er baseret herpå, Spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med "Ja".
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at udbetaling af lånene til Spørgers tre døtre ikke anses for en skattepligtig gave for døtrene eller i øvrigt vil udløse beskatning for døtrene.
Begrundelse
Spørgsmålet vedrører, om udstedelse af et gældsbrev i forbindelse med Spørgers overdragelse af 15 pct. af kapitalandelene i Selskabet til hver af Spørgers tre umyndige døtre udløser gaveafgift eller andre skattemæssige konsekvenser. Det er oplyst, at døtrene er henholdsvis 4, 7 og 10 år.
I forbindelse med overdragelsen af kapitalandelene vil hver af døtrene modtage en gave på 72.000 kr., mens den resterende overdragelsessum berigtiges ved udstedelse af et gældsbrev med Spørger som kreditor. Det fremgår af udkastet til låneaftalen (gældsbrevet), at lånet er rentefrit. Spørgers døtre forpligtes til nedbringe lånet med 100 pct. af alle beløb, som døtrene modtager i dividende efter afregning af evt. skat fra Selskabet, herunder udbytte og evt. provenu fra salg af døtrenes kapitalandele i selskabet. Døtrene kan til enhver tid indfri lånet helt eller delvist, ligesom Spørger til enhver tid kan opsige lånet til hel eller delvis indfrielse med 14 dages varsel.
Da der er tale om et rentefrit lån, opnår døtrene en løbende rentefordel. Det fremgår af Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.A.6.1.7, at såfremt et rentefrit lån er ydet indenfor gaveafgiftskredsen, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, er der ikke hjemmel i boafgiftsloven til at foretage en kapitalisering af den løbende rentefordel og beregne gaveafgift af den kapitaliserede værdi. I nærværende sag ydes lånet indenfor gaveafgiftskredsen, og der skal derfor ikke ske beskatning af den kapitaliserede værdi af rentefordelen.
I TfS2000.369.LSR havde en far overdraget en aktiebeholdning til sin datter. Overdragelsen var dels berigtiget ved, at faren havde ydet datteren en gave og dels ved udstedelse af et gældsbrev, der skulle afdrages over 10 år og forrentes med den til enhver tid gældende mindsterente. Gældsbrevet indeholdt ikke et anfordringsvilkår. Landsskatteretten lagde til grund, at formueskattekursen var anvendt som overdragelseskurs og Landsskatteretten bemærkede, at der ved anvendelsen af formueskattekursen forudsattes kontant berigtigelse. Landsskatteretten fandt, at da berigtigelsen delvist var sket ved udstedelse af gældsbrev, hvis kursværdi måtte antages at ligge under pari, var aktierne ikke overdraget med et vederlag, der modsvarede aktiernes værdi. Landsskatteretten fandt herefter, at faren havde ydet datteren gave svarende til forskellen på kursværdien af gældsbrevet og kurs pari.
I SKM2015.57.SR fandt Skatterådet, at et rentefrit anfordringsgældsbrev, der blev udstedt i forbindelse med overdragelse af en aktiebeholdning, ikke ville have nogen skatte- eller afgiftsmæssig betydning.
Af Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.A.6.1.7, fremgår følgende:
"I aftaler af gensidig bebyrdende karakter, som fx ved salg af aktier eller andre formuegoder, sker der beskatning, hvis der udstedes et rentefrit eller lavt forrentet pantebrev eller gældsbrev som led i købesummens berigtigelse, idet der i så fald ikke er betalt fuldt vederlag for det pågældende formuegode. Se TfS2000.369, hvor der ikke var udstedt anfordringsgældsbrev. Modsat SKM2015.57.SR, hvor et rente- og afdragsfrit anfordringsgældsbrev kunne fastsættes til kurs 100 som led i købesummens berigtigelse af en overdragelse af unoterede aktier mellem far og datter."
