Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at de beløb, der i fusionsbalancen overføres fra Pensionskassen As egenkapital til ufordelte reserver eller til individuelle depoter i forhold til PAL, vil resultere i et fradrag på institutniveau i Livsforsikringsaktieselskabet B (LIV), som beløbsmæssigt svarer til PAL-grundlaget for den individuelle beskatning, der udløses hos medlemmerne?
2. Kan SKAT bekræfte, at selskabsskattelovens § 13 H ikke finder anvendelse og at der ikke sker selskabsskattebeskatning samt beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven af beløb, der i fusionsbalancen overføres fra Pensionskassen As egenkapital til LIV's ufordelte reserver?
3. Kan SKAT bekræfte, at en overførsel af ufordelte reserver fra Pensionskassen A til LIV i forbindelse med fusionens gennemførsel ikke skal anses som en PAL-pligtig forskydning for LIV af deres ufordelte reserver efter bestemmelsen i PAL § 8?
4. Kan SKAT bekræfte, at en tilskrivning til de individuelle depoter af de i spørgsmål 3 nævnte ufordelte reserver, der efter fusionens gennemførelse sker i LIV, indebærer en negativ forskydning i de ufordelte reserver, som er fradragsberettigede ved opgørelsen af PAL-grundlaget efter PAL § 8, stk. 4?
5. Kan SKAT bekræfte, at fusionen skattemæssigt i relation til PAL-loven såvel som selskabsskatteloven på de anførte betingelser først har virkning fra tidspunktet for Finanstilsynets endelige tilladelse til fusionen?
6. Kan SKAT bekræfte, at PAL-beskatningen af tilskrivningen på individuelle depoter efter PAL § 4 a først udløses i LIV-regi på tidspunktet for den faktiske tilskrivning samtidig med, at LIV på samme tidspunkt har fradrag for udlodningen fra de ufordelte reserver efter PAL § 8?
7. Kan SKAT bekræfte, at den skattepligtige fusion, hvis parterne måtte beslutte dette, kan gennemføres med skattemæssig tilbagevirkende kraft til 1. januar 2016 efter reglerne i PAL § 19, stk. 2, med den konsekvens, at overførslen fra den opløste egenkapital og ufordelte reserver i Pensionskassen A til de individuelle depoter PAL-mæssigt anses for sket i LIV, således at der i LIV opnås fradrag svarende til den tilsvarende beskatning på individniveau?
8. Hvis spørgsmål 7 besvares helt eller delvist bekræftende: Kan SKAT bekræfte, at selskabsskattelovens § 13 H ikke finder anvendelse og at der ikke sker selskabsskattebeskatning samt beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven af beløb, der i fusionsbalancen overføres fra Pensionskassen As egenkapital til LIV's ufordelte reserver?
9. Hvis spørgsmål 5 eller 7 besvares benægtende: Kan SKAT bekræfte, at egenkapitalen i Pensionskassen A PAL-mæssigt såvel som selskabsskattemæssigt anses for opløst og overført til kollektive eller individuelle reserver i regi Pensionskassen A, hvis beslutningen herom er truffet inden det skattemæssige virkningstidspunktet for fusionen?

Svar

1. Nej
2. Nej
3. Ja
4. Ja
5. Nej
6. Ja
7. Ja, se dog indstilling og begrundelse
8. Ja
9. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Indledning

Pensionskassen A og LIV overvejer at fusionere med LIV som det fortsættende selskab. Formålet med fusionen er at høste effektiviseringer og derved øget værdi til medlemmerne i Pensionskassen A og kunderne i LIV.

Overordnet set ønsker begge virksomheder at blive stillet som andre virksomheder, der kan gennemføre skattefrie fusioner pr. en første januar, selvom selve fusionen først besluttes og gennemføres senere.

Pensionskassen A og LIV er af den klare opfattelse, at en fusion mellem Pensionskassen A og LIV kan gennemføres som en skattefrifusion pr. 1. januar 2016, uden, at der sker dobbeltbeskatning af Pensionskassen As egenkapital og kollektive reserver, fordi:

• ordlyden af pensionsafkastbeskatningslovens (PAL) § 18 ikke er til hinder for en sådan fusion uden dobbeltbeskatning
• en dobbeltbeskatning ikke stemmer overens med princippet om symmetri i PAL
• formålet med lovbestemmelsen er, at en sådan fusion kan gennemføres skattefrit
• en anden fortolkning vil umuliggøre skattefrie fusioner mellem livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, som lovgivningen og Finanstilsynet i øvrigt tillader.

Dertil kommer:

• at en dobbeltbeskatning forekommer urimelig, idet:

• • der ikke overføres egenkapital fra Pensionskassen A til LIV ved fusionen
  • egenkapitalen i Pensionskassen A allerede er PAL-beskattet, da den tilhører medlemmerne (forsikringstagerne) og fordeles til disse ved fusionen på linje med andre kollektive reserver

• at såvel Pensionskassen A som LIV er underlagt finansiel regulering og tilsyn fra Finanstilsynet, hvorfor udnyttelse eller omgåelse af skattefrihed ikke kan ske.

Pensionskassen A og LIV anmoder på den baggrund om bindende svar på, at fusionen kan gennemføres skattefrit pr. 1. januar 2016.

Selvom parterne finder, at fusionen kan gennemføres skattefrit, har parterne fundet det nødvendigt tillige at stille en række spørgsmål vedrørende en skattepligtig fusion. Dette skyldes, at hvis parterne hverken kan få medhold i de stillede spørgsmål om skattefri fusion eller i de stillede spørgsmål om skattepligtig fusion, vil det være umuligt på et økonomisk forsvarligt grundlag at fusionere et livsforsikringsselskab og en tværgående pensionskasse, fordi medlemmerne og kunderne i givet fald skal betale dobbelt skat af en betydelig del af deres pensionsopsparing med forringelse af pensionsudbetalingerne til følge. Dette virker umiddelbart ikke rimeligt og kan ikke have været lovgivers intention.

