Straf – momssvig – kildeskat - strafegnet


Dato for udgivelse	12 nov 2018 09:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	04 sep 2018 12:28
SKM-nummer	SKM2018.558.VLR
Myndighed	Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	S-2608-17
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Straf
Overemner-emner	Straf
Emneord	Reel, indehaver, undladt, reagere, foreløbige, fastansættelser, pligt, indeholdelse.
Resumé	T var tiltalt for svig med moms og kildeskat for som reel indehaver og leder af 5 firmaer at have dels angivet for lidt i moms, undladt at reagere på for lave foreløbige fastsættelser af momstilsvaret samt undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. T stod ikke formelt som ejer af firmaerne. Når det ene firma lukkede, sørgede T for at personalet fortsatte i det afløsende firma. T tog sig af firmaernes økonomiske forhold og rådede over firmaernes aktiver. Forholdene blev begået i perioden 1. juli 2011 - 30. september 2015. T havde derved unddraget for 960.351 kr. i moms, 931.555 kr. i A-skat og 142.396 kr. i arbejdsmarkedsbidrag i alt. T nægtede sig skyldig, men var enig i de beløbsmæssige opgørelser. T anførte, at spørgsmålet om straf burde vurderes ud fra en lang række udtalelser fra læger, der anser ham for ikke-strafegnet. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T fandtes at have haft en så central rolle, at de formelle ejere af firmaerne måtte anses for kun proforma at have stået som indehavere af firmaerne. T havde med forsæt konsekvent og vedblivende i de skiftende firmaer unddraget store beløb i moms og kildeskat. T idømtes 1 år og 6 måneders ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 2. mio. kr. Retten ophævede en ikendt behandlingsdom af 14. november 2014 og fandt T strafegnet. Der var ikke grundlag for at gøre straffen betinget, idet der forelå en årelang og omfattende aktivitet gennemført efter samme mønster, hvor T som hovedmand har formået en række personer – gennemgående med begrænsede ressourcer – til at fungere som stråmænd for sig. Landsretten stadfæstede byretsdommen.
Reference(r)	Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt. Straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1
Henvisning	-

Vestre Landsrets dom af den 4. september 2018, sags nr. S-2608-17:

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

(v/adv. Michael Egholm)

Afsagt af Landsretsdommerne

Lars Christensen, Lisbeth Kjærgaard og Claus Pedersen (kst.)

…………………………………………………………………………………………

Byrettens dom af den 30. november 2017, sags nr. 4561/2016

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 2. december 2016.

I sagen er der tidligere, den 12. september 2017, afsagt dom vedrørende de to under denne sag medtiltalte, SJ og IC.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.
T
SJ

Afgiftssvig af særlig grov karakter jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt. ved i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse med forsæt til at unddrage afgift som reelle indehavere af og reelle ledere af G1 v/KM, cvr-nr. ...11,

for perioden 1. juli til 31. december 2011 at have været ansvarlige for afgivelse urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet der for virksomheden blev angivet et momstilsvar på 3.545 kr., selv om momstilsvaret rettelig var 47.087 kr. og
for perioden 1. januar til 30. juni 2012 at have været ansvarlige for fortielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift ikke blev angivet for perioden, hvorefter tilsvaret blev foreløbigt fastsat til 9.000 kr., hvilket var for lavt med 166.688 kr.,

alt hvorved det offentlige blev unddraget 210.222 kr.

2.
T
SJ

Skattesvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 16. juni 2011 til den 30. juni 2012 forening efter forudgående aftale og fælles forståelse med forsæt til at unddrage skat som reelle indehavere af og reelle ledere af G1 v/KM cvr-nr., ...11 at have været ansvarlige for, at virksomheden undlod at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorved det offentlige blev unddraget 173.981 kr. i A-skat og 27.506 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 201.487 kr. i skat.

3.
T
SJ

Afgiftssvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57, stk. 1 ved for perioden 1. april til 30. september 2012 i forening og efter forudgående aftale og fælles forståelse med forsæt til at unddrage afgift som reelle indehavere af og reelle ledere af G2 v/JJ cvr-nr. ...12 at have været ansvarlige for fortielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift ikke blev angivet for perioden, hvorefter tilsvaret blev foreløbigt fastsat til 0 kr., hvilket var for lavt med 226.121 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget dette beløb i afgift.

4.
T
SJ

Skattesvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. april til den 30. november 2012 i forening og efter forudgående aftale og fælles forståelse med forsæt til at unddrage skat som reelle indehavere af og reelle ledere af G2 v/JJ cvr-nr. ...12 at have været ansvarlige for, at virksomheden undlod at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorved det offentlige blev unddraget 207.913 kr. i A-skat og 32.871 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 240.784 kr. i skat.

5.
T
SJ

Afgiftssvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt. ved i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse med forsæt til at unddrage afgift som reelle indehavere af og reelle ledere af G3 ved NM, cvr-nr. ...13

for perioden 1. april til 30. juni 2012 at have været ansvarlige for afgivelse urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet der for virksomheden blev angivet et momstilsvar på -1.875 kr., selv om momstilsvaret rettelig var 0 kr. og
for perioden 1. juli til 31. december 2012 at have været ansvarlige for fortielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift ikke blev angivet for perioden, hvorefter tilsvaret blev foreløbigt fastsat til 0 kr., hvilket var for lavt med 64.464 kr. ,

alt hvorved det offentlige blev unddraget 66.339 kr. i afgift.

6.
T
SJ

Skattesvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 18. juni til den november 2012 i forening og efter forudgående aftale og fælles forståelse med forsæt til at unddrage skat som reelle indehavere af og reelle ledere af G3 v/NM, cvr.nr. ...13 at have været ansvarlige for, at virksomheden undlod at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorved det offentlige blev unddraget 54.576 kr. i A-skat og 8.628 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 63.204 kr. i skat.

7.
T
SJ

Afgiftssvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57, stk. 1 ved for perioden 1. april til 31. december 2013 i forening og efter forudgående aftale og fælles forståelse med forsæt til at unddrage afgift som reelle indehavere af og reelle ledere af G4 v/PB cvr-nr. ...14 at have været ansvarlige for fortielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift ikke blev angivet for perioden, hvorefter tilsvaret blev foreløbigt fastsat til 24.000 kr., hvilket var for lavt med 117.095 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget dette beløb i afgift.

8.
T
SJ

Skattesvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. april til den 30. december 2013 i forening og efter forudgående aftale og fælles forståelse med forsæt til at unddrage skat som reelle indehavere af og reelle ledere af G4 v/PB, cvr.-nr. ...14 at have været ansvarlige for, at virksomheden undlod at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorved det offentlige blev unddraget 94.724 kr. i A-skat og 15.826 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 110.550 kr. i skat.

9.
T
SJ

Afgiftssvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57, stk. 1 ved for perioden 1. oktober 2013 til 31. marts 2014 i forening og efter forudgående aftale og fælles forståelse med forsæt til at unddrage afgift som reelle indehavere af og reelle ledere af G5 v/PT, cvr-nr. ...15 at have været ansvarlige for fortielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift ikke blev angivet for perioden, hvorefter tilsvaret blev foreløbigt fastsat til 0 kr., hvilket var for lavt med 100.386 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget dette beløb i afgift.

10.
T
SJ
IC

Afgiftssvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 ved i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse med forsæt til at unddrage afgift som reelle indehavere af og reelle ledere af G6 ved IC, cvr-nr. …16, for perioden 1. september 2014 til 30. september 2015 at have været ansvarlige for afgivelse urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet der for virksomheden blev angivet et momstilsvar på 22.757 kr., selv om moms tilsvaret rettelig var 262.945 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 240.188 kr. i afgift.

11.
T
SJ
IC

Skattesvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. september 2014 til den 30. september 2015 i forening og efter forudgående aftale og fælles forståelse med forsæt til at unddrage skat som reelle indehavere af og reelle ledere af G6 v/IC, cvr.-nr. …16 at have været ansvarlige for, at virksomheden undlod at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorved det offentlige blev unddraget 400.361 kr. i A-skat og 57.565 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 457.926 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsels- og bødestraf.

Endvidere påstås behandlingsdommen af 14. november 2014 ophævet.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Det er oplyst, at parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse af de unddragne skatter og afgifter.

Vedrørende strafspørgsmålet har anklagemyndigheden særlig gjort gældende, at tiltalte, jf. den seneste mentalerklæring fra 19. juli 2017 samt Retslægerådets udtalelse af 21. september 2017, må anses for egnet til almindelig straf. Der bør bortses fra tidligere erklæringer, der - henset til tiltaltes betydelige kriminelle erhvervsmæssige aktivitet gennem flere år - ikke kan antages at vise et dækkende billede. Straffelovens § 89 omhandler kun den, der tidligere er dømt til straf, og der kan derfor godt fastsættes straf også for de forhold, der er begået forud for tiltaltes behandlingsdom den 14. november 2014. Henset til sagens omfang og karakter, tiltaltes mangeårige aktiviteter, og de konsekvenser, de har haft for en række mennesker, bør betinget straf ikke komme på tale.

Tiltalte har navnlig anført, at spørgsmålet om straf bør vurderes ud fra, at der i sagen foreligger et langt overvejende antal af udtalelser, der anser tiltalte for ikke-strafegnet, herunder senest udtalelse af 1. februar 2017 fra overlægerne JM og ØI, Y1-hospihal. Tiltalte kan ikke straffes for de forhold, der ligger forud for behandlingsdommen af 14. november 2014, jf. herved straffelovens § 89. Subsidiært gøres det gældende, at tiltalte bør idømmes en helt eller delvis betinget straf, dette henset til sagens alder og tiltaltes generelle belastede tilstand.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne KM, JJ, KD, PB, PT, NJ, PJ, SM, LF, JP, JR, SR, UP, OJ, VH, LJ, LT, VB, NK og IL.

Tiltalte SJ har forklaret, at han kender T fra Y2-ny gennem JP, en bekendt fra Y3-by. Han har hilst på T’s kone LP. Han husker at have været med til møder angående byggeriet i Y4-by, "Y5". Han var sjakbajs på byggeriet, derfor var han med til sikkerhedsmøderne. Han husker også godt et byggeri på Y36-skole i Y6-by. Han husker også godt Y7-by. Han var med i Y7-by. Han kender IC fra møder på værtshus. Han husker ikke, hvor længe de har kendt hinanden. Han kender UP, indehaver af firmaet G7, G7, fra Y8-by gennem arbejdet. De har kendt hinanden et stykke tid. Han har tidligere været lastbilchauffør og bygningsanlægger. Han har ingen uddannelse i disse fag. Han har heller ingen uddannelse i økonomi. Han arbejder nu med nedbrydning.

Han forklarede til forhold 1 2, at han ikke husker, hvordan han fik kontakt til G1. Han var med til at starte firmaet op. Han blev spurgt, om han ville spørge KM, om han ville starte et firma. Det gjorde han. KM ville tænke over det. KM vendte ikke tilbage til ham med svar. Han ved ikke, hvordan det blev startet op. Foreholdt bilag 2-1-1-4, vist på side 127 i den elektroniske oversigt, forklarede han, at det ikke er hans underskrift på registreringsblanketten for G1. Han husker ikke, hvis skrift det er. Han husker ikke, om han var der, da blanketten blev underskrevet. Han husker ikke, hvem der spurgte ham, om han ville spørge KM. Han kunne kontaktes af G7, G7. Han vil ikke sige, hvem der lavede aftalerne, men det var ikke ham. Det var forskelligt, hvor mange der var ansat i G1, nogle gange 10-12 ansatte, andre gange omkring 6 ansatte. Foreholdt oversigten med bankkvitteringer for KM, side 137, forklarede han, at det er hans underskrift på kvitteringer fra banken. Når KM ikke var til stede, skulle han hæve penge til løn og overføre løn. Han havde intet med lønsedler at gøre. Han ved ikke, hvordan lønnen blev lavet. Han gjorde det ikke. Forevist side 806 forklarede han, at han har set lønsedlen mellem SH og JJ. Han har selv fået sådanne lønsedler. Han husker ikke, hvem han fik lønsedler af. Foreholdt side 95 forklarede han, at han ikke ved, hvorfor lønnen er betalt fra KM’s konto.

Foreholdt side 618, 3. afsnit forneden, del af tiltaltes forklaring til politirapport, forklarede han, at det husker han at have forklaret til politiet. Sådan var det også. Han har hjulpet KM med bankforhold. Han ved ikke, hvorfor der er udbetalt løn fra KM’s konto for JJ’s firma. Han har ikke betalt lønningen vedrørende den omhandlede lønseddel. Forevist side 74, faktura, forklarede han, at arbejdsstedet i Y9-by siger ham noget. De skulle rive nogle blokke ned. Han var her almindelig arbejder. Han har ikke lavet fakturaen. Han ved ikke, hvem der har lavet den. Foreholdt side 75 forklarede han, at ikke husker G8 i Y10-by. Foreholdt side 76 forklarede han, at han husker G9 i Y11-by. De skulle rydde op efter et tag, der var styrtet sammen. De var fælles om at lede arbejdet. Han husker ikke, hvem der gav besked om, hvad der skulle gøres. Foreholdt side 78 forklarede han, at i Y7-by skulle de rive svinestalde ned og pille tag af. De var 4 mand, og de var fælles om at lede arbejdet. Han husker ikke, om SH var med. Foreholdt side 79 forklarede han, at han var sjakbajs på Y5 i Y4-by. Han husker ikke, hvem der gjorde ham til sjakbajs. Han var til sikkerhedsmøder med T. T var med, fordi han var kontaktmand til G10 et par timer om ugen. Han ved ikke, om det var for G7 eller for G1. Man kontaktede kontaktmanden, hvis man var i tvivl om noget. T vidste noget mere, end de andre gjorde. Han var selv referent. T fortalte tiltalte, hvordan arbejdet skulle gøres, fordi tiltalte var sjakbajs. Arbejdet blev udført for G7, men han var ansat under G1. Han fik ingen løn fra G7, kun fra G1. Han kan ikke sige, hvorfor det var T, der fortalte ham, hvordan arbejdet skulle gøres. KM’s rolle var at arbejde. KM var håndmand. Han husker ikke, hvem der stod for det praktiske med løn, ansættelser osv. Han tror ikke, at det var KM.

Han var referent på møderne. Han kan dog ikke skrive, da han er kraftigt ordblind. Han tog derfor ikke referat. Han kunne derfor heller ikke lave lønsedler.

Hans rolle i G1 var at sørge for, at tingene kørte. Foreholdt side 619 forklarede han, at han ikke husker at have forklaret, at han stod for lønninger og ansættelser. Han sørgede for, at der var materialer, og at arbejdet blev udført. Han hævede ind imellem penge for at betale lønninger, andet havde han ikke med lønninger at gøre. Han kunne ansætte folk og det gjorde han. Han skrev ikke ansættelsespapirer. T’s rolle i G1 var, at han var der nogle timer - 2 timer om ugen af gangen - som kontaktmand og rådgiver.

Han forklarede til forhold 3-4, at han var med i opstarten af G2. Han ved ikke, hvorfor det blev startet. Der var én, der bad ham spørge JJ, om han ville starte en virksomhed. Det gjorde han ude på en arbejdsplads. JJ ville tænke over det. Han ved ikke, hvordan virksomheden blev registreret. Foreholdt side 278 forklarede han, at han har ikke skrevet registreringsblanketten. Han husker ikke, om han har set blanketten. Han kender ikke skriften. Han vil ikke sige, om det var den samme, der lavede registreringsblanketterne og lønsedlerne. Han husker ikke, hvordan virksomhedernes opstart var. Han kender ingenting til økonomien i firmaerne. Han ved ikke, hvem der havde kontakt til G7. Det var ikke ham. Han kunne ansætte eller godkende folk. Foreholdt side 752, ansættelseskontrakt for OR, forklarede han, at han har ikke lavet ansættelseskontrakten. Det kunne han ikke. Han kan godt have ansat OR, men han har ikke lavet kontrakten. Han husker ikke, om han ansatte OR. Foreholdt side 723, ansættelseskontrakt for NJ, forklarede han, at han ikke husker NJ. Han kan godt have ansat ham, men han har ikke lavet kontrakten. Foreholdt side 290 forklarede han, at han havde fuldmagt til bankkontoen i firmaet G2. Han havde et hævekort. Han fik udbetalt nogle penge. Det vedgår han. Han husker ikke, hvorfor han fik pengene udbetalt. Det var nok til lønninger. De ansatte fik udbetalt løn efter deres timer. Han vil ikke sige, hvem der opgjorde timer og lavede lønsedler. Han ved ikke, om JJ var bedre til at læse og regne end ham. Pengene blev overført direkte. Han husker ikke, hvad han gjorde med de penge, han fik udbetalt kontant. Han husker ikke, hvad han gjorde med kvitteringerne. Han vil ikke sige, hvem der afskedigede folk. Foreholdt side 726 forklarede han, at han ikke har skrevet den fyreseddel. Han kunne ikke skrive den. Foreholdt side 759 forklarede han, at han ikke ved, om JJ lavede den fyreseddel, men han gjorde i hvert fald ikke. JJ’s rolle var arbejder i G2. Han tror ikke, at JJ lavede lønsedler. Han kan ikke huske T rolle i G2. T var der i 2 timer en gang imellem.

Han forklarede til forhold 5 - 6, at han ikke i dag husker, om der var et møde på et værtshus mellem ham, T og IC angående etablering af G3. Han tror ikke, at IC var med i G3. Det husker han i hvert fald ikke. Der var en anden IC med. Hans egen opgave i G3 var at arbejde. Han skulle vist ikke stå for noget med banken. Foreholdt side 214 om et fuldmagtsforhold forklarede han, at han ikke husker dette brev fra banken. Foreholdt bilag, side 216 - 217 forklarede han, at det godt kan godt passe, at han hævede et beløb i firmaet, men han husker det ikke. Foreholdt side 194 forklarede han, at han var med i arbejdet på Y12-vej. Han var bare almindelig arbejder. Han husker ikke, om der var en sammenhæng mellem arbejdet på Y12-vej og beløbet, han hævede i banken. NM var også blot almindelig arbejder i virksomheden. T var der i 2 timer engang imellem som kontaktperson og rådgiver, hvis man havde brug for at få tjek på, hvordan arbejdet skulle udføres. Foreholdt side 620, 3. afsnit, forklarede han, at han ikke husker at have forklaret sådan. Foreholdt side 621, hvoraf fremgår bl.a. om oprettelse af en virksomhedskonto, forklarede han, at han har nok tilbudt at gå med NM i banken og oprette kontoen. Han skulle ikke stå for det administrative og lønninger. Han husker ikke nærmere. Det var både ham og NM, der hævede og administrerede kontoen. Han vil ikke sige, hvem der skaffede arbejdet. Han husker ikke, om han har sagt, at det var T, der skaffede arbejdet til G1’s. Han kan heller ikke huske, om han har sagt, at det var T, der skaffede arbejdet til G3. T var der kun i 2 timer nogle gange. Foreholdt side 624 forklarede han, at ikke husker, om det var T, der skaffede arbejdet til G2. Han husker ikke KD. Han kender ikke manden. Foreholdt bilag, side 1160 forklarede han, at ikke husker at have haft fuldmagt til KD’s konto.

Han forklarede til forhold 7 - 8, at han husker PB. PB har været ansat i G1 og G2. Han ved ikke, hvordan det skete, at PB lavede sin egen virksomhed. Han har måske spurgt PB, men han husker det ikke. Han har ikke kørt PB til et møde i Y6-by, hvor de mødtes med T og LP. Han var selv arbejder i G4. Han har ikke lavet lønninger. Han har heller ikke ansat eller fyret folk. PB skaffede folk. Han ved ikke, om PB lavede løn. Han fik selv løn af firmaet gennem banken. Han fik lønsedler fra PB. Han ved ikke, hvem der lavede lønsedlerne. Han vil ikke sige, om T havde en rolle i G4.

Han forklarede til forhold 9, at han arbejdede som almindelig arbejder for G5. Han fik sin løn af PT. Han husker ikke, hvor ofte han fik løn. Foreholdt en række større overførsler, side 1300, jf. side 523, forklarede han, at han ikke ved, hvorfor der blev overført 30.000 kr. den 8. januar 2014, 50.000 kr. den 17. januar 2014 og 60.000 kr. den 31. januar 2014 til hans konto.

Han sad inde noget af tiden, hvor G4 og G5 sendte fakturaer til G7 vedrørende Y12-vej. Han husker ikke, hvilken virksomhed han kom tilbage til vedrørende Y12-vej, da han kom ud af fængsel. Han husker ikke, om han arbejdede for PB eller PT. Han husker ikke, hvem der gav ordrer, men det var ikke hans indtryk, at det var nogen af de to.

Han forklarede til forhold 10 - 11, at han har arbejdet for G6. Han var almindelig arbejder 7-16. Han husker ikke hvor længe. Han kendte IC på forhånd fra værtshus. Han husker ikke, om IC også arbejdede for G4.

Han har ikke lavet nogen skriftlige bilag, han kan ikke skrive, så folk kan læse det. Han kan heller ikke regne. Han kan kun regne små tal. Han kan godt lægge tal sammen på en blok. Han kan ikke finde ud af at beregne moms. Han kender momssatsen. Han har gået i skole i 8 år. Han har ingen uddannelse. Han var sjakbajs i G1 og G2. Han har lavet nogle lønoverførsler i de to virksomheder. Der kom folk til arbejdspladsen og spurgte om arbejde. De blev henvist til ham. Han tog en snak med dem. Han godkendte folk og meldte tilbage til virksomheden. Han havde ikke noget med lønforhandlinger at gøre. Han husker ikke lønudbetalinger for G3. Han var kun arbejder. Han blev spurgt til råds, hvis nogen var i tvivl om en medarbejder.

UP stod bag G7. Han snakkede nok med UP en gang hver 14 dag. T var kontaktmand i 2 timer om ugen. Det var ikke noget fast, men det var max. 2 timer om ugen. T kom efter aftale, når man ringede efter ham. T kom også nogle gange af sig selv. T kunne ikke holde til mere. T var syg, og kunne ikke tåle at være ude længere tid. Det var vist både fysisk og psykisk. Han ved ikke, om andre vidste det, men de vidste godt, at T kun var til rådighed 2 timer om ugen. T rådgav om nedbrydning. Han tror ikke, at T lavede andet. T kørte ikke rundt og gav tilbud.

Han kan ikke huske at have forklaret, side 635, at han spurgte PB, om han ville starte en virksomhed, og at det var en ide at have et CVR-nummer i baghånden. Han havde ikke fuldmagt til kontoen. Han har måske været i banken med PB, men han husker det ikke i dag. Han mener ikke, at han har hævet penge på kontoen. Foreholdt side 630 forklarede han, at han ikke lavede løn. Han husker ikke noget om skat. Han har ikke opsagt nogen i G4. Han kunne godt gøre det, men han gjorde det ikke. Det var ikke hans opgave, at lave moms og kildeskat i nogen af virksomhederne. Han ved ikke, hvem der skulle have gjort det. Han ved slet ikke, hvordan man regner skat ud. Han var slet ikke gjort bekendt med, at der ikke var afregnet skat og moms.

Tiltalte IC har forklaret, at han kender T personligt. De mødtes første gang på et værtshus for år tilbage. Han kender SJ fra samme sted. Han har ikke arbejdet sammen med nogen af dem. Han husker ikke at have arbejdet for PB. Foreholdt bilag, side 414, side 330, side 332, side 334 og side 337 forklarede han, at han ikke vidste, at han på de angivne tidspunkter fik løn fra PB. Han husker ikke, hvem han arbejdede for i 2013. Han arbejdede med nedbrydning, men han husker ikke for hvem. Han mødte ikke T og SJ i den forbindelse. Han kendte nogen, der spurgte ham, om han ikke skulle starte en virksomhed. Han startede G6. Det var ham og et familiemedlem, der startede virksomheden. Han havde mange ansatte på et tidspunkt. Han ansatte mundtligt. Hans kunde var G11. Han mindes ikke at have ansat T eller SJ. Han husker ikke, om G7 var hans kunde. Han ved ikke, om de to selskaber kan have troet, at T var ansat i hans virksomhed. Han oprettede firmaet for at tjene penge. Han har ingen håndværkeruddannelse. Han har nogle certifikater. Han er sømand. Han er ikke så god til regnskab. Han lavede ikke regnskab. Han indberettede ikke til skat. Han gjorde det ikke, fordi han gerne ville tjene flere penge. Han vidste godt, at der skulle indberettes til SKAT. Han kender vist ikke NK. Foreholdt side 940, ansættelseskontrakt, forklarede han, at han ikke kender logoet eller kontrakten. Foreholdt side 943 forklarede han, at han ikke ved af, at T har haft noget med hans virksomhed at gøre. Foreholdt side 371 forklarede han, at han ikke har overblik over, om beregningen fra SKAT er rigtig. Foreholdt side 397 forklarede han, at han ikke ved, om der er blevet sat så mange penge ind på hans konto. Han er ikke bekendt med, at andre havde adgang til hans konto. Han medgiver, at der er sat mange penge ind på hans konto. Pengene kan kun komme fra nedbrydning. Han kan se, at de fleste penge kommer fra G11, som var hans hovedkunde. Pengene gik hurtigt til lønninger og udgifter. Lønnen blev udbetalt sort under bordet. T har ikke afgivet tilbud på hans vegne. Han har heller ikke besigtiget arbejdspladser for ham. Han har ikke personligt lavet de få indberetninger til SKAT. Han har måske været med til det. Virksomheden er startet i hans navn. Han vil ikke afvise de foretagne beregninger over indtægter og udgifter. Han vidste godt, at der ikke blev indberettet skat og moms. Et familiemedlem var med i virksomheden. Dette familiemedlem havde ikke fuldmagt til kontoen. Han ved ikke, hvad der er sket i de andre virksomheder. T og SJ har ikke haft noget at gøre med hans virksomhed. Han ved ikke, om de har misbrugt hans virksomhed. Det har været uden hans vidende så. Han ved ikke, om T og SJ har været i hans skurvogne på hans arbejdspladser.