Et anfordringslån er i Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.A.6.1.7 defineret som et lån, der kan opsiges helt eller delvist af kreditor eller debitor med en kort frist på højest 14 dage. Er der ikke aftalt noget om betalingstiden, er debitor forpligtet til at betale gælden, så snart kreditor forlanger det, og berettiget til at betale til enhver tid.
I SKM2022.532.SR fandt Skatterådet, at et gældsbrev, der indeholder vilkår, hvor gælden kan bortfalde i visse situationer, medfører, at lånet ikke kan anses at være stiftet på anfordringsvilkår, da gælden netop ikke kan kræves indfriet i alle situationer.
Skattestyrelsen forstår praksis således, at der i aftaler af gensidig bebyrdende karakter, som f.eks. overdragelse af aktier, skal ske kursfastsættelse af et gældsbrev, der udstedes i forbindelse med overdragelsen. Er der tale om et lån på anfordringsvilkår, hvor lånet i alle situationer kan kræves indfriet helt eller delvist med en kort frist på højest 14 dage, fastsættes kursen på lånet efter praksis til pari, uanset at rente- og afdragsvilkår ikke afspejler markedsvilkårene. Er der derimod ikke tale om et lån på anfordringsvilkår, skal der efter praksis ske en kursfastsættelse af lånet til markedsværdien. For gældsbreve, hvor kursen fastsættes lavere end kurs pari vil forskellen på kursværdien af lånet og kurs pari blive anset for en gave.
Spørgsmålet er herefter om gældsbrevet i nærværende sag vil være omfattet af den særlige praksis omkring kursfastsættelse af anfordringsgældsbreve, der udstedes i aftaler af gensidigt bebyrdende karakter, hvorefter kursen fastsættes til pari eller om kursen på gældsbrevet skal fastsættes til markedsværdien.
I nærværende sag fremgår det fremgår af pkt. 4 i udkast til låneaftalen, at Spørger får pant i de kapitalandele, der overdrages i forbindelse med udstedelsen af gældsbrevet, således, at Spørger skal modtage ethvert udbytte og evt. salgsprovenu.
Omkring hæftelse for lånet fremgår det af pkt. 6 i udkast til låneaftalen, at lånet ydes på non-recourse vilkår, således at døtrenes personlige gældsansvar til enhver tid er begrænset til værdien af de kapitalandele, der overdrages i forbindelse med udstedelsen af gældsbrevet. Spørger kan alene søge sig fyldestgjort i de kapitalandele, der overdrages ved udstedelsen af gældsbrevet. Såfremt Spørger vælger at udnytte sit pant til enten at realisere anparterne eller selv overtage dem, og dette udløser aktieavancebeskatning hos døtrene, er Spørger forpligtet til at friholde døtrene for skattebetalingen. Spørger kan således maksimalt modtage værdien af kapitalandelene med fradrag af en påhvilende aktieavancebeskatning.
Det er oplyst, at non-recourse vilkåret er indsat i gældsbrevet på baggrund af et krav fra Familieretshuset, der efter det oplyste alene vil give samtykke til, at Spørgers mindreårige døtre påtager sig en gældsforpligtelse, såfremt låneaftalen indeholder en bestemmelse om non-recourse.
I en sædvanlig overdragelse overgår risikoen for en reduktion af det overdragnes værdi til erhververen, men overdrageren er berettiget til den fulde betaling af den aftalte overdragelsessum. Herudover vil en eventuel påhvilende aktieavancebeskatning, der kommer til betaling som følge af, at overdrager kræver sit tilgodehavende indfriet, være overdrager uvedkommende.
I nærværende sag overgår risikoen for en reduktion af kapitalandelenes værdi imidlertid ikke til døtrene. Risikoen for en reduktion af kapitalandelenes værdi forbliver hos Spørger. Falder kapitalandelene i værdi, hæfter døtrene alene for den del af gælden, der svarer til kapitalandelenes værdi, og det er alene dette beløb, Spørger vil modtage. Stiger kapitalandelene derimod i værdi, hæfter døtrene for gælden i henhold til gældsbrevene og Spørger vil modtage den fulde betaling af den aftalte overdragelsessum. Herudover påtager sig Spørger sig at friholde døtrene for en evt. skattebetaling, der udløses, såfremt Spørger vælger at udnytte sit pant til enten at realisere anparterne eller selv overtage dem.
Efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, gælder kursgevinstlovens bestemmelser om finansielle kontrakter for gevinst og tab på fordringer, der ikke omfattes af kursgevinstlovens §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt.
Skatterådet fandt i SKM2006.705.SR, at vurderingen af hvorvidt noget kan lægges til grund i en finansiel kontrakt bl.a. skal tage udgangspunkt i, om parterne i en finansiel kontrakt vil kunne finde på at indgå den. Skatterådet anfører, at et grundlæggende træk ved finansielle kontrakter er, at der forventes at være udsving på den fremtidige værdi af det, der lægges til grund for den finansielle kontrakt, hvilket vil sige, at begge parter i den finansielle kontrakt har en forventning om, at de på realisationstidspunktet vil kunne tjene på den finansielle kontrakt. Skatterådet anførte videre, at det afgørende er, om der på udstedelsestidspunktet er en usikkerhed om indfrielseskursen, hvilket vil sige at den endelige indfrielseskurs ikke kendes, da der er momenter ved grundlaget for udviklingen, der gør, at det må forventes, at udviklingen vil ændre sig over tid og at der er parter, der vil spekulere i risikoen for en ændring i indfrielseskursen. I den konkrete sag var udviklingen i værdien bundet op på betalingsevnen hos bagvedliggende pengeinstitutter, og det ville kun være i ekstreme tilfælde (et bagvedliggende pengeinstituts konkurs), at der ville blive tale om en indfrielse til under kurs 100. Skatterådet fandt på den baggrund, at udviklingen i den konkrete sag ikke ville kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt.
I nærværende sag bliver indfrielsessummen reguleret med kapitalandelenes (anparter) værdi. Dette medfører, at hvis kapitalandelene falder i værdi, så reguleres fordringens indfrielsessum tilsvarende og der kan ske en regulering af indfrielsessummen op til et maksimum beløb (kurs 100). Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det i nærværende sag ikke kan lægges til grund, at kapitalandelene altid vil have en værdi, der sikrer, at Spørger kan kræve sit lån indfriet til kurs 100 og det kan derfor ikke udelukkes, at indfrielsen vil skulle ske til under kurs 100. I sagen kan det ikke lægges til grund, at fordringen stiftes til pari og altid indfries til pari, jf. senere i begrundelsen, hvor det fremgår, at gældsbrevene i sagen skal værdiansættes til under kurs pari. Parternes gevinst og tab vil i sagen afhænge af udviklingen på de bagvedliggende aktier. Hvis gældsbrevene fx har en kursværdi på 40 på stiftelsestidspunket, vil kreditor få en gevinst, hvis kursen på aktierne medfører en indfrielse over kurs 40, og et tab, hvis kursen er under kurs 40. Debitor vil modsvarende have et tab og en gevinst, da dennes betaling afhænger af udviklingen på aktierne.
Ved indgåelse af finansielle kontrakter kan begge parter- som anført i SKM2006.705.SR - have en forventning om at de vil tjene på kontrakten. I andre tilfælde indgås en finansiel kontrakt fordi den ene af parterne ønsker at minimere eller eliminere sin økonomiske risiko, mens den anden part forventer at tjene på aftalen. I nærværende sag elimineres Spørgers døtres økonomiske risiko ved, at deres hæftelse begrænses til kapitalandelenes værdi, mens Spørger må antages at have en forventning om, at kapitalandelene stiger i værdi, således at Spørgers fordring bliver indfriet til kurs 100. Kursgevinstlovens § 29, stk. 3, gælder for fordringer, der reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i bl.a. værdipapirer, når blot udviklingen er af en karakter, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke kan tillægges betydning, at aftalen indgås som led i risikoafdækning for den ene part.