Transaktionen planlægges gennemført som følger:

• Der vil blive indsendt et udkast til ansøgning om tilladelse til fusion til Finanstilsynet.
• I forlængelse af ovenstående vil parterne underskrive en fælles fusionsplan og fusionsredegørelse. Bilagt til denne vil være en fusionsbalance pr. 1. januar 2016. Det bemærkes, at Pensionskassen As egenkapital i fusionsbalancen vil vises som overført til ufordelte reserver og/eller individuelle depoter, idet der ikke som led i fusionen overføres egenkapital fra Pensionskassen A til LIV. Der vil således ikke skulle fastsættes et bytteforhold m.v. ved fusionen, da der ikke overføres egenkapital fra Pensionskassen A til LIV, og der sker derfor heller ikke nogen kapitaludvidelse ved fusionen. Det gælder således, at der hverken selskabsretligt eller regnskabsmæssigt overføres egenkapital. I forbindelse med fusionsforslaget vil bestyrelsen for Pensionskassen A udarbejde en delingsplan til godkendelse for generalforsamlingen, som indeholder principperne for fordelingen af Pensionskassen As egenkapital og kollektive reserver til Pensionskassen As medlemmer m.v.
• Efter underskrivelsen af fusionsplan m.v. vil der blive indkaldt til generalforsamling i Pensionskassen A og LIV.
• På generalforsamlingen i Pensionskassen A vil det blive stillet forslag om vedtagelse af følgende beslutninger, idet samtlige beslutninger (bortset fra godkendelse af årsrapporterne for 2015) vil være betinget af, at Finanstilsynet endeligt godkender fusionen samt at fusionen faktisk gennemføres:

• Godkendelse af årsrapporten for 2015,
• Beslutning om ændring af pensionsregulativet, og
• Beslutning om fusion med LIV i overensstemmelse med den underskrevne fusionsplan og fusionsredegørelse. Det påtænkes, at den af bestyrelsen udarbejdede delingsplan med deraf følgende opløsning/udlodning af egenkapitalen mv. vedtages i forbindelse hermed (vedlægges i udkast).

Det bemærkes, at det vil fremgå af beslutningerne, at gennemførelsen af de 2 sidstnævnte beslutninger er gensidigt betinget og skal ske samtidigt.

• På generalforsamlingen i LIV - som påtænkes afholdt samme dag - vil der blive stillet forslag om vedtagelse af fusion med Pensionskassen A i overensstemmelse med den underskrevne fusionsplan og fusionsredegørelse.
• Den endelige ansøgning om tilladelse til fusion indsendes til Finanstilsynet umiddelbart efter generalforsamlingernes afholdelse.
• Finanstilsynet vil efter modtagelsen af den endelige ansøgning i henhold til FIL § 204 offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse med en opfordring til forsikringstagerne til inden for 3 måneder at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet, hvis der er indsigelser mod overdragelsen.
• Finanstilsynets endelige godkendelse forventes at foreligge umiddelbart efter indsigelsesfristens udløb. Der skal til brug for Finanstilsynets endelige godkendelse udarbejdes nye ikke-forringelseserklæringer af selskabernes ansvarshavende aktuarer, som skal være baseret på de økonomiske forhold efter indsigelsesfristens udløb.
• Fusionen forventes gennemført regnskabsmæssigt i x-måned 2016 efter overtagelsesmetoden.
• Tilskrivningen til de individuelle depoter af de ufordelte reserver (udlodningen af Pensionskassen As ufordelte reserver (inklusive den opløste egenkapital) til medlemmernes depot) vil først blive gennemført efter fusionens regnskabsmæssige gennemførsel.
• Der henvises i øvrigt til Oversigt over den forventede tidsplan, der er vedlagt som bilag 1.

Pensionskassen A har tre datterselskaber. Ejendomsdatterselskaberne A og B er omfattet af selskabsskattelovens § 3 A, hvorfor der afgives en 0-selvangivelse hvert år, og de indgår derfor ikke i nogen sambeskatning. Der vil efter fusionen fortsat være tale om § 3A-selskaber, idet de dog nu vil være ejet af et selskabsskattepligtigt livsforsikringsselskab, hvor en eventuel selskabsskattepligtig indkomst i ejendomsselskaberne skal medregnes til den skattepligtige indkomst hos LIV.

Datterselskabet D er selskabsskattepligtig og indleverer selvangivelse. Selskabet er ikke medlem af en sambeskatning.

Baggrund for den planlagte fusion:

Særligt om egenkapital i tværgående pensionskasser:

Egenkapitalen i en pensionskasse har, som anført ovenfor, ikke samme rolle som i et livsforsikringsaktieselskab, da egenkapitalen tilhører medlemmerne, og derved kan betragtes som en endnu ikke fordelt reserve.

I en pensionskasse finansierer egenkapitalen et såkaldt pensionisttillæg til medlemmernes grundpension (finansieret af pensionsdepoter).

Udbetalte pensionisttillæg indgår i resultatopgørelsens post "udbetalte ydelser", jf. regnskabsreglerne gældende for pensionskasser og livsforsikringsaktieselskaber.

Pensionisttillæggene er ugaranterede, og i tilfælde af for eksempel dårlige investeringsafkast kan pensionskasser reducere eller helt fjerne tillæggene for en periode. En kraftig reduktion/fuldstændig fjernelse af pensionisttillæg er sket i pensionskasser, men må anses for en usædvanlig hændelse.

Med hensyn til de kollektive reserver har de samme rolle i pensionskassers og livsforsikringsaktieselskabers ydelsesstruktur. De kollektive reserver udgør for begge virksomhedstyper en buffer, der skal sikre en stabil udvikling i grundpensionen. Egenkapitalen i pensionskasser udgør tillige en buffer for grundpensionen, men kun hvis udviklingen fører til, at de kollektive reserver bliver opbrugt.

I Pensionskassen A ligesom i andre pensionskasser gælder det, at virksomheden søges tilrettelagt således, at pensionisttillægget så vidt muligt er relativt stabilt, om end ikke så stabilt som grundpensionen.

Under hensyntagen til ovenstående kan det hævdes, at pensionskassen kan opløse egenkapitalen og overføre den til medlemmerne som særlige bonushensættelser, jf. bestemmelser i den finansielle lovgivning (basiskapitalbekendtgørelsen). Særlige bonushensættelser (type B) udgør risikovillig kapital på linje med egenkapitalen og kan ligeledes udgøre finansieringskilden for pensionisttillæg.

Tungtvejende forhold taler dog for, at en selvstændig pensionskasse bevarer en vis egenkapital. Særlige bonushensættelser (SBH) kan for en periode være kollektive og således ufordelte. Men inden for en årrække på maksimalt 10 år skal de være fuldt individualiserede.