Tiltalte IC har forklaret foreholdt side 397 og side 298, at de fleste posteringer vedrører G11. Det er arbejde, som er udført for G11. Han kom i kontakt med dem telefonisk. Hans kontaktpersoner var VB og PI. NK kan godt have været ansat under ham, men han husker ham ikke. Han havde mange folk ansat. Navnet, IL, siger ham ikke noget. Løn fra PB siger ham ikke noget. Han ved ikke, om BN er PB. Han arbejdede i branchen, før han blev selvstændig. PT siger ham heller ikke noget. Foreholdt side 384 forklarede han, at han husker angivelsen fra SKAT. Han kastede håndklædet i ringen i foråret 2016. G11 gik konkurs og han stod med en kæmpegæld. Han anmodede om en udsættelse på grund af sin sygdom. Han er blevet opereret for dette. Han har afleveret nogle mapper hos en revisor for at få styr på regnskaberne. Han har ikke fulgt op på det på grund af sygdom.

KM har som vidne forklaret om forhold 1-2, at han er uddannet automekaniker. Han er ikke uddannet indenfor byggebranchen. Hans onkel tilbød ham et arbejde gennem en bekendt. Han skulle arbejde i et firma for en, hans onkel kendte, som hed T. Han skulle arbejde som nedbryder. Han lærte T at kende. Ejeren af firmaet blev kaldt OC. Han kender ikke OC’s rigtige navn. Han fik arbejdet hos OC gennem T. T var vist formand i firmaet. Vidnet arbejdede i firmaet sammen med sin onkel. Ejeren, OC, arbejdede selv i firmaet. Han så T i firmaet. T kom ud på byggepladserne og kiggede efter tingene. En enkelt gang har han også set T køre en maskine. Da firmaet gik konkurs, gik han hjemme i et stykke tid. Han mødte så T, som spurgte, om vidnet ikke ville prøve at være selvstændig. Det ville han gerne. Han mødte T i Y34 på Y13, som er et lokalt værtshus. Der var ham og T til stede og måske flere, men det husker han ikke helt. Det var vist faktisk på Y14 i Y3-by, de mødtes. T skyldte ham penge, fordi han ikke havde fået løn fra det firma, som gik konkurs. Han husker ikke beløbet. T havde styret lønnen i firmaet, og vidnet havde det indtryk, at T var den ansvarlige for lønnen. På værtshuset, hvor de opfordrede ham til at starte et firma, sagde T, at han nok skulle styre løn og den slags i det nye firma. Foreholdt registreringsblanket, side 127, forklarede han, at han ikke har skrevet denne registreringsblanket. Det er ikke hans håndskrift. Det er hans underskrift på sidste side. Han husker ikke, hvor han underskrev blanketten. Han ved ikke, hvem der udfyldte blanketten. T hjalp ham med registreringen. Det kan derfor godt være T, der har udfyldt blanketten, men han ved det ikke. Virksomheden skulle have en bankkonto. Han var i banken med SJ, for at få oprettet en konto. T bestemte, at SJ skulle med i banken. Han ved ikke hvorfor. Ellers var det T, der stod for det økonomiske, herunder med løn mv. Han husker ikke at have underskrevet en fuldmagt til SJ. Foreholdt side 133, fuldmagt, forklarede han, at han ikke husker at have underskrevet en fuldmagt. Så skulle han have gjort det, da de var i banken. Han ved ikke, om SJ havde et kort til kontoen. Han ved ikke, om SJ har hævet på kontoen. Han er ubekendt med en række hævninger, som SJ tilsyneladende har foretaget.

Der blev foretaget nedbrydning og nedtagning af tagplader i hans firma. I starten var de ham, SJ, IC og T. De arbejdede i Y9-by. En kammerat, JJ, kom med dem. Han ved ikke, hvad IC hedder til efternavn. Han har været med hjemme hos IC´ far i Y6-by. Han hed måske KC. Der blev ikke lavet ansættelseskontrakter. T kom en gang imellem med lidt penge, han fik. Det samme var vist tilfældet med de andre. T udbetalte dem i kontanter. Han vil nærmere kalde det lommepenge end løn. T styrede pengene. Som han husker det, udbetalte SJ ikke løn. Det var forskelligt, hvor tit T var på byggepladserne. Der blev købt værktøj til virksomheden. Det var han selv med til at købe sammen med SJ en enkelt gang. Ellers sørgede SJ og T for indkøb. T og T’s kone, LP, skulle lave regnskab. Han har mødt T’s kone. De spiste af og til hos T. De mødtes også ind imellem med T og konen på en bodega. LP og T skulle lave regnskaberne og vist sørge for betaling af diverse ting. G7 var en af virksomhedens kunder. T havde kontakten til G7. T sørgede for ordrerne. Foreholdt faktura side 74 forklarede han, at de var i Y9-by i 2012. Han har ikke set fakturaen. Han var sammen med IC og SJ. JJ kom med senere. Han husker ikke, om T kom til Y9-by. Foreholdt side 75 forklarede han, at han husker, at de var på G8 i Y10-by. Han havde ikke noget med nogen af fakturaerne for arbejdet at gøre. Der var ham, SJ og IC. T kom derud en enkelt gang. Han fik selv et epileptisk anfald. Der blev måske ringet efter T. Foreholdt side 76 forklarede han, at han husker, at han og IC var i G9 i Y11-by en enkelt gang. Han ved ikke, hvem der ellers har været der. Foreholdt side 78 forklarede han, at han tror også, at han var i Y7-by. Han husker det ikke så godt. Foreholdt side 79 forklarede han, at han var med IC, JJ og SJ på Y5 i Y4-by. T var der også en gang imellem, nok 2 - 3 gange. T talte med manden fra G7 en gang. De var i Y4-by i en uges tid. De skulle strippe blokkene, så de kunne væltes. T gav besked om, hvad der skulle gøres, men det vidste de sådan set godt på forhånd. De havde gjort den slags før. Han havde erfaring gennem tiden hos OC. De ledte selv arbejdet på pladsen. Han var ikke til møder med G10, som havde hovedentreprisen. Han ved ikke, om andre var til møder med G10. De skulle pille et asbesttag af i Y7-by samt et tag af en gammel grisestald. Han startede med at være der sammen med IC, SJ og JJ. SH og PB kom til senere. Han kender ikke deres efternavne. Han ved ikke, om de to også arbejdede i Y4-by. Han så dem ikke i Y4-by. T var vist i Y7-by et par gange. T kom med lidt løn og lidt mad og drikke. Foreholdt side 82 forklarede han, at han var på G12 i Y8-by sammen med IC. De var der i en uges tid.

Han lavede ikke fakturaerne, han forestiller sig, at det gjorde T. Det var T, der stod for det meste. Han har bare lagt navn til firmaet, intet andet. Han har aldrig fået en lønseddel eller fået sat løn ind på kontoen. T kom med kontanter. T kom på byggepladserne, og så fik han et beløb, f.eks. 5.000 kr., ad gangen. Han tror, at det foregik på samme måde med de andre, men han ved det ikke 100 % sikkert. Foreholdt bilag, side 110, hvoraf fremgår, at der fra vidnets konto er udbetalt løn til en række personer, forklarede han, at han ikke kender FF, KC, PJ, US, KA, NT, SH, MJ eller SM, dog måske SH. Ellers aner han ikke, hvem disse mennesker er. Han har mødt LF, men han husker ikke hvor. Han har ikke ansat LF. T stod for ansættelserne. T ansatte nogle, han kendte. NJ siger ham heller ikke noget. PB kan være ham fra Y7-by. OR og JC siger ham ikke noget. Foreholdt side 806 - 808 med tre tilfælde af lønudbetalinger forklarede han, at disse lønsedler til SH fra JJ har han ikke set før. Han ville ikke kunne lave dem. Han havde svært ved skolen. Foreholdt side 92 forklarede han, at han ikke forstår, at lønninger, f.eks. til SH er taget fra hans konto. Han skulle ikke udbetale løn til JJ’s ansatte. Han har intet haft med disse udbetalinger at gøre. Det med pengene tog SJ og T sig af. Han har ikke haft grund til at betale løn til disse folk. Han har ikke har overført løn til SH. Foreholdt side 93-95, udtræk, forklarede han, at han ikke har ansat de folk, der har fået løn. Han forstår det ikke. Foreholdt side 813 forklarede han, at han husker, at SH arbejdede sammen med ham i Y7-by på et tidspunkt. Han ved ikke, om SH arbejde for ham i Y7-by. Han vidste ikke, hvem der arbejdede for hvem. JJ var også i Y7-by sammen med ham. SH kan også godt have været ansat af JJ. Han ved ikke, hvorfor SH’s løn blev betalt fra hans konto. Han har kendt JJ, siden de var børn. Det virkede som om, at hans og JJ’s firmaer skulle arbejde sammen. Det sørgede T for. Ham og JJ har ikke aftalt noget om løn. Foreholdt side 814 forklarede han, at ud fra denne timeopgørelse for SH, ser det ud som om, at SH var i Y4-by i en hel måned. Han var selv kun i Y4-by i en uges tid. SH kan ikke have arbejdet for ham i den periode. Foreholdt side 816 forklarede han, at han arbejdede ikke i Y15-by, Y8-by og Y16-by. Han tror ikke, at det har noget med hans virksomhed at gøre. Foreholdt side 92, kontoudtræk, forklarede han, at han ikke ved, hvem der har udbetalt løn på 5.048 kr. fra hans konto. Han forestiller sig, at det var T. SJ var T’s højre hånd. Det var SJ, der var formand, hvis T ikke var der. Det var aldrig vidnet.

T kom nogle gange 2 gange på en uge, andre gange gik der 1-2 uger imellem. Han så mest T, når han kom med penge, mad og drikke. Han har ikke set T købe noget ind for firmaet. Han har ikke set nogen lave fakturaer. Han ved ikke, hvem der har været ansat i hans firma. Han vidste ikke, hvem der var ansat hvor. De navne han fik læst op, kan godt have været ansat i hans firma, uden at han vidste det. Han forstod det sådan, at der skulle laves regnskaber, så man kunne betale for ting. Han troede, at T betalte. Han har aldrig hævet penge på kontoen. Han har ikke haft kort til kontoen. Han har heller ikke overført penge fra kontoen. Hans mor kom med nogle kontoudtog til ham, da han sad i fængsel. Han kunne ikke finde ud af, hvad det var. Han ringede til T efter besøgstid og spurgte til alle udbetalingerne. Han spurgte, hvad det var for noget, at der var blevet brugt penge alle mulige steder, der ikke havde med firmaet at gøre. Det var april – juni 2012, at han sad inde. Det var første gang, han blev opmærksom på kontoudtogene. Han havde ikke hidtil interesseret sig for dem. Han mener bestemt, at han ikke har hævet så meget som en øre i firmaet. Han havde ikke så meget at sige i firmaet. Han havde jo blot lagt navn til.

Foreholdt side 153, forklarede han, at han ikke tror, at det er hansunderskrift på bilaget. SJ var formand på pladserne, når T ikke var der. Foreholdt side 110 forklarede han, at SJ har enkelte gange fået penge af T, som SJ har givet videre til dem. Det er det eneste, SJ har haft med penge at gøre. Han kender vist ikke IC.

Han har ikke taget sig af moms og skat. Det skulle T tage sig af. Det var aftalen, at T tog sig af de ting, for vidnet ville ikke komme til at stå med gæld, og vidnet havde ingen forstand på den slags. Han kontrollerede ikke, at det blev gjort. Det var ikke hans opgave. Han stolede på T. Han husker ikke at have været med SJ i banken for at hæve penge. Foreholdt rapportforklaring, side 836, 2. side, forklarede han, at han husker, at han talte med politiet på politistationen i Y17-by. Han er ikke sikker på, at LP var med til det første møde. Han husker ikke i dag, om OC ”stak af” eller var gået konkurs. Han flyttede fra Y3-by til Y34. Han husker - som beskrevet - en druktur, hvor de andre talte om, at han skulle starte sit eget firma, og at han gik med til dette. Han husker ikke i dag, om han underskrev et stykke papir under drukturen.

Han præciserer, at han har ikke talte med nogen konkret om moms eller A-skat. Han talte bare med T om, at alle ting skulle betales. T lovede, at han skulle nok tage sig af det økonomiske, da vidnet ikke selv havde forstand på dette.

JJ har som vidne forklaret, at han efter 6. – 7. klasse tog en grunduddannelse. Han er på kontanthjælp. Hen kender T og SJ gennem KM. Han husker ikke, hvordan hans virksomhed kom i stand. Han var sammen med SJ, IC og KM. Han kender ikke IC´ efternavn. SJ spurgte, om han ville stifte et firma. Det skete i en bil. Han skulle skrive under på, at han ville stifte firmaet. Han ved ikke, hvad det var for et papir. Han underskrev bare blanketten. Han fik den af SJ. Forevist udfyldt registreringsblanket, side 278, forklarede han, at det er hans underskrift på side 2. Han har ikke udfyldt det andet. Han ved ikke, hvem der har skrevet det andet, men han går ud fra, at det er SJ. Han har ikke lavet noget med A-skat. Han har været til møde en enkelt gang hos SKAT. Han har ikke lavet regnskab eller lønsedler i virksomheden. Det skulle SJ og T stå for. Sådan var det bare. Det blev ikke aftalt, sådan blev det bare. Forevist faktura fra vidnets firma til G7, side 243, forklarede han, at han ikke har lavet den faktura. Det kan han ikke finde ud af, så det, dvs. alt papir- og computerarbejde ville de, T og SJ, ordne. Han kan ikke mindes DLG. Han var ikke med til at arbejde i Y8-by. Y18 siger ham noget. De var ham, SJ, IC og KM. Der var vist også nogle af hans ansatte. Det var mest T og ”SJ”, SJ, der ansatte folk. Han havde selv travlt med at arbejde. Han har kun været med til 2 ansættelser. T og "SJ" holdt ansættelsessamtaler med dem, der blev ansat. Han husker ikke et arbejde i Y11-by. Bortkørsel af plader foregik i Y8-by. De overordnede ordrer om, hvad der skulle laves, kom fra T. Hvis T ikke var der, tog SJ over. Han havde ikke forstand på nedbrydning på forhånd. Arbejdet på Y5 i Y4-by angik et gammelt misbrugscenter, der skulle væltes. De var alle med, SJ, KM, IC og nogle af hans ansatte. T var der en gang imellem. Det var vist T, der gav den første ordre, herefter tog SJ over. Der var ikke sikkerhedsmøder på pladsen. T mødtes med G10. SJ var måske også med, men det var T, der var overhovedet.

Vidnet var med i Y7-by til forskelligt arbejde på en gammel gård. De skulle bl.a. vælte nogle siloer. Der var også noget asbestarbejde. Han husker ikke alle, der var med. Det var vist både hans og KM’s firma, der var med. De var udover ham selv, IC, SJ, KM og et par ansatte. T kom engang imellem for at se, hvordan det gik. SJ lavede papirerne til de ansatte. Han tror, at de ansatte selv holdt styr på deres timer. Han har ikke lavet den på side 776 viste lønseddel til LF. Det kan han ikke finde ud af. Han er heller ikke blevet bedt om at lave den. Det var forskelligt, hvordan lønnen blev udbetalt. Nogle gange kom SJ eller T med en kuvert, andre gange blev pengene overført til deres konto. Det var forskelligt, hvem der udleverede kuverter. Han har set T komme med kuverter. Han husker ikke, hvor ofte. Han har også set SJ komme med en kuvert. Han selv, KM og IC fik aldrig løn på konto. Det var SJ, der gav dem løn. Vidnet satte ikke løn ind på de ansattes konto. Det gjorde SJ. Denne havde fuldmagt til kontoen. SJ var næsten altid på arbejdspladserne. T var der engang imellem. T skaffede dem nyt arbejde gennem UP’s nedbrydningsfirma. T kom og gav en hånd med, hvis arbejdet gik for langsomt. T kom et par gange om ugen og kiggede til dem. Det var T, der sørgede for, at tingene skred fremad. Han vil sige, at T var der on-off. Han ved ikke, hvem der lavede fakturaerne, men det var ikke ham.

Forevist tallene, der fremgår af side 806-808 forklarede han, at lønnen måske er blevet betalt fra KM’s konto, fordi hans eget firma ikke havde pengene. Han har ikke selv vidst noget om, hvad der skete. KM var vist inde og sidde, da han fandt ud af det. KM fortalte ham det. Han ved ikke, hvorfor det blev sådan. Han var ikke indblandet i den beslutning. Forevist en liste af personer, der har fået løn fra vidnets firma, forklarede vidnet, at FF og KC ikke siger ham noget. PJ har været ansat hos ham. US siger ham ikke noget. KA var ansat hos ham. NT siger ham ikke noget. Han husker UJ. SH var også ansat hos ham. MJ siger ham ikke noget. Han husker SM, han var ansat hos ham. Det var ikke ham, der ansatte SM. LF var ansat i hans firma, men han havde ikke ansat ham. NJ siger ham noget men han husker ikke, i hvilket firma PJ var ansat. PB var ansat i hans firma, men han havde ikke selv ansat ham. Det samme gælder for OR. Han husker måske JC. Forevist ansættelsesseddel vedrørende OR, side 752, forklarede han, at han ikke husker denne seddel. Han har set nogle sedler, men han har ikke været med til at udfylde dem. Han har været med til 2 jobsamtaler, men disse folk blev ikke ansat. Han husker NJ. Han var ven med hans søn, da de var mindre. Han var ikke med til at ansætte PJ. Det kan godt være hans underskrift, men han husker det ikke. Det er hans skrift. Han har underskrevet papirer, som SJ kom med. Forevist side 756, fyreseddel, forklarede han, at han ikke har lavet denne fyreseddel. Det kan være LP. Det var hende og T, der ordnede mails for ham. Det er ikke hans underskrift på sedlen. Sådan kan han ikke skrive. Forevist side 759, fyreseddel, forklarede han, at det er ikke hans underskrift. Forevist side 734, lønseddel, forklarede han, at han ikke husker noget om lønsedler. De ansatte skulle ikke aflevere timesedler til ham. Det skulle de gøre til SJ. Han så ikke, at der blev udleveret lønsedler til de ansatte. Han tror, at de fik udleveret en stak blanke timesedler. Dem kom SJ eller T med. Han ved ikke, hvem der lavede lønsedler og ansættelseskontrakter. Han tror, at LP lavede fyresedlerne, men han ved det ikke. Hun tjekkede mailadresser. T’s opgave var at skaffe arbejde. Han ved ikke, hvem der bestemte, hvor mange folk, der skulle bruges på de forskellige pladser. Det var vist SJ. SJ havde adgang til hans bankkonto. SJ skulle sørge for, at regningerne blev betalt. Det blev vist aftalt gennem T. Han fulgte ikke med i, hvad der blev betalt. SJ fik regningerne, og så regnede han med, at der var styr på det.

Han og NM opsøgte T på et tidspunkt. De var gale, fordi T havde snydt dem. T havde lovet, at det hele kørte, og så pludselig sænkede han dem. Alle konti var blevet ribbet, og det var ikke gået til regninger, og de stod med en gæld. De fik begge en dom for at have overfaldet T. Der blev lavet en mentalundersøgelse på ham. Det er korrekt, at han IQ-mæssigt er lettere retarderet.

Foreholdt side 845, vidnets forklaring til politirapport, forklarede han, at han husker, at han blev afhørt af politiet på Y17-by politigård. Han husker, at det som forklaret startede med en tur på bodega. Det lyder meget rigtigt, at det hele blev aftalt på værtshuset. De skrev papirer under dagen efter i en bil. Det var på hans første arbejdsdag. Han husker ikke, at T skulle stå for papirarbejdet osv. Det plejede at være SJ, der kom med penge til dem. SJ skulle stå for løn til de ansatte. LP ordnede alt med computere, så derfor må det være hende, der printede fyresedlerne ud. De fik at vide, at T stod for at finde arbejde, LP for mails og de andre skulle arbejde.

T skulle finde arbejde hos G7, som var ejet af UP. T dukkede op i ny og næ, ikke noget fast. Han har kun set T arbejde i en maskine nogle få gange. Han ved, at T lavede noget papirarbejde med SJ i Y19-by, men han ved ikke hvad. Han vidste, at der var en del ansatte. Der kunne nemt være nogle, han ikke kendte til. Der kom nogle kontoudtog fra banken. Han så ikke på dem. Han fik dem ikke. Han så dem hos politiet i Y17-by. Han, KM og IC fik penge i en kuvert. Han ved ikke, om der blev lavet regnskab. Han spurgte ikke til det. Han har ikke selv hævet på kontoen eller fået overført fra kontoen til sig selv.

SJ kom med penge i en kuvert til dem. SJ var sjakbajs på arbejdspladserne. Det var vist timesedler, SJ afleverede til de ansatte, men han husker det ikke. Han har ikke set SJ skrive noget. SJ og T satte sig altid ind i skurvognen. Det blev aftalt, at når han fik regninger, hentede SJ dem, og sørgede for at få dem betalt. Det havde han aftalt med SJ og T fra start. Det var okay for ham. Han har afleveret mange regninger til SJ. Han har også fået indkaldelser til fogedretten, som han har afleveret til SJ. Han tror, at SJ skulle stå for ansættelserne. Han husker ikke, om det blev aftalt, men det var i hvert fald ikke ham, der skulle stå for det.

KD har som vidne forklaret, at han ingen uddannelse har. Han har arbejdet i G2. Han hørte, at de manglede folk. Han søgte arbejde der og blev ansat. Han talte med T. T fandt vist arbejde til virksomheden. Der var en mand, der blev kaldt ”SJ”. SJ arbejdede som de andre, men stod også for at uddelegere arbejdet på pladserne. SJ havde baggrundsviden. Det var ham, de spurgte, hvis de manglede noget at lave. JJ var fungerende chef, men arbejdede helt som de andre. Det var JJ’s firma, men det var ikke JJ, der bestemte. De fik lønnen udbetalt kontant. De fik den som regel af T. Han har aldrig fået en timeseddel eller lønsedler. T var på byggepladserne engang imellem, men var en del af virksomheden hele tiden. T sørgede for arbejde, og at alt gik som det skulle. Det var forskelligt, hvor tit T var på byggepladserne, nogle gang én gang om dagen og andre gange én gang om ugen. Der var ikke noget mønster. SJ var altid på byggepladserne.

Han oprettede G13. T fortalte, at JJ var stukket af med pengene i G2, og at de havde et problem. Han blev spurgt, om han ville oprette et firma, så arbejdet kunne køre videre. Han gik med til at oprette et firma, da han havde store udgifter til sin lejlighed og havde brug for penge. T og SJ skulle have fuldmagt til kontoen. Han skulle blot stå som ansigt udadtil. Derudover skulle han bare arbejde, som han plejede. T skulle stå for det økonomiske. Lønnen blev udbetalt kontant ligesom i G2. SJ fik fuldmagt til hans konto. SJ skulle have adgang til kontoen, såfremt han selv var et andet sted. Der skulle være en, der kunne hæve lønnen. Han kender NM. De har arbejdet sammen i G2, men NM var vist også selvstændig. Han kender også PB. De har arbejdet sammen i hans firma.

