Skattestyrelsen har givet afslag på aktindsigt i 2 specifikke sager og andre sager, der er løst ved en konkret vurdering af kørebog mv., kreditornotaer eller nye fakturaer.

Landsskatteretten stadfæster afslag på aktindsigt i 2 specifikke sager og hjemviser den del af afgørelsen, der vedrører andre sager til fornyet behandling.

Faktiske oplysninger
Den 10. august 2020 anmodede klagerens repræsentant Skattestyrelsen om aktindsigt:

"Anmodning om aktindsigt - i relation til sagen med sagsid. 17-0579874

Vi skal på vegne af vores klient, A, cpr. […], venligst anmode om aktindsigt efter offentlighedslovens § 7 i følgende sager, som er behandlet af Skattestyrelsen (tidligere SKAT):

- sagsid. 162623875 og
- sagsid. 148810958

Vi har tidligere anmodet om aktindsigt i disse sager.

Skattestyrelsen har dog givet afslag på vores anmodninger, jf. Skattestyrelsens (tidligere SKATs) afgørelse af 23. juni 2016. Skattestyrelsen begrundede deres afslag med, at Skattestyrelsen er underlagt tavshedspligt efter Skatteforvaltningslovens § 17.

For en god ordens skyld har vi vedlagt kopi af henholdsvis forslag til afgørelse i sagen med sagsid. 162623875 (sag A) og materialeindkaldelse i sagen med sagsid. 148810958 (sag B). Kopierne er samlet i én fil og er vedlagt som bilag 1.

Retten til aktindsigt efter offentlighedsloven

Efter offentlighedslovens § 7, stk. 1, kan enhver forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Dette er den altovervejende hovedregel, hvilken reglen efter vores opfattelse også finder anvendelse i nærværende situation. Dette på trods af, at Skattestyrelsen i deres afgørelse af 23. juni 2016 anfører, at deres pligt til at meddele os oplysningerne er begrænset af Skatteforvaltningslovens § 17, jf. offentlighedslovens § 35.

Hertil skal vi understrege, at vi udmærket er klar over de begrænsninger, der følger af tavshedspligten. Hvad Skattestyrelsen dog ikke synes at tage højde for i deres afgørelse er, at hvis kun en del af oplysningerne i et dokument er omfattet af en særlig tavshedspligtbestemmelse - i dette tilfælde Skatteforvaltningslovens § 17 - skal Skattestyrelsen stadig meddele aktindsigt i dokumentets øvrige indhold.

Skattestyrelsen bedes derfor give os aktindsigt i de nævnte sager. Naturligvis med undtagelse af de begrænsninger, der følger af Skatteforvaltningslovens § 17, dvs. økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, der måtte være nævnt i afgørelserne. Disse oplysninger skal blot ekstraheres.

Dette følger også af princippet i offentlighedslovens § 7, stk. 2, ifølge hvilken bestemmelse aktindsigt efter offentlighedsloven alene er begrænset af de undtagelser, der følger af offentlighedslovens §§ 19-35. Skattestyrelsen kan således heller ikke efter i offentlighedslovens § 7, stk. 2 gå ud over det i §§ 19-35 anførte.

Vi skal hertil nævne, at formålet med vores anmodning om aktindsigt ikke er at få oplysning om de økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, der måtte være nævnt i afgørelserne. Vores formål er derimod alene at få indsigt i de sager, hvor Skattestyrelsen (og tidligere SKAT) har godkendt en procedure, hvor der udstedes kreditnotaer og fakturaer i sager, hvor der er tale om "splitleasing", og hvor der er varslet fri bil.

Vores klient skal ikke behandles værre end andre, der efter Skattestyrelsens (tidligere SKATs) accept foretager splitbetalingsregulering - idet aftalegrundlaget i nærværende situation ligger op til dette. Hvis vores klient stilles værre end andre i samme situation og med lige forhold, da vil afgørelsen være uhjemlet og i strid med den almindelige lighedsgrundsætning.

Vi skal hertil nævne, at Skattestyrelsen ikke har afvist, at sagerne (sagsid. 162623875 og sagsid. 148810958) skulle være løst som beskrevet ovenfor.

Såfremt der findes lignende sager, hvor Skattestyrelsen (eller tidligere SKAT) har påtænkt beskatning af fri bil, men hvor sagerne er løst via kreditnotaer og nye fakturaer, så anmodes der også om aktindsigt i disse sager, jf. offentlighedslovens § 7."

Vedlagt anmodningen var SKATs forslag til afgørelse af 3. juli 2014 i sag med sagsid 162623875 og SKATs materialeindkaldelse af 4. august 2014 i sag med sagsid. 148810956.

Det fremgår af forslaget til afgørelse, at der er tale om en sag vedrørende ikke medregnet værdi af fri bil for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Af materialeindkaldelsen fremgår det, at sagen vedrører beskatning af fri bil for indkomstårene 2011 og 2012. Begge dokumenter er anonymiseret.

Der er fremlagt følgende mailkorrespondance i sagen:

Den 22. september 2020 sendte repræsentanten følgende mail til Skattestyrelsen:

"Kære [navn udeladt]
Tak for samtalen for godt en uge siden ad aktindsigtsbegæring.
Forstod jeg det som følger:
1) Den ene sag var journaliseret korrekt
2) Den anden sag var ikke journaliseret korrekt, men I fandt den frem.
3) Det var samme sagsbehandler, der var på begge sager
4) Endelig at I i Skattestyrelsen i By Y1 har sendt anonymiseret materiale videre til den anden styrelse - dvs. til Udviklings‐ og forenklingsstyrelsen.
Korrekt ?"