Parterne ønsker i relation til fusionen at have sikkerhed for den skattemæssige behandling såvel i relation til en skattepligtig som en skattefri fusion. Hovedformålet er at sikre mod, at der som følge af fusionen bliver tale om dobbeltbeskatning af de reserver, der overføres fra Pensionskassen A til LIV i den forbindelse. Egenkapitalen såvel som de ufordelte/fordelte reserver er allerede beskattet i Pensionskassen A, og fusionen må i denne forbindelse ikke komme til at afstedkomme en yderligere beskatning.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1:

LIV og Pensionskassen A ønsker som udgangspunkt at gennemføre den påtænkte fusion ved brug af successionsreglen i PAL § 18.

Af PAL § 18, stk. 3, fremgår, at datoen for åbningsstatus i det modtagende selskab skal være den skattemæssige overdragelsesdag, og at den skattemæssige overdragelsesdag skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. I nærværende sag betyder det, (i) at åbningsstatus for fusionen skal være 1. januar 2016, idet LIV's regnskabsår er kalenderåret, og (ii) at Pensionskassen As samlede aktiver og passiver herefter anses for overdraget til LIV den 1. januar 2016. For indkomståret 2016 (fusionsåret) vil der således udelukkende ske en PAL-ansættelse i LIV-regi.

I forbindelse med fusionen vil Pensionskassen As egenkapital skulle opløses, da der ikke skal overføres egenkapital til LIV, idet Pensionskassen A er en tværgående pensionskasse, hvor egenkapitalen reelt tilhører medlemmerne. Opløsningen vil ske ved, at egenkapitalen fordeles til Pensionskassen As medlemmer enten kollektivt eller ved overførsel til medlemmernes individuelle konti (depoter) - eller en kombination heraf. Fordelingen og tilskrivningen af egenkapital og ufordelte reserver til medlemmernes individuelle depoter, vil blive pålignet individuel PAL-skat jf. PAL § 4 a.

Formålet med spørgsmål 1 er at få bekræftet, at der i fusionsbalancen kan ske en opløsning af Pensionskassen As egenkapital (som i en tværgående pensionskasse som i Pensionskassen A i PAL-mæssig henseende sidestilles med en ufordelt reserve), så den individuelle PAL-skat, der pålignes de hidtidige medlemmers depoter på tilskrivningstidspunktet, modsvares af et fradrag i Pensionskassen As PAL-grundlag på institutniveau/alternativt behandles som en skattefri opskrivning af de ufordelte reserver hos LIV. Formålet med spørgsmålet er således at få fastslået, at der er PAL-mæssig symmetri, når der i forbindelse med fusionen overføres beløb til de individuelle depoter fra Pensionskassen As egenkapital.

Mere konkret skal spørgsmål 1 afdække den skattemæssige behandling af opløsningen af Pensionskassen As egenkapital henset til, at samtlige aktiver og passiver, ifølge PAL 18, stk. 3, skal anses for overdraget den 1. januar 2016 og henset til, at egenkapital efter PAL-reglerne behandles forskelligt i de to pensionsinstitutter. Spørgsmål 1 har endvidere til formål at få afdækket, hvordan egenkapitaltalen PAL-mæssigt skal kvalificeres i fusionsbalancen.

Anledningen til fortolkningstvivlen er, at PAL § 18, stk. 2, angiver, at 1. januar 2016 vil være den skattemæssige overtagelsesdag, og at der som konsekvens heraf fra og med indkomståret 2016 alene foretages PAL-ansættelse af det fortsættende selskab. Da opløsningen af Pensionskassen As egenkapital sker i forbindelse med fusionen den 1. januar 2016, er der tvivl om, hvorvidt § 18, stk. 2, kan have den konsekvens, at opløsningen skal beskattes som en opløsning af egenkapital tilhørende LIV. Dette selvom LIV ikke får tilført egenkapital i forbindelse fusionen. Problemet er, at LIV i modsætning til Pensionskassen A ikke har PAL-fradrag for overførsel af egenkapital til de individuelle depoter. Konsekvensen vil i givet fald være, at der sker en beskatning af overførslerne på individuelt niveau, jf. § 4a, men uden at der er fradrag i PAL-grundlaget på institutniveau. 

Hovedanbringender:

Det er Spørgernes hovedanbringende, at eftersom der ikke overføres egenkapital til LIV, da bør LIV heller ikke PAL-beskattes som om, der var modtaget en sådan egenkapital. Det vil i givet fald være en beskatning, der sker på et fiktivt grundlag, og konsekvensen vil endvidere være, at en skattefri fusion med succession ikke kan lade sig gøre uden en dobbeltbeskatning af egenkapitalen i den ophørende pensionskasse.

Spørgerne er i tvivl om, hvordan opløsningen af Pensionskassen As egenkapital skattemæssigt skal behandles ved en fusion efter PAL § 18, idet det dog bestrides, at reglen skal fortolkes således, at det medfører en fiktiv dobbeltbeskatning. Spørgerne kan umiddelbart pege på to alternative fortolkninger af ordlyden, som begge vil bevirke, at spørgsmålet kan besvares med et JA. 

Alternativ 1

Ordlyden kan dels udlægges således, at Pensionskassen As egenkapital, fordi den opløses i Pensionskassen A-regi kan fradrages efter de regler, der gælder for Pensionskassen A (dvs. PAL § 7), og at LIV succederer i det ved fradraget realiserede skatteaktiv.

Alternativ 2

Ordlyden kan dog også udlægges således, at den i Pensionskassen A værende egenkapital skal betragtes som en kollektiv reserve, når den føres over i LIV-regi, fordi den reelt er en kollektive reserve i Pensionskassen A, idet den tilhører medlemmerne. Konsekvensen af en sådan betragtning vil være, at Pensionskassen As egenkapital i forbindelse med den skattefri fusion behandles som en ufordelt reserve i LIV-regi, hvorved en endelig overførsel til de individuelle depoter vil give fradrag efter de regler, der gælder for LIV (dvs. PAL § 8).