T skulle finde arbejde til virksomheden. T fortalte selv, at han fandt arbejdet. Han har ikke set T udføre noget fysisk arbejde. JJ var fungerende chef. JJ var dog kun ansigtet udadtil, dvs. det var blot pro forma, at hans navn blev anvendt. Det hele blev styret fra et andet sted.

PB har som vidne forklaret, at han er uddannet skovarbejder. Han arbejder på fabrik i dag. Han kommer fra Y4-by. Der skulle rykkes en bygning ned på Y5. Ham og en kammerat, SH, kørte forbi stedet og spurgte, om de manglede arbejdskraft. De kom til at tale med T den efterfølgende dag på byggepladsen. T ansatte dem. Han fik det indtryk, at T styrede ansættelserne. Det virkede som om, at T var formand. De fik ikke en ansættelseskontrakt. Den ville komme efterfølgende. De mødte første dag ind på Y5 i Y4-by, fordi de troede, at de skulle arbejde der. Ham, SH, en murer, IJ og måske 2 andre blev imidlertid kørt til Y8-by i en 14 personers bus til G14, hvor han arbejdede de første 2 dage. Det var SJ, der kørte dem til Y8-by. Bussen blev brugt fast til transport. Han ved ikke, hvem der ejede bussen. SJ styrede arbejdet i Y8-by. SJ satte dem i gang og kørte igen. Herefter kom ham og SH til Y7-by, hvor de var i 2 - 3 uger. Herefter kom de til Y5. Det var T, der kom og sagde, at de skulle til Y7-by. De fik en adresse i Y7-by. De var vel 2 mand, der kørte maskiner i Y7-by. Der var vist også 2 mand på en byggeplads i nærheden. De var omkring 7 arbejdsfolk. Der var ham selv, JJ, KM, IC, SJ, SH og en fra Y20-by. SJ styrede arbejdet i Y7-by. De overnattede i Y7-by.

Han ved ikke, hvilket firma, han blev ansat i. Han tror, de var JJ’s eller KM’s firma. Det hele var lidt mudret. KM ejede maskinerne. JJ ejede også noget. Han har ikke forstand på selvstændige firmaer, men JJ og KM var arbejdsfolk ligesom ham. De var meget unge. Det var ikke dem, der ledede arbejdet og ansatte folk. De lavede jordarbejde, ligesom han selv gjorde.

Han lavede ikke timesedler. Han fik håndskrevne lønsedler, men kun 3 - 4 stykker. Dem fik han af SJ eller T. SH holdt styr på deres timer. Han stolede på, at SH sørgede for, at der var styr på timerne. SH sagde til vidnet, hvor meget de havde til gode. Det var vidnet, der gik til T, fordi han var den af dem, der talte bedst med T.

Han oprettede G4 året efter, at han begyndte at arbejde for T. KD’s firma blev lukket. T kom og sagde, at det var hans tur til at oprette firma, hvis de skulle redde det hele. Han ville gerne blive ved med at have arbejde. Han synes godt nok ikke, at der var så meget styr på det hele. Han startede G4 i marts 2013 med hjælp fra SJ og T. Han kan ikke forklare, hvorfor han gik i lag med T, ud over at han gerne fortsat ville have et arbejde. Deres første opgave var en rideskole i Y21-by. Han overvejede allerede der at stoppe. T fyldte det hele i firmaet. Da han var ansat, kom T en gang hver 14 dag eller hver 3 uge. Han talte med T dagligt, da han startede sit eget firma. T havde meget karisma og fyldte meget. Der var sorte penge involveret. T udbetalte de sorte penge. Han fik 3 - 4 lønsedler. Han var nedbryder i et års tid.

I KD’s firmas tid var der også sorte penge. Det har de efterfølgende fundet ud af. Der var ikke betalt skat eller moms. Han kunne ikke få sine feriepenge udbetalt, fordi der ikke var nogen. Han fik også somme tider en kuvert med kontanter. Han vidste også godt dengang, at pengene var sorte. SKAT forsøgte at lukke KD’s firma. Skat kom på besøg på en byggeplads. De kunne se, at KD’s firma var på vej til at lukke.

SJ kørte ham vist fra en byggeplads til Y6-by for at mødes med T. Han ved ikke, hvorfor han ikke selv kørte. Han blev kørt ud til T og LP’s hjem i Y6-by. De fortalte ham, hvad der skulle ske. Det hele, dvs. hans nye firma, skulle hurtigt op og køre. T og LP guidede ham igennem mht. CVR og den slags. Han skulle bare fortsætte med at arbejde. T og hans kone kom til at stå for det administrative i vidnets firma. Det blev vel ikke egentligt aftalt, men sådan havde det også været i alle de andre firmaer, og det fortsatte bare.

Forevist side 348, registreringsblanket, forklarede han, at han ikke husker, om registreringen foregik via internettet. Det ville han godt kunne have gjort selv. Han satte sin underskrift. Han havde ingen adresse, da han oprettede G4. Det skulle han starte med at have. Han fik adresse hos IC´ far. Han skulle også have Nem-idé, før han kunne oprette firmaet. Det hele blev aftalt hos T. SJ kørte ham så til Y6-by Kommune, hvor han blev oprettet og fik en adresse. Han er sikker på, at det var SJ, der kørte ham.

Mens de arbejdede i Y21-by, kørte ham og SJ til F1-bank i Y22-by for at hæve de penge, der stod på kontoen. Han arbejdede i Y21-by med SJ, JP og JP’s kammerat. De skulle dele pengene. Han tror, at ham og SJ fik hævet alle pengene. JP’s kammerat tog hjem og ville ikke være med mere. Der var vist omkring 30.000 kr. SJ stod for fordelingen. Da de var færdige i Y21-by, havde de et job syd for Y23-by. Han arbejdede uafbrudt fra marts måned og 2 måneder frem. Han holdt kun fri i 3 dage. T sagde, at det var nemmere, hvis han fik vidnets hævekort, mens vidnet arbejdede i Y24-by. Herefter var det ikke ham, der hævede penge mere. T fik hans hævekort og adgang til hans Nem-idé. T fik alle hans kort med koder. Indtil da havde det været ham og SJ, der hævede penge. Det skete kun 2 - 3 gange. Han ved ikke, hvem der lavede fakturaer, men det var ikke ham. Forevist side 306, faktura angående arbejde i Y25-by, forklarede han, at han husker stedet. Han arbejdede der hele påsken. Han har ikke lavet fakturaen. Det var ham og SJ, der udførte arbejdet. Han ved ikke, hvem der lavede fakturaen. Det var måske T, LP eller UP. Han havde ikke kontakt til UP. UP kom en enkelt gang på byggepladsen i Y21-by og jagede med dem. UP er fra G7. UP er nok for klog til at være involveret. Forevist side 1279, faktura fra G5, forklarede han, at G5 er firmaet, der kom efter hans. Han har heller ikke lavet denne faktura.

Han var med til arbejdet på Y12-vej i Y6-by. Han ved ikke, hvorfor de arbejdede der. Han var kun ansat på det tidspunkt. Han arbejde for JJ eller NM. T skaffede arbejde til hans firma. Det var T, der skaffede arbejde til alle firmaerne. Det fortalte T selv, og han var stolt af det. T tog æren for det. Han ved nu, at det var UP’s tilbud, de arbejdede under. Han ved det, fordi han var til afhøring i Y17-by, hvor en betjent fortalte ham det. Han husker ikke, om han arbejdede på Y12-vej under G4. Forevist side 313, fakturakopi af 28. maj 2013, forklarede han, at det arbejder husker han godt. Det blev ikke lavet under G4, men under G3 eller G2. Der var aldrig ansat mange folk i hans firma. De var mange folk ansat på det job, fakturaen angår. Det har været under JJ’s firma, hvis JP var med. JP kørte maskinen, JP hjalp JJ, da det gik galt med JJ’s firma. Det blev T sur over. Foreholdt side 319 og 323 forklarede han, at han ikke ved, hvilket arbejde disse fakturaer vedrører. Der er ikke blevet udført arbejde fra hans firma til så mange penge. Han var i hvert fald ikke med til det. Han var kun på slagteriet i Y17-by i nogle dag, højest en uge. Det hele blev for meget og han sagde stop i august. Han husker ikke PT. Foreholdt side 824 forklarede han, at den ansættelseskontrakt har han ikke lavet. Han ved ikke, hvem der har lavet den. Det var nok T eller LP. Han tror ikke, at SJ turde gøre det. SJ var stikirenddreng for T. Han skulle selv blot skrive under på ansættelserne. Det er hans underskrift på side 825. Han har ikke udfyldt blanketten. Tilsvarende gælder blanketten side 830. Han husker UJ og den anden. Han husker også underskrifterne. T gav ham blanketterne på et værtshus, hvor bl.a. SJ og T hang meget ud. Det lå i forbindelse med en tankstation i Y26-by. Forevist side 723 forklarede han, at han ikke havde noget at gøre med udfyldelsen af den kontrakt. Det var T, der afskedigede folk. Han tror ikke, at der blev lavet fyresedler. Forevist side 829 forklarede han, at det ikke er hans underskrift. Det er han sikker på. Forevist side 864 forklarede han, at det ligner hans underskrift. Forevist side 834 forklarede han, at det heller ikke er hans underskrift. Han ved ikke, hvem der har underskrevet, men han gætter på, at det er T. Forevist side 812 forklarede han, at han ikke har lavet den fyreseddel. Hans firma var slet ikke oprettet på det tidspunkt. Han husker, at SH blev fyret i Y27-by. Han nægtede at køre med SH en morgen, fordi SH var fuld. SH begyndte at drikke mere, og blev derfor fyret. Han har aldrig lavet lønsedler. Muligvis har LP. Han tror ikke, at det er T’s håndskrift, der ses på lønseddel side 827. Det kan kun være T, LP eller SJ, der har lavet den. Han tror ikke, at UP’s sekretær ville have gjort det.

Han har ikke fået noget ud af sit firma, bortset fra en masse gæld. Han fik ikke direktørløn. Han fik ikke engang udbetalt, hvad der svarede til bistandshjælp. Han arbejdede rigtig meget, nogle gange 10 timer om dagen flere dage i træk.

Han er student med snit X. Da han var almindelig ansat, kom T på byggepladserne ca. hver 14 dag. Det virkede som om, at T var formand. De andre rettede sig som regel efter SJ, men når T kom på pladserne, rettede de sig alle efter T, også SJ. Det kunne ofte være T, der stod for arrangementerne på byggepladserne. Han gættede sig til, hvad T lavede. Nedbrydningsarbejdet var forskelligt fra plads til plads. Arbejdet kunne laves på forskellige måder. De fandt ofte selv ud af, hvordan de skulle gøre. Han fik erfaring hen af vejen. T ansatte folk. Der blev lavet ansættelseskontrakter. Han underskrev. Han har kun ansat UJ og UJ’s fætter, IC. Han vidste ikke, om der var andre ansat under ham. Han blev dog klar over, at der var andre ansatte i hans firma under en afhøring. Han vidste, at JP og hans ven fik sorte penge udbetalt af G4. Han har ikke ansat JP og hans ven. T skaffede arbejdet, men i virkeligheden var det måske UP. UP skaffede måske tilbuddene og T godkendte dem. T kunne indgå aftaler for hans firma. T havde fuldmagt. Han fik ikke selv bankudtog. Han så sin konto første gang i august, hvor han fik sit kort retur. Det så jo ud som om, at overførslerne var foretaget af ham, fordi det var hans kort og koder. Det kunne dog ikke lade sig gøre, da han befandt sig et andet sted. Han vidste godt, at G4 udbetalte sorte penge. Han vidste ikke, at de også tjente sorte penge.

Han arbejdede fysisk for sit firma, mens T og LP stod for alt andet. Han kan ikke sige, hvorfor han accepterede det. Det skete langsomt hen af vejen. Han arbejdede så meget for sit eget firma, at han ikke havde kræfter og overskud til at sige fra. Han fulgte ikke med i, hvad der skete i firmaet. Han var tilfreds med en lille løn. Han sagde først fra i august, da han mente, at arbejdet i Y17-by var for stort for ham. Han magtede ikke mere. Han var totalt udkørt. Han blev hjemme. De sagde, at han skulle holde ferie lidt. Han ville ikke starte igen. Han blev efterladt i Y8-by og fik ingen penge. Han lå kraftesløst hen. Han forsøgte at kontakte T uden held. Han bad T om at afslutte firmaet.

Han var i kontakt med T dagligt i perioden, da han oprettede firmaet. De talte om alt muligt forskelligt. De talte aldrig om tilbud, kun hvis T ville prale. T og LP skulle indberette skat og moms. Han spurgte T på et tidspunkt, om det blev gjort. Det sagde T ja til.

Vidnet stod registreret som forsvundet, fordi han på et tidspunkt blev arbejdsløs og besluttede sig for forsvinde og at leve uden hjælp fra nogen.

PT har som vidne forklaret, at han er anlægskonstruktør. Han arbejder i dag på et lager. Han kom til at arbejde med nedbrydning efter en henvisning gennem G15. Han husker ikke firmaets navn. Det skulle foregå på slagteriet i Y17-by. Han blev sat i forbindelse med T gennem fagforeningen. Han mødtes med T første gang på slagteriet i Y17-by. Han blev ansat af T. Han talte også med en anden ansat på stedet, som hed IC. Det var nedrivningsarbejde, der skulle udføres. Han havde ikke helt styr på arbejdet. Det var T, der fortalte han, hvad han skulle gøre. Han fik ikke en ansættelseskontrakt. T tilbød i stedet at starte et firma op for ham. Det foregik på byggepladsen i Y17-by. Han synes, at det lød fint, for han var lige blevet fyret med karantæne. T ville tage sig af papirarbejdet, herunder regninger. Det var godt, for det havde han ikke selv styr på. Han kan bedst lave fysisk arbejde. Forevist side 676 - 677, registreringsblanket, forklarede han, at det er hans underskrift. Han har ikke skrevet det andet. Han går ud fra, at det har T. Det var T, der gav ham blanketten til underskrift. Det er ikke hans mailadresse. Det er T og hans kærestes mail-adresse. T’s kæreste skulle betale regninger. Han skulle overføre pengene, og så ville hun betale regningerne. Han skulle nogle gange hæve penge kontant og andre gang overføre penge mellem konti. T kørte ham nogle gange til en bank, hvor han hævede penge kontant. T fik pengene med. Han har senere fundet ud af, at der ikke blev betalt regninger med pengene. Han husker ikke, hvor tit han var med T i banken. Han gav firmaets post videre til T. Han talte med T dagligt. De talte om arbejde, om projekter og om, hvor mange ansatte, de skulle bruge. Han arbejdede det meste af tiden. Det var T, der stod for at skaffe opgaver. T fik bl.a. opgaver fra KK. Ingen kontaktede ham om opgaver og tilbud. Det har han heller ikke forstand på. Han husker ikke, om han har underskrevet aftaler. Han har aldrig forhandlet priser. Han har kun éen gang talt med en om nogle fliser i Y6-by, et arbejde på 3 timer. T eller hans kone lavede fakturaer. Hun hjalp en del. Han sms´ede en gang imellem oplysninger til hende. Han har også talt med hende på hendes og T’s bopæl. Han kom hos dem, fordi han en gang imellem lånte et værelse i deres boligforening i stedet for at leje hotelværelser til de ansatte. Forevist side 1279, faktura fra TK-firmaet til G7, forklarede han, at det er hans forældres adresse, der står på. Han havde adresse hos dem på det tidspunkt. Han har ikke skrevet fakturaen. Det tog T sig altid af. Forevist faktura, side 306, forklarede han, at den ligner den anden faktura. Han har ikke lavet nogen af dem. Han har ingen fakturaer lavet. Han havde ikke noget med papirarbejdet at gøre. Han fik nogle penge af sin mor. Han overførte så nogle penge til nogle kammerater, der manglede betaling. Det var til jul.

Hans firma arbejdede på flere adresser. Der var bl.a. noget arbejde på slagteriet i Y17-by. De var vist 2 mand nok 1 måned på det arbejde. T fortalte, hvad der skulle gøres. T var i Y17-by den første dag og instruere, ellers var han der sjældent. Det var meget ensartet arbejde. T ringede til en anden ansat, IC, som så vidste, hvad der skulle gøres. IC havde prøvet det før. På Y28-skole skulle de vist rykke nogle vægge ned og nogle gulve op. De var vist 6 - 8 mand på det arbejde, måske flere. T fortalte også her, hvad der skulle gøres. T var der flere gange personligt. De kunne også ringe til T. På Y29 i Y30-by skulle de vist pille dørkarme ud og tage noget loft ned. De var vist 6 mand på det arbejde. T havde lejet nogle folk ind, men han er ikke sikker på, om det var til dette arbejde. Der kom en chef fra hovedentreprenøren med nogle tegninger. T var ikke så meget inde over dette arbejde. Han husker ikke Y31-by. De har lavet noget på Y32-universitet. Her skulle de fjerne vægge og loft. De var vist ca. 8 mand til det arbejde. Bygherrerne tog fat i T, som så fortalte videre, hvad de skulle gøre. Det meste foregik pr. telefon, men han kom også nogle gange forbi. T sagde, at hvis de manglede værktøj eller materialer, skulle de bare hente det i et byggemarked. De hentede det selv, og fik skrevet på konto. Det var måske på Y36-skole på Y12-vej og ikke på universitetet, at de tog vægge og lofter ned. Han har måske blandet de to steder sammen. SJ var ansat i hans virksomhed. SJ var håndmand som de andre. SJ kørte en bus, som de brugte som firmabil. Han ved ikke, hvem bussen tilhørte. Det var ikke hans bus. Han ved ikke, hvorfor der i januar 2014 blev der overført 158.000 kr. til SJ. Det kender han ikke til. Det kan godt være ham selv, der har overført pengene, men han undersøgte ikke, hvem der ejede de konti, han overførte penge til. SJ kan ikke have tjent så mange penge på en måned. Man fik omkring 130 kr. 150 kr. i timen. Han tænkte ikke over det dengang. Han stillede ingen spørgsmål. T sagde, at SJ var almindelig håndmand. SJ arbejdede hver dag. De lavede kun timesedler for de indlejede folk. Han ved ikke, om der blev lavet lønsedler i hans firma. Han gjorde det ikke. Han har ikke foretaget sig noget i forhold til skat og moms. Han stolede for meget på en fremmed. Alt det troede han, at T tog sig af. Det havde de jo aftalt.

Han har selv talt med T og IC om arbejde. T sørgede for det praktiske på arbejdspladserne. T sørgede for maskiner og værktøj og efter vidnets indtryk også containere mv. Bygherren har nok sørget for f.eks. stillads. Han ved ikke med sikkerhed, hvad T sørgede for. Det kan godt være bygherren, der har sørget for, at der f.eks. blev kørt materialer væk. Det har T måske aftalt med bygherren. De havde aftalt, at T lavede papirarbejdet. Han skulle selv kun lave det fysiske arbejde. Han tror, at T sørgede for ekstra folk. De ekstra folk sagde i hvert fald, at de havde talt med T. Nogle gang så de T hver dag, andre gang var det ikke så ofte.

Han ved ikke, om SJ afgav tilbud. SJ var sjakbajs i hans firma. SJ havde det fulde overblik over arbejdet og byggepladsen. De kunne kontakte både ham og SJ, når de begge var til stede. IC stod for det i Y17-by. IC snakkede en del med T. SJ var ikke med i starten, dvs. i Y17-by. SJ kom til ca. en måned efter, at han startede firmaet. T havde ansat SJ. SJ blev sjakbajs gennem T. Han ved ikke, hvad de 158.000 kr. til SJ var til. Han er blevet misbrugt. Det burde han have indset, men det er nemt at være bagklog.

NJ har som vidne forklaret, at han ikke har nogen uddannelse. Han har arbejdet med nedbrydning. Han har ingen kurser i nedbrydning. Han har sikkerhedskurser. Han har arbejdet med nedbrydning i 6 -8 år i alt. Han har arbejdet for UP og for T, som var underentreprenør for UP. Han husker ikke T’s efternavn. Han har være ansat ved G2, men arbejdede for T. Han søgte arbejde ved UP. En fra G2 sagde, at de manglede en mand. Det var SJ. Han startede kort tid efter. Forevist side 723 forklarede han, at han underskrev ansættelseskontrakten. Han fik den vist med posten. Han afleverede den til T eller SJ. Mens han arbejdede for G2 var han på Y54 i Y8-by, ved nogle boligblokke i Y4-by, et slagteri i Y33-by og en højskole ved Y6-by. Han arbejdede for G2 i 1 - 1/ 2 år. Han blev fyret på grund af manglende arbejde. Han kørte maskiner og var håndmand. Han lavede lidt af hvert. JJ lavede det samme som ham. T var formand. T fortalte, hvad der skulle gøres, brækkes ned, blive stående og om sortering og om bortkørsel af containere. T var der ikke dagligt, men det var tæt på. SJ var også en slags formand, når T ikke var der. SJ arbejdede også. Han har aldrig set JJ som formand. JJ var arbejder som ham selv. De lavede timesedler og gav dem til T, SJ eller JJ. Det var T’s kone, LP, der lavede timesedlerne. Hun sad på kontoret ved UP. Han har afleveret en timeseddel til LP i Y8-by på UP’s kontor. Han har mødt KM en enkelt gang. Han ved ikke, hvorfor han fik løn fra KM’s firma den 30. maj 2012. Det kan være for arbejdet han lavede i JJ’s firma, men han ved det ikke. I Y4-by blev der lejet folk ind. T var tit i Y4-by og det var SJ også. De skulle kontakte T, SJ eller IC, hvis de var syge. Han ved ikke, hvem de skulle kontakte mht. løn. Han gik til SJ eller T. Deres værktøj og maskiner var lejet, noget var UP’s og noget var nok T’s, SJ’s eller JJ’s. Han havde ikke noget at gøre med det.

T var formand og satte dem i gang. Der kunne somme tider gå en uges tid, hvor de ikke så T. T kom som regel, hvis de ringede efter ham. Så var han der som regel i 1 times tid, nogle gange en halv dag. De spurgte T om arbejdsopgaverne og det praktiske. De vidste meget af det i forvejen.

PJ har som vidne forklaret særlig om forholdene 3-4, at han har arbejdet med nedbrydning på Y5 i Y4-by. Han har også arbejdet i Y7-by. Han husker ikke, hvordan han fik arbejdet, men måske via en job database. Han så en annonce for G2. Han ringede, og fik vist at vide, at han kunne møde på Y5 næste morgen. Han tror, at han talte med SJ, men er ikke sikker. Han husker, at JJ og SJ var på Y5. T var der vist også. Han mødte i hvert fald T på et tidspunkt den første dag. Han tror ikke, at der blev lavet en ansættelseskontrakt, men han er ikke sikker. Han blev også sendt til Y7-by. Det var vist SJ eller T, der stod for ledelsen, måske også IC. Han tog med JJ til Y7-by. JJ ejede firmaet, men det var SJ, der bestemte. Han havde også en kammerat med til Y7-by. Forevist lønseddel, lydende på nt. 12.074,50 kr., side 734, forklarede han, at den lønseddel fik han tilsendt, efter at han blev fyret. Han blev fyret af T. Det skete over telefonen. T var aggressiv og råbte. Han blev fyret, fordi de mente, at han ledte efter andet arbejde. Der stod i fyresedlen, at der ikke var mere arbejde. Antallet af timer skal nok passe. Han husker ikke, om han lavede timesedler. Han sendte vist en sms til T’s kone. Hun stod for det. Han kan også have lavet en håndskrevet seddel med timerne. T’s kone var tit med T i UP’s bil. Hun hjalp med regnskaber. Som regel kom T selv, dog nogle gange med sin kæreste eller kone i UP’s bil. Han forstod det, som om de var underentreprenør for UP. Det var ikke JJ, der bestemte i G2. Han mener kun, at JJ lagde navn til. SJ og T bestemte på Y5 i Y4-by, og IC bestemte i Y7-by. Det var de 3, de fik ordrer fra og dem, der satte folk i gang og viste, hvad der skulle gøres. JJ var bare en dreng. Han mener, at JJ blev udnyttet groft. Han mødte KM i Y7-by. JJ havde pladsen i Y4-by og KM havde pladsen i Y7-by. Han arbejdede ikke for KM, men med KM i Y7-by. Han ved ikke, hvorfor han fik løn fra KM’s konto. En aften efter arbejdet i Y7-by, talte han med KM og JJ. De havde begge ambitioner for deres firmaer, men virkede meget unge. Han troede, at han havde betalt skat, da det fremgik af lønsedlen. Han blev overrasket, da han fik et skattesmæk. Det fremgik af lønsedlen, at det var løn fra JJ, så han gik ud fra, at lønnen kom fra JJ.