Funktionslederen i Skattestyrelsen svarede samme dag:

"Hej
[Navn udeladt]
Begge sager er journaliseret korrekt. Men jeres henvisningsnummer var forkert i den ene sag, som det dog lykkedes os at finde.
Vi har sendt alt materialet til vores juridiske kontor (samme styrelse), der tager sig af aktindsigtssager, herunder ekstrahering m.v.

Jeg håber I snart modtager svar."

Den 11. september 2020 afslog Skattestyrelsen anmodningen om aktindsigt med følgende begrundelse:

"Det følger af offentlighedslovens § 7, stk. 1, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, jf. dog lovens undtagelsesbestemmelser i §§ 19-35.

Det følger af offentlighedslovens § 35, at retten til aktindsigt begrænses af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.

En sådan særlig bestemmelse findes i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, hvorefter skattemyndighederne har tavshedspligt med hensyn til oplysninger om en fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at oplysningerne i de af aktindsigtsanmodningen omfattede sager er oplysninger om en fysisk persons økonomiske forhold, der er omfattet af tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1. Skattestyrelsen har derfor undtaget oplysningerne fra aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 35.

Skattestyrelsen kan derfor ikke imødekomme din anmodning om aktindsigt.
Skattestyrelsen har overvejet, om reglen om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, bør føre til, at du gives aktindsigt i videre omfang. Der kan imidlertid ikke gives aktindsigt i videre omfang, hvis det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt. Skattestyrelsen har derfor ikke fundet grundlag for at give dig aktindsigt i videre omfang."

Afgørelsen blev påklaget til Skatteankestyrelsen, der ved afgørelse af 5. november 2020 hjemviste afgørelsen til fornyet prøvelse med følgende begrundelse:

"Det fremgår af offentlighedslovens § 7, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Retten til aktindsigt begrænses af de undtagelser, der er nævnt i offentlighedslovens §§ 19-35.

Det fremgår af offentlighedslovens § 35, at pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste.

Skattemyndighederne er under ansvar efter straffelovens §§ §§ 152, 152 a, 152 c-152 f omfattet af en ubetinget tavshedspligt overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger om fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med, jf. skatteforvaltningslovens § 17.

Begrebet "uvedkommende" i skatteforvaltningslovens § 17 fortolkes restriktivt i forhold til private. Skattemyndighederne må derfor ikke uden særlig lovhjemmel udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17 til andre private end den, der har afgivet oplysningen, eller den, som oplysningen er om.

Det følger af afsnit III.E.4.d i Endelig rapport om ombudsmandens undersøgelse vedrørende et antal sager om aktindsigt fra Told- og Skattestyrelsen (offentliggjort i Folketingets Ombudsmands beretning for 2005, side 621ff), at det kun er de oplysninger, som er omfattet af den pågældende særlige tavshedspligtsbestemmelse, der kan undtages fra aktindsigt.

Det betyder, at der ikke med henvisning til § 35, generelt kan gives afslag på anmodning om aktindsigt i en sag eller et dokument, men at det må vurderes, om de omhandlede dokumenter indeholder oplysninger, der ikke er omfattet af den særlige tavshedspligt.

Der er derfor pligt til at gennemgå dokumenterne oplysning for oplysning med henblik på en konstatering af, hvorvidt de skulle indeholde oplysninger, som ikke er omfattet af den særlige tavshedspligt.

Hvis et dokument således både indeholder oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt og oplysninger, der ikke er omfattet heraf, skal der efter offentlighedslovens almindelige regler meddeles aktindsigt i de oplysninger, der ikke er omfattet af tavshedspligten.

Skattestyrelsen har nægtet aktindsigt i de to sager med henvisning til den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens 17, stk.1. Det fremgår ikke, at Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af oplysningerne i de pågældende dokumenter.

Skatteankestyrelsen pålægger derfor Skattestyrelsen at gennemgå de dokumenter, som Skattestyrelsen har identificeret som værende omfattet af klagerens anmodning om aktindsigt, oplysning for oplysning med henblik på at vurdere, om dokumenterne indeholder oplysninger, der ikke kan anses for omfattet af undtagelsesbestemmelserne i offentlighedslovens §§ 19-35. Ved vurderingen af, hvorvidt oplysningerne er omfattet af tavshedspligten, skal det indgå, at klageren er bekendt med de oplysninger, som fremgår af de to dokumenter, som der blev indsendt sammen med anmodningen om aktindsigt.

Skattestyrelsens afgørelse hjemvises således til fornyet behandling.

I klagen er det anført, at der ud over anmodningen om aktindsigt i de to konkrete sager, også er anmodet om aktindsigt i eventuelle yderligere sager, hvor sagerne er løst ved en konkret vurdering af køre bog mv. og via kreditnotaer og nye fakturaer.

Såfremt denne del af anmodningen ikke er besvaret, overlades det også til Skattestyrelsen at behandle denne del af anmodningen."