Årsagen til problemstillingen:

Der er navnlig to forhold, der giver anledning til den rejste problemstilling og den usikkerhed, der knytter sig til fortolkningen af PAL § 18. Det ene forhold skyldes, at LIV og Pensionskassen A beskattes forskelligt efter PAL. Det andet forhold skyldes, at det i praksis vil være umuligt at opløse egenkapitalen forud for fusionsåret. Disse to forhold skal indledningsvis uddybes, idet de har betydning for problemstillingen.

Forskellen i den PAL-mæssige beskatning af Pensionskassen A og LIV

Pensionskassen A er en tværgående pensionskasse, jf. § PAL § 1, stk. 2, nr. 1. En tværgående pensionskasse er kendetegnet ved, at den ikke har nogen "ejere" (aktionærer), men at formuen ejes af medlemmerne. Både egenkapital og ufordelte kollektive reserver tilhører således medlemmerne. I PAL-mæssig henseende betyder det, at hele investeringsafkastet, jf. PAL § 7, reelt beskattes på institutniveau. Da tilskrivningen af rente m.v. til depoterne beskattes på individniveau, er der fradrag for tilskrivningen ved opgørelsen af institut PAL-grundlaget. Nettoresultatet heraf er, at såvel egenkapital som ufordelte kollektive reserver beskattes efter PAL § 7. Baggrunden herfor er, at begge former for reserver anses for en del af pensionsformuen. For en tværgående pensionskasse skal der derfor ikke i PAL-mæssig henseende sondres mellem egenkapital og kollektive reserver. Afkastet tjener i PAL-mæssig henseende samme formål, nemlig at være afkast, der kan henføres til pensionsformuen.

LIV er derimod et livsforsikringsselskab omfattet af PAL § 1, stk. 2, nr. 10. Selskabet ejes af X. Fordi LIV er organiseret som et A/S, er egenkapitalen "ejet" af aktionærerne og ikke af pensionskunderne. Dette har i PAL-mæssig henseende afgørende betydning, idet afkastet af egenkapitalen derved ikke er en del af pensionsformuen i PAL-mæssig henseende, men en reserve, der tilhørende aktionærerne. Som følge heraf betales der ikke PAL-skat af afkastet af egenkapitalen i LIV. Derimod betales almindelig selskabsskat. I PAL-mæssig henseende har det derfor betydning for LIV at sondre mellem egenkapital og ufordelte kollektive reserver, idet det kun er afkastet af de ufordelte kollektive reserver, der tilhører pensionskunderne, og som pålignes PAL-skat.

Ovennævnte forskel i beskatning af egenkapital i henholdsvis Pensionskassen A og LIV har betydning, når egenkapital og ufordelte reserver overføres til de individuelle depoter.

I Pensionskassen A-regi vil en overførsel af egenkapital til ufordelte reserver ikke udløse beskatning efter PAL § 7, mens en tilskrivning til de individuelle depoter vil udløse et fradrag i PAL-grundlaget på institutniveau af samme størrelse, som det beløb, der beskattes på individuelt niveau, jf. PAL § 4 a. Der er således PAL-mæssig symmetri.

I LIV-regi vil en overførsel af egenkapital til de individuelle depoter ikke udløse et fradrag i PAL-grundlaget på institutniveau, idet til- og afgang af egenkapital beskattes efter selskabsskatteloven. En overførsel af kollektive reserver til individuelle depoter i LIV-regi vil derimod udløse et fradrag i PAL-grundlaget på institutniveau, jf. PAL § 8. Fradraget fremkommer som en negativ forskydning i LIV's ufordelte reserver. En sådan overførsel medfører derfor i modsætning til en overførsel af egenkapital, at der er PAL-mæssig symmetri i LIV-regi.

Opløsning af egenkapitalen forud for fusionsåret.

Som det fremgår af sagsfremstillingen forudsættes den påtænkte fusion vedtaget på grundlag af en fusionsbalance pr. 1. januar 2016, der er en sammenlægning af de to selskabers balancer pr. 31. december 2015, men reguleret ved, at Pensionskassen As egenkapital vil være opløst ved overførsel til kollektive reserver eller individuelle depoter. Vedtagelsen vil ske på en generalforsamling, der vil være betinget af en række forhold, herunder Finanstilsynets godkendelse (som bl.a. forudsætter ikke-forringelseserklæring). Når betingelserne er opfyldt, vil fusionen kunne gennemføres uden yderligere vedtagelser.

Som en konsekvens af de drøftelser, der har pågået med SKAT forud for nærværende anmodning om bindende svar, har det været overvejet, om Pensionskassen A kunne opløse sin egenkapital ultimo 2015 og overføre denne til særlige kollektive reserver (ufordelte kollektive særlige bonushensættelser), som kan medregnes til pensionskassens basiskapital.

Det ovenfor skitserede problem med dobbeltbeskatning vil ikke opstå, såfremt egenkapitalen i Pensionskassen A blev opløst den 31. december 2015 i stedet for den 1. januar 2016. Herved ville fusionsbalancen pr. 1. januar 2016 svare til ultimo-balancerne for 2015 i de to pensionsinstitutter.

Denne løsning forudsætter imidlertid, at egenkapitalen skal være endeligt opløst i Pensionskassen As årsrapport for 2015, der forventes vedtaget på den ordinære generalforsamlingen den xx.xx 2016, og derved samme dag som fusionen vedtages. Fusionen vedtages imidlertid betinget af Finanstilsynets godkendelse, og denne godkendelse kan ikke indhentes forud for generalforsamlingen. Det skyldes bl.a., at der skal indrykkes en redegørelse for den påtænkte overdragelse med en opfordring til inden for 3 måneder at gøre indsigelser (proklama), og at denne redegørelse tidligst kan indrykkes, når fusionen er vedtaget på generalforsamlingen. Efter udløb af indsigelsesfristen på 3 måneder, og først på baggrund heraf, godkender Finanstilsynet fusionen. Selskabsretligt er det derfor nødvendigt at underskrive fusionsplanen og vedtage fusionen betinget af Finanstilsynets godkendelse m.m., idet godkendelsesprocessen først kan iværksættes, når fusionen er besluttet på generalforsamlingerne.