Han husker ikke, hvor ofte han så T. Han så T som en tilsynsførende. Han var på Y5 i ca. en måned. Han så nok T 3 gange. Han husker ikke, om han overhovedet så T i Y7-by. Da T havde fyret ham, ringede han til IC, fordi han syntes T havde behandlet ham groft ved at tilsvine ham i telefonen. IC sad åbenbart sammen med T, og han fik T i røret. T råbte nu igen af ham, og han lagde på.

Hans forklaring er hans tolkning og forståelse af T’s rolle i firmaerne. Den er på baggrund af T’s adfærd og holdning. Han husker ikke, om nogen andre fortalte ham om T’s rolle. Han har set T ca. 3 gange på Y5. Han mener, at T var på byggepladserne mellem 1/2 - 1 time pr. gang. Det er også hans tolkning, at JJ blev udnyttet groft. Den følelse er blevet stærkere efterfølgende, men han fik allerede den fornemmelse efter kort tids ansættelse. Han har ikke kendskab til, om JJ og KM blev snydt, men han fornemmede det, mens han gik på byggepladserne, selv om han har ingen beviser havde. De to unge virkede ikke til at vide særlig meget, det var tydeligvis de ældre, der styrede slagets gang. IC bestemte på byggepladsen i Y7-by, og SJ bestemte på byggepladsen på Y5. T var tilsynsførende på begge pladser.

SM har som vidne forklaret om forhold 3 og 4, at han fik kontakt til G2 gennem en gammel klassekammerat, PJ. PJ fortalte, at han måske havde et job til ham. Han talte med JJ og SJ på pladsen i Y4-by. Han var i Y4-by i en måneds tid. Han kom til Y7-by bagefter. SJ og en der hedder UP eller T satte dem i gang med arbejdet i Y4-by. UP/T var der ikke til dagligt. UP/T fandt arbejde sammen med en, der hedder IJ. De ansatte fik løn efter timer. De lavede ikke timesedler. De fik løn ud fra en håndskrevet seddel. Han gav ikke besked om sine timer. Han fik lønseddel fra UP. Han husker ikke, hvem der sendte ham til Y7-by. Det var måske SJ. Han var der sammen med PJ og nogle andre. Det var i hvert fald ikke JJ, der bestemt i G2. Det gjorde UP, SJ og en mere, som han ikke husker navnet på. UP var der 1 - 2 gange om ugen. Han kom i en hvid bil. Der stod vist G16 på bilen. Forevist side 742 og 95 forklarede han, at den lønseddel ser rigtig ud. Han forstår ikke, hvorfor lønnen blev udbetalt fra KM’s konto. Foreholdt side 747 forklarede han, at det er hans fyreseddel. Den fik han af SJ. UP var der også. UP fortalte, at der ikke var mere at lave. G2 blev styret af UP, SJ og en mere. Det var altid UP, der gav ordrer til SJ, som gav dem videre til JJ. Foreholdt side 740, 4. afsnit forklarede han, at han husker, at han talte med politiet. Han troede, at manden hed UP, men han er ikke sikker på, om det var UP eller T. Det kan godt være T. Han er ikke så god til at huske navne.

Han hørte af de andre, hvem der stod for hvad. Han var ansat i ca. 3 måneder. Han fik 3 lønsedler. Han er sikker på, at det var UP eller T, der kom med lønsedler, også til de andre. Han fik dem i hånden.

LF har som vidne forklaret om forhold 3 og 4, at han var ansat hos G2. Forevist side 773, ansættelseskontrakt for vidnet, forklarede han, at han havde en kammerat, som arbejdede på Y5 i Y4-by. Han fik at vide, at der mangledes folk. Han talte med SJ i en skurvogn, og han blev ansat. Kontrakten blev lavet den dag og underskrevet i skurvognen. Det var ikke JJ, der skrev ansættelseskontrakten. Han ved ikke, om SJ er ordblind. Det var i hvert fald SJ, der udfyldte kontrakten. Han arbejdede i Y51 i Y27-by. Så blev han sendt til Y36-skole i Y8-by. Han fik en fyreseddel, da de var færdige på Y5, men blev ansat igen til arbejdet i Y27-by. Det var ikke JJ, der ledte arbejdet på Y5. Det gjorde SJ, og nogle gange en, der hedder IC. Han husker ikke, hvem han fik lønsedler fra. De kom nogle gange for sent. De lavede timesedler. De blev afleveret til SJ i skurvognen. SJ var formand. Han kender ikke firmaet G1. Der var noget fordækt ved det hele. De fik f.eks. at vide, at hvis der var nogen, der spurgte dem i Y27-by, skulle de sige, at firmaet hed G7. Foreholdt side 776 og side 92 og 93 forklarede han, at han ikke kan forstå, hvorfor han åbenbart fik løn fra KM’s firma. Det kender han intet til. Det var SJ, og nogle gange IC, der ledede arbejdet på Y5. I Y27-by var det nogen gange JP. Han var i Y27-by et godt stykke tid. Han undrede sig over, at der stod UP på hegnet, når det var dem, der havde arbejdet. Han så UP en enkelt gang i Y27-by. T kom jævnligt på pladserne. Han gik ud fra, at T var chefen. Sådan virkede det. T uddelte arbejdet. T kom i en stor Mercedes og talte med formændene og skældte ud, hvis de ikke brugte deres sikkerhedsudstyr. JJ derimod stod ikke for noget. JJ styrede ingenting. T talte med IC og SJ. Han talte også selv med SJ og IC, for at få at vide, hvad han skulle lave. Han ved ikke, hvad T, IC og SJ talte om. Han havde den klare opfattelse, at T var chef. Når T kom, skulle alting være i orden, og de skulle have sikkerhedsudstyr på. Han er 100 % sikker på, at T var chefen. T kommunikerede med formændene, og de ansatte stod alle på stilke, når T kom. Forevist side 775 forklarede han, at han fik fyresedlen i postkassen. Han vidste godt på forhånd, at han blev fyret. Han huskerikke, hvem der fortalte ham det, men det var nok SJ eller T. Forevist side 779 bemærkede han, at det er den sidste fyreseddel han fik. Den kom også med posten. De fik at vide, at når de var færdige i Y27-by, skulle de flyttes til Y19-by. I stedet lå fyresedlen i postkassen. De to fyresedler var ens. De skulle aflevere en seddel med timer i skurvognen. Han mødte også T’s kone. Hun og T kom kørende sammen til Y51 i Y27-by. Han troede, at hun rengøringskone. De andre fortalte, at det var T’s kone eller kæreste. De bestilte noget arbejdstøj ved hende. Han forstod, at det var hende, der stod for løn og regnskaber. Det var vist JP, der fortalte ham, at hun gik meget op i økonomi. Han kender ikke JPs efternavn. JP havde vist været hos dem i lang tid.

JR har som vidne forklaret om sin tilknytning til firmaet G5, at han blev ansat til at arbejde med nedbrydning. PT er en barndomskammerat. Det var PT, der fortalte ham, at de manglede en mand i hans firma. Vidnet startede med at arbejde på Y36-skole. De fik senere nye opgaver andre steder. Det var PT, der fortalte ham, at han skulle møde på Y36-skole. Det var T, der fandt nye opgaver og sendte dem videre. Han aftalte med PT, at han skulle være timelønnet, og få løn hver måned, men sådan blev det ikke. Han fandt ud af 3 - 4 uger senere, at de var projektlønnet. Det var T der fortalte det. Han spiste med PT, T, VJ, SJ og IC en aften, hvor de talte om løn. En af de andre arbejdere, VJ, fortalte, at han var projektlønnet. T sagde, at vidnet også skulle være projektlønnet. Han kender ikke IC´s efternavn. Det var måske IC. T stod for lønnen, PT var bare arbejder. T stod for kontorarbejdet, bl.a. regnskaber og løn. Det fortalte T selv. T skaffede også aftaler om arbejde og lavede tilbud. T have været i branchen længe, og havde kontakter til hovedentreprenører. De spiste middagen på et værtshus i Y26-by, mens de arbejdede i Y6-by. De arbejdede flere forskellige steder på én gang. Ham og PT arbejdede i Y6-by. IC og SJ var med VJ i Y35-by. Vidnet fik sin løn sort. Han nåede at få udbetalt ca. 24.000 kr. over 4 måneder. Han fandt ud af, at han ikke havde betalt skat. Han begyndte at stille spørgsmål. Han blev ved med at holde på, at han ville være månedslønnet. Han fik ca. 10.000 i hånden den første gang. T gav pengene til PT, som gav dem videre til ham. Han så, at T havde PT´s kort. Han så, at PT kom med kortet. Han så ikke, at PT gav T kortet, men han har set T med kortet.

Arbejdet i Y6-by bestod i nedrivning. Der skulle ske renovering. De skulle tage lofter ned, tage maling af vægge og brække gulve op. G10 var hovedentreprenør. T havde kontakten til G10. Han så, at T og PT var med til byggemøder. T fortalte, hvad de skulle lave på de forskellige arbejdspladser. T kom ikke dagligt, men næsten. Han var der 1/2 - 1 time af gangen. SJ og IC var arbejdere ligesom de andre. Han var i Y6-by en måneds tid. De andre steder arbejdede han 2 - 3 uger. Det var også T, der satte dem i gang i Y23-by. Det var også arbejde for G10. På Y38-sygehus arbejdede de for G11 sammen med 3 af G11’s folk. De var selv bare lejet ind. I Y39-by var det G11, der satte dem i gang. De har også revet noget tag ned for KK. Her satte T dem i gang. SJ var arbejder ligesom de andre samt chauffør. IC var også håndmand. PT lukkede firmaet, da det ikke kunne blive ved med at løbe rundt. PT begyndte at få en masse regninger for diesel. Det betød, at alle pengene fra opgaverne skulle gå til regninger i stedet for løn. PT fik næsten ikke selv noget løn. Der var ikke styr på noget. T skulle have haft styr på det. Han og PT satte sig og skrev alt ned omkring hans løn, så han kunne aflevere det til fagforeningen. Han har fået de penge, han havde til gode i firmaet gennem fagforeningen og garantifonden.

Han husker ikke, om T selv fortalte om alt, hvad han skulle stå for. T fortalte dog, at han skulle lave tilbud og stå for lønnen. T kom med PT´ hævekort. PT lagde det inde på stuebordet i campingvognen. PT gav det til T. Han fik pengene af PT, fordi det var PT, der mødtes med T. Han så ikke, hvor PT fik pengene fra, men han mødtes jo med T. T fortalte, hvor de skulle arbejde, hvad de skulle lave, og hvad der var aftalt med entreprenøren. De kunne for det meste selv finde ud af, hvad der i det daglige skulle ske, f.eks. hvis de skulle af med noget affald. Han er ikke sur på T. De har kun diskuteret det omkring lønnen til middagen i Y26-by.

SR har forklaret, at han har arbejdet som nedbryder. Han har ingen uddannelse indenfor branchen. Hans far kendte en, som kendte T. Han blev som følge heraf ansat i G4. Han mødtes med T i et hus, der skulle rives ned. T havde en kontrakt med. Han fik ca. 110 kr. i timen. Han aftalte med T, at han skulle være timelønnet. Han skrev timer ned og afleverede timesedlerne til T på T’s bopæl i Y6-by. Foreholdt side 668, lønseddel, forklarede han, at det er hans lønseddel. Han fik lønsedler i postkassen. Han husker ikke, at der var noget galt med lønsedlerne. Timerne passede. Han arbejdede med PB. PB var arbejder ligesom ham selv. PB ledede ikke firmaet. Det gjorde T. Når man skulle se på nye projekter, skulle man mødes med T for at få at vide, hvad der skulle gøres. T kom nogle gange tit på byggepladserne, men det svingede. Nogle gange kom T hver anden eller hver tredje dag, andre gange ikke så tit. Det kom an på, hvor langt væk de arbejdede. De arbejdede ofte tæt på Y6-by. Da de arbejdede på Y36-skole på Y12-vej i Y6-by, så de T næsten hver dag. T kom alene eller sammen med sin kone/ kæreste. Der var ingen leder, når T ikke var der.

Han fik på et tidspunkt at vide af T, at G4 skulle lukke. Han skulle så lave en ny kontrakt med G5, og så ville alt fortsætte, som det plejede. Han arbejdede for G5 et par måneder. PT lagde navn til G5. Han talte ikke med PT om noget. PT var også bare arbejder. Han mener, at han fik lønsedler fra G5. Det skete også på baggrund af timesedler, som blev afleveret til T. Der var ikke nogen ændringer i forhold til G4. Det var stadig T, der fortalte, hvor man skulle være, og hvad man skulle lave. Han mødte SJ i begge firmaer. SJ var også arbejder. SJ havde været der længere, og vidste mere om tingene. Han talte ikke løn med PT. Han mødte IC i begge firmaer. IC var også arbejder. De kørte i firmabil til arbejdspladserne.

UP har forklaret, at han kender T, der har arbejdet for G7, G7, som underentreprenør. T’s kone, LP, har været ansat hos ham i en kort periode med løntilskud fra kommunen. Hun var ansat på kontoret. Hun arbejdede vist med kvalitetssikring. SJ har også arbejdet som underentreprenør ligesom T. Det samme har IC. Foreholdt side 111 forklarede han, at han svagt husker G1. Det var T, der lavede aftaler for G1. Det var T, han havde kontakt med. Han havde T med ude på opgaverne, for at se, hvad det skulle laves. T kørte også nogle gange selv ud for at kigge på opgaverne. Så ringede T efterfølgende eller sendte en mail med en pris på opgaven. Den første opgave var i Y7-by. Han havde som regel lifte og teleskoplæssere med, som han lånte ud. Han kan også have lånt noget håndværktøj ud. De større maskiner har de i hvert fald lånt af ham. Det har været en del af handlen og aftalen. Det var med i prisen.

Både G2 og G1 sendte fakturaer vedrørende Y5 i Y4-by. Han husker godt JJ, men han husker ikke firmaet som sådan. De havde mange underentreprenører på det tidspunkt. Han mener, at T var kontaktpersonen. Foreholdt referat, side 1067, forklarede han, at T og SJ mødte for G7 til sikkerhedsmødet. Der var 3 boligblokke i Y4-by, der skulle fjernes. Det stod G1 for, derfor var T og SJ med til mødet. Det havde de forstand på. Når den første blok var saneret, gik de i gang med nedrivning. T var med til en del møder. T kørte som projektleder og deltog i byggemøder på vegne af ham selv. Det gjorde T, fordi han vidste, hvor langt de var i processen. T var ikke ansat i vidnets firma. De havde lavet nogle aftaler om, at T deltog i byggemøderne angående sikkerheden, fordi det var T’s folk, det angik. Sådan gjorde de det på mange pladser. Det aftalte han med T, ikke KM. KM var den styrende enhed på byggepladsen sammen med T. Det samme var JJ i G2. T var projektleder, men JJ ejede firmaet. KM lukkede vist sit firma og JJ startede et nyt firma. T tog folkene fra KM’s firma med over i G2. G3 siger ham noget, men han kan ikke sætte ansigt på NM. Forevist side 192 og 193, fakturaer, forklarede han, at han husker G17. Han havde en del litauere ansat, men de blev tidspresset, og derfor ansatte de NM’s firma. Han husker ikke, hvem der var kontaktperson her, ej heller om T var projektleder her.

Han husker G4. T var kontaktperson for dette firma. T gav tilbud. T fulgte altid med over i de nye selskaber, når de tidligere lukkede. Han husker svagt PB. Han havde ikke så meget med PB at gøre, og det er længe siden. PB kom vist fra Y17-by. De havde vist en aftale om slagteriet i Y17-by. Han havde kontakt med både PB og T. Det var et stort slagteri. De var inde i bygningerne for at se, hvad der skulle gøres. Han husker ikke, hvem der var der sammen med ham, da de så bygningerne.

G5 siger ham ikke lige noget. Han husker G6. T var projektleder. T indgik aftalerne med ham.

Forevist entreprisekontrakt, side 1017, forklarede han, at det er kontrakten mellem G10 og G7 . Den vedrørte hovedaftalen. Han havde underentreprenører til stripning. Han havde sine egne folk, når bygningerne skulle væltes. Forevist side 1031 og 1032 forklarede han, at det viser aftalesedler. Disse underaftaler blev indgået ved, at han blev kontaktet af OJ fra G10, og de aftalte en pris. De underskrev aftalen. Forevist side 89 forklarede han, at det er en faktura fra G1. Forevist side 80 forklarede han, at det er en faktura fra G1. Han forestiller sig, at der måske var noget ekstraarbejder, som de måtte tage en weekend. G10 har måske kontaktet ham direkte, og han har talt med T. Forevist side 960 forklarede han, at det er en kontrakt mellem G10 og G7 angående Y42-skole. G7 var hans firma, og han var direktør. T var kontaktperson for G7. Det er korrekt, at den er underskrevet af T for G7. Han var vist selv ude at rejse på det tidspunkt. T skulle tage over. T havde været med ude og besigtige, før de afgav tilbud. T mødtes med G10, da kontrakten kom, og den blev underskrevet. T var ikke ansat i G7. Der var meget sanering i den opgave. Det var mest T’s folk, der stod for den opgave. Han tror, at T har underskrevet flere dokumenter for ham i denne sag. T kørte hele dette projekt. G7 lagde navn til, og T udførte opgaven som underentreprenør. T var formand og projektleder for underentreprenørerne. T styrede pladserne, og havde det overordnede overblik. Han havde kontakten til G10. De havde dokumentation for, hvordan det skulle gøres. Vidnet havde underentreprenørerne til at udføre arbejderne. Hovedparten af denne opgave aftaltes over telefonen. Han vidste ikke, at G4, G3 og G5 alle var inde over opgaven. Det var T, der ansatte underentreprenørerne. Det første af T’s firmaer lukkede, og T flyttede med over i det næste firma. T havde kontakten til folkene i marken. Han havde selv kontakt til T. Han har dog talt med andre parter. T flyttede med til de nye firmaer og anbefalede, at der blev taget kontakt til G7. Han kontaktede firmaerne gennem T. Forevist side 985 forklarede han, at T var aftaleberettiget for G7 på Y43-skole på Y12-vej. Han havde vist ikke selv folk på den plads. Han lagde kun navn til.

G7 er nu under afvikling. Han har solgt firmanavnet. G7 indgik aftaler med underentreprenører. Ejerne styrede firmaerne, og T var projektleder. Han ved ikke præcis, hvad T lavede på pladserne. T har haft overblikket over, hvad der skulle gøres.

Han husker ikke, om kontakten til G6 opstod gennem T. Han husker ikke navnet på ejeren. Forevist side 1177, faktura ang. arbejde Y40, forklarede han, at han ikke husker, hvordan den opgave eller to andre opgaver kom i stand. Det har nok været over telefon. Han husker godt opgaven i Y41-by. Han mener, at han havde lavet en aftale med en underentreprenør om sanering af bygningerne. De kom i tidspres. Han har måske trukket G6 ind til den opgave. Der har ikke været mere samarbejde med G6 end de 3 fremlagte fakturaer.

Forevist side 231, forklarede vidnet, at han ikke husker denne mail om kontaktperson for G3 "NM + T". Det har nok været hans kontordame, der har sendt mailen. Han husker, at politiet var ude på virksomheden. Det er korrekt, at T var kontaktperson for G1. T tegnede KM’s firma udadtil. Det er også korrekt, at SJ var chauffør og KM var håndmand. T havde det overordnede overblik over opgaverne, og KM udførte dem. Foreholdt rapportforklaring, side 879, forklarede han, at det er korrekt at han har forklaret, at JJ og PB var håndmænd i deres egne firmaer. T havde overblikket, og JJ og PB styrede tingene på pladserne. Ofte er ejerne ikke uddannet til at styre opgaverne, men gode til at håndtere arbejdet på pladserne. Der skal være nogen til at styre papirerne. Han mener, at det har været T. Her tænker han på f.eks. tegninger. Han valgte de underentreprenører, han gjorde, fordi kontakten var med T.

OJ har som vidne forklaret, at han var den overordnede projektchef for G10 på arbejdet på Y5, Y4-by. Han er uddannet tømrer, bygningsentreprenør og projektchef. Det var en nedbrydningsentreprise. Det er hans underskrift på kontrakten, side 1020. Han havde sin gang på byggepladsen næsten hver dag. T har repræsenteret G7. Det var hans opfattelse, at T stod for den daglige nedbrydningsentreprise. T var G10's kontaktperson i det daglige. Der skulle nedbrydes 3 boligblokke. Han havde selv en entrepriseleder på, som hed SH. SH havde den daglige kontakt med T. Han mødte selv T en del i starten, fordi der var noget forurening i starten af projektet. Det opstod der en del arbejde med. Han forhandlede aftaler med T i indledningen. Aftalesedlerne kom fra UP med UP's underskrift. Han er ikke bekendt med, at T kun skulle være kommet et par timer om ugen. T repræsenterede G7. Det kunne T ikke have gjort, hvis han kun kom et par timer om ugen. Han talte også med T i forbindelse med nogle nabohøringer, opsætning af noget hegn og noget bly, fordi det gav noget ekstraarbejde. De talte sammen nogen gange. Det tog nogle måneder at bryde 3 boligblokke ned. Det talte nok sammen tættere på 20 gange end på 10 gange, men han kan ikke sige, om de talte sammen i nærheden af 50 gange. De ringede også en del sammen, og de mødtes til sikkerhedsmøder. Han fornemmede, at T vidste, hvad der foregik på pladsen. Der var meget, der skulle koordineres. Det kunne ikke gøres kun over telefonen.

Han har ikke kendskab til underentreprenørerne, G1 og G2. Han har ikke kendskab til, at T ikke var ansat ved G7. Det gik han ud fra, at T var, men han spurgte ikke.

Han havde en entrepriseleder, SH, som stod for den daglige drift. SH havde den daglige kontakt med T. SH havde mest med T at gøre, fordi SH var fast på pladsen. T havde nedbrydningsfolk til at hjælpe sig. Han opfattede det sådan, at T styrede folkene. Hans firma talte ikke selv med folkene, det gjorde T. De overlod det daglige til underentreprenørerne. Han ved ikke, hvor længe T var på pladserne af gangen.

Angående sikkerhedsmødereferat fra Y5 Y4-by, side 1077, forklarede vidnet, at han var til stede på sikkerhedsmødet. Han forklarede til punkt 6.0, at PSS står for Plan for sikkerhed og sundhed. Når der ud for punkt 6.1 står "G7", betyder det, at G7 står for udførelsen af dette. Det blev aftalt på sikkerhedsmødet. Det samme gør sig gældende for punkt 6.2 og punkt 6.3. Disse aftaler blev lavet på mødet, da det angår den daglige drift. Han husker ikke, hvad HVD betyder. Han tror, at det er internt. Det vedrørte dem, der var på pladsen på det tidspunkt. Der skulle være dokumentation for, at en række farlige ting blev behandlet rigtigt. Han husker ikke, hvilken form for dokumentation, der skulle laves, men det kunne være fotos og papirarbejde. Dette og mange andre ting blev pålagt G7 som opgave. Der var besøg af arbejdstilsynet undervejs. Han tror, at han hilste på dem en enkelt gang. Der var tvivl om noget asbest i kælderen. Han husker ikke, om G7 deltog i besøget, men han vil tro, at de er blevet kontaktet. Der blev afholdt sikkerhedsmøder ca. hver 14 dag.

LJ har som vidne forklaret, at han som ansat projektleder i entreprenørfirma G10. Han stod for at styre underentreprenører i de to opgaver på Y36-skole, Y42-skole og Y43-skole på Y12-vej i Y6-by. Der var to kontrakter. Han havde forbindelse til begge entrepriser. Han kom ind på den første kort tid efter start. Han kontrollerede, at entreprenørerne overholdt tidsplanerne. Det hele overgik lige så stille til ham. Det var i praksis ét byggeri. Der var en mere erfaren mand, der startede det første byggeri, men han overtog. G7 var et af de første firmaer, han stiftede bekendtskab med. De var der gennem forløbet. G7 lavede nedbrydning. På Y42-skole var det mest nedbrydning. På Y43-skole opstod der også arbejde med asbest. Der var også vægge, der skulle væltes, gulve, der skulle brydes op, og lofter, der skulle rykkes ned. Det greb om sig. Der skete en ændring til slut på Y43-skole. I starten var det kun T, der var deres kontaktperson. Han talte normalt med formanden. Han fik den opfattelse, at T repræsenterede G7. Han kendte UP fra tidligere. De talte med T og lavede aftaler med T. De styrede det daglige med T. Det gik først op for dem undervejs, at T ikke var ansat i G7, men var underentreprenør. T fortalte, at UP ikke betalte ham penge. Der var mange ekstraopgaver, som T selv ville have. Han fornemmede, at der var noget mellem T og UP. De takkede nej. T sagde, at han ville forlade pladsen og tage sine folk med sig. Det havde han sagt flere gange. UP ringede og de mødtes måske også. UP fortalte, at T var taget af pladsen, og UP ville sende et nyt hold nedbrydere. Der kom nogle, som de aldrig havde set før. De greb det anderledes an. Der var ingen gengangere blandt folkene. Han husker således godt T. T styrede folkene, han arbejdede ikke. Han husker også SJ og PB. Det er de eneste navne, han husker. Han har set 1 - 2 gange om ugen. T kunne somme tider være svær at få fat i. En del af hans egne opgaver bestod i at styre pladsen. Derfor skulle han af og til have fat i T som repræsentant for G7. De ringede også nogle gange direkte til G7, hvis de ikke kunne få fat i T. Der var en overgang noget mærkeligt med, at T skiftede telefonnumre.