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodningen om aktindsigt.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen således:

"2. Afgørelse

Skattestyrelsen har identificeret dokumenter i sagsnr. 162623875 og sagsnr. 148810956, der er omfattet af din anmodning om aktindsigt. Skattestyrelsen har imidlertid ikke kunnet identificere eventuelle yderligere sager, hvor sagerne er løst ved en konkret vurdering af kørebog mv., kreditnotaer eller nye fakturaer.

Skattestyrelsen kan ikke imødekomme din anmodning om aktindsigt.

3. Begrundelse

Det følger af offentlighedslovens § 7, stk. 1, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, jf. dog lovens undtagelsesbestemmelser i §§ 19-35.

Det følger af offentlighedslovens § 35, at retten til aktindsigt begrænses af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.

En sådan særlig bestemmelse findes i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, hvorefter skattemyndighederne har tavshedspligt med hensyn til oplysninger om en fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med.

Skattestyrelsen har efter en fornyet vurdering af sagen i medfør af offentlighedslovens § 35 og den særlige tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 17 undtaget alle oplysningerne i sagsnr. 162623875 og 148810956, herunder oplysningerne i aktlisten, idet de konkrete oplysninger vedrører flere juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold, og oplysningerne er kommet til Skattestyrelsens kendskab i forbindelse med varetagelse af styrelsens arbejde.

Det forhold, at du i forbindelse med din anmodning om aktindsigt har oplyst, at du er i besiddelse af anonymiserede kopier af SKATs forslag til afgørelse af 3. juli 2014 (sagsid. 162623875) og SKATs materialeindkaldelse af 4. august 2014 (sagsid. 148810956), kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke føre til en anden vurdering af, om de undtagne oplysninger skal udleveres til dig. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at oplysninger, der er omfattet af Skattestyrelsens tavshedspligt, alene - og i disse tilfælde alene som hovedregel - skal udleveres i forbindelse med aktindsigt, når oplysningerne i forvejen er offentliggjorte eller offentligt tilgængelige.

Skattestyrelsen har overvejet, om der bør gives aktindsigt i videre omfang, jf. offentlighedslovens  § 14, stk. 1, men har ikke fundet grundlag herfor. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke kan meddeles aktindsigt som udtryk for meroffentlighed i oplysninger, som er underlagt tavshedspligt.

Skattestyrelsen bemærkes afslutningsvist, at ekstraheringspligten i offentlighedslovens § 28 alene finder anvendelse for de dokumenter, der er undtaget fra aktindsigt i medfør af de bestemmelser, der fremgår af § 28, stk. 1."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at afgørelsen om afslag på aktindsigt er ugyldig, og subsidiær påstand om, at anmodningen om aktindsigt skal imødekommes.

Repræsentanten har til støtte for den subsidiære påstand anført:

"…

Skatteankestyrelsen traf afgørelse om vores klients adgang til aktindsigt den 5. november 2020.

Det fremgik klart og tydeligt af denne afgørelse, at aktindsigtssagen blev hjemvist til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, og at Skatteankestyrelsen i den forbindelse pålagde Skattestyrelsen:

• At gennemgå dokumenterne i de to konkrete sager med sags.id. 162623875 og 148810958 med henblik på at vurdere, om dokumenterne indeholder oplysninger, som ikke er omfattet af bestemmelser om tavshedspligt, og
• At give vores klient aktindsigt i andre sager, som er løst ved en konkret vurdering af kørebogen mv. og via kreditnotaer og nye fakturaer

Intet af dette pålæg om hjemvisning er blevet fulgt af 1. instansen. Dette til trods for, at skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1. nr. 2 giver en forpligtelse til at følge klageinstansens afgørelse.

Ekstrahering

Det fremgår tydeligt af Skatteankestyrelsens afgørelse, at Skattestyrelsen pålægges at foretage ekstrahering, idet vores klient er berettiget til at modtage aktindsigt i de oplysninger, som ikke er omfattet af bestemmelse om tavshedspligt.

Vi er derfor helt uforstående overfor Skattestyrelsens henvisning i afgørelsen af 20. november 2020 til, at pligten til at foretage ekstrahering alene gælder i relation til de dokumenter, der er undtaget fra aktindsigt efter de bestemmelser der henvises til i offentlighedslovens § 28.

Det er på ingen måde korrekt, at der alene gælder en ekstraheringspligt efter offentlighedslovens § 28.

Skattestyrelsen er generelt set også opmærksom på dette, idet følgende fremgår af Skattestyrelsens egen juridiske vejledning 2020-2, afsnit A.A.6.2.2.3.3. "Forholdet til tavshedspligt":

"Selvom der ikke til bestemmelsen i OFL § 35 er knyttet en egentlig ekstraheringsbestemmelse, indebærer en undtagelse af oplysninger efter OFL § 35, if SFL § 17, stk. 1, at det kun er de oplysninger, som er omfattet af den pågældende særlige bestemmelse om tavshedspligt, der kan undtages fra aktindsigt. Se FOB 2005.621 om "Endelig rapport af 31. august 2005 om ombudsmandens undersøgelse vedrørende et antal sager om aktindsigt fra Told og Skattestyrelsen", afsnit 111.E.4.d.

Der er derfor pligt til at gennemgå dokumenterne oplysning for oplysning for at konstatere, om de skulle indeholde oplysninger, som ikke er omfattet af en særlig tavshedspligt.