Da Pensionskassen A ikke kan fungere uden egenkapital, vil det ikke være muligt for den ansvarlige ledelse i pensionskassen at stille forslag om vedtagelse af opløsning af egenkapital uden at gøre opløsningen betinget af fusionens gennemførsel. Det er derfor ikke muligt at opløse Pensionskassen As egenkapital pr. 31. december 2015, og denne kan derfor tidligst opløses i fusionsbalancen pr. 1. januar 2016. Det er derfor heller ikke muligt at tilrettelægge fusionsprocessen anderledes og på en sådan måde, at man undgår problemstillingen i relation til PAL § 18.

Argumentation:

Til støtte for, at spørgsmålet skal besvares bekræftende, gøres følgende gældende:

1.

Det gøres overordnet gældende, at PAL § 18 ikke har adresseret den problemstilling, der opstår som konsekvens af en fusion mellem en pensionskasse og et livsforsikringsselskab. Bestemmelsen kan efter sin ordlyd forstås på flere måder, og der må foretages en udfyldende fortolkning af bestemmelsen. Denne fortolkning må tage udgangspunkt i PAL-lovens motiver, grundlæggende principper samt bestemmelsens formål.

At bestemmelsen er uklar og at problemstilingen ikke er adresseret i loven skyldes, at PAL § 18 i det væsentligste er en videreførelse af den tidligere PAL § 17 fra før reformen af PAL-loven, der trådte i kraft i 2010. Bestemmelsen er således fra før den tid, hvor der blev sondret mellem PAL-skat på institutniveau og PAL-skat på individniveau. Den problemstilling, der er konstateret i denne sag, kunne ikke opstå efter de gamle regler, da der var tale om beskatning af det samlede investeringsafkast på institutniveau ("enhedsbeskatning").

Udfordringen i den foreliggende sag er, hvordan det sikres, at der er et PAL-fradrag på institutniveau, når der udløses depotbeskatning ved tilskrivning af ufordelte reserver (inklusive den opløste egenkapital) til depoterne for Pensionskassen As hidtidige medlemmer. Efter de tidligere regler, hvor der som anført var tale om enhedsbeskatning, ville denne situation ikke opstå, da enhedsbeskatningen ville være baseret på indkomstårets investeringsafkast for instituttet som helhed.

Ovennævnte indebærer, at der bør udvises tilbageholdenhed med en for restriktiv udlægning af bestemmelsen, og en eventuel udfyldende fortolkning bør ske i overensstemmelse med bestemmelsens formål. Ovennævnte indebærer endvidere, at der bør lægges afgørende vægt på lovens grundlæggende principper samt lovgivers motiver, herunder de intentioner lovgiver har haft med successionsbestemmelsen. Disse bærende fortolkningskilder bør kun tilsidesættes i det omfang, det er åbenlyst, at Spørgernes svar ikke kan rummes inden for en normal sproglig forståelse af ordlyden i PAL § 18. Det er Spørgernes anbringender, at svaret utvivlsomt kan rummes inden for lovens ord.

2.

De politiske intentioner, og derved det overordnede formål med en successionsbestemmelse som PAL § 18, er og har siden dens indførsel været at muliggøre, at PAL-beskattede institutioner kan fusionere med hinanden af forretningsmæssige årsager, og uden at skatteforhold modvirker gennemførelsen af en forretningsmæssigt begrundet fusion.

Forholdet er imidlertid, at hvis man fortolker PAL § 18 således, at overførslen af Pensionskassen As egenkapital til Pensionskassen As kunder medfører en beskatning, hvorefter der i LIV-regi ikke opnås et tilsvarende fradrag på institutniveau, da vil man i praksis ikke kunne gennemføre en fusion, som den i sagen omhandlende, uden at dette medfører utilsigtede skattemæssige ulemper i form af dobbeltbeskatning. Det skyldes, som nævnt, at der i PAL § 18 slet ikke er taget højde for de regler og frister, der gælder for en fusion efter selskabsloven og efter lov om finansiel virksomhed. Der er med andre ord tale om en ugennemtænkt lovgivning henset til de politiske intentioner. Såfremt der ikke gives Spørgerne medhold i svaret på spørgsmål 1, vil konsekvensen være, at en fra lovgivers side tiltænkt successionsregel, der er indført med det formål at fjerne eller udskyde uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger ved en fusion, vil få den diametralt, modsatte effekt, nemlig en dobbeltbeskatning af egenkapitalen i den ophørende pensionskasse. 

Da PAL § 18 om succession ved fusion udspringer af den tidligere § 17, er der, som nævnt, ikke tale om et oprindeligt problem, men derimod en problemstilling, der er en afledet (og en uforudset) konsekvens af en efterfølgende ændring i PAL (indførslen af det tostrengede beskatningsprincip). 

Af forarbejderne til PAL § 18 fremgår det, at der efter reglerne intet er til hinder for, at en pensionskasse og et selskabsskattepligtigt livsforsikringsselskab fusionerer. Det fremgår således af bemærkningerne til L 10 fra 2007-2008 (2. samling), hvormed de nye pensionsregler indførtes, at:

"Bestemmelsen finder anvendelse ved fusion m.v. mellem skattepligtige efter § 1, stk. 2, det vil sige mellem pensionskasser, livsforsikringsselskaber m.v."

Såfremt der ikke gives Spørgerne medhold, vil konsekvensen være, at det på trods af forarbejdernes bemærkninger om, at successionsbestemmelsen kan finde anvendelse på en fusion mellem en pensionskasse og et livsforsikringsskab, i praksis vil forholde sig således, at en sådan fusion i praksis ikke lader sig gennemføre med succession.

Det kan ikke udelukkes, at det i nærværende sag kan ende med, at parterne på grund af de skattemæssige konsekvenser beslutter sig for ikke at gennemføre fusionen.

3.

Da sondringen mellem PAL-skat på institutniveau og PAL-skat på individniveau blev indført i 2007, var det helt åbenlyst, at overførsel fra det ene niveau til det andet niveau skulle være skattemæssigt neutral. PAL § 7- og § 8-beskatningen sammenholdt med beskatningen efter depotreglerne i §§ 4 og 4 a bygger på en grundlæggende forudsætning om, at der skal være en symmetri, så den beskatning, der er sket på institutniveau indebærer et fradrag på tidspunktet for tilskrivningen til de individuelle depoter, og den hermed udløste individuelle PAL-skat - investeringsafkastet skal jo kun beskattes en gang. Denne symmetri har også været utvetydigt forudsat fra lovgivers side, da man vedtog reformen i 2007-loven. Det var ved denne reform, at der fra og med 2010 indførtes en tostrenget PAL-beskatning ved opdeling af PAL-skatten på henholdsvis institutniveau og individniveau.