Skattestyrelsen finder herefter, at kursudviklingen på de underliggende kapitalandele er af en karakter, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. I nærværende sag kan indfrielseskursen på fordringen aldrig overstige kurs 100. Det betyder, at når kapitalandelenes værdi er højere end fordringens hovedstol vil Spørger kunne kræve hele hovedstolen indfriet. Er kapitalandelenes værdi derimod ikke højere end fordringens hovedstol, vil det maksimale indfrielsesbeløb følge kapitalandelenes værdi. Da kursgevinstlovens § 29, stk. 3, gælder, når fordringen reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen af priser og andet på et underliggende aktiv, er det Skattestyrelsens vurdering, at fordringerne i nærværende sag er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.
Kursgevinstlovens §§ 4 og 5 omhandler henholdsvis fordringer på koncernforbundne selskaber og fordringer, hvor renteindtægter eller gevinst på fordringen som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Da fordringen i nærværende sag ikke er omfattet af kursgevinstlovens §§ 4 eller 5, er denne undtagelse fra kursgevinstlovens § 29, stk. 3, uden betydning for nærværende sag.
Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at gældsbrevene i nærværende sag er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, hvilket medfører, at Spørger ved udløbet af hvert indkomstår skal fastsætte kursværdien af sin fordring, og herefter medregne gevinst og tab på gældsbrevene, jfr. kursgevinstlovens § 33.
Kursgevinstlovens § 29, stk. 3, gælder alene fordringer og ikke for gæld, hvorfor Spørgers døtre ikke løbende skal medregne gevinst og tab på deres gæld. Døtrenes gæld til Spørger vil derimod være omfattet af kursgevinstlovens §§ 20 - 24 om den skattemæssige behandling af gevinst og tab på gæld.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når en fordring reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen af priser og andet på værdipapirer m.v. og derved netop ikke kan kræves fuldt indfriet i alle situationer, er den pågældende fordring ikke omfattet af den særlige praksis omkring kursfastsættelse af anfordringsgældsbreve, der udstedes i aftaler af gensidigt bebyrdende karakter, hvor lån på anfordringsvilkår kursfastsættes til kurs pari.
Lånet skal derfor kursfastsættes til markedsværdien. Udover de sædvanlige parametre ved værdiansættelsen af en fordring, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ved værdiansættelse af en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, bl.a. skal tages stilling til det underliggende aktivs værdi. Er der - som i nærværende sag - et loft på den maksimale indfrielsessum, vil en uafhængig investor typisk tage højde herfor, hvilket vil påvirke kursværdien i nedadgående retning. I nærværende sag skal Spørger herudover friholde døtrene for betaling af den påhvilende aktieavanceskat, såfremt Spørger vælger at udnytte sit pant til enten at realisere anparterne eller selv overtage dem. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en sådan forpligtelse ligeledes vil påvirke værdien af fordringen i nedadgående retning.
Samlet finder Skattestyrelsen, at kursværdien af gældsbrevene i nærværende sag skal værdiansættes til under kurs pari, og forskellen mellem kurs pari og markedsværdien anses for en gave til Spørgers døtre. Det er uden betydning for den skattemæssige vurdering af lånet, at non-recourse vilkåret indsættes efter krav fra Familieretshuset.
Der er med denne besvarelse ikke taget stilling til hverken værdiansættelsen af kapitalandelene eller spørgsmålet om overdragelse med skattemæssig succession.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at lånene anses for etableret til kurs 100, hvorved der ikke vil indtræde en skattepligtig kursgevinst for Spørger, hvis lånene efterfølgende indfries fuldt ud.
Begrundelse
Spørgsmålet vedrører, om gældsbreve udstedt i forbindelse med Spørgers overdragelse af 15 pct. af kapitalandelene i Selskabet til hver af Spørgers tre umyndige døtre kan anses for etableret til kurs 100, således at Spørger ikke skal beskattes af kursgevinst, hvis lånene efterfølgende indfries fuldt ud.