Hvis et dokument undtagelsesvis indeholder både oplysninger omfattet af en særlig tavshedspligt og oplysninger der ikke er omfattet, skal der efter offentlighedslovens almindelige regler meddeles aktindsigt i de oplysninger, der ikke er omfattet af tavshedspligten. Det er i denne sammenhæng uden betydning, at den aktindsigt, der herefter eventuelt skal gives i dele af dokumentet, bliver af mindre tilfredsstillende karakter for de udleverede afsnits vedkommende, og at aktindsigten eventuelt bibringer læseren en opfattelse af indholdet, som ikke er dækkende.

Det skal fremgå af afqørelsen i form af et journaludskrift eller en udarbejdet akt liste, at hvert enkelt dokument er vurderet og undtaget helt eller delvist fra aktindsigt efter bestemmelsen, hvis alle dokumenter indeholder oplvsninger, der er omfattet af den særlige tavshedspligt." (vores understregninger)

Dette er netop i overensstemmelse med beretningen fra Folketingets Ombudsmand, som der også henvises direkte til i den Juridiske Vejledning. Folketingets ombudsmand udtaler netop, at offentlighedsloven ikke tager stilling til, om retten til aktindsigt omfatter en ret til at få udleveret dokumenter i anonymiseret form, men når myndighederne følger en fast praksis om så vidt muligt at anonymisere oplysninger, følger det af en almindelig lighedsgrundsætning, at myndighederne ikke vilkårligt kan fravige praksis og uden saglig grund nægte at anonymisere oplysninger.

Det må derfor anses som udtryk for Skattestyrelsens sagsbehandlers helt egen personlige opfattelse, når det påstås, at der ikke skulle gælde en ekstraheringspligt udover, hvad der følger af offentlighedslovens § 28.

Derudover er der ingen steder i SkattestyreIsens afgørelse af 20. november 2020 henvist til en aktliste, hvoraf det fremgår, at alle dokumenter er gennemgået og vurderet til at være omfattet af tavshedspligten.

Det fremgår alene, at alle dokumenter er undtaget herunder oplysninger i aktlisten. Dette kan ganske enkelt ikke være korrekt.

For det første angiver Den Juridiske Vejledning netop, at en afgørelse om afslag på aktindsigt i alle dokumenter skal indeholde en udarbejdet aktliste, hvoraf det fremgår, at hvert enkelt dokument er vurderet.

For det andet er det med til at underbygge, at sagsbehandleren ikke i nogen relation overhovedet har foretaget en konkret vurdering, idet der helt åbenlyst må være oplysninger i aktlisten, som ikke er omfattet af tavshedspligten.

Eksempelvis kan en oplysning om, at der på sagen er arkiveret et sagsnotat aldrig være omfattet af tavshedspligten, idet det er en helt fast del af Skattestyrelsens arbejdsgang, at der oprettes et sagsnotat.

Skatteankestyrelsen skriver følgende i begrundelsen for afgørelsen for vores klient af 5. november 2020:

"Det betyder, at der ikke med henvisning til § 35, generelt kan gives afslag på anmodning om aktindsigt i en sag eller i et dokument, men at det må vurderes, om de omhandlede dokumenter indeholder oplysninger, der ikke er omfattet af den særlige tavshedspligt.
Der er derfor pligt til at gennemgå dokumenterne oplysning for oplysning med henblik på en konstatering af, hvorvidt de skulle indeholde oplysninger, som ikke er omfattet af den særlige tavshedspligt.

Hvis et dokument således indeholder oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt og oplysninger, der ikke er omfattet heraf, skal der efter offentlighedslovens almindelige regler meddeles aktindsigt i de oplysninger, der ikke er omfattet af tavshedspligten." (vores understregninger)

Skatteankestyrelsen henviser i den forbindelse også til, at det fremgår af Folketingets Ombudsmands beretning for 2005, s. 621ff, at det kun er de oplysninger, som er omfattet af den pågældende særlige tavshedspligtsbestemmelse, der kan undtages fra aktindsigt.

Skattestyrelsens begrundelse i afgørelsen af 20. november 2020 må forstås således, at sagsbehandleren fortsat mener, at Skattestyrelsen ikke er forpligtet til at give aktindsigt i de oplysninger i dokumenterne, som ikke er omfattet af den særlige tavshedspligt. Dette er direkte i strid med:

• Skattestyrelsens egen instruks i Den Juridiske Vejledning,
• det pålæg, som følger af Skatteankestyrelsens afgørelse af 5. november 2020
• Folketingets ombudsmands udtalelse

Følgende fremgår af kompetenceregler i skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1:

"Der gælder følgende kompetencebegrænsninger:

1. Skatteministeren kan ikke træffe afgørelse om en ansættelse af skat, en vurdering af fast ejendom eller en registrering af et køretøj, herunder om de med sådanne ansættelser forbundne bevillinger eller dispensationer.
2. Told- oq skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen, jf dog§ 27, stk. 3, og§ 32, stk. 3, og§ 32 a, stk. 3.
3. Et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen.
4. Skatterådet kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang skatteankeforvaltningen eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen." (vores understregning)

Følgende fremgår endvidere af Skattestyrelsens egen juridiske vejledning 2020-2, afsnit A.A.1.11.2:

"En underordnet myndigheds kompetence er afskåret "i det omfang" en overordnet myndighed har taget stilling til sagen. Se SFL § 14.