Der kan ikke herske tvivl om, at det var ud fra disse klare forudsætninger, at PAL-reformen blev vedtaget i 2007. Såfremt der ikke gives Spørgerne medhold ved besvarelsen af spørgsmål 1, vil denne symmetri fortabes. Det synes åbenlyst, at dette ikke har været hensigten. Det gøres gældende, at der i så fald er et "hul" i loven, men i dette tilfælde et "omvendt skattehul", idet retten til et af lovgiver tiltænkt fradrag for pensionsinstituttet fortabes med deraf følgende dobbeltbeskatning til følge.

Der er talrige eksempler på, at SKAT i praksis foretager en udfyldende fortolkning af lovens ord, når formålet er at lukke et skattehul, der er opstået i strid med lovgivers intentioner.

Det er i den henseende væsentligt at fremhæve, at en sådan praksis bl.a. er kommet til udtryk i SKATs Juridiske Vejledning, C.G.2.5.2. Forholdet angår den omvendte situation, hvor en pensionskasse for så vidt angår et markedsrenteprodukt overfører et negativt resultat til medlemmernes depoter, hvorved depotværdien nedskrives, idet beløbet anvendes til at dække et tab på institutniveau. Ved markedsrenteprodukter vil rentetilskrivningen til depotet kunne være positivt såvel som negativt. Efter sin ordlyd giver PAL § 7 ikke adgang til at beskatte, når midlerne går den modsatte vej. SKAT administrer imidlertid bestemmelsen således, at der skal ske beskatning. Således er i Den Juridiske Vejledning anført følgende:

"Fradraget efter PAL § 7, stk. 2, har det sigte, at den samlede pensionsafkastskat, der svares af en pensionskasse m.v. efter § 7 og af dens medlemmer m.v. efter § 4 eller § 4a under ét skal svare nogenlunde til den skat pensionskasserne m.v. betalte under de dagældende regler før 2010, hvor det samlede formueafkast udelukkende blev institutbeskattet hos pensionskassen m.v. Såfremt der overføres et positivt beløb til medlemmerne m.v. medfører bestemmelsen, at institutskatten formindskes, idet det positive beløb fratrækkes, jf. PAL § 7, stk. 2, således at der ikke reelt sker dobbeltbeskatning af det samme formueafkast. Såfremt der overføres et negativt beløb til medlemmerne m.v. (fx hvis der overføres et negativt formueafkast til markedsrenteprodukter) medfører bestemmelsen, at institutskatten gøres større, idet det negative beløb, der overføres til medlemmerne m.v., tillægges institutbeskatningen efter PAL § 7, stk. 2, således at der ikke reelt sker dobbelt fradrag af det samme negative formueafkast".

Der henvises endvidere til den kommenterede pensionsafkastbeskatningslov, side 190. De betragtninger, der fremføres af SKAT til støtte for denne praksis, er præcis de samme, som der gøres gældende i nærværende sag, blot med modsat fortegn.

4.

Ud over de under 1-3 anførte generelle betragtninger bør der efter Spørgernes opfattelse lægges afgørende vægt på realiteten i transaktionen. Faktum er, at der ikke overføres nogen egenkapital fra Pensionskassen A til LIV i forbindelse med fusionen. Egenkapitalen i Pensionskassen A tilhører medlemmerne i Pensionskassen A og vil i forbindelse med fusionen tilskrives disse enten kollektivt eller individuelt.

Det vil derfor være en fiktion, hvis PAL-ansættelsen i det fortsættende selskab i indkomståret 2016 sker ud fra en antagelse om, at opløsning af egenkapitalen og dens tilskrivning til de ufordelte reserver/depoterne sker i LIV-regi - medmindre det selvfølgelig i fusionsbalance, jf. ovenfor, sker som en skattefri primo-regulering til LIV's ufordelte reserver.

Faktum er, at opløsningen af egenkapitalen sker i Pensionskassen A-regi, idet det for Pensionskassen A er en afgørende forudsætning, at hele egenkapital tilskrives Pensionskassen As medlemmer, og at ingen del af egenkapitalen således tilskrives LIV's ejere. Der foretages heller ingen kapitalforhøjelse eller udstedelse af aktier i forbindelse med fusionen.

Det er netop dette faktum, der begrunder, at Pensionskassen As egenkapital ikke bør beskattes som en egenkapital, der er overført til LIV. Som anført i indledningen er der to alternativer, hvorefter egenkapitalen i Pensionskassen A skattemæssigt kan behandles, så dette ikke bliver tilfældet.

Det ene alternativ begrundes med, at eftersom opløsningen vedtages i Pensionskassen A-regi og eftersom den er indarbejdet i fusionsbalancen pr. 1. januar 2016, da bør den skattemæssigt behandles efter de regler, der gælder for Pensionskassen A. Det indebærer, at der er realiseret et fradrag efter PAL § 7, hvor LIV vil kunne indtræde i retten til at udnyttet PAL-aktivet ved tilskrivningen til depoterne.

Såfremt Skatterådet ikke kan tiltræde denne udfyldende regel, gøres det alternativt gældende, at Pensionskassen As egenkapital i fusionsbalancen pr. 1. januar 2016 kvalificeres som en overført kollektiv reserve. Herved tilskrivningen til de individuelle depoter i LIV-regi vil medføre en negativ forskydning i de ufordelte reserver i LIV i 2016, og derved et fradrag i PAL-grundlaget efter PAL § 8. En sådan kvalificering af Pensionskassen As egenkapital vil være i overensstemmelse med beslutningen på generalforsamlingen og fusionsvilkårene. En sådan kvalificering vil også være en naturlig konsekvens af det grundlæggende princip om, at egenkapital i en tværgående pensionskasse anses for tilhørende medlemmerne og derfor underlagt PAL-beskatning i modsætning til egenkapital i livsforsikringsselskab, der tilhørende ejerne, og derfor er underlagt selskabsbeskatning. Efter PAL-loven sondres der således grundlæggende mellem egenkapital, der tilhører eksterne ejere, og egenkapital, der tilhørende kunderne.