Han har ikke hørt om G2, G4 eller G5. T fortalte først sent, at han og hans folk var underentreprenør for G7. Det havde stor betydning. Han vil gerne vide, hvis hans underentreprenør har solgt en opgave til en anden underentreprenør. Der kan være noget kontraktligt i det. De havde brug for at vide, hvem de handlede med. Der er normalt, at man oplyser, hvis der kommer et andet firma for at løse opgaven. Den oplysning havde de ikke fået. Når de ringede til G7, blev de ikke oplyst om, at T var G7´s underentreprenør. Først sent fornemmede han, at der var en tvist mellem T og UP. De fik ikke noget at vide, mens det gik godt.

Forevist side 991 forklarede han, at det er en aftaleseddel, som han har underskrevet. Han husker aftaleforløbet. Det vedrører ikke den store kontrakt. Den vedrører tillægsydelser. Der skal være en kontrakt bag denne aftaleseddel. Dette vedrører Y43-skole. De skulle lave en renovering af klasselokaler.

Der var store problemer med skimmel, så omfanget af opgaven blev nærmest fordoblet. Dette er aftaleseddel nr. 1, så han vil tro, at de har lavet en fast aftale. G7 gav et tilbud på, hvad det kunne koste at lave den ekstra ydelse. Det svarer til de 167.820 kr. Han forstår ikke, hvorfor der er et fradrag på 20.000 kr. på de opgaver, der er lavet iht. aftale med T. Det husker han ikke, men måske skulle T have udført ydelsen, og så er det ikke sket alligevel. De 115.000 kr. var blevet faktureret på et tidspunkt, derfor blev de fratrukket. Det passer meget godt tidsmæssigt, at kontrakten er underskrevet den 30. april 2013, og aftalesedlen er fra september. De skulle starte nedrivningen hen over sommerferien. Der var udfordringer med skimmel. Der gik nogen tid med undersøgelser. Så det passer tidsmæssigt meget godt. T kom oftere under opgaven Y43-skole. Opgaverne på Y42-skole var mere klar. T kom i en stor 4-hjulstrækker. T virkede som en mand, man kunne lave fornuftige aftaler med. T’s folk præsterede altid. Det var gode og billige priser. Der var ikke noget i vejen med T’s evner. Det var T, de talte med. Han har ikke set T udføre fysisk arbejde. T styrede folk på forskellige pladser. Det var T, de kom til med opgaver og T sørgede for, at opgaverne blev udført. Det var hans indtryk, at det var T, der styrede folk. T var med til byggemøderne for G7, men ikke som en hyppig deltager. SJ og PB var arbejdere. SJ var måske lidt mere arbejdende formand, hvis de ikke kunne få fat i T.

T kom 1 - 2 gange om ugen gennem noget af forløbet. Y42-skole var en mere konkret opgave, hvor folkene selv vidste, hvad de skulle lave. Her så han ikke T ikke så meget. Under opgaverne på Y43-skole kom T 1 - 2 gange om ugen. Han husker ikke, hvor længe T var der af gangen, men nok omkring 1 time. Det virkede som om, at T også skulle være andre steder. Man kan godt styre sine folk på den måde. Han havde også sine egne folk på pladsen, som kunne hjælpe med at styre noget. De talte ofte med T i telefonen i en periode.

VH har som vidne forklaret, at han husker arbejdspladsen Y5 i Y4-by. Han var entrepriseleder på sagen for G10. Han styrede opgaverne på pladsen, tidsplanen og sikkerheden. Han var på pladsen næsten hver dag i starten. Han var der 2 - 3 gange om ugen i nedrivningsperioden. Der var sikkerhedsmøder hver 14 dag. Forevist mødereferat, side 1072 forklarede han, at dette møde var i starten af byggeriet. T var med til mødet, fordi han repræsenterede G7. T var projektleder for G7. T var med til sikkerhedsmøderne. Han skulle kontakte T, hvis der skulle ske noget løbende. Forevist side 1073, punkt 4.0 forklarede han, at han var til stede, da arbejdstilsynet kom på uanmeldt besøg. Der var vist ikke noget asbestarbejde alligevel. Der var noget blyholdig maling. Han var der bare tilfældigt, da de kom. T blev involveret, man han husker ikke, om T var der, da arbejdstilsynet kom, men det tror han. Han mener, at der var sikkerhedsmøder hver tirsdag. Han forklarede til punkt 6.2, at G7 havde ansvaret for sikkerheden under nedbrydning af de 3 boligblokke. Det blev aftalt på mødet. Det blev aftalt med T, som var projektleder for G7.

Han husker, at T havde en mand på pladsen, som var lidt formand. De aftalte tingene med T, men SJ var til stede på pladsen, og styrede det daglige. T kom nogle gange om ugen. SJ var arbejdende formand. Der var måske en enkelt gang tale om, at G7 havde underentreprenør. Han havde indtryk af, T var ansat i G7. T var arbejdsgiverrepræsentant. Han kender ikke G1 eller G2. Han forstod, at det var G7, der udførte arbejdet. De lavede ekstra aftaler med T. Han talte også med en sekretær på G7. Forevist blanket, side 1021, forklarede han, at det er en standardblanket. Han kan ikke lige forklare arbejdet i weekenden. Lejlighederne var vist ikke helt tømte, og de var pressede på tid. De bad måske G7 om hjælp, og det har måske være nødvendigt at arbejde i weekenden. Han husker, at der var nogle lofter med bly. Det var ham og OJ, der havde styringen. Han refererede videre, når der opstod noget arbejde. Han husker ikke, om T var med i det forløb, men han mener, at OJ lavede en aftale med T. Det kan også have været UP. Han så aldrig UP, men har talt med ham i telefonen. Det var T, der var repræsentant for firmaet G7. Når T kom forbi, blev tingene lavet. T var der ikke dagligt fra morgen til aften. Han var projektleder. Han havde indtryk af, at T havde gang i andre ting andre steder. Der blev hurtigt rettet op på ting, hvis der var noget, der skulle laves. Det hele gik ganske fornuftigt. Der var orden i tingene. Der var sikkerhedsmøder hver anden uge.

LT har som vidne forklaret, at han tidligere arbejdede for firmaet KK. Han var entrepriseleder. Han styrede projekterne, både det økonomiske og mandskabet. Han sørgede for byggepladserne. Han sørgede også for underentreprenører. Han husker G5 som underentreprenør. Han mener, at de var på et tagprojekt i Y6-by, en renovering af en skole i Y23-by og en skole i Y30-by. Det var G5, der kontaktede KK. Han husker ikke hvilken person, der kontaktede dem. De aftalte at mødes på et projekt. Han mener, at det var tagprojektet i Y6-by. Han mødtes med PT og T. Han husker ikke, om der var andre med. Han viste dem, hvad der skulle laves. De blev enige om en pris. Han husker ikke mere konkret, hvordan det foregik. G5 hjalp også med en nedbrydningsopgave på Y44-skole. Han talte med enten PT eller T. Han husker ikke det sidste projekt. Han kom også forbi pladserne, og talte med dem i telefonen løbende om opgaven. Han husker ikke, hvem han af dem, han talte med. De var hans kontaktpersoner. Han tror, at han talte med dem skiftevis. Han fik vist også noget på mail.

Han husker, at han blev afhørt af politiet i telefonen. Foreholdt den i politirapport gengivne forklaring, side 884, hvorefter han skulle have forklaret, at T tidligere havde givet en pris på en anden entreprise på vegne af G5, bemærkede, at han ikke i dag husker dette.

VB har som vidne forklaret, at han var projektchef ved entreprenørfirmaet G18 A/S. Han styrede økonomi og strategi. Han ledede og fordelte opgaverne, og hyrede underentreprenører ind. Han var ansat i G11 i knap et år. Han blev ansat august 2015. Han husker firmaet G6. Han brugte G6 3 gange. PI præsenterede ham for T til den første opgave. T og PI havde aftalte, at de alle 3 skulle mødes på en byggeplads. Der skulle klargøres bygninger. Der var mange ting, der skulle gøres. Han fik T’s telefonnummer. Han skulle kontakte T hver dag. Han mødte IC på en anden byggesag i Y6-by. Det foregik på samme måde. Han talte med T om opgaven, tidshorisonten og en pris. Han aftalte ikke noget med IC. IC var arbejdsmand. Kontakten foregik nogle gange pr. mail. Det var mest, når han trak dem i deres entreprise. De kom fra IC og hans kone, eller i hvert fald en dame. Han husker ikke hendes navn. Der blev skrevet mails af en kvinde på vegne af IC. Navnet, LP, siger ham noget, han tror, at det var hende, men han kan ikke sige 100 %, om det var kvindens navn. G6 var sjældent tilfredse, når de blev trukket i entreprisen. Han forklarede damen hvorfor i telefonen. Han talte også med T om det. Det var hans opfattelse, at IC ejede firmaet, men T var projektleder. T kunne indgå kontrakter for firmaet. IC var blot arbejdsmand på pladsen. T styrede tingene. IC gik med et andet mandskab i Y6-by. Det er normalt, at virksomhedsejerne også arbejder med.

Arbejdet med G6 var det første job han havde. Det arbejde foregik vist over 8 måneder. De to første sager med G6 gik dårligt, og han smed dem af pladsen. Han blev dikteret at give dem en chance mere. Han har ca. 50 sager på et år. Arbejdet med G6 foregik fra august til jul. Det er svært at sige, hvordan det tidsmæssigt fordelte sig.

Han husker ikke, hvordan han fik mailadressen. Den har sikkert fremgået på entreprisekontrakten. Han har mødt IC mange gange på pladsen i Y6-by. De mødtes nok 20 30 gange. Han kan godt genkende IC i dag.

IL har som vidne forklaret, at han har været ansat i G6. Han kom i kontakt med dem gennem G19, som han først arbejdede for. Han mødte NK på Y45-museum, hvor de begge arbejdede i et nedbrydningsjob for G19. Han talte med NK, som talte meget om T. Han ville gerne have et fast job i stedet for et vikarjob. NK fortalte T, at han gerne ville ansættes. T kom til Y23-by. De sad sammen i skurvognen, og han fik en ansættelseskontrakt af T. Forevist side 1226 forklarede han, at det er hans ansættelseskontrakt. Det er hans underskrift på sidste side. Han husker ikke, om T skrev under, men det er muligt. Han har aldrig mødt IC. G11 ledede arbejdet i Y23-by. Det var G11, der fortalte, hvad der skulle gøres. T var deroppe et par gange. De arbejdede også på Y32-universitet. De rykkede noget ventilation ned. Det gjorde de for UP i Y8-by. Han husker ikke, om han mødte T i Y6-by, men han mødte UP. UP kom og fortalte, hvad der skulle gøres. Han så vist kun UP en enkelt gang.

Han gik til fagforeningen, fordi han ikke fik lønsedler hos G6. Der var på et tidspunkt ikke mere at lave, og de sagde, at han måtte gå på dagpenge. Han bad om en fyreseddel. Ellers kunne han ikke få dagpenge. Det fik han ikke, så gik han til fagforeningen. Forevist lønseddel, side 1231, forklarede han, at det er hans eneste lønseddel. Han fik udbetalt penge 2 gange. T ringede på et tidspunkt og var truende i telefonen. Han forlangte, at vidnet holdt op med at gå til fagforeningen. Så gad vidnet ikke bøvle mere med det. Han forstår ikke rigtigt lønsedlen. Han fik udbetalt 8.803 kr. for samme periode, og ikke 8.293,12, som det fremgår af lønsedlen. Han fik lønsedlen af fagforeningen. Han arbejdede lidt i februar. Han fik udbetalt 7.297 kr. for dette arbejde den 25. marts. Han ved ikke, om 81 timer stemmer. Han sendte sin logbog til politiet. Han havde en nogenlunde fast arbejdstid hver uge. Han fik ikke fast ugeløn, men skulle have løn pr. time. Han fortalte NK, hvor mange timer han havde. NK fortalte det videre. NK kørte med ham, så de havde samme timer. De arbejdede sammen på begge pladser. De havde samme opgaver. Foreholdt side 1230 forklarede han, at det er hans fyreseddel. Den fik han af fagforeningen. Han kunne ikke få den af andre. Han har talt med NK og T, men ikke med IC. Han talte også med SJ. SJ var lidt boss i Y23-by, nok fordi han havde været der længst. Han så ikke SJ i Y6-by. Han var ansat i G6 fra uge 2 eller 3 i januar frem til den 6. februar.

Da han var hos G19, skulle SJ skrive under på, at de havde været på pladsen. Han talte med SJ, T og NK, mens han var fastansat. NK vidste, hvor mange timer han havde. Det var kun, mens han var ansat for G19, at SJ skulle underskrive papir med timeantal.

NK har som vidne forklaret, at han har været ansat hos G6. Han kendte i forvejen T, da han har arbejdet for ham i 2007. Her var T formand i et firma. De arbejdede sammen i knap 8 måneder. Han blev ansat i G6 gennem et vikarbureau. Han blev bedt om at ringe til T. Der var en klokke, der ringede. Han genkendte T’s stemme, da han ringede til ham. Man glemmer aldrig T. T har en karakteristisk stemme, og han er rap i replikken. T er kendt som smart, dog mest dumsmart. De blev enige om, at han skulle starte på et nedbrydningsprojekt på Y45-museum i Y23-by. Det var vist sidst i oktober 2014. Han havde på det tidspunkt ikke mødt IC. Han arbejdede med SJ og IL. Han og IL mødtes tilfældigt på byggepladsen. De fandt ud af, at de var ansat i samme firma. Det var mens de begge var i G19. De var begge udsendt til G6. Det var en opgave i Y23-by, som G11 stod for. G19 var leverandør af underentreprenører.

T udpegede ham efter 14 dage - 3 ugers ansættelse til formand, fordi T kendte ham fra før. De fik nogle opgaver fra G11, som de tog sig af. SJ underskrev deres timesedler. Vidnet holdt styr på sine egne og de andres timer, og gav dem til SJ. SJ underskrev timesedlerne. Han fik en ansættelseskontrakt. Forevist bilag, side 940, forklarede han, at det er hans kontrakt. T kom ved ansættelsen ud på pladsen, hvor de havde en samtale i en campingvogn. Han lugtede ikke ugler i mosen, fordi tingene kørte som de skulle, og de fik deres løn. Han mente godt, at han kunne underskrive, selvom han havde forbehold, når han tænkte på sin tid med T i 2007. Det er hans underskrift på sidste side. T har underskrevet for arbejdsgiver. Han så, at T underskrev. Han vil tro, at LP har lavet kontrakten, da hun stod for regnskabet. Hun var den eneste i det selskab, der kunne regne. LP var med, da kontrakten blev underskrevet. Han har kun fået én lønseddel hos T. Mens de gik på Y45-museum frem til julen 2014 kom lønnen fra G19. Forevist bilag, side 944, forklarede han, at han fik denne lønseddel tilsendt. Timerne er opgjort fra timesedler, som blev afleveret til SJ. Der var 2 arbejdspladser i Y23-by, en på Y45-museum og en på Y46-vej. Han ved ikke, hvem der gik på Y46-vej.

Som formand fik han opgaver af ingeniørerne. Han skulle uddelegere arbejdet til mændene, og selv deltage i arbejdet. Han fik en smule mere i løn end de andre. Han har været med T rundt og kigge på andre projekter. De kørte til sidst rundt en hel dag, og kiggede på huse i Jylland De holdt ind 2 steder, hvor de kiggede og kørte igen. Det virkede underligt. Det gav ingen mening. Han forstod det ikke. Han fandt bagefter ud af, at resten af sjakket var blevet sendt hjem samme dag uden løn.

Det var T, der kørte den dag. De holdt ved en kro, de heldigvis var lukket. Ellers var de nok faldet i druk, hvilket han ikke var interesseret i, da han har en fortid med alkohol. T ville gerne drikke, også i arbejdstiden. Han vil kalde T luksusalkoholiker. T tilbringer en god del af sin tid på værtshuse.

Han traf IC første gang til en stille julefrokost i Y23-by. Han vidste ikke, at det var IC´ firma. De begyndte at arbejde sammen, uden at han vidste, hvem IC var. IC var bare arbejdsmand. IC fortalte selv på et tidspunkt, at det var hans firma. Det var dog T’s firma. IC lagde bare navn til. T stod for det hele. IC mødte ind på arbejdspladsen, som de andre arbejdsmænd. IC ville gerne bare arbejde. Han havde ingen kontakt med SJ efter arbejdet på Y45-museum. Han havde ikke selv kontakt med LP. De har kun talt sammen et par gange privat, ikke noget arbejdsmæssigt. G11 begyndte at underskrive deres timesedler sidst i oktober eller først i november. G11 underskrev timesedlerne frem til juleferien.

Han var på arbejdet fra sidst i oktober til sidst i december. Så var han der igen fra januar til marts, hvor de gik på Y32-universitet. Han stoppede, da han ikke fik udbetalt løn. Han bad også resten af sjakket om at stoppe. T har forsøgt at kontakte ham i Y47-by. T lovede guld og grønne skove, men han sagde nej.

Han har talt med politiet. Forevist rapportforklaring, side 937, forklarede han til sidste afsnit, at det er korrekt, at han har forklaret, at IC ejede G6, men IC var kun arbejdsmand. IC lagde kun lagde navn til. Hvis IC virkelig ejede firmaet, måtte han være dum i hovedet, og det tror han ikke IC er. Foreholdt side 938 forklarede han til næstsidste afsnit, at han aldrig hørte IC få en instruks af T, fordi han ikke havde mødt IC på det tidspunkt. Foreholdt side 939 forklarede han, at han er meget harm på T. Han var ikke sur, da han blev ansat af T. Han havde dog tanker, og han skulle have lyttet til sin intuition. Julefrokosten var omkring den 10. - 15. december. G11 var den største kunde i G6. UP var også kunde, men det var begrænset.

T snød ham og de 6 andre ansatte for en masse penge. IC havde intet med lønnen at gøre i G6. Der er heller ikke indbetalt feriepenge eller de sidste lønninger.

JP har som vidne forklaret, at han har set IC før i Y6-by. Han er ikke i familie med IC. Han har været ansat i G4. Han har kendt T i mange år, helt tilbage fra G20. Han boede i Y6-by, og han kendte en, der kom sammen med T. De mødtes sommetider på værtshuse i Y6-by. Han skulle i aktivering for kommune. T var vist formand i G4. T var der, da han underskrev papirerne. Han husker ikke, hvor de underskrev papirerne. PB var indehaver af firmaet, men PB var arbejder, som de andre. Han husker ikke lønnen. De havde 37 timer om ugen. Han husker ikke, om de lavede timesedler.

Han er blevet alkoholiker og psykisk syg, derfor kom han heller ikke sidste gang. Han husker ikke, hvor de arbejdede i Y6-by. Han husker måske Y12-vej. Det var T, der satte dem i gang med arbejdet de forskellige steder. Han stoppede med at arbejde i virksomheden, han husker ikke hvorfor. Han har set SJ et par gange. SJ arbejdede, som de andre. Han har måske mødt IC både privat og arbejdsmæssigt. Det kan være begge ting. Han husker, at han talte med politiet om sagen. Foreholdt rapportforklaring, side 795, forklarede han til 4. afsnit, at det har han nok forklaret. Han husker det ikke i dag.

Vidnet NM er afgået ved døden. Retten har i medfør af rpl. § 871, stk. 4 tilladt, at vidnets forklaring til politirapport dokumenteres, idet retten har lagt vægt på, at vidnet er gjort bekendt med, at han er afhørt uden sigtelse, men med oplysning om, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Vidnet har ifølge politirapport af den 4. februar 2015 forklaret:

"Afhørte forklarede, at han var opvokset på børnehjem og havde ikke gået i folkeskole.

Afhørte havde lært at læse/skrive og regne på institutionerne.

Afhørte havde haft mindre jobs af varighed på 3-4 måneder, ellers havde afhørte været på kontanthjælp.

Afhørte havde en bekendt JP, intet nærmere, som afhørte kendte fra værtshusmiljøet.

Afhørte erindrede ikke tidspunktet: JP havde spurgt afhørte, om afhørte var interesseret i at starte eget firma og tjene nogle gode penge. Afhørte tænkte, at det kunne være fedt at have sit eget firma og have fast arbejde, således afhørte kunne forsørge sin familie.

Ca. en uge efter havde JP arrangeret et møde med nogle på daværende tidspunkt for afhørte ukendte personer.

Mødet foregik på værtshuset "Y14" beliggende Y48-vej i Y3-by.

Under mødet deltog JP, T, "IC", "SJ".

Under mødet forklarede T, at hvis afhørte var interesseret i at få arbejde som nedbryder og tjene nogle gode penge, kunne afhørte starte sin egen virksomhed. T forklarede endvidere, at han ville stå for at skaffe arbejde. "SJ" forklarede, at han ville stå for at betale regninger og udbetale løn. Afhørte skulle sørge for at tømme sin postkasse for regninger og aflevere dem til "SJ", der ville betale dem, ligesom han ville stå for alt det administrative, skat og moms. Afhørtes opgave var at udføre det arbejde, som T skaffede.

T lovede, at afhørte ville få 13.000 kr. om måneden.

De efterfølgende måneder, som afhørte havde firmaet fik afhørte en konvolut indeholdende 13.000 kr.

Afhørte afleverede som aftalt regninger mm. til "SJ" og gik ud fra, at regningerne blev betalt. Afhørte har efterfølgende erfaret, at regningerne ikke er blevet betalt, idet afhørte skylder ca. 100.000 kr. til kreditorer, G21 og G22.

Under mødet blev der ikke udfærdiget papirer.

Ca. en uge efter mødet begyndte afhørte at arbejde i Y27-by. I Y27-by mødte afhørte JJ, PB og nogle andre, som afhørte erindrede navnene på.

Afhørte troede, at han arbejdede for T, indtil afhørte fik sit eget firma.

I Y27-by skulle de nedbryde en bygning.

3-4 uger efter mødet kom T til Y27-by og bad afhørte om at ringe rundt, afhørte erindrede ikke til hvem, således at afhørte kunne få registret virksomheden.

Kort fortalt havde T døbt firmaet" G3", hvorefter den blev registreret.

"G3" var et nedbrydningsfirma, der skulle rive alt indvendig inventar ned, hvorefter store maskiner væltede bygningerne.

Registrering af virksomhed

Afhørte erindrede ikke tidspunktet for, hvornår virksomheden blev registreret.

Foreholde bilag 2-1-1-27
Afhørte erindrede ikke stedet, hvor afhørte havde underskrevet blanketten. Blanketten blev højst sandsynlig afleveret af T til underskrift. Afhørte havde ikke udfærdiget blanketten, men afhørte genkendte underskriften som værende afhørtes.

Efter ca. 1/2 år fandt afhørte ud af, at der var et eller andet galt, idet afhørte fik rykkere for ubetalte regninger, ligesom afhørte ikke fik løn.

En aften sidst i december måned 2012, hvor afhørte var sammen med JJ og to andre personer, besluttede de sig for at køre ud til T for at få nogle penge. T ville ikke åbne døren. Afhørte og JJ fik åbnet døren, hvor de inde i huset traf T. Det resulterede i at T fik nogle tæsk og de kom derfra uden penge.

Afhørte og JJ har modtaget en dom for ovenstående, der var en frustration over, at de var blevet snydt af T.

Afhørte fik en bekendt til at hjælpe med at lukke virksomheden.

Foreholde bilag 2-1-1-28
Afhørtes bekendt, IM, havde hjulpet med at udfærdiget blanketter, som afhørte havde underskrevet.

Bank
I forbindelse med opstarten af virksomheden, havde T og "SJ" forklaret afhørte, at virksomheden skulle have en erhvervskonto. Afhørte havde F2-bank, hvorfor det naturlige valg var, at "G3" skulle have en erhvervskonto i F2-bank.