Dette betyder, at den underordnede myndigheds kompetence kun er afskåret, hvis den overordnede myndighed har taget stilling til det samme spørgsmål. Andre forhold i ansættelsen kan således ændres.

Skatteforvaltningen kan endvidere ændre en afgørelse truffet af en klageinstans, hvis denne afgørelse hviler på et urigtigt faktuelt grundlag. Det er en forudsætning for en sådan ændring, at det urigtige faktuelle grundlag ikke kan tilregnes Skatteforvaltningen."

I nærværende situation, hvor Skatteankestyrelsen netop har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt vores klient er berettiget til at modtage aktindsigt i de oplysninger i de to konkrete sager, som ikke er omfattet af tavshedspligten, har skattestyrelsen ikke kompetence til i strid med dette pålæg at nægte vores klient en sådan aktindsigt.

Som vi allerede tidligere har henvist til, har Folketingets Ombudsmand i en af vores lignende sager udtalt, at der skal ske ekstrahering, og at det ikke er i strid med tavshedspligten, såfremt Skattestyrelsen udleverer sådanne oplysninger om resultatet i de konkrete sager.

Denne tidligere sag vedrørte netop en situation, hvor de dokumenter, som vi ønskede indsigt i indeholdte oplysninger, som var omfattet af bestemmelsen om tavshedspligt i Skatteforvaltningslovens § 17.

Løsningen i denne sag blev, at Skattestyrelsen alene fremsendte oplysninger om, hvorledes de sager, vi havde kendskab til, var løst uden i øvrigt at fremsende sagens dokumenter til os eller lignende.

Der kan derfor ikke være noget til hinder for at løse nærværende sag for vores klient på præcis samme måde og dermed oplyse os om, hvorledes de to konkrete sager er løst. Skattestyrelsen kan eksempelvis blot fremsende en skrivelse, hvori det bekræftes, at sagerne er løst ved udstedelse af kreditnotaer og nye fakturaer.

Andre sager på området

Vi skal endvidere klage over Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter Skattestyrelsen angiveligt ikke har kunne identificere yderligere sager, hvor sagerne er løst ved udstedelse af kreditnotaer og nye fakturaer.

Vi har en kraftig mistanke om, at dette skyldes, at denne undersøgelse er foretaget lige så overfladisk, som behandlingen af første del af vores anmodning vedrørende de to konkrete sager.

Man ønskede hos 1. instansen under den materielle sag, som nu ligger i Landsskatteretten for A, ikke at give indsigt i disse sager, og dette selvom vi havde journalnumre, og vi havde fået oplyst om praksis fra SKATs side via leasingselskabet.

Skatteankestyrelsen pålagde ved afgørelse af 5. november 2020 Skattestyrelsen at gennemgå øvrige sager, der har været på området med henblik på at klarlægge, hvordan disse sager er løst.

Det vil sige et pålæg om at udtale sig om administrativ praksis og dermed oplyse, hvor mange af sagerne, der er løst ved betalingsregulering som direkte udslag af kontrakterne, og som indebærer udstedelse af kreditnotaer og nye fakturaer, hvilket er den metode, som Skattestyrelsen i strid med lighedsgrundsætningen har nægtet vores klient at anvende.

Skattestyrelsen kan ikke anses for at have opfyldt instruktionen i dette pålæg ved blot at oplyse, at Skattestyrelsen ikke lige har kunne finde nogen sager. Vi skal bede Skattestyrelsen oplyse, hvorvidt det faktisk kan afkræftes, at der eksisterer sådanne sager. Det er dog vores helt klare forventning, at skattestyrelsen ikke kan afkræfte dette.

Det skal bemærkes, at det muligvis kræver en lidt større indsats end enkelt søgning i et enkelt system, idet der kan være en lang række afgørelser, som netop er løst ved udstedelse af kreditnotaer og nye fakturaer, hvorefter sagerne er henlagt, idet der netop har været enighed mellem Skattestyrelsen og Skatteyder om, at anvende denne løsning. Det har derfor ikke nødvendigvis været noget krav, at Skattestyrelsen udarbejdede en formel afgørelse med begrundelse og klagevejledning.

Vi skal i relation hertil minde om, at den oprindelige sagsbehandler på vores klients sag var indstillet på at anvende fremgangsmåden med udstedelse af kreditnotaer og nye fakturaer. Vi har derfor en begrundet formodning om, at der er en række andre sager, der er løst således."

Klagerens repræsentant har i et supplerende indlæg anført følgende om manglende kompetence:

"Vi fremsender hermed et yderligere indlæg som supplement til vores klageskrivelse af 24. november 2020, idet vi yderligere skal gøre gældende, at den samme sagsbehandler, som traf den oprindelige afgørelse, ikke har kompetence til at træffe afgørelse i sagen igen efter hjemvisningen fra Skatteankestyrelsen.

Den oprindelige afgørelse om afslag på aktindsigt blev truffet den 11. september 2020 af [navn udeladt]. Det var denne afgørelse, som vi påklagede til Skatteankestyrelsen, og hvor Skatteankestyrelsen traf afgørelse om hjemvisning.

Herefter blev der truffet ny afgørelse om afslag på aktindsigt den 20. november 2020. Denne afgørelse er truffet af den samme sagsbehandler nemlig [navn udeladt].

Udover at det er i strid med skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2., at 1. instansen ikke kan "overrule" klageinstansens afgørelse, så er det heller ikke lovligt, at samme behandler ved en hjemvisning tager stilling en gang til.