Skattestyrelsen har i spørgsmål 1 fundet, at gældsbrevene i nærværende sag for Spørger er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, hvilket medfører, at gevinst og tab på gældsbrevene skal beskattes efter lagerprincippet, jfr. kursgevinstlovens § 33. Efter kursgevinstlovens § 32 gælder dog visse begrænsninger i forhold til fradrag for tab.
Da kursværdien af lånet ikke kan anses at være kurs pari ved stiftelsen, vil Spørger således skulle foretage en værdiansættelse af fordringen ved udløbet af hvert indkomstår, og herefter lade sig lagerbeskatte efter kursgevinstlovens §§ 32 og 33.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Boafgiftslovens § 22, stk. 1
En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til
a) afkom, stedbørn og deres afkom,
b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,
c) forældre,
d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og
f) stedforældre og bedsteforældre.
Kursgevinstlovens § 4
Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Dette gælder tillige tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.
Stk. 2. Ved koncernforbundne selskaber forstås
1) selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab,
2) selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab,
3) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab, eller
4) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.
Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som én og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Dette gælder dog kun, hvis det godtgøres, at den tilsvarende gevinst på gælden er skattepligtig for debitor eller er omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab. Afhænger skattepligten henholdsvis nedsættelsen af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab for debitor af adgangen til fradrag for kreditor, anses gevinsten i medfør af denne bestemmelse for skattepligtig henholdsvis omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på obligationer eller andre fordringer optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 4. Stk. 1 finder heller ikke anvendelse på rentefordringer, såfremt de omhandlede renter er medregnet ved opgørelsen af kreditors skattepligtige indkomst og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller rentefordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning.17
Stk. 5. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på kreditors midlertidige drift af debitors virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder
Kursgevinstlovens § 5
Tab på en fordring kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Kursgevinstlovens § 20
Gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter §§ 21-23.
Kursgevinstlovens § 21
Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen mv., jf. tillige § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord mv.
Stk. 2. Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld til selskaber m.v., hvori den skattepligtige eller dennes nærtstående som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, direkte eller indirekte ejer eller på noget tidspunkt siden påtagelsen af gælden har ejet aktier, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på gevinst på gæld, hvor gælden tidligere har været til et selskab omfattet af 1. pkt., og hvor debitor var insolvent ved overdragelsen fra selskabet. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvor det långivende selskab er et pengeinstitut og personen direkte og indirekte højst ejer eller har ejet 5 pct. af aktiekapitalen. 1. og 2. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af ligningslovens § 16 E.
Kursgevinstlovens § 22
Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet for debitors påtagelse af gælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri, skal debitor medregne denne gevinst. § 25 og § 26, stk. 5, anvendes ikke. En debitors overtagelse af en gæld, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i 1. pkt., eller en refinansiering af et lån betragtes som stiftelse af en ny gæld. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem fordringens værdi på refinansierings- eller overtagelsestidspunktet og det beløb, som debitor skal indfri. Reglen i 1. pkt. gælder ikke lån ydet af et selskab, en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, med sikkerhed i fast ejendom eller skibe eller med direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS, hvis lånet enten er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller er ydet på grundlag af et lånetilbud afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling og lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet.
Stk. 2. Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringen forrentes med en pålydende rente, der har varierende sats i adskilte perioder i fordringens løbetid, skal gevinst, som ikke er omfattet af stk. 1, og som en debitor realiserer ved frigørelse for gæld ifølge en sådan fordring, medregnes. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis renten varierer månedsvis og lånet ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 1, 5. pkt., er baseret på fastforrentede obligationer eller værdipapirer og kreditor er et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.
Stk. 3. Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, medregnes, hvis lånet er ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 1, 5. pkt., af et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering. Det gælder dog ikke indfrielse, som foretages af sælger, og indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet og der for sælger henholdsvis køber er tale om første indfrielse inden for det pågældende tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker ved ejerskifte som led i separation eller skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke anvendelse ved en persons afståelse af en ejendom til et selskab mv. som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1, hvor personen og dennes ægtefælle på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger altid ved ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.