En sådan kvalificering vil også være en naurlig følge af den beslutning, der træffes på generalforsamlingen i Pensionskassen A, og hvorefter egenkapitalen skal opløses. Realiteten er, at egenkapitalen i fusionsbalancen er en ufordelt reserve. 

Konsekvensen af en anerkendelse af en af de to ovenstående alternativer er, at der i henhold til selskabsskattelovens § 13 H ikke overføres egenkapital til LIV, ligesom der ikke er selskabspligt efter almindelige regler.

Der er således ikke noget i PAL-loven eller dens forarbejder, som begrænser den almindelige adgang til skattemæssig succession, som er hjemlet i PAL § 18, stk. 2.

Der kan i øvrigt med henvisning til Ligningsrådets afgørelse, gengivet i TfS 1994, 320, om fonde, argumenteres for, at der kan foretages disse reguleringer, uden at det skulle være i strid med successionsbestemmelsen. Ligningsrådet nåede i den pågældende afgørelse vedrørende en fusion af to fonde frem til, at der kunne fusioneres efter fusionsskattelovens regler, selv om der i denne forbindelse overførtes bunden kapital i den ophørende fond til disponibel kapital i den fortsættende fond. Afgørelsen var konkret begrundet, idet det anførtes i begrundelsen, "Ligningsrådet finder på baggrund af det oplyste, at en evt. tilladelse fra fondsmyndighederne til, at den bundne del af den indskydende fonds kapital overføres til den modtagende fonds disponible kapital, ikke vil være til hinder for, at fusionsskattelovens regler kan anvendes, idet overførslen ikke har skattemæssig betydning."

5.

Det gøres gældende, at ingen af de to ovennævnte alternative fortolkninger efter Spørgernes opfattelse medfører risiko for, at der herved opstår et skattehul eller en mulighed for at misbruge successionsreglen. Hensynet til sammenhængen mellem ultimo- og primo-balancerne, og fiskale risici herved, kan derfor ikke begrunde, at PAL-fradraget fortabes som følge af ordlyden i PAL § 18.

Efter Spørgernes opfattelse bør det i skattemæssig henseende ikke tillægges afgørende betydning, om opløsningen af Pensionskassen As egenkapital sker i fusionsbalancen pr. 1. januar 2016 eller i balancen i årsrapporten pr. 31. december 2015. En "opløsning" af egenkapitalen i fusionsbalancen (den fælles regnskabsopstilling) har ikke nogen skattemæssige konsekvenser. En opløsning af egenkapitalen i Pensionskassen A ville ikke have været PAL-pligtig, og der undgås ingen selskabsbeskatning i LIV, da der hverken reelt eller formelt overføres egenkapital til LIV.

Som det fremgår af sagsfremstillingen samt den som bilag 1 vedlagte tidsplan for fusionen vil Pensionskassen As egenkapital i fusionsbalancen være opløst og posteret som en forsikringsmæssig reserve (kollektiv eller individuel) pr. 1. januar 2016. Bortset herfra vil fusionsbalancen være en sammenlægning af balancerne pr. 31. december 2015 i årsrapporterne 2015 for de to institutioner.

Fusionsbalancen vil endvidere danne grundlag for PAL-ansættelsen i indkomståret 2016. Herved sikres det, at der ikke opstår et periodemæssigt hul mellem 2015-ansættelserne og 2016-ansættelsen for det fortsættende selskab. Eneste forskel vil som anført være opløsningen af egenkapitalen i fusionsbalancen.

Det bemærkes, at justeringer af den egenkapital, der er opløst i fusionsbalancen og som måtte skyldes resultatudviklingen i perioden fra 1. januar 2016 og til fusionens gennemførsel, for 100 %'s vedkommende vil aflejres på deporter tilhørende medlemmer i Pensionskassen A. Det skal i den anledning fremhæves, at begge pensionsinstituttet i forbindelse med udøvelse af deres forsikringsvirksomhed er underlagt kravene i lov om finansiel virksomhed, både for så vidt angår placering af midler (aktivsammensætningen) som fordelingen af resultatet. Således gælder det almindelig kontributionsprincip i lov om forsikringsvirksomhed § 21, der fastsætter regler for fordeling af overskud mellem egenkapital og forsikringsmæssige hensættelser samt fordeling af de forsikringsmæssige hensættelser på kollektive reserver og fordeling af individuelle tilskrivninger på depoterne. I forbindelse med fusionen vil der endvidere blive vedtaget en delingsplan, der skal godkendes af Finanstilsynet. Denne sikrer, at hele egenkapitalen i Pensionskassen A tilskrives medlemmerne i Pensionskassen A, og vilkårene for fordelingen kan ikke ændres af LIV. Der opstår derfor ikke risiko for potentiel skatteudnyttelse eller skattetænkning i forbindelse med fusionens gennemførsel, idet hele egenkapitalen skal tilgå Pensionskassen As medlemmer, og Finanstilsynet påser, at fordelingsplanen og kontributionsprincippet overholdes.

Hensynet til sammenhængen mellem ultimo- og primo-balancerne, og fiskale risici herved, kan derfor ikke begrunde, at PAL-fradraget fortabes som følge af ordlyden i PAL § 18.

6.

Afslutningsvis bemærkes, at det generelle successionsprincip, der er fastsat i PAL § 18, stk. 2, indebærer, at LIV succederer i det PAL-skatteaktiv, som måtte være realiseret på institutniveau i Pensionskassen A-regi - også selv om det er realiseret efter andre principper end dem, der gælder for LIV. Successionsprincippet må også indebære, at LIV succederer i den af Pensionskassen A betalte PAL-skat, og at den kan medregnes ved opgørelsen af et eventuelt beløb til kontant udbetaling efter reglerne i PAL § 17, hvis en negativ PAL-skat, som LIV har succederet i ved fusionen, ikke er udnyttet inden for 5 år efter underskudsåret. Successionen indebærer også, at LIV kan medregne de i forhold til Pensionskassen A indeholdte udenlandske kildeskatter ved beregning af sin lempelse for udenlandske kildeskatter m.v.

Spørgsmål 1 bør efter vores opfattelse således besvares med JA.

Spørgsmål 2

Med spørgsmålet ønsker Spørgeren en bekræftelse fra SKAT om, at selskabsskattelovens § 13 H ikke finder anvendelse, at der ikke sker selskabsskattebeskatning samt beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven af beløb, der i fusionsbalancen overføres fra Pensionskassen As egenkapital til LIV's ufordelte reserver.