Skatteforvaltningen har udsendt Styresignal om fastlæggelse af retningslinjer for behandling af hjemviste sager. Den seneste version af styresignalet er offentliggjort ved SKM2018.518.SKTST. Følgende fremgår blandt andet af styresignalet:

"Som følge af etableringen af Skatteforvaltningen, fastlægges herved retningslinjer for behandling af sager, som hjemvises fra domstolene, Landsskatteretten eller et ankenævn til fornyet behandling i Skatteforvaltningen. Fastlæggelsen af retningslinjerne skal sikre, at der ved den fornyede behandling af sagen i Skatteforvaltningen ikke medvirker medarbejdere, der deltog i behandlingen af den oprindelige sag.

Domstolene, Landsskatteretten eller et ankenævn kan træffe afgørelse om, at en sag helt eller delvist hjemvises til fornyet behandling hos Skatteforvaltningen. Den nye behandling af sagen skal af retssikkerhedsmæssige årsager så vidt muligt ske i et andet underdirektørområde, end det der foretog behandlingen af den oprindelige sag.

Det fastsættes derfor, at en hjemvist sag skal behandles af den styrelse i Skatteforvaltningen, som traf den oprindelige afgørelse, men i et andet underdirektørområde. En undtagelser er dog Motorstyrelsen, hvor sagen skal behandles af en anden enhed i Motorstyrelsen.

Såfremt det undtagelsesvis vurderes, at der ikke foreligger den fornødne kompetence til behandling af den hjemviste sag i andre underdirektørområder, kan sagen behandles af samme underdirektørområde, men af en anden enhed end den, der traf den oprindelige afgørelse. Beslutning herom træffes af fagdirektøren for det pågældende område.

I dette tilfælde skal underdirektøren sikre, at der ved den fornyede behandling af sagen ikke medvirker medarbejdere, der deltog i behandlingen af den oprindelige sag." (vores understregninger)

Som det fremgår, har Skatteforvaltningen af retssikkerhedsmæssige årsager fastsat retningslinjer, som sikrer, at en hjemvist afgørelse ikke genbehandles af samme underdirektørområde, enhed eller sagsbehandler.

Den fornyede behandling af vores klients anmodning om aktindsigt er foretaget af præcis samme sagsbehandler, som traf den oprindelige afgørelse, og hvor Skatteankestyrelsen hjemviste sagen til fornyet behandling.

Vi er opmærksomme på, at styresignalet ikke direkte henviser til sager, hvori Skatteankestyrelsen har truffet afgørelser, men alene direkte nævner sager, som hjemvises fra domstolene, Landsskatteretten eller et ankenævn.

Det er dog vores opfattelse, at det ikke bør gøre nogen forskel, at det i vores klients tilfælde er Skatteankestyrelsen, der har truffet afgørelse.

Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed på fuldstændig tilsvarende vis som Landsskatteretten og Skatteankenævnene.

Følgende fremgår af Skatteforvaltningslovens § 35b, stk. 3:

"Stk. 3. Uanset stk. 2 kan den ledende retsformand efter inddragelse af skatteankeforvaltningen fastsætte regler om, at klager over visse nærmere angivne typer af afgørelser bortset fra afgørelser truffet af Skatterådet skal afgøres af skatteankeforvaltningen. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse." (vores understregninger)

Der er med hjemmel i denne bestemmelse udstedt Bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen. Følgende fremgår af bekendtgørelsens § 1:

"Skatteankestyrelsen afgør klager over afgørelser truffet efter de nedenfor nævnte love m.v., jf. dog Skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.:

( ... )

40) Forvaltningsloven for så vidt angår spørgsmål om aktindsigt." (vores understregninger)

Landsskatteretten har dermed delegeret kompetencen til at træffe afgørelser i aktindsigtssager til Skatteankestyrelsen.

Styresignalets henvisning til sager, der hjemvises til fornyet behandling af Landsskatteretten, må dermed anses for at omfatte afgørelser, som Skatteankestyrelsen har truffet, idet der er tale om klagesager, hvor det som udgangspunkt tilkommer Landsskatteretten at træffe afgørelse.

Vi skal hertil bemærke, at det må lægges til grund, at de retssikkerhedsmæssige årsager, som Skatteforvaltningen henviser til i styresignalet, må være fuldstændig de samme uanset, om det er Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen, der hjemviser en sag til fornyet behandling."

Skattestyrelsens udtalelse
Skattestyrelsen har i en udtalelse til repræsentantens supplerende indlæg anført:

"Ad SKM-meddelelse om hjemvisning

SKM-meddelelse om hjemvisning (offentliggjort her: data.aspx?oid=2277187) har hjemmel i skatteforvaltningslovens § 1, og vedrører således kun de sagsområder, der er omfattet af denne bestemmelse, dvs. ikke sager om aktindsigt.

Ad inhabilitet
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at retsstillingen for de sagstyper, der ikke er omfattet af SKM-meddelelsen er følgende: Det forhold, at en myndighed genoptager en sag, medfører ikke, at de, der medvirkede ved sagens første behandling, er inhabile ved behandlingen af den genoptagne sag. Det gælder også, når baggrunden for genoptagelsen er, at den genoptagne retsakt er blevet underkendt af en højere administrativ instans. Der kan i den forbindelse henvises til UfR 1977.973 H og UfR 2008.770 Ø (rettelig UfR 2008.1766 Ø).
Skattestyrelsen henviser i øvrigt til begrundelsen af styrelsens afgørelse i aktindsigtssagen."