Stk. 4. Stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse, såfremt indfrielsen sker efter krav fra kreditor. Stk. 3, 1. pkt., finder endvidere ikke anvendelse ved indfrielse, som sker i forbindelse med en længstlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo. 2. pkt. finder kun anvendelse, såfremt den afdøde ægtefælle på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom. Stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse ved indfrielse, som sker, i forbindelse med at en efterladt samlever, jf. dødsboskattelovens § 96, stk. 5, overtager en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo. 4. pkt. finder kun anvendelse, hvis den afdøde samlever på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom. Tidsfristerne i stk. 3, 2. pkt., for indfrielse eller opsigelse til indfrielse af gælden finder tilsvarende anvendelse, idet der ved afståelsestidspunktet eller anskaffelsestidspunktet i denne sammenhæng forstås henholdsvis udlodningstidspunktet eller tidspunktet for udlevering.
Kursgevinstlovens § 22 a
En skattepligtig gevinst omfattet af § 22, stk. 1, beskattes efter reglerne i stk. 2, hvis
- 1) lånet er ydet af et selskab, en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, med sikkerhed i fast ejendom eller skibe,
- 2) lånet er inkonverterbart og direkte baseret på obligationer optaget til handel på et reguleret marked,
- 3) lånets rente ved stiftelsen udgør 0 pct. og
- 4) lånets rente ikke i obligationernes løbetid kan blive mindre end 0 pct.
Stk. 2. Debitor skal for hvert indkomstår, indtil debitor bliver frigjort fra gælden, medregne en renteindtægt svarende til, at gevinsten udgjorde en fast negativ rente på lånet i perioden fra lånets stiftelse til det førstkommende tidspunkt af enten obligationernes udløb eller lånets udløb. Renteindtægten beregnes ud fra den aftalte afdragsprofil ved stiftelsen. Har debitor i perioder afdragsfrihed, foretages beregningen med denne forudsætning, hvis perioderne er fastlagt ved stiftelsen.
Stk. 3. Indberettes den skattepligtige renteindtægt efter stk. 2 ikke efter skatteindberetningslovens § 13 for det indkomstår, hvori lånet er stiftet, kan debitor vælge, at beskatningen af gevinsten omfattet af stk. 1 i stedet skal ske efter § 22, stk. 1.
Kursgevinstlovens § 23
Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22 eller § 24 A. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 14 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr. Gæld i danske kroner anses som gæld i fremmed valuta, hvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Gæld i fremmed valuta betragtes som gæld i danske kroner, hvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner.
Kursgevinstlovens § 24
Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord i en rekonstruktion eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.58
Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for gevinst på gæld som følge af gældssanering.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på gæld, der er omfattet af § 21, stk. 2.
Kursgevinstlovens § 29
Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.
Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.
Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.
Praksis
TfS2000.369.LSR
En aktiebeholdning blev overdraget fra fader til datter, dels ved gave, og dels ved udstedelse af gældsbrev uden anfordringsvilkår. Det blev antaget, at der til brug for fastsættelse af gavens værdi skulle ske kursansættelse af gældsbrevet, således at forskellen mellem kursværdien og pari skulle indgå i gaveafgiftsberegningen.
SKM2006.705.SR
Skatterådet blev bedt om at tage stilling til, hvorvidt to obligationer ville blive beskattet efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og om de opfyldte betingelserne i kursgevinstlovens § 14 for at være blåstemplede. Skatterådet fandt, at obligationerne ikke opfyldte betingelsen om, at de skulle kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt. I denne vurdering blev der lagt vægt på, at der reelt ikke ville være nogen risiko for, at obligationerne blev indfriet til en anden kurs end kurs pari. Skatterådet fandt dertil, at obligationerne var blåstemplede.
SKM2022.532.SR
Låntager og långiver ønskede at udarbejde en allonge til et eksisterende gældsbrev på anfordringsvilkår. Allongen skulle indeholde et vilkår, hvorefter lånet bortfaldt ved långivers død.
Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at den påtænkte allonge ikke medfører, at lånet skulle anses som en gave på tidspunktet for lånets oprettelse.
Skatterådet bekræftede i spørgsmål 2, at den påtænkte allonge ikke medførte, at lånet skulle anses som en gave på tidspunktet for allongens oprettelse. Skatterådet fandt, at den påtænkte allonge medførte, at det eksisterende gældsbrev ansås for indfriet samtidig med stiftelse af en ny gæld. Skatterådet fandt endvidere, at vilkåret om bortfald af gælden ved långivers død medførte, at lånet ikke kunne anses for et lån på anfordringsvilkår. Skatterådet fandt herefter, at der ved udarbejdelsen af allongen skulle ske beskatning efter kursgevinstlovens regler.
Skatterådet afviste at besvare spørgsmål 3, da besvarelse af spørgsmål krævede skifterettens forudgående stillingtagen til allongens betydning for opgørelse af boafgift ved långivers død, hvilket først kunne ske, når långiver var afgået ved døden.
SKM2020.242.SR
Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke skulle beskattes i Danmark af et rentefrit anfordringslån, som ydes til Spørger af en udenlandsk trust, mens stifteren af trusten endnu var i live. Det var ved afgørelsen tillagt vægt, at trusten var en transparent enhed efter dansk skatteret, idet stifteren af trusten var en af de begunstigede. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger ikke skulle beskattes i Danmark, såfremt Spørger - efter stifterens død - modtog en eller flere legatportioner fra trusten. Det var ved afgørelsen tillagt vægt, at Spørger ikke kunne anses for at have en sådan rådighed over trustens formue, at formuen måtte anses for at være ejet af ham. Skatterådet afviste at tage stilling til, om Spørger skulle beskattes, såfremt trusten - efter stifterens død - eftergav eventuelle lån, som måtte være ydet til Spørger af trusten.
SKM2015.57.SR
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der kunne anvendes andre værdier end handelsværdien ved anvendelsen af pengetankreglen. Skatterådet fandt, at der ved en gaveoverdragelse af unoterede aktier omfattet af boafgiftslovens § 27 var et retskrav efter 1982-cirkulæret på anvendelse af formueskattekursen, når der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne havde fundet sted under forhold, som bevirkede, at den anvendte overdragelseskurs var uegnet som udtryk for handelsværdien, og der ikke var særlige omstændigheder, der talte for en fravigelse af formueskattekursen som fx i TfS 2010, 420 (SKM2010.290.V) og TfS 2014, 449 (SKM2014.345.LSR)
Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.6.1.7
Anfordringslån
Et anfordringslån er et lån, der kan opsiges helt eller delvist af kreditor eller debitor med en kort frist på højst 14 dage. Er der ikke aftalt noget om betalingstiden, er debitor forpligtet til at betale gælden, så snart kreditor forlanger det, og berettiget til at betale til enhver tid.
Anfordringslån medfører hverken indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt for låntageren. Ligningsrådet har dog fundet, at beskatning kan ske efter kursgevinstloven i et tilfælde, hvor en skatteyder ønskede at gøre to forrentede anfordringslån af hver 1 mio. kr. ydet til en niece rentefrie. Se SKM2003.545.LR.
Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.A.6.1.7
Ved rentefri eller lavt forrentede lån opnår debitor en løbende rentefordel. Hvis sådanne lån bliver givet inden for gaveafgiftskredsen, er der ikke hjemmel i boafgiftsloven til at foretage en kapitalisering af den løbende rentefordel og beregne gaveafgift af den kapitaliserede værdi.