Der henvises overordnet til det, der er anført under spørgsmål 1.

I den foreliggende situation vil det, som anført, fremgå af den af parterne vedtagne fusionsplan og tilknyttede fusionsbalance, at der ikke vil blive overført egenkapital fra Pensionskassen A til LIV. Den hidtidige egenkapital i Pensionskassen A forudsættes således opløst forud for fusionens virkningstidspunkt pr. 1. januar 2016. Hvis spørgsmålet ikke besvares som anført af Spørgerne, vil konsekvensen være, at der ved brug af successionsreglen i skattemæssig henseende sker en fiktiv overførsel af egenkapital, der ikke stemmer overens med det, der er aftalt mellem de fusionerende parter. 

Hvis reglerne om skattefri fusion skal kunne virke hensigtsmæssig i forhold til en skattefri fusion af en pensionskasse og et livsforsikringsselskab, er der behov for, at der kan gennemgøres PAL-frie primo-reguleringer, hvor der tages hensyn til forskelligheden af de involverede pensionsinstitutter. Successionsbestemmelsen skal således fortolkes på en sådan måde, at der tages hensyn til den særegne karakter, som en pensionskasse har, i og med at egenkapitalen i den tværgående pensionskasse i princippet er at anse som en ufordelt reserve på linje med de andre ufordelte reserver, som tilhører medlemmerne. Det er derfor ikke tale om egenkapital, der tilhører aktionærer - ligesom det heller ikke vil komme til at tilhøre aktionærerne i LIV.

Opløsningen og overførslen af egenkapitalen i Pensionskassen A-regi er som anført PAL-mæssigt neutral, hvorfor en opløsning i fusionsbalancen ikke indebærer nogen skattefordel.

Spørgsmål 2 bør efter vores opfattelse besvares med JA.

Nedennævnte spørgsmål bedes besvaret under den forudsætning, at fusionen i henhold til PAL-lovens regler gennemføres som en skattepligtig fusion.

Spørgsmål 3

Med spørgsmål 3 anmoder Spørgerne SKAT om at bekræfte, at en overførsel af ufordelte reserver fra Pensionskassen A til LIV's ufordelte reserver i forbindelse med fusionens gennemførsel ikke skal anses som en PAL-pligtig forskydning for LIV efter bestemmelsen i PAL § 8.

Vedrørende PAL § 8:

Efter PAL § 8 er et selskabsskattepligtigt livsforsikringsselskab som udgangspunkt PAL-pligtigt af forskydningerne i de ufordelte reserver.

Ved ufordelte midler forstås i denne henseende, jf. PAL § 8, stk. 2, kollektivt bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering, som er nærmere fastlagt i lov om finansiel virksomhed m.v.

Beskatningsgrundlaget opgøres, jf. PAL § 8, stk. 4, 1. pkt., som de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets udgang fratrukket de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets begyndelse. I det omfang de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets udgang er ændret, som følge af beskatning efter § 8, stk. 1, bortses der i henhold til § 8, stk. 4, sidste pkt. fra ændringen ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Ved opgørelsen af PAL-grundlaget efter § 8 skal der i henhold til § 8, stk. 5, 1 pkt., tillige ses bort fra ændringen i det opsamlede risiko- og omkostningsresultat i de ufordelte midler, da PAL-beskatningen efter § 8 er en indirekte beskatning af investeringsafkast.

Nedenfor gengives udvalgte uddrag af bemærkningerne til § 8 i Lovforslag nr. 10 (2007/2008 2. samling), hvormed bestemmelsen indførtes i forbindelse med vedtagelsen af de nye PAL-regler, som indførtes fra og med indkomståret 2010,

"For disse selskaber [Spørger: "selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber"] foreslås pensionsafkastskatten fastholdt på nogenlunde uændret niveau ved at indføre en særlig pensionsafkastbeskatning af selskabernes ufordelte midler.

De ufordelte midler består, jf. stk. 2, af hensættelserne til kollektivt bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering. Stk. 3 vedrører udenlandske livsforsikringsselskaber mv., der udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted. Den del af årets formueafkast, der ikke indgår i afkastet til egenkapitalen, hensættes individuelt til de forsikrede eller opsamles i de ufordelte midler, først og fremmest i det kollektive bonuspotentiale.

Et positivt formueafkast i indkomståret, som ikke umiddelbart fordeles til egenkapitalen eller individuelt til de forsikrede, vil derfor alt andet lige resultere i en forøgelse af de ufordelte midler. Et negativt formueafkast i indkomståret vil omvendt typisk medføre, at der skal overføres beløb fra de ufordelte midler til de forsikrede for, at disse opnår en forrentning i henhold til aftalerne, og dermed alt andet lige medføre et fald i de ufordelte midler.

Som skattegrundlag foreslås på denne baggrund indkomstårets ændring i de samlede ufordelte midler, jf. stk. 4. Skattegrundlaget er således fastlagt som indkomstårets ændring i visse regnskabsmæssige værdier. Den regnskabsmæssige værdi af de ufordelte midler ultimo indkomståret vil derfor være ændret med den del af skatten efter § 8, som de forsikrede skal bære i fællesskab. Til brug for indkomstopgørelsen efter stk. 4 er det derfor nødvendigt at korrigere herfor, så der fremkommer en regnskabsmæssig ultimoværdi før skat. "

"Det bemærkes, at de ufordelte midler set under et kan ændre sig af andre årsager end akkumulering eller dekumulering af formueafkast.

Væsentligst er virkningen af opsamling af og i sidste ende fordelingen til de forsikrede af omkostnings- og risikoresultat som bonus. Derfor foreslås i stk. 5, at livsforsikringsselskabet kan vælge at se bort fra indkomstårets ændringer som følge heraf. Der kan kun bortses fra udsving i opsamlet risiko- og omkostningsresultater i løbet af indkomståret indtruffet efter overgangen til beskatning efter bestemmelsen. Valget herom træffes en gang for alle ved overgang til beskatning efter § 8. Med den foreslåede stk. 6 videreføres den gældende fritagelse for ordninger, der ikke er omfattet af § 4, jf. de gældende bestemmelser i §§ 15 og 16. Dette gøres ved, at der i forbindelse med opgørelsen af de