Landsskatterettens afgørelse
Kompetencespørgsmål
Det af repræsentanten anførte om manglende kompetence anses for at være en påstand om ugyldighed med henvisning til, at den samme sagsbehandler i Skattestyrelsen, som traf den første afgørelse om aktindsigt, har truffet afgørelse i sagen, efter at den blev hjemvist til fornyet behandling.

Repræsentanten har henvist til styresignalet om retningslinjer for behandling af hjemviste sager, offentliggjort som SKM2018.518.SKTST.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i forvaltningslovens § 3 er fastsat regler for, hvornår en person, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag. Repræsentanten har ikke gjort gældende, at sagsbehandleren har været inhabil, og på baggrund af de foreliggende oplysninger er det efter Landsskatterettens opfattelse heller ikke tilfældet.

SKM2018.518.SKTST, der som hjemmel henviser til skatteforvaltningslovens § 1, har følgende indhold:

"SKAT er den 1. juli 2018 erstattet af syv styrelser, der udgør én samlet juridisk enhed - Skatteforvaltningen.

Som følge af etableringen af Skatteforvaltningen, fastlægges herved retningslinjer for behandling af sager, som hjemvises fra domstolene, Landsskatteretten eller et ankenævn til fornyet behandling i Skatteforvaltningen. Fastlæggelsen af retningslinjerne skal sikre, at der ved den fornyede behandling af sagen i Skatteforvaltningen ikke medvirker medarbejdere, der deltog i behandlingen af den oprindelige sag.

Domstolene, Landsskatteretten eller et ankenævn kan træffe afgørelse om, at en sag helt eller delvist hjemvises til fornyet behandling hos Skatteforvaltningen. Den nye behandling af sagen skal af retssikkerhedsmæssige årsager så vidt muligt ske i et andet underdirektørområde, end det der foretog behandlingen af den oprindelige sag.

Det fastsættes derfor, at en hjemvist sag skal behandles af den styrelse i Skatteforvaltningen, som traf den oprindelige afgørelse, men i et andet underdirektørområde. En undtagelser er dog Motorstyrelsen, hvor sagen skal behandles af en anden enhed i Motorstyrelsen.

Såfremt det undtagelsesvis vurderes, at der ikke foreligger den fornødne kompetence til behandling af den hjemviste sag i andre underdirektørområder, kan sagen behandles af samme underdirektørområde, men af en anden enhed end den, der traf den oprindelige afgørelse. Beslutning herom træffes af fagdirektøren for det pågældende område.

I dette tilfælde skal underdirektøren sikre, at der ved den fornyede behandling af sagen ikke medvirker medarbejdere, der deltog i behandlingen af den oprindelige sag.
…"

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 1, at:

"Told- og skatteforvaltningen udøver forvaltningen af lovgivning om skatter og lovgivning om vurdering af landets faste ejendomme samt lov om registrering af køretøjer bortset fra kompetencer, som ved § 18, stk. 3, og § 19 i lov om registrering af køretøjer er tillagt politiet."

Den påklagede afgørelse vedrører aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven. Afgørelsen vedrører således forvaltningen af offentlighedsloven, ikke lovgivning om skatter mv.

Situationen i nærværende sag er derfor ikke omfattet af SKM2018.518.SKTST. Da der heller ikke foreligger inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3, finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at anse afgørelsen for ugyldig.

Aktindsigt

Det fremgår af offentlighedslovens § 7, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Retten til aktindsigt begrænses af de undtagelser, der er nævnt i offentlighedslovens §§ 19-35.

Det fremgår af offentlighedslovens § 35, at pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste.

Skattemyndighederne er under ansvar efter straffelovens §§ 152, 152 a og 152 c-152 f omfattet af en ubetinget tavshedspligt overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med, jf. skatteforvaltningslovens § 17.

Begrebet "uvedkommende" i skatteforvaltningslovens § 17 fortolkes restriktivt i forhold til private. Skattemyndighederne må derfor ikke uden særlig lovhjemmel udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17 til andre private end den, der har afgivet oplysningen, eller den, som oplysningen er om.

Det følger af afsnit III.E.4.d i Endelig rapport om ombudsmandens undersøgelse vedrørende et antal sager om aktindsigt fra Told- og Skattestyrelsen (offentliggjort i Folketingets Ombudsmands beretning for 2005, side 621ff), at det kun er de oplysninger, som er omfattet af den pågældende særlige tavshedspligtsbestemmelse, der kan undtages fra aktindsigt.

Det betyder, at der ikke med henvisning til § 35 generelt kan gives afslag på anmodning om aktindsigt i en sag eller et dokument, men at det må vurderes, om de omhandlede dokumenter indeholder oplysninger, der ikke er omfattet af den særlige tavshedspligt.

Der er derfor pligt til at gennemgå dokumenterne oplysning for oplysning med henblik på en konstatering af, hvorvidt de skulle indeholde oplysninger, som ikke er omfattet af den særlige tavshedspligt.

Hvis et dokument således både indeholder oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt og oplysninger, der ikke er omfattet heraf, skal der efter offentlighedslovens almindelige regler meddeles aktindsigt i de oplysninger, der ikke er omfattet af tavshedspligten.