T og "SJ" forklarede afhørte, at ''SJ" skulle med i banken for at oprette erhvervskontoen, således "SJ" kunne få fuldmagt til kontoen.

Afhørte og "SJ" rettede henvendelse i banken, hvor de fik oprettet en erhvervskonto. Til kontoen blev der tilknyttet et hævekort, der blev sendt til afhørte.

Da afhørte modtog hævekortet, afleverede afhørte det efterfølgende til "SJ", da "SJ" skulle betale regninger mm.

Foreholde bilag 2-1-1-30 og 2-1-1-23
Afhørte forklarede, at afhørte havde ophævet fuldmagten d. 30/11 2012, da "SJ" havde fået kreditkort og fuldmagten ikke længere var nødvendig.

Foreholde hævninger på konto bilag 2-1-1-24 og bilag 2-1-1-30
Afhørte havde ikke haft indflydelse på posteringerne ind/ud på kontoen. Det var "SJ ", der havde fuldmagt til kontoen.

Afhørte havde på daværende tidspunkt ikke vidst, at der blev hævet så store beløb på kontoen.

Da afhørte fandt ud, at der var noget galt, hævede afhørte a 3 gange i alt 10.000 kr.

Foreholde indbetalinger konto bilag 2-1-1-23 og bilag 2-1-1-30 side 2.
Afhørte havde på daværende tidspunkt ikke vidst, at der gik så mange penge ind på kontoen.

Ansatte
Afhørte vidste ikke, hvor mange ansatte eller om der var ansatte i "G3".

Afhørte fik sin løn udbetalt i en kuvert.

G3
Afhørte havde forstået, at "G3" var underleverandør for UP eller G10

Afhørte var ikke vidende om, der var kontrakter på det udførte arbejde. Afhørte mødte op på arbejdspladsen og arbejdede, alt andet stod T for.

T og "SJ" havde kontakten til UP.
Afhørte havde en eller to gange mødt UP. Afhørte havde ikke haft kontakten til G7 v. UP.

"G3" skulle nedbryde alt indvendig og sortere materialerne, hvorefter UP væltede bygningerne, der var "strippet" indvendigt.

Foreholdt bilag 2-1-1-31.
Afhørte var uforstående overfor, at afhørte skulle have været kontakt person til G7.

Fakturering
Foreholde bilag 2-1-1-25
Afhørte havde aldrig set omhandlende fakturaer.

Ansvar
Afhørte havde det juridiske ansvar, da virksomheden stod i afhørtes navn, men afhørte havde ingen indflydelse i virksomheden, der blev drevet af T og "SJ". Afhørte arbejdede hver dag fra kl. 04.00 til 18.00. Afhørte afleverede alle bilag mm. til "SJ".

T var "hjernen" bag det hele. T skulle skaffe arbejde og skulle ud ad til stå for virksomheden.

SJ var T’s højre hånd og stod for alt det praktiske.

Afhørte var almindelig lønmodtager. Afhørte havde ingen indflydelse i virksomheden."

Tiltalte T er straffet, senest ved dom af 21. februar 2012 for overtrædelse af færdselsloven med fængsel i 6 måneder, betinget.

Tiltalte er endvidere ved dom af 14. november 2014 for overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2 og § 283, stk. 1, nr. 3, dømt til at undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling medtilsyn af Kriminalforsorgen, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse.

Kriminalforsorgen har i en erklæring af 18. august 2017 oplyst, at tiltalte lider af angst, der invaliderer hans hverdag, og at han ikke kan erklæres egnet til samfundstjeneste. I tilfælde af en betinget dom, indstilles T til 1 års tilsyn med vilkår om at indgå i psykiatrisk behandling.

Der foreligger en udtalelse af 1. februar 2017 fra Y1-hospihal, afdeling XX, ved behandlingsansvarlig overlæge JM og overlæge ØI, hvorefter T fortsat er omfattet af straffelovens § 69, og der anbefales i stedet for straf en dom til ambulant psykiatrisk behandling.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæring af 19. juli 2017 fra ledende overlæge MT, Y1-hospihal, bl.a. at:

"
Observanden har siden april 2015 været i psykiatrisk behandling i forbindelse med en dom til ambulant behandling. Han er i dette forløb ikke fundet deprimeret eller manisk. Han beskrives at have haft det rimeligt stabilt i forløbet med gradvis lille fremgang.
Personlighedsmæssigt findes observanden afvigende, umoden, selvusikker med en tilbøjelighed til at være benægtende, manipulerende, afglidende og ansvarsforflygtigende.

Observanden tilhører den personkreds som omtales i straffelovens § 69. I fald han kendes skyldig kan ikke anbefales foranstaltning i henhold til samme lovs § 68 som mere formålstjenlig end straf."

Retslægerådet har afgivet en udtalelse af den 21. september 2017: Heri udtales det, at T ikke er sindssyg og heller ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunktet for det nu påsigtede. Videre udtales det bl.a.:

"T har under varetægtsfængsling, kortvarigt været indlagt i 2001. Han har siden 2015, på baggrund af ambulant dom til psykiatrisk behandling, været behandlet for periodisk depression, og han er i forløbet udelukkende beskrevet præget af lettere depressive symptomer samt angstsymptomer, som er behandlet såvel medikamentelt som med samtaler. T har ikke været indlagt i dette forløb og har ikke haft psykiske symptomer. Han beskrives ved den aktuelle mentalundersøgelse stemningsneutral, uden tegn til sindssygdom samt personlighedsmæssigt umoden og selvusikker.

Retslægerådet finder herefter T omfattet af straffelovens § 69 Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan Retslægerådet imidlertid ikke pege på foranstaltninger, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige til imødegåelse af risikoen for fremtidig, ligeartet kriminalitet, end eventuelt forskyldt straf."

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten bemærker indledningsvis, at der foreligger en lang række af vidneforklaringer vedrørende de selskaber, der er nævnt i forholdene 1 - 11. Det fremgår af langt de fleste af disse vidneforklaringer, der er afgivet af ansatte eller ansvarlige hos hovedentreprenører, af personer, der af navn har ledet de i denne sag omhandlede firmaer samt af ansatte i de omhandlede firmaer, at tiltalte T har haft en helt afgørende rolle i rækken af firmaer. Det fremgår i de fleste tilfælde, at når et firma har lukket, har T sørget for, at personalet er fortsat i et nyt afløsende firma. Han har stået for at skaffe opgaver, han har ansat og instrueret, han har deltaget i sikkerhedsmøder, og han har i vidt omfang taget sig af firmaernes økonomiske forhold og har rådet over firmaernes aktiver. Det må efter sagens oplysninger anses for alt overvejende sandsynligt, at hans ægtefælle, LP i en del tilfælde har udført regnearbejde og andet papirarbejde, men det må efter sagens oplysninger i øvrigt lægges til grund, at dette også har været efter instruks af T.

Forklaringerne er bestyrket af en række bilag, herunder regnskabsbilag og bilag med ansættelser og fyringer, der i vidt omfang har haft stort set enslydende tekster, uanset hvilket firma, de har angået.

Tiltalte T’s rolle har efter de anførte oplysninger været så central, at de formelle ejere af de omhandlede må anses for kun pro forma at have stået som indehavere af firmaerne.

Herefter, og idet der konsekvent og vedblivende i de skiftende firmaer er unddraget store beløb i skatter og afgifter, må retten lægge til grund, at tiltalte T i alle tilfælde har haft forsæt til disse unddragelser. Idet beløbene i de enkelte forhold er ubestridt, anses han derfor for skyldig i samtlige forhold.

Retten anser tiltalte for strafegnet og lægger herunder afgørende vægt på den retspsykiatriske erklæring af 19. juli 2017 samt Retslægerådets udtalelse af 21. september 2017. Retten må yderligere på grundlag af den lange række af forklaringer samt øvrige bevisligheder i denne sag lægge til grund, at tidligere erklæringer ikke tegner et fuldt retvisende billede af tiltaltes strafegnethed. Retten anser herefter tiltalte for strafegnet.

Retten anser af de grunde, som er anført af anklagemyndigheden, ikke straffelovens § 89 til hinder for, at tiltalte kan idømmes straf også for de forhold, der ligger forud for dommen af 14. november 2014.

Ved strafudmålingen lægger retten vægt på forholdenes karakter og unddragelsernes omfang. Hvad angår spørgsmålet om eventuelt betinget straf lægges vægt på, at der foreligger en årelang og omfattende aktivitet gennemført efter samme mønster, hvor tiltalte som hovedmand har formået en række personer - gennemgående med begrænsede ressourcer - til at fungere som stråmænd eller hjælpere for sig. Aktiviteterne er sket både før og efter dommen af den 14. november 2014, der angik beslægtet kriminalitet. Henset hertil kan det ikke tillægges afgørende vægt, at en del af forholdene er af efterhånden ældre dato. Der foreligger heller ikke sådanne helt særlige helbredsmæssige forhold, at dette i tilstrækkelig grad kan begrunde et modsatresultat. Retten fastsætter herefter en ubetinget straf som nedenfor bestemt.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år 6 måneder, jf. straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., samt jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1. Tillige citeres fsv. forhold 1 og 2 straffelovens § 89.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.000.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen er fastsat nedenfor.

Den tiltalte ikendte behandlingsdom af 14. november 2014 ophæves.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte, T, skal straffes med fængsel i 1 år 6 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.000.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Den tiltalte ikendte behandlingsdom af 14. november 2014 ophæves.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

……………………………………………………………………………………

Vestre Landsrets dom af den 4. september 2018, sags nr. S-2608-17

Byretten har den 30. november 2017 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 4561/2016).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Supplerende oplysninger

Tiltalte er yderligere straffet ved bl.a. dom af 15. september 2006 med fængsel i 7 måneder for bl.a. 23 bedrageriforhold og 1 forhold af overtrædelse af momsloven.

Der er for landsretten fremlagt en erklæring af 31. august 2018 fra overlæge, speciallæge i psykiatri JM. Af erklæringens konklusion fremgår:

”T blev idømt behandlingsdom 14.11.2014. Den 30.11.2017 blev dommen ophævet, da T i forbindelse med ny sag blev idømt almindelig straf.
Der er siden sommeren 2017 sket betydelig forværring af T’s tilstand i form af forstærkede angstsymptomer, forværring af depressionssymptomer, forstærket tilbøjelighed til at høre stemmer af nedvurderende kritiserende karakter og med tilskyndelse til selvmord, forstærket tilbøjelighed til at tjekke om der er folk udenfor huset, der vil ham noget ondt, samt udtalt søvnbesvær og mareridt.
Aktuelt er diagnoserne således:
F33.3 Periodisk depression, p.t. af svær grad af med psykosesymptomer
F41.9 Angsttilstand

T findes omfattet af straffelovens § 69.
I fald T kendes skyldig i verserende sag, anbefales foranstaltning i henhold til samme lovs §68 at være en mere formålstjenlig foranstaltning end straf."

Forklaringer

Tiltalte har afgivet forklaring for landsretten. Vidnerne KM, JJ, KD, PB, PT, NJ, PJ, LF, SM, JR, SR, NK, IL, UP, OJ, LJ, VH og VB har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. SJ og IC har – nu som vidner – i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af SH.

Tiltalte har forklaret, at han for 5-6 år siden mødte SJ på et værtshus. SJ arbejdede som nedbryder. De talte ikke om, at tiltalte skulle finde kunder eller i øvrigt udføre arbejde for SJ. De mødtes ca. 1 gang om måneden. SJ fortalte, at han sammen med JJ, KM og PB arbejdede for UP. UP har tiltalte kendt i ca. 10 år, og i øvrigt har tiltaltes ægtefælle, LP, på et tidspunkt været ansat 3-4 måneder hos UP.

Nogle gange ringede SJ og spurgte, om tiltalte ville tage ud og besigtige nogle byggepladser, hvor der var problemer med, hvordan de skulle håndtere f.eks. asbest og blyholdig maling. Det skete nok 8-10 gange om året, og det var ikke noget, tiltalte fik penge for. Han kunne rådgive, fordi han havde erfaring med sikkerhedsforholdene på byggepladser. UP ringede også nogle gange og bad tiltalte tage ud for at besigtige sikkerhedsopgaver. Det var heller ikke noget, han fik løn for. Han havde nævnt over for UP, at sygehuset havde opfordret ham til at komme lidt ud. De forsikringsmæssige forhold i anledning af hans bistand, blev ikke drøftet.

Han kendte ikke noget til kontrakterne, opgaverne, tidsplanerne, firmaerne, medarbejderne, aflønningen m.v. På byggepladserne talte han med de medarbejdere, der var til stede, og som rettede henvendelse til ham. I den forbindelse instruerede han bl.a. JJ, PB, KM og SJ om, hvordan de skulle løse deres sikkerhedsmæssige udfordringer.
Der var mange til stede på byggepladserne, når tiltalte kom derud. Han havde ikke viden om, hvem der arbejdede for hvem.

UP har bedt tiltalte bistå G7 med projektet vedrørende Y36-skole på Y12-vej. UP havde meddelt LJ fra G10, at tiltalte kunne kontaktes, når de ikke kunne få fat på UP selv. Tiltalte har derfor flere gange talt med JL. Han er blevet bedt om at tage ud på byggepladsen på Y12-vej ca. 1-2 gange om ugen, hvor han bl.a. har deltaget i sikkerhedsmøder.

Også på byggepladsen Y5 i Y4-by har han deltaget i sikkerhedsmøder, og han har talt med to medarbejdere fra G10. Ca. 2 gange om måneden kørte han til Y4-by for at løse opgaver.

SJ havde opgaver for G18 A/S i Y23-by. Tiltalte har nok været på pladsen ca. 4 gange, hvor han er blevet kontaktet af PI fra G11. Det har ligeledes drejet sig om rådgivning, som han ikke er blevet aflønnet for.

PT og SJ har tillige bedt ham rådgive i tilknytning til byggepladsen i Y50-by. Han var der 1-2 gange. PT har han også mødt et par gange på byggepladsen på Y12-vej. Han har ikke hjulpet PT med at stifte G5. Den håndskrift, der ses på registreringsblanketten, kan han ikke genkende.

KM har han kun mødt på byggepladser i forbindelse med, at SJ har bedt tiltalte rådgive vedrørende en opgave. På pladserne gik også JJ og PB. I begyndelsen havde tiltalte ikke kendskab til, at KM havde sit eget firma. Tiltalte har på intet tidspunkt modtaget penge fra KM. De er ikke uvenner, og han ved ikke, hvorfor KM har oplyst til SKAT, at det var tiltalte, der var den reelle leder af G1.

JJ har han ligeledes mødt på byggepladserne. Han vidste, at JJ havde sit eget firma. Der har ikke været noget økonomisk mellemværende mellem dem.

På byggepladserne har han også truffet NM. Hvis NM havde problemer, når tiltalte var på pladsen, talte de om det. NM har aldrig selv ringet til tiltalte og bedt om råd.

KD kender han ikke.

Gennem SJ mødte han PB på G10’s byggepladser. Der har ikke været noget økonomisk mellemværende mellem dem. De har ikke mødtes privat.

Al kontakten gik gennem SJ, og det er kun SJ, han har mødtes med på et værtshus. De øvrige har han udelukkende truffet på byggepladserne, og han har ikke hjulpet nogen af dem med at starte virksomhed eller skaffe dem ordrer. Det var hans opfattelse, at de alle arbejdede for UP og G18 A/S. Undervejs hørte han dog ude på byggepladserne noget om, at flere af dem havde startet firmaer.

Han har aldrig afgivet forklaring for Skifteretten vedrørende PT’s konkursbo, og han har hverken hjulpet PT med at opstarte virksomhed, eller skaffet PT ordren vedrørende projektet i Y50-by.

Han har ikke accepteret at være kontaktperson for andre end UP, og han har således ikke været kontaktperson for hverken G3 eller G4. Hans forhold til UP er godt. Når G7 i en mail af 20. december 2013 til politiet har oplyst, at tiltalte var G7’s kontaktperson hos G4, har det nok været ment som, at hvis de ikke kunne få fat på PB, der var underentreprenør, så kunne de kontakte tiltalte. Han har udelukkende optrådt som rådgiver for UP, og han har ikke hjulpet andre end G7, og han havde ikke kendskab til de firmaer, der var underentreprenører. Det passer derfor ikke, når UP ifølge en mail af 15. november 2016 fra OM har oplyst, at tiltalte har arbejdet for G3, G13, G4 og G5, mens G7 har haft entreprisen på Y36-skole på Y12-vej.

UP har også bedt tiltalte køre til Y4-by for at se på, om tingene på projekt Y5 blev udført rigtigt. Det var håndteringen af asbest, han skulle se på. Han skulle ikke have styr på kontrakter og tidsplaner. UP havde givet tiltalte lov til at skrive under på aftalesedler. Når der på møderne blev sagt noget om, at der var noget ekstra, ringede han til UP, der herefter selv beregnede prisen for ekstraarbejderne. Tiltalte havde ikke noget at gøre med indgåelsen af kontrakten, men han kunne skrive under på aftalesedlerne, hvis UP ikke havde tid til selv at komme forbi. Idet UP ikke havde tid, deltog tiltalte i byggemødet den 20. februar 2012. Efterfølgende ringede han og orienterede UP. UP havde fortalt ham, hvad skulle sige på møderne. SJ deltog også i nogle af byggemøderne. Tiltalte vidste ikke, hvem SJ arbejdede for.

Han vidste ikke, at der var tale om 2 projekter vedrørende Y36-skole på Y12-vej. Der var noget med, at tiltalte skulle skrive under på vegne af G7, hvis UP ikke nåede frem.
Han ved ikke, hvorfor det af entreprisekontrakten af 4. oktober 2012 fremgår, at tiltalte var kontaktperson for G7. Kontrakten skrev han blot under uden at læse den igennem. Når der var ekstraarbejder, skulle han blot konstatere, hvad det var, hvorefter han skulle ringe til UP, der fastsatte prisen. Tiltalte skulle nogle få gange skrive under på aftalesedler for G7, og han skrev blot under på det, der allerede var aftalt med UP. Han ved ikke, om det er hans underskrift, der er på aftaleseddel nr. 1, 2 og 6 af 8. og 23. oktober samt 6. december 2012. Det er ikke hans underskrift, der ses på aftaleseddel nr. 3 og 4 af 23. oktober og 6. december 2012. Derimod er det hans underskrift, der er på aftaleseddel nr. 5 af 6. december 2012.

Det er UP, der har skrevet under på entreprisekontrakten af 30. april 2013 vedrørende projektet ”Y43-skole”. Tiltalte vidste ikke, at han også i denne kontrakt var anført som aftaleberettiget kontaktperson for G7. Ekstraarbejderne, der fremgår af aftaleseddel nr. 1 af 30. september 2013, siger ham ikke noget, og han kunne slet ikke forhandle priser m.v. Det er UP, der har skrevet under på aftaleseddel nr. 1. Når han deltog i byggemøder, sagde han, at han kom for UP fra G7. De oplysninger, der fremkom på møderne, videregav han til UP.

På byggepladsen i Y23-by mødte han IC. Det var tiltaltes indtryk, at IC var ansat hos de andre. Han har aldrig hjulpet IC med at skaffe medarbejdere, ligesom han ikke har bistået ham med at udarbejde ansættelsesbeviser. NK kender han, men han har ikke hjulpet har NK med at få arbejde hos G6. Det er ikke tiltaltes underskrift, der er på ansættelsesaftalen af 8. januar 2015. NK er gal på tiltalte, og tiltalte konstaterede blot, at NK var på pladsen. Han har heller ikke skrevet under på IL’s ansættelseskontrakt af 12. januar 2015.

NJ, PJ, SM, OR, LF, SR, UJ, JR og IL kender han ikke. Navnet SH har han hørt før. Det er en, han har mødt 1-2 gange ude på byggepladserne. Tiltalte har rådgivet SH angående håndtering af asbest. JP har han truffet, men han ved ikke, hvem JP arbejdede for. Både JP og SH stillede tiltalte spørgsmål til håndteringen af asbest.

Han har aldrig haft penge med til dem, der arbejdede på byggepladserne, ligesom ikke har udfyldt time- og lønsedler eller udstedt fakturaer. Det er heller ikke noget, han har bedt sin ægtefælle lave. Han har aldrig hævet penge for nogen af firmaerne. Det er vanskeligt for ham at læse og skrive.

Sikkerhedsmøderne varede ca. 15 minutter, mens byggemøderne kunne tage op til ½ time. Før tiltalte deltog i byggemøderne for G7, fik han at vide fra UP, at de var med i forhold til tidsplanen. Det var den besked, han videregav på møderne. Han er udelukkende blevet tilkaldt til byggepladserne af SJ og UP.

I begyndelsen var KM og de andre flinke, men det ændrede sig, og under forløbet endte de med at tale grimt til ham. JJ, KM, PB og NM var altid sammen – både i og uden for arbejdstiden. Han fandt ud af, at de var påvirkede af stoffer. Nogle gange ankom en stor Mercedes med to grumme fyre, som KM og de andre snakkede længe med. Tiltalte var bange for KM og de andre. SJ var også bange for dem. Både tiltalte og SJ er blevet overfaldet. På et tidspunkt bad PT, NM og JJ tiltalte gå til UP for at skaffe penge. De ville ikke selv gå til UP.

Han troede til at begynde med, at de alle sammen var ansat hos JJ. Senere erfarede han dog, at de alle havde deres egne firmaer. Han vidste ikke noget om, hvem der var ansat hvor.

Den 1. januar 2013 blev han overfaldet af JJ og NM. Han skyldte dem ikke penge. En dame ringede og sagde, at tiltalte skulle skaffe penge, fordi UP skyldte dem penge. De var tydeligvis på stoffer.

Der var ikke problemer på byggepladserne, når SJ var til stede, og tiltalte fortsatte derfor med at bistå UP efter overfaldet, selv om tiltalte var bange. PT talte meget med PB. Tiltalte havde ingen uoverensstemmelser med PT og IC.

SJ har supplerende forklaret, at han mødte tiltalte på et værtshus for nogle år siden. De mødtes af og til for at drikke øl, men de drøftede også arbejdsforhold. På et tidspunkt fik han arbejde for et nedbrydningsfirma, der havde en opgave for G7. Det var før, vidnet blev ansat hos G1.

Han har mødt KM og nogle af de andre på et værtshus. De har også arbejdet i samme firma. Han husker ikke, hvem der bad ham spørge KM, om KM ville oprette et firma. KM ville gerne have, at vidnet arbejdede for firmaet. Han kunne ansætte folk for KM, men vidnet lavede ikke ansættelseskontrakterne. Derimod kunne han ikke afskedige medarbejdere. Det var KM, der bestemte, hvornår der skulle ansættes folk.
Vidnet skulle blot sørge for, at arbejdet blev lavet. På byggepladserne var de fælles om arbejdet. Han ved ikke, hvem der skaffede opgaver. KM og vidnet talte om hvilke medarbejdere, der skulle sendes hvorhen. KM gav vidnet besked om at hæve penge på kontoen. Han har ikke kendskab til, hvem der lavede lønsedler, fakturerede, styrede økonomien m.v. KM var almindelig håndmand på pladserne. De ringede til tiltalte, hvis de var i knibe. Det var noget, UP havde sagt, de kunne gøre. Tiltalte kom ud et par timer og viste, hvordan de f.eks. skulle håndtere asbest. Vidnet ved ikke, om tiltalte blev aflønnet for arbejdet. Tiltalte var vist sygemeldt.

JJ var ansat i KM’s firma. KM bad vidnet spørge JJ, om JJ ville starte et firma. Vidnet har ikke viden om, hvem der har udfyldt registreringsblanketten af 28. november 2011. Nogle gange kunne han ikke finde ud af, om han arbejdede for KM eller JJ. Han har ikke kendskab til, hvem der fakturerede, lavede time- og lønsedler osv. Det var JJ, der oplyste, hvornår vidnet kunne ansætte medarbejdere. Når vidnet havde sagt god for en medarbejder, kom den pågældende på prøve, og han gav JJ besked om, at der skulle laves en ansættelseskontrakt. Han fik at vide, hvor mange penge han skulle hæve på JJ’s konto. Når han havde hævet pengene, afleverede han dem til JJ. Han har ikke selv givet penge til folk på byggepladsen eller til tiltalte. De kunne kun ringe efter tiltalte, hvis det var meget vigtigt. Tiltalte sagde selv, at han højest kunne klare 2 timer om ugen. Det er sket, at vidnet har ringet direkte til tiltalte uden først at kontakte UP.