I en sag, hvor der var ydet rentefrie lån mellem to brødre, der ikke var omfattet af gaveafgiftskredsen i den dagældende arveafgiftslov § 44, fandt Landsskatteretten, at der på baggrund af praksis ikke skulle ske beskatning af rentefordelen. Landsskatteretten fandt heller ikke, at der skulle ske beskatning efter kursgevinstloven, ligesom der heller ikke i praksis var tilstrækkeligt grundlag for at overføre rentefikseringsmodellen efter SL § 4, litra e, til familieforhold, hvor der til forskel fra koncernforhold ikke var tale om en overordnet dispositionsret over den samlede økonomi. Se TfS1997.791. Den anførte afgørelse vedrører perioden før 1. juli 1995, hvor der i arveafgiftslovens § 44 antoges at være hjemmel til en rentefiksering mv.
I aftaler af gensidig bebyrdende karakter, som fx ved salg af aktier eller andre formuegoder, sker der beskatning, hvis der udstedes et rentefrit eller lavt forrentet pantebrev eller gældsbrev som led i købesummens berigtigelse, idet der i så fald ikke er betalt fuldt vederlag for det pågældende formuegode. Se TfS2000.369, hvor der ikke var udstedt anfordringsgældsbrev. Modsat SKM2015.57.SR, hvor et rente- og afdragsfrit anfordringsgældsbrev kunne fastsættes til kurs 100 som led i købesummens berigtigelse af en overdragelse af unoterede aktier mellem far og datter.
Anfordringslån
Et anfordringslån er et lån, der kan opsiges helt eller delvist af kreditor eller debitor med en kort frist på højst 14 dage. Er der ikke aftalt noget om betalingstiden, er debitor forpligtet til at betale gælden, så snart kreditor forlanger det, og berettiget til at betale til enhver tid. Skatterådet fandt i SKM2022.532.SR, at når et gældsbrev indeholder vilkår, hvorefter gælden kan bortfalde i visse situationer, medfører dette, at lånet ikke kan anses for at være stiftet på anfordringsvilkår, da gælden netop ikke kan kræves indfriet i alle situationer.
Anfordringslån medfører hverken indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt for låntageren. Ligningsrådet har dog fundet, at beskatning kan ske efter kursgevinstloven i et tilfælde, hvor en skatteyder ønskede at gøre to forrentede anfordringslån af hver 1 mio. kr. ydet til en niece rentefrie. Se SKM2003.545.LR. Se endvidere SKM2022.532.SR, hvor en påtænkt allonge til det oprindelige gældsbrev ville blive anset som en indfrielse af den eksisterende gæld med samtidig stiftelse af ny gæld med samme nominelle værdi med deraf følgende beskatning efter kursgevinstloven.
Spørgsmål 2
Lovgrundlag
Kursgevinstlovens § 29
Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.
Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.
Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.
Kursgevinstlovens § 32
Skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter, i det omfang det angives i stk. 2-5. Uanset 1. pkt. kan tab fradrages, hvis kontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier og den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 eller kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. 2. pkt. gælder ikke tab på aftaler vedrørende fast ejendom, jf. stk. 5.
Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i indkomstårets gevinst på kontrakter. Yderligere tab kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. eller 2. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 3. Tab på kontrakter, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på et aktieindeks. Det er endvidere en betingelse for fradrag efter 1. pkt., at enten kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. og 2. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tab i det pågældende indkomstår efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A medregnes før tab efter 1.-4. pkt.
Stk. 4. Tab, der ikke er fradraget efter stk. 2 eller 3, kan fradrages i de følgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter og derefter i nettogevinster på aktier efter reglerne i stk. 2, 2.-4. pkt., og stk. 3. Tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst på finansielle kontrakter i et tidligere indkomstår.
Stk. 5. Stk. 2 og 4 finder anvendelse på aftaler vedrørende fast ejendom, men tabene kan alene fradrages i gevinster på aftaler vedrørende fast ejendom. Yderligere tab, der ikke er fradraget, fradrages i sælgerens afståelsessum henholdsvis tillægges køberens anskaffelsessum på den faste ejendom, som aftalen vedrører. Tab kan ikke fremføres, hvis det er fradraget henholdsvis tillagt efter 2. pkt.
Kursgevinstlovens § 33
Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og tab medregnes efter realisationsprincippet, jf. § 25, stk. 1. Det er en betingelse for denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.