Skattestyrelsen har efter fornyet vurdering af sagen i medfør af offentlighedslovens § 35 og den særlige tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 17 undtaget alle oplysningerne i sagsnr. 162623875 og 148810956, herunder oplysningerne i aktlisterne, idet de konkrete oplysninger er anset for at vedrøre flere juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold, som er kommet til Skattestyrelsens kendskab i forbindelse med varetagelse af styrelsens arbejde.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at oplysninger, der er omfattet af Skattestyrelsens tavshedspligt, alene - og i disse tilfælde alene som hovedregel - skal udleveres i forbindelse med aktindsigt, når oplysningerne i forvejen er offentliggjorte eller offentligt tilgængelige.

Klagerens repræsentant har fremlagt SKATs forslag til afgørelse af 3. juli 2014 i sag med sagsid 162623875 og SKATs materialeindkaldelse af 4. august 2014 i sag med sagsid. 148810956. Begge dokumenter anonymiseret.

Det fremgår ikke, hvordan klagerens repræsentant er kommet i besiddelse af disse dokumenter, og det kan ikke udelukkes, at repræsentanten er bekendt med identiteten på dem, som sagerne vedrører. Der ses ikke at være tale om dokumenter, som er gjort offentlig tilgængelig af dem, som sagerne vedrører.

Landsskatteretten har gennemgået aktlister og dokumenter vedrørende de to sager.

Aktlisterne og dokumenterne indeholder hovedsageligt økonomiske og erhvervsmæssige oplysninger om fysiske og juridiske personer, som er omfattet af tavshedspligten i offentlighedslovens § 35, jf. skatteforvaltningslovens § 17. Klageren anses for uvedkommende i relation til disse oplysninger.

Udlevering af eventuelle oplysninger, som fremgår af de dokumenter, som repræsentanten har fremsendt, vil være en bekræftelse af disse, hvilket Landsskatteretten under de foreliggende omstændigheder er enig med Skattestyrelsen i vil være i strid med tavshedsbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 17, jf. offentlighedslovens § 35.

Det vil herefter kun være enkelte ord eller meget korte passager, der må betegnes som sprogligt mindre forståelige, der vil kunne udleveres.

Af offentlighedslovens § 34 fremgår følgende:

"Hvis de hensyn, der er nævnt i §§ 30-33, kun gør sig gældende for en del af et dokument, skal der meddeles aktindsigt i dokumentets øvrige indhold. Det gælder dog ikke, hvis
1) det vil medføre en prisgivelse af det eller de hensyn, der er nævnt i §§ 30-33,
2) det vil indebære, at der gives en klart vildledende information, eller
3) det resterende indhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængende meningsindhold."

Ifølge offentlighedslovens § 34, nr. 3, skal der således ikke meddeles aktindsigt i situationer, hvor indholdet af dokumenter ikke længere har et forståeligt eller meningsfuldt indhold efter ekstrahering.

§ 34 finder ikke direkte anvendelse i den foreliggende situation, men efter fjernelse af tavshedsbelagte oplysninger vil der ikke restere noget forståeligt eller meningsfyldt indhold, og situationen vil svare til den, som er omtalt i offentlighedslovens § 34, nr. 3.

Efter princippet i offentlighedslovens § 34, nr. 3, og da de ord og korte passager, som ikke er omfattet af tavshedspligten, ikke anses for at være relevant i forhold til formålet med anmodningen om aktindsigt, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at pålægge Skattestyrelsen udlevering heraf.

Det fremgår af offentlighedslovens § 14, at det i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt skal overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af offentlighedslovens §§ 23-35. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i lov om behandling af personoplysninger.

Da der er tale om oplysninger, der er omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, tiltræder Landsskatteretten, at der ikke kan gives aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet i offentlighedslovens § 14.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afslag på aktindsigt i alle oplysninger, i alle dokumenter og aktlister for så vidt angår de to sager.

For så vidt angår anmodningen om aktindsigt i eventuelle yderligere sager, som er løst ved en konkret vurdering af kørebog mv. og via kreditnotaer og nye fakturaer, har Skattestyrelsen meddelt afslag med den begrundelse, at det ikke har været muligt at identificere sådanne eventuelle yderligere sager.

Det er en forudsætning for aktindsigt, at der eksisterer sager/dokumenter at give aktindsigt i.

Ifølge offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2, skal en anmodning om aktindsigt angive det tema, som sagen eller dokumentet vedrører, og efter § 9, stk. 2, nr. 1, kan behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 7, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, afslås, i det omfang behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.

Anmodningen om aktindsigt angiver det tema, som der ønskes aktindsigt i sager om, og identifikationskravet i § 9, stk. 1, er således opfyldt.

Skattestyrelsen har begrundet denne del af afslaget med, at det ikke har været muligt at identificere eventuelle sager. Skattestyrelsen har ikke begrundet afslaget med, at der ikke eksisterer sådanne sager. Der er ikke oplyst, hvilket bestræbelser Skattestyrelsen har gjort for at identificere eventuelle sager omfattet af anmodningen, eller hvor lang tid der er brugt på dette. Det er således på det foreliggende grundlag ikke muligt at efterprøve afgørelsen på dette punkt.

Denne del af Skattestyrelsens afgørelse hjemvises derfor til fornyet behandling.