NM blev ansat i JJ’s firma. Det var JJ, der bad vidnet spørge NM, om han ville oprette et firma. Han tænkte ikke over, hvorfor JJ ikke selv spurgte NM. Vidnet har kun hjulpet med at udføre arbejde og med at gå med NM i banken for at oprette en konto. I G3 var de fælles om at bestemme. Var de bagefter, blev de alle hurtigt enige om at yde en ekstra indsats. Det var UP, der meddelte, at de var bagud. Vidnet ved ikke, hvem der skaffede opgaver, lavede fakturaer, lønsedler m.v. Han oplyste sine timer til NM, og lønnen modtog han under bordet. Det var NM, der havde direktørrollen. NM udførte arbejde som alle andre.

NM bad vidnet hæve penge på kontoen. Pengene blev brugt til lønninger. NM gav ham også en liste med kontonumre, som han skulle tage med i banken og sørge for, at der blev overført penge til. Han tænkte ikke over, at fremgangsmåden var den samme i alle firmaerne. Også i NM’s firma kunne de ringe til tiltalte. Vidnet ved ikke, hvem tiltalte var ansat hos. Tiltalte gav dem alle instruktioner om, hvordan de skulle løse opgaverne. I G3 var det vidnet, der skulle ringe efter tiltalte.

PB bestemte i G4. Vidnet modtog løn fra G4. Var der noget galt med lønnen, kontaktede han PB, der så svarede, at det måtte de se på. PB ville selv stå for at ansætte medarbejdere.

PT var oprindelig ansat i G4. Vidnet har ikke kendskab til, hvorfor G5 blev oprettet, men han kom selv til at arbejde i PT’s firma. PB havde spurgt, om vidnet ville med over på den byggeplads, hvor PT’s firma havde opgaven. Det var dermed PT, der bestemte, hvad vidnet skulle lave. Han var almindelig håndmand og bestemte ikke noget. Idet PT ofte talte med UP, går vidnet ud fra, at PT selv skaffede opgaverne til G5. I G5 var det PT, der ringede efter tiltalte. Nogle gange bad PT vidnet ringe til tiltalte.

I G6 stod IC selv for ansættelserne. Vidnet var blot almindelig arbejder i det firma. Han ved ikke, hvorfor hans rolle blev en anden, men han fik fortsat det samme i løn. Det var IC, der ringede efter tiltalte, når der var behov for det.

Han kan ikke sige, hvorfor han skiftede arbejdsgiver, men han tog det blot, som det kom, og han udførte det arbejde, han blev bedt om.

Det var UP, der satte dem i gang med opgaverne. Blev de i tvivl, ringede de til UP. Var UP ikke at træffe, blev der lagt en besked på kontoret. Enkelte gange var opgaverne komplicerede, men når de havde fået fortalt, hvad de skulle, var arbejdet som regel nemt at udføre. Tiltalte kunne ikke afklare tvivl om kontrakternes omfang.

Det var PB, NM m.fl., der bad vidnet deltage i møder på G10’s byggepladser. På møderne fortalte de navnet på det firma, de kom fra. Han var referent for og skulle repræsentere det firma, han var ansat i.

KM har supplerende forklaret, at han ikke havde en uddannelse, da han som XX-årig stiftede G1. Han har efterfølgende uddannet sig til automekaniker.

Han modtog penge under det første møde med tiltalte. Det andet møde fandt sted i Y34, og det var under dette møde, at de talte om, at vidnet skulle starte som selvstændig. Han skulle blot ud og arbejde. Det var tiltalte, der skulle skaffe opgaverne og stå for løn, økonomi og alt det øvrige. Tiltalte skulle være ”overhovedet” i firmaet. Vidnet var ikke med til at registrere firmaet, men han valgte selv firmanavnet. Han fortalte tiltalte, at det var vigtigt, at vidnet ikke kom til at stå med gæld. Tiltalte forsikrede ham om, at det ikke ville komme til at ske.

Tiltalte ringede og orienterede vidnet om, hvor han skulle tage hen, når der var en ny opgave. Da de skulle på en byggeplads i Y9-by, spurgte han tiltalte, om det var i orden, at han tog sin kammerat, JJ, med. Derudover havde han ikke noget at gøre med hvem og hvor mange, der skulle på de enkelte byggepladser.

Det må have været tiltalte, der stod for kontrakter m.v. Der blev ikke overført løn fra firmaet til vidnet, men han fik kontanter i hånden. Det var primært tiltalte, der gav ham kontanterne, men nogle gange var det SJ. JJ fik også kontanter.

Der var ingen, der afleverede timesedler til vidnet. Han gik ud fra, at tiltalte holdt øje med, at der var overskud i firmaet. På intet tidspunkt blev vidnet involveret i beslutningerne.
Tiltalte fortalte, hvad arbejdsopgaverne på byggepladserne gik ud på.

SJ var med fra begyndelsen. Da SJ havde erfaring, skulle han være byggeformand. Det var tiltalte, der bestemte i firmaet. Der var ikke tale om, at de kun kunne ringe til tiltalte og få rådgivning om, hvordan de skulle løse opgaver med asbest.

Vidnet havde intet med pengene at gøre, og han har ikke givet besked til SJ om at hæve eller overføre penge. Har SJ fået sådanne beskeder, har han fået dem af tiltalte.

De kørte i firmabussen, da der blev talt om, at JJ skulle starte sit eget firma. SJ var med i bussen. Det var vidnets indtryk, at hans og JJ’s firmaer skulle arbejde sammen, og at det var tiltalte, der skulle skaffe opgaverne.

Han havde ingen idé om, hvad der foregik i firmaet i den periode, han var i fængsel. Da han så det kontoudtog, hans mor kom med, ringede han tiltalte, da det var tiltalte, der var chefen. Tiltalte redegjorde for kontobevægelserne og oplyste bl.a., at det var den måde, tiltalte fik løn på. Vidnet svarede, at han ville lukke firmaet, når han kom ud. Tiltalte forsøgte at tale ham fra det. Det var vidnets mor, der rådede ham til at anmelde det til SKAT, samme dag han lukkede firmaet.

JJ har supplerende forklaret, at på hans første arbejdsdag for G1 kørte de på værtshus. På turen fra værtshuset til byggepladsen blev der talt om, at han skulle starte et firma. Hans firma skulle udføre nedbrydnings- og entreprenørarbejde. Tiltalte skulle skaffe opgaverne gennem UP. Det var sjovere at have et firma end at være på kontanthjælp. Han er ordblind, og han har ikke været med til at indgå kontrakter. Det må være tiltalte og LP, der har stået for firmaets mail, for det kunne han ikke selv, og alle de andre var ude at arbejde på byggepladserne.

Når der var en opgave, ringede tiltalte til SJ, der så tog dem med ud på byggepladsen. Tiltalte kom ca. 2 gange om ugen på byggepladserne, hvor tiltalte talte med dem alle og bl.a. viste, hvordan de nemmere kunne udføre arbejdet, og hvad der skulle gøres. Der kunne være uger, hvor de ikke så tiltalte. Det varierede, hvad tiltalte lavede, når han indfandt sig på byggepladserne. Nogle gange kørte tiltalte maskiner og fortalte, hvad de skulle i gang med. Vidnet har ikke oplevet tiltalte rådgive om, hvordan de skulle håndtere asbest m.v. Folkene på pladsen kunne godt selv finde ud af at løse deres arbejdsopgaver. Tiltalte holdt øje med, om de var bagud. Var de bagud, skulle de bare se at komme i gang.

Vidnet ved ikke, hvem der lavede fakturaerne, eller hvordan beløbene blev opgjort. Han havde aftalt med SJ, at det var tiltalte og SJ, der skulle stå for al papirarbejdet, herunder betale regninger. Det var også SJ og tiltalte, der stod for ansættelserne. Ansættelsessamtalerne fandt sted i skurvognen. SJ deltog i de 2 ansættelsessamtaler, hvor vidnet selv var til stede, men hvor der ikke skete ansættelse. Tiltalte deltog i ansættelsessamtaler 1-2 dage. Vidnet har ikke bedt SJ og tiltalte om at ansætte nogen. Det var noget, de foretog af sig selv. SJ og tiltalte havde overblikket over antallet af ansatte og opgaver.

1-2 gange om måneden modtog vidnet en kuvert med kontanter i. Det var oftest SJ, der kom med kuverterne, men vidnet har også modtaget nogle af tiltalte. Det varierede, hvor mange penge han fik i kuverterne, men der kunne være 4-6.000 kr. Han ved ikke, hvor pengene til kuverterne kom fra, og han har ikke givet nogen besked om at hæve kontanter eller betale løn. Han har ikke set timesedler, og han har heller ikke selv afleveret oplysninger om sine timer til andre.

Regningerne gav han til SJ, da det var SJ, der havde adgang til firmaets konto. Det hævekort, han selv havde, har aldrig været brugt. Tiltalte vidste, at regningerne blev afleveret til SJ. De talte aldrig om, hvordan det gik med firmaet.

NM var en god ven. Vidnet har ikke bedt SJ spørge NM, om han ville oprette et firma, og han ved ikke, hvorfor NM startede G3.

KM opfordrede ham til at lukke G2, inden firmaets konto blev tømt, sådan som det var sket for KM’s firma. Der gik et par måneder, inden han fik det gjort. Han lukkede firmaet, da han pludselig ikke længere kunne få fat i SJ og tiltalte. NM lukkede sit firma samme dag, fordi de havde talt sammen. Der var 150 kr. på kontoen, da han lukkede sit firma. Resten var væk.

Den 1. januar 2013 tog vidnet og NM hen til tiltalte, da de mente, at de havde et regnskab at gøre op. Det har altid været tiltalte, der har været ”overhovedet”, og som skaffede opgaverne. I hverdagen bestemte tiltalte over firmaet. SJ sprang blot rundt, og tiltalte bestemte også over ham.

KD har supplerende forklaret, at han gennem UP hørte om, at G2 manglede folk. Ansættelsessamtalen fandt sted på en byggeplads, og det var kun tiltalte, der deltog.

Det var SJ – altså SJ – og tiltalte, der bestemte i JJ’s firma. Tiltalte skaffede opgaver og kontrollerede, hvor langt de var i forhold til tidsrammen. Det var også tiltalte, der orienterede dem om tidsrammen. Tiltalte fortalte hvor og hvornår, de skulle møde. Sådan var det i både JJ og NM’s firmaer. Lønnen blev udbetalt kontant på byggepladsen. Som regel var det tiltalte, der udbetalte pengene, men var tiltalte der ikke, fik de lønnen af SJ.

Da han udførte arbejde på en byggeplads, meddelte tiltalte pludselig, at G2 var lukket. De talte om, at vidnet skulle være ansigtet ud ad til, så de kunne køre videre. Samme dag skrev han under på papirerne med oprettelsen af G13. Arbejdsopgaverne og lønnen skulle komme fra tiltalte. Pengene skulle gå ind på vidnets konto. Tiltalte kørte vidnet, når der skulle hæves penge på kontoen. Pengene afleverede han straks i bilen til tiltalte, der herefter udbetalte løn. Det blev enten på byggepladsen eller i bilen opgjort, hvor meget han skulle have. Pengene blev også brugt til indkøb af materialer og til byture. Han hævede 30-60.000 kr. om måneden i de 4 måneder, hans firma eksisterede. Tiltalte har udbetalt ham løn 3 gange og SJ 1 gang.

Han lukkede firmaet, da han til et møde hos SKAT erfarede, at der ikke var styr på noget som helst.

PB har supplerende forklaret, at han tog med SH hen til byggepladsen Y5, fordi SH håbede, at han kunne købe nogle gamle køkkenskabe. Da de var på byggepladsen, spurgte de efter arbejde. De fik at vide, at de skulle komme igen den næste dag, hvor de skulle tale med tiltalte. Det var kun tiltalte, der deltog i ansættelsessamtalen. De fik ikke at vide hvilket firma, de var blevet ansat i, men det var vidnets indtryk, at de skulle arbejde for tiltalte. Da de mødte op for at begynde på arbejdet, blev de kørt til en byggeplads i Y8-by. Den første lønseddel var fra G2. En dag dukkede tiltalte op på byggepladsen i Y8-by og meddelte dem, at de nu skulle arbejde på byggepladsen i Y7-by.

SJ, var pladsformand og bestemte, hvad de skulle lave. Det varierede, om det var SJ eller tiltalte, der meddelte dem, hvor de skulle arbejde. I det daglige bestemte JJ ikke i G2, men vidnet har oplevet, at JJ truede med at lukke firmaet en dag, hvor han havde modtaget mange rudekuverter.

Det er vidnets opfattelse, at det var UP og tiltalte, der var øverst i hierarkiet. Både UP og tiltalte kunne skaffe arbejdsopgaver. Tiltalte holdt øje med, hvordan arbejdet skred frem. Det er muligt, at tiltalte har fortalt SJ, hvordan asbest skulle håndteres, men det er ikke noget vidnet har hørt, for han arbejdede. Han har kun drøftet overtidsbetaling med tiltalte. I dag kan han ikke erindre, om han fik den håndskrevne lønseddel udleveret fra SJ eller tiltalte. Han fik ofte lønnen udbetalt i kontanter af tiltalte eller SJ.

KD var ansat i G2. Da JJ lukkede sit firma, oprettede KD G13, hvor vidnet så blev ansat. KD måtte lukke sit firma pga. en henvendelse fra SKAT. Det var på den baggrund, at tiltalte sagde, at nu var det vidnets tur til at oprette et firma. Tiltalte forklarede, at vidnet skulle have en adresse og NemID for at kunne stifte et firma. Da de mødtes hjemme hos tiltalte, var tiltaltes ægtefælle, LP, til stede. Tiltalte sagde, at han nok skulle styre økonomien og skaffe arbejdsopgaver ved at hente tilbud hjem. Al papirarbejdet skulle tiltalte stå for. Ca. 14 dage – 3 uger efter spurgte han tiltalte, om der var styr på moms m.v., hvilket tiltalte bekræftede.
Vidnet har dog ikke set andre papirer end de 2 ansættelseskontrakter, han har skrevet under på.

Pengene for arbejdsopgaverne gik ind på vidnets konto. SJ kørte 2-3 gange vidnet i banken, hvor han hævede maksimumbeløbet, så de tømte kontoen. Derefter afleverede han sit kort og kode til tiltalte, fordi det var nemmere. Han fik sin løn udbetalt kontant af henholdsvis SJ og tiltalte, mens han havde sit eget firma.

PT har supplerende forklaret, at han netop var blevet uberettiget afskediget, da han gennem G15 kom i kontakt med tiltalte. Han erindrer ikke navnet på det firma, han blev ansat i, men han skulle arbejde med en nedbrydningsopgave på slagteriet i Y17-by. Her mødte han IC. Tiltalte ankom ca. 1 time efter, at vidnet havde påbegyndt arbejdet. Da vidnet havde været ansat i ca. 14 dage, foreslog tiltalte, at vidnet oprettede sit eget firma. I firmaet skulle vidnet sørge for, at arbejdet blev udført. De talte om, at tiltalte skulle stå for al papirarbejdet – dvs. alt det, der ikke var fysisk arbejde. Der blev talt om, at tiltalte skulle sørge for ansættelseskontrakter, lønninger, regninger, skat osv.

Tiltalte har fortalt ham, at LP, tiltaltes ægtefælle, oprettede en mailadresse i firmaets navn. Vidnet har ikke haft adgang til mailadressen.

Han sendte kode m.v. til LP, så hun kunne få adgang til hans konto. På et tidspunkt gav han LP sit NemID og adgangskoden, da det var nemmere. Det var noget, tiltalte og LP havde foreslået.

Tiltalte har flere gange kørt vidnet til en bank i Y6-by, for at vidnet skulle hæve de penge, der var gået ind på kontoen. Tiltalte oplyste hvor meget, der skulle hæves på kontoen. Det kunne være 60.000 kr. Pengene gav han til tiltalte. Vidnet fik 500-1.000 kr. til at købe mad til dem på byggepladsen. I en stor del af perioden havde han selv ikke hævekortet til sin konto. Al post afleverede han til tiltalte.

Det var tiltalte, der styrede, hvor mange folk der skulle være på byggepladsen. Tiltalte havde også overblikket over, om de var bagud i forhold til tidsplanen. Var de bagud, beordrede tiltalte dem på arbejde i weekender m.v.

På et tidspunkt fik han at vide, at SJ skulle ansættes i firmaet. Det var noget med, at SJ netop havde afsonet en fængselsstraf, og at SJ havde erfaring med nedbrydning. SJ var sjakbajs og havde kontakt til bl.a. bygherrerne. Selv har han kun haft kontakt til bygherren på den sidste byggeplads, han arbejdede på, og det var for at få afklaret tvivl om opgaven.

Han har en gæld på ca. 1-1½ mio. kr. fra firmaet.

IC har supplerende forklaret, at navnene T og SJ ikke siger ham noget. Det er muligt, at det er nogen, han har mødt på et værtshus. Der blev i hvert fald ikke talt om arbejde. Han havde oprettet G6, da han mødte dem på værtshuset.

Oprindelig er han uddannet skibsassistent. Før han oprettede G6, havde han haft enkelte opgaver med nedtagning af vinduer m.v. I 2013 havde han ikke arbejde i en nedbrydningsvirksomhed. Han kender ikke PB, og han ved ikke, hvorfor der er overført penge fra G4 til vidnets konto. Foreholdt summarisk oversigt for 2013 vedrørende ansatte i G4 har han forklaret, at han ikke har været ansat hos G4.

Nogle bekendte havde på et værtshus foreslået ham at starte et nedbrydningsfirma og udføre opgaver for G18 A/S. Det var ikke tiltalte eller SJ, der foreslog det.

Det var ham selv, der skaffede arbejdsopgaverne til G6. Han sørgede for medarbejderne, fakturerede m.v. Indberetningerne til Told & Skat skulle han selv stå for sammen med en bekendt, som han ikke husker navnet på. Han var eneindehaver af firmaet og havde selv ansvaret.

På et tidspunkt havde han op til 20 personer i arbejde. Nogle af dem kom fra et vikarbureau, men han havde også personer, han ansatte direkte i sit firma. Ansættelsesaftalerne blev indgået mundtligt. Det er ikke ham, der har lavet ansættelseskontrakterne vedrørende ansættelse af NK og IL af henholdsvis 8. og 12. januar 2015. Han ved ikke, hvem NK og IL er. Det logo, der fremgår af ansættelseskontrakterne, kender han ikke.

Fakturaerne af 30. juli og 28. august 2015 til G11 siger ham ikke noget. Han lavede blot håndskrevne fakturaer, som han afleverede til en kontordame hos G18 A/S. Han kan ikke forklare, hvordan G18 A/S er kommet i besiddelse af fakturaer med logo fra G6. Logoet kender han ikke.

Det var ham selv, der afskedigede medarbejdere, når der ikke længere var brug for dem. Han ringede til vikarbureauet og oplyste, at der ikke var mere arbejde. De andre ansatte fik blot deres penge. Der var ingen, der bad om at få papir på, at de var afskediget. Han har ikke lavet opsigelsen af IL pr. 6. februar 2015.

Hans firma har ikke udført arbejdet for G7. Fakturaen af 2. februar 2015 til G7 vedrørende ”Y40” fra G6 siger ham ikke noget. Det er ikke en faktura, han har lavet. Fakturaerne af 23. og 31. oktober 2014 til G7 siger ham heller ikke noget. Hans firma har nok udført arbejdet. Han har ikke forstand på computere, og han kan ikke forklare, hvordan G7 kan være kommet i besiddelse af fakturaer med logo.

NJ har supplerende forklaret, at da han henvendte sig hos UP, G7, mødte han SJ – altså SJ – der mente, at der var arbejde til ham.

Da han modtog ansættelseskontrakten, fandt han ud af, at han var ansat hos G2. Det var dog vidnets opfattelse, at han arbejdede for tiltalte. For det meste var det tiltalte, der oplyste, når de skulle på en ny byggeplads. Tiltalte gav instruktioner. Det var tiltalte, de skulle gå til, hvis der skulle bestilles containere, værktøj mv. Hvis tiltalte ikke var der, skulle de gå til SJ.

Vidnet var ofte ikke på samme byggeplads som JJ. Det var tiltalte, der bestemte over vidnet, og det var tiltalte, SJ eller IC, han modtog ordrer fra. Han havde i det daglige primært kontakt med SJ.

Han har afleveret timesedler til tiltalte, SJ og JJ. De fleste timesedler har han afleveret til SJ. Tiltaltes ægtefælle, LP, har han set en enkelt gang på kontoret hos UP. Det er muligt, at han en enkelt gang har afleveret en timeseddel til LP. Han formoder, at LP lavede lønsedlerne. Det har tiltalte vist fortalt ham.

En enkelt gang har han modtaget sin løn i kontanter på arbejdspladsen. Det var tiltalte, der udleverede lønnen. Som han erindrer det, modtog han opsigelsen af 7. maj 2012 fra SJ.

Han har set KM en enkelt gang. Vidnet var ikke klar over, at han har modtaget løn fra G1.

PJ har supplerende forklaret, at SJ og IC var sjakbajser, og at tiltalte var tilsynsførende. SJ og IC refererede til tiltalte, og tiltalte var således overordnet i forhold til dem. Tiltalte refererede videre til UP. JJ lagde navn til G2.

Han husker ikke længere, hvad de gjorde med timesedlerne. Det var hans indtryk, at det var tiltaltes kone, LP, der lavede lønsedlerne. I hvert fald stod JJ ikke for lønsedlerne. JJ var ikke i stand til at lave en lønseddel.

Tiltalte hjalp JJ og KM med at styre deres firmaer. En aften i Y7-by hørte han KM sige til JJ, at det var nødvendigt, at JJ også havde udgifter, når han havde indtægter. Samtalen gav ham indtryk af, at hverken JJ eller KM vidste, hvad det betød at drive en forretning.

Tiltalte afskedigede vidnet under en telefonsamtale. Vidnet spurgte JJ, hvad det var for noget. JJ svarede blot, at det vidste han ikke noget om, og at vidnet skulle tale med tiltalte eller SJ.

Han har modtaget oplysninger om håndteringen af asbest m.v. af SJ og IC. Det er muligt, at de har fået instruktioner herom fra tiltalte. Vidnet har ikke selv modtaget ordrer fra tiltalte.

LF har supplerende forklaret, at SJ havde pålagt dem at sige, at de kom fra G7, hvis nogen spurgte. Det fandt vidnet fordækt.

JJ gav aldrig ordrer. Manglede de noget på byggepladsen, sagde de det blot til SJ. Tiltalte var vidnets chef. Når tiltalte ankom til byggepladserne, inspicerede han arbejdet. Vidnet havde ikke direkte noget at gøre med tiltalte.

Vidnet modtog fyresedlerne af SJ. Tiltalte kom kun af og til på byggepladserne.

Foreholdt afhøringsrapport af 9. december 2014, side 3, sidste afsnit, har vidnet bekræftet, at tiltalte havde det overordnede ansvar. Hvis der var problemer, skulle SJ, IC eller JP ringe til tiltalte. Det skete f.eks. en lørdag, hvor de var på arbejde i Y51. Vidnet går ud fra, at tiltalte havde kontakten til kunderne, for det var der ikke nogen af de andre, der havde.

Når tiltalte ikke var på byggepladsen, var det SJ og IC, der bestemte. Vidnet antager, at UP havde entreprisen, da dennes bannere hang på stedet og ikke måtte fjernes.

SH har forklaret, at han har været ansat hos G2 til at udføre nedbrydningsarbejde. Han spurgte efter arbejde, da han var på en byggeplads i håbet om at få nogle materialer til et kolonihavehus. SJ – også kaldet SJ – bad ham komme igen næste dag. Næste dag talte han og PB med tiltalte, som ansatte dem.

Det var forskelligt, hvem han afleverede timesedler til, men det var bl.a. til tiltalte. JJ har vist ikke givet vidnet lønsedler. Tiltalte kan have afleveret lønsedler til vidnet.

Han erindrer ikke, hvem der gav ham opsigelsen af 29. april 2012. Det må have været tiltalte, der kontaktede vidnet vedrørende genansættelse.

I dagligdagen bestemte SJ på byggepladserne og sørgede for, at der ikke blev snakket for meget. Tiltalte havde kontakten til kunderne. Vidnet så tiltalte flere gange om ugen. De fik oplyst af tiltalte, SJ eller ”OK” hvor lang tid, de havde til opgaven.

Foreholdt afhøringsrapport af 18. december 2014, side 2, sidste afsnit, har vidnet forklaret, at det nok var sådan, at det var tiltalte, der var arbejdsgiver, idet han kom med opgaverne og uddelegerede. Det var hovedsageligt tiltalte, der gav instrukserne. Foreholdt samme rapport side 3, 1. afsnit, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at SJ var formand og udførte de instrukser, tiltalte gav.

Vidnet har arbejdet sammen med KM, men han har ikke hørt om, at KM havde firmaet G1. Han var ikke klar over, at han har fået udbetalt løn fra en konto tilhørende G1.

Han har oplevet, at tiltalte har instrueret en gruppe om, hvordan miljøfarligt affald skulle håndteres, og hvordan visse opgaver skulle udføres. Tiltalte ”holdt i trådene”. Vidnet havde indtryk af, at tiltalte og SJ arbejdede sammen.

SM har supplerende forklaret, at han i begyndelsen troede, at det var SJ, der bestemte. JJ ville gerne give indtryk af at bestemme, når SJ ikke var der. T, altså tiltalte, bestemte over SJ.

Når de som medarbejdere skulle flyttes til en anden plads, gav tiltalte SJ besked herom. Det var også tiltalte, der bestilte lastbiler, leverede værktøj m.v. til byggepladserne. Vidnet så tiltalte 1-2 gange om ugen på pladsen.

Tiltalte kom med lønsedlerne i en kuvert. Vidnet fik sin opsigelse udleveret på et tidspunkt, hvor SJ, tiltalte og JJ var til stede. Der var flere, der blev afskediget samtidigt.
Tiltalte og SJ forklarede, at det var fordi, der ikke var flere ordrer.

SR har supplerende forklaret, at det var tiltalte, der ansatte vidnet i G4. Vidnet afleverede ansættelseskontrakten og oplysninger om sin bankkonto til tiltalte. Tiltalte førte ordet.

Timesedlerne afleverede han til tiltalte enten på arbejdspladsen eller på tiltaltes bopæl. Tiltalte havde sagt, hvornår timesedlerne skulle afleveres. Han kan have afleveret enkelte timesedler til SJ.

Lønsedlerne modtog han i sin postkasse. Det var hans opfattelse, at det var tiltalte, der stod for lønsedlerne. PB var ikke chef. Tiltalte fortalte, hvor vidnet skulle møde. Var vidnet syg, skulle han give besked til tiltalte.

Han erindrer ikke, hvem der gav ham besked om, at G4 skulle lukke. Tiltalte kom med en ny ansættelseskontrakt, som vidnet skulle skrive under på, og ”så ville alt være, som det var før”. Der var ingen pause mellem firmaerne. Vidnet mødte PT på byggepladsen ved Y36-skole på Y12-vej.

Da vidnet ikke fik sin løn til tiden, stoppede han med at arbejde. Han erindrer ikke, om han selv sagde op, eller om han blev afskediget. Foreholdt afhøringsrapport af 11. august 2015, side 3, 4. sidste afsnit, har han forklaret, at det godt kan passe, at han sagde til tiltalte, at han ikke ville fortsætte med at arbejde for ham, og at vidnet derefter modtog en fyreseddel.

Tiltalte bestemte i begge firmaer. SJ arbejdede som de andre, men han havde større erfaring og vidste mere om, hvad der skulle rives ned. Tiltalte kom på pladserne op ad dagen, når arbejdet var i gang.

JR har supplerende forklaret, at tiltalte ikke var bekendt med vidnets aftale med PT om lønnen, førend de sad sammen til middagen i Y26-by. Tiltalte fastholdt, at vidnet skulle være projektlønnet ligesom alle de andre.

PT havde fortalt, at det var tiltalte, der stod for regnskabet. Tiltalte sagde ikke direkte, at det var ham, der stod for lønnen. Når vidnet bad PT om løn, svarede PT, at tiltalte havde kortet. Vidnet så flere gange tiltalte og PT køre fra byggepladsen, og når PT kom tilbage, modtog vidnet sin løn i kontanter.

Vidnet har hørt tiltalte fortælle om, at han havde forhandlet tilbud hos kunder. Bl.a. fortalte tiltalte, at han havde indgået en aftale med KK.

Han har oplevet tiltalte hæve stemmen over for PT. F.eks. har han oplevet, at PT nærmest ikke måtte få sit hævekort, så de kunne købe en pakke cigaretter. Tiltalte kom med kortet ca. 1 time senere, og vidnet opfordrede PT til at beholde det.

Når tiltalte havde deltaget i byggemøder, gav han instrukser fra møderne. Det var også tiltalte, der gav besked, når de skulle hjælpe til på en anden byggeplads. Ved opgaver for G10 fik de besked fra tiltalte om, hvad de skulle lave, mens de i andre tilfælde fik instruktioner fra f.eks. G11’s medarbejdere.

NK har supplerende forklaret, at G19 oplyste, at vidnet skulle ringe til tiltalte ved G6. Vidnet fik at vide, at han skulle møde næste morgen kl. 7 ved Y52. Der mødte han SJ, og dermed vidste han, at han skulle arbejde for tiltalte. I første omgang fik han sin løn igennem G19. Tiltalte var underleverandør for G11.

En dag fik han at vide, at tiltalte ønskede at tale med ham. Vidnet skulle ansættes som sjakbajs i G6, og han så, at tiltalte underskrev ansættelseskontrakten på vegne af arbejdsgiver. Tiltaltes kone, LP, var også til stede. På det tidspunkt havde vidnet ikke mødt IC.

Alt i firmaet gik igennem tiltalte. Efter lang tid fandt vidnet ud af, at det var IC, der ejede firmaet. På byggepladserne gik tiltalte blot rundt og snakkede. Tiltalte køre ofte videre efter 15 minutter - ½ time. Vidnet så nok tiltalte hver 3. uge, men de var næsten dagligt i kontakt. Det kunne handle om arbejdstider, ekstraarbejder m.v. Hvis der var ekstraarbejder, kunne han ringe til tiltalte og få bekræftet, om det var noget, der skulle udføres. SJ kunne også videregive besked om ekstraarbejder, men da SJ kunne være vanskelig at forstå, måtte vidnet ringe til tiltalte for at få afklaret tvivl. De første måneder arbejdede vidnet og SJ på samme byggeplads. I januar blev SJ sendt til pladsen på Y46-vej.

Det var tiltalte, der havde inviteret til og bød velkommen til julefrokosten, og han går ud fra, at det også var tiltalte, der betalte. IC deltog i julefrokosten, men han sagde ikke noget.

Der har aldrig været personlige uoverensstemmelser mellem vidnet og tiltalte, men de har været uenige om enkelte arbejdsmæssige forhold. Vidnet er i dag harm på tiltalte.

IL har supplerende forklaret, at tiltalte kom ud med en ansættelseskontrakt, som vidnet skrev under på. Vidnet har aldrig mødt IC. Det var tiltalte, der var chefen. NK havde fortalt, at det var tiltalte, der styrede det hele.

Ved fagforeningens mellemkomst fik han en lønseddel og en fyreseddel. Tiltalte ringede og var vred over, at vidnet havde involveret fagforeningen. Senere ville tiltalte have vidnet til at skrive under på nogle papirer. Det var noget med, at vidnet ikke kunne få sin løn, før han havde skrevet under.

UP har supplerende forklaret, at G7 anvendte underentreprenører, når bygninger skulle miljøsaneres. Tiltalte var kontaktperson for de underentreprenører, G7 benyttede i Jylland. G7 anvendte G11 til en opgave i Y23-by.

Han har kun haft arbejdsmæssig kontakt til tiltalte, som han kendt i mange år som projektleder. I 2011 eller 2012 ringede tiltalte med henblik på at blive underentreprenør for G7. Vidnet fik indtryk af, at tiltalte var projektleder for firmaet, der måske hed G1. Tiltalte gav et tilbud. Typisk står indehaveren for tilbudsfasen.

G7 har haft samarbejde med G1, G2, G3, G4 og G6. I alle tilfælde var tiltalte kontaktperson for firmaerne.

Forevist mail af 21. april 2015 fra OM, G7, har han forklaret, at OM har talt med ham om politiets henvendelse. Han tror, at OM har haft oplysninger om kontaktpersonerne stående. G7 havde en opgave på Y28-skole. Tiltalte var også kontaktperson for underentreprenøren på den opgave. G7’s første kontakt til G5 var vist vedrørende projektet på slagteriet i Y17-by.

Underentreprenøren på projektet Y5 i Y4-by var repræsenteret af SJ og tiltalte. SJ styrede pladsen. Der var ekstraarbejder. Han formoder, at tiltalte og SJ gik på pladsen, og at bygherren har anmodet dem om at sætte et byggepladsskilt op. Det er vidnet selv, der har underskrevet aftaleseddel nr. 3 af 18. april 2012. Arbejdet er udført af G1, og G7 har viderefaktureret til G10. Vidnet fik en pris fra tiltalte, og vidnet aftalte dernæst prisen med Y10. Han havde primært kontakt til tiltalte angående sådanne ekstraarbejder. Det var typisk tiltalte eller SJ, der på vegne af underentreprenøren afgav tilbud. Ved større opgaver, var det altid tiltalte, der afgav tilbuddet. Forevist aftaleseddel nr. 2 af 16. marts 2012 om fjernelse af bly på lofter har han forklaret, at han har fået prisen fra tiltalte.

Vedrørende projekterne Y42-skole og Y43-skole havde han kontakt til tiltalte, der var repræsentant for underleverandøren. Idet vidnet skulle ud at rejse, aftalte han med G10, at tiltalte styrede pladsen og deltog i byggemøderne for vidnet. G7 havde ikke egne medarbejdere på pladsen. Tiltalte arbejdede ikke for G7, men det var tiltalte, der havde overblik over, om der var nok folk på pladsen.

Det er tiltalte, der har underskrevet entreprisekontrakten den 4. oktober 2012 vedrørende Y42-skole. Tiltalte havde forestået forhandlingerne med G10. Det var også tiltalte, der havde vurderet opgaven, og tiltalte stod således for hele projektet. Det er også tiltalte, der har skrevet under på aftaleseddel nr. 1-6 af 8. og 23. oktober og 6. december 2012, uden at vidnet har været involveret. Tiltalte deltog i byggemøderne vedrørende Y42-skole, da det var ham, der var på pladsen. Det var et led i opgaven som underentreprenør.

Det var nærliggende, at tiltalte også skulle være kontaktperson på Y43-skole, da han kendte pladsen og opgaven. Tiltalte foretog beregninger af prisen for projektet på baggrund af udbudsmaterialet, som vidnet havde afleveret til tiltalte. G7 lagde noget oven i prisen fra tiltalte og afgav derefter tilbud til G10. Vidnet har underskrevet kontrakten af 30. april 2013, men han har ikke selv været på pladsen. Aftaleseddel nr. 1 af 30. september 2013 er underskrevet af ham, men det vedrører arbejder, som er aftalt med tiltalte. Tiltalte deltog i sikkerhedsmøderne for G7.

SJ var på pladsen og styrede folkene. Tiltalte havde det overordnede ansvar. Det var typisk tiltalte, vidnet ringede til, hvis der var problemer med at overholde tidsplanen m.v.

Det var oftest tiltalte, der afleverede fakturaerne m.v., og det var også primært tiltalte, han kontaktede, hvis der var problemer med fakturaerne. Vidnet havde indtryk af, at tiltalte styrede papirarbejdet hos de omhandlede underentreprenører.

Flere gange gik firmaerne konkurs, hvorefter der kom en ny underentreprenør. Underentreprenørerne leverede hovedsageligt arbejdskraft og anvendte G7’s maskiner. Det var på grund af tiltalte, at vidnet valgte underentreprenører, som tiltalte repræsenterede.

På et tidspunkt nævnte tiltalte, at han var syg, men at han gerne ville have opgaver som tilsynsførende. Det var ikke G7, tiltalte skulle være tilsynsførende for. Vidnet ved ikke, hvor mange timer tiltalte brugte på arbejdet, og det var de samme opgaver, tiltalte udførte i hele perioden. Dog kunne G7, efter tiltalte havde fortalt om sin sygdom, ikke få helt så mange tilbud fra tiltalte. Det var nok omkring tidspunktet for projektet på Y36-skole.

OJ har supplerende forklaret, at tiltalte ledte og fordelte arbejdet vedrørende nedbrydningsentreprisen. Desuden stod tiltalte for det sikkerhedsmæssige internt hos G7. Tiltalte håndterede folkene på pladsen.

I opstarten af projektet drøftede han bl.a. håndteringen af bly med tiltalte, da det var ekstra i forhold til bygherren. Drøftelserne fandt sted både på pladsen og telefonisk. Den skriftlige pris for dette ekstraarbejde kom fra UP.

Tiltalte var bekendt med kontraktens indhold og omfang. Der var ingen problemer med at overholde tidsplanen. Tiltalte styrede nedbrydningsfolkene, og det var tiltalte, de holdt møder med på pladsen. I nogle af møderne deltog også en fra pladsen. Det var vidnets indtryk, at tiltalte var overordnet i forhold til medarbejderen fra pladsen. På møderne var det tiltalte, der førte ordet.

LJ har supplerende forklaret, at tiltalte var G10’s kontaktperson på projektet. Var der problemer med tidsplanen, merarbejde, klager m.v., tog vidnet kontakt til tiltalte. Vidnet talte ikke med andre end tiltalte hos underentreprenøren. Tiltalte havde kendskab til kontraktens indhold. Hvis der f.eks. var opgaver, der skulle løses hen over en weekend, blev det aftalt med tiltalte. Vidnet fik indtryk af, at tiltalte gik videre til SJ. Enkelte gange, hvor vidnet ikke kunne få fat på tiltalte angående en simpel opgave, kontaktede han SJ.

Tiltalte gav udtryk for, at han havde andre opgaver på andre byggepladser. På pladsen agerede tiltalte som enhver anden projektleder. Vidnet har ikke set UP på pladsen.

Når der var ekstraarbejder, talte han med tiltalte. Nogle gange gav tiltalte straks en pris på ekstraarbejdet, andre gange skulle han overveje det og vende tilbage. Vidnet fik ikke tilbud fra andre end tiltalte. Da der skulle indhentes et tilbud på projektet Y43-skole besigtigede vidnet opgaven sammen med tiltalte.

Sent i forløbet oplyste tiltalte, at han ikke var ansat af G7, men at han var underentreprenør for G7. Endvidere fortalte tiltalte, at hans virksomhed ikke fik betaling fra G7, hvorfor han ikke kunne lønne folkene på pladsen. Tiltalte truede derfor med at forlade pladsen med sine folk. Det var vidnets indtryk, at tiltalte var ”en mand i knæ”. Tiltalte bad om penge fra G10, så han kunne betale sine medarbejdere. Bl.a. foreslog tiltalte, at nogle ekstraarbejder blev faktureret uden om G7. Det ville G10 ikke være med til. UP ringede på et tidspunkt efter den 30. september 2013 og meddelte, at tiltalte og dennes folk var væk, og at der ville komme et nyt firma.

VH har supplerende forklaret, at vidnet kontaktede tiltalte, hvis der f.eks. var sikkerhedsmæssige spørgsmål, spørgsmål om koordinering m.v. Aftalen om håndtering af den blyholdige maling blev indgået med tiltalte. Når der blev aftalt noget med tiltalte, blev det også udført på pladsen. Tiltalte kunne i de fleste tilfælde straks tage stilling til de spørgsmål, der opstod. Aftalerne om tidsplanen blev indgået med tiltalte.

Vidnet havde ikke meget kontakt med SJ. Det var tiltalte, der styrede det, men tiltalte videreformidlede oplysninger m.v. til SJ.

VB har supplerende forklaret, at han i de 3 tilfælde, hvor han benyttede G6, havde kontakt til tiltalte. Den første opgave var på Y53-vej i Y23-by. Han mødtes med tiltalte og gennemgik opgaven. Tiltaltes ægtefælle var vistnok til stede. IC var ikke med, da aftalen blev indgået. Aftalen blev indgået med tiltalte. Arbejdet forløb ikke, som det skulle, og vidnet ringede dagligt til tiltalte. Tiltalte tog på pladsen og fik rettet op.

Den anden opgave vedrørte en tagrenovering i Y6-by for G23. IC arbejdede på det projekt, men han havde ikke noget med aftalen at gøre. Det var vidnets opfattelse, at IC var menig arbejdsmand. Tiltalte var leder af G6.

Da vidnet foretog tilbagehold i entreprisesummen, modtog han nogle mails, som fremstod som værende fra IC. De var sendt fra G6’s mailadresse. Han talte også med både IC og en kvinde i telefonen, der brokkede sig over, at der blev holdt penge tilbage. Han ved ikke, om kvinden var IC’s ægtefælle eller en sekretær.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han aldrig har kørt nogen i banken for at hæve penge, og han har ikke haft kørekort i 15 år. Han har heller ikke udleveret lønsedler til nogen.

Endvidere har han aldrig mødt PJ, SM og JR.

Når UP ringede, foretog tiltalte blot det, UP selv skulle have gjort. Hvis folk skulle flyttes fra en plads til en anden, gav han blot beskeden videre til SJ.

Han har set SR’s far, der har rockerrelationer, på byggepladserne. Det er hans indtryk, at SR’s far hjalp med papirarbejdet. SJ har i hvert fald fortalt, at han har set SR’s far og et par andre med papirer på pladserne.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er afhængig af LP, som også har kørt ham til retsmøderne. For at kunne deltage i retsmøderne har han taget dobbelt dosis af sin medicin. Allerede før behandlingsdommen var han i ... behandling. Det var den samme behandling, han fortsatte med. Efter at byretten ophævede behandlingsdommen, har han fortsat behandlingerne på ... afdeling. Han går til samtaler med sygeplejersken og overlægen. Hans helbredsmæssige tilstand er uændret.

Overlæge MT har udarbejdet sin erklæring efter blot 20 minutters samtale med ham. Han vil være indstillet på at undergive sig et vilkår om ... behandling.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet
Firmaerne G1, G2, G3, G13, G4, G5 og G6 er stiftet successivt i perioden fra den 16. juni 2011 til den 1. september 2014. Firmaerne har alle – til dels sideløbende – udført arbejde som underentreprenører for G7 ApS, hvor UP var direktør. G4, G5 og G6 har tillige været underentreprenører for G18 A/S.

Tiltalte har forklaret, at han efter aftale med UP vederlagsfrit kunne tilkaldes med henblik på rådgivning om håndteringen af bl.a. asbest og blyholdigt affald på byggepladserne, hvor de omhandlede firmaer udførte arbejde. Han havde ikke et forudgående kendskab til virksomhedsindehaverne.

Efter vidnet UP’s forklaring har tiltalte været G7’s kontaktperson til de omhandlede virksomheder. UP har bl.a. forklaret, at han blev kontaktet af tiltalte på vegne af firmaerne med henblik på, at disse fik opgaver som underentreprenør for G7, og at det var tiltalte, der foretog beregninger af tilbud m.v. for firmaerne, der blev valgt netop på grund af tiltaltes tilknytning til disse.

Tiltalte har efter vidneforklaringerne fra ansatte hos G10 og G18 A/S ved de enkelte projekter fremtrådt som den overordnede repræsentant for den underentreprenør, der udførte arbejdet på byggepladserne. Efter vidnernes forklaringer har tiltalte således bl.a. forhandlet og underskrevet entreprisekontrakten vedrørende Y42-skole, underskrevet aftalesedler om ekstraarbejder, deltaget i sikkerheds- og byggemøder samt styret medarbejderne på byggepladserne. Forklaringerne er understøttet af, at tiltalte i entreprisekontrakterne vedrørende Y42-skole og Y43-skole er anført som aftaleberettiget kontaktperson for entreprenøren.

Vidnet LJ fra G10 har afgivet en detaljeret forklaring om, hvordan tiltalte sent i forløbet oplyste, at han var underentreprenør for G7, ligesom tiltalte truede med at forlade pladsen med sine folk, da han ikke havde modtaget betaling fra G7. Vidnet VB fra G18 A/S har forklaret, at han på grund af problemer med opgaverne var i næsten daglig kontakt med tiltalte, og at vidnet først mødte IC på en opgave i Y6-by, hvor IC arbejdede som arbejdsmand.

På denne baggrund er det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han alene optrådte som rådgiver for G7, og at han ikke i øvrigt havde noget med firmaerne at gøre.

Håndskriften på registreringsblanketterne for G1, G2, G3, G13, G5 og G6 fremtræder – bortset fra underskrifterne – med væsentlige lighedspunkter. Det samme gælder for håndskriften på lønsedlerne fra G2 og G4.

Hverken G1 eller G3 var registreret med ansatte. Der er dog afgivet forklaringer om, at der var ansatte i disse firmaer, ligesom der er foretaget lønudbetalinger fra deres konti.

Der er fra G1’s konto foretaget lønoverførsler til personer, der ifølge ansættelseskontrakter var ansat i G2. Der er tillige udbetalt løn til medarbejdere, der ikke er registreret ansat i de respektive firmaer. Der er således sket en sammenblanding af økonomien mellem flere af firmaerne.

JJ var ansat hos G1, inden han stiftede G2. KD har fået udbetalt løn fra G2, før han oprettede G13. PB har fået udbetalt løn fra G1 og G2, før han oprettede G4. Vidnet PT har forklaret, at han blev ansat af tiltalte, inden han efter tiltaltes opfordring oprettede G5.

KM, JJ, NM, KD og PT har på tidspunktet for stiftelsen af deres firmaer været i alderen 18 til 25 år. Efter deres forklaringer havde de ikke tidligere drevet selvstændig virksomhed, og i øvrigt havde de begrænset erhvervserfaring. PB havde efter sin forklaring ikke en fast bopæl, da han oprettede G4.

Vidnerne KM, JJ, KD, PB og PT har afgivet detaljerede forklaringer om, hvordan de blev opfordret til at starte eget firma, hvor tiltalte skulle stå for papirarbejdet og skaffe arbejdsopgaverne. Vidnet PB har herunder forklaret, at han stiftede G4, fordi tiltalte meddelte ham, at det var vidnets tur til at oprette et firma, hvis arbejdet skulle fortsætte. Der er ikke udarbejdet regnskab i nogen af virksomhederne.

På baggrund af vidneforklaringerne finder landsretten det bevist, at det reelt var tiltalte, der besluttede, hvornår og hvem der skulle ansættes og afskediges m.v. Efter vidneforklaringerne lægger landsretten endvidere til grund, at det var tiltalte – og i tiltaltes fravær SJ – der fordelte medarbejderne mellem byggepladserne, og at det var tiltalte, der vidste, om de var bagud i forhold til tidsplanerne.

Det fremgår af kontoudtog fra de omhandlede firmaer, at der er hævet større kontante beløb i forlængelse af, at der er indgået betaling af fakturaer. Vidnerne KM, JJ, KD, PB og PT har afgivet detaljerede forklaringer om, hvordan de efter primært tiltaltes instruks hævede større kontantbeløb, som de afleverede til tiltalte eller SJ. Forklaringerne understøttes af flere af de tidligere ansattes iagttagelser. Desuden har tidligere ansatte forklaret om, hvordan bl.a. tiltalte udbetalte dem løn i kontanter på byggepladserne.

På denne baggrund tiltræder landsretten, at det er bevist, at tiltalte har været den reelle indehaver og leder af G1, G2, G3, G4, G5 og G6.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten endvidere, at det er bevist, at tiltalte har haft forsæt til moms- og skatteunddragelserne, der er af særlig grov karakter.

Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Sanktion
Tiltalte må efter den retspsykiatriske erklæring af 19. juli 2017 og Retslægerådets udtalelse anses for omfattet af personkredsen i straffelovens § 69. Der kan imidlertid efter disse erklæringer ikke peges på foranstaltninger som mere formålstjenlige til at imødegå risikoen for fremtidig ligeartet kriminalitet end almindelig straf, jf. straffelovens § 68, 2. pkt. Overlæge JM’s erklæringer af 1. februar 2017 og 31. august 2018 kan ikke føre til en anden vurdering. Landsretten tiltræder på denne baggrund, at tiltalte er anset for strafegnet.

Tiltalte er ved dommen af 14. november 2014 dømt til at undergive sig ambulant psykiatrisk behandling som mere formålstjenlig foranstaltning til at forebygge yderligere lovovertrædelser, jf. straffelovens § 68. Straffelovens § 89 om tillægsstraf finder efter sin ordlyd anvendelse, når nogen, som allerede er dømt til straf, yderligere findes skyldig i en forud for dommen begået strafbar handling. Landsretten tiltræder derfor, at straffelovens § 89 ikke er til hinder for, at tiltalte idømmes straf også for de forhold, der ligger forud for dommen af 14. november 2014.

Efter forholdenes systematiske karakter og i øvrigt af de grunde, byretten har anført, tiltræder landsretten, at fængselsstraffen er udmålt til fængsel i 1 år og 6 måneder, der som anført af byretten til dels er en tillægsstraf til dommen af 21. februar 2012. Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at der ikke er grundlag for at gøre straffen betinget.

Tillægsbøden og forvandlingsstraffen er passende fastsat.

Det tiltrædes, at behandlingsdommen af 14. november 2014 er ophævet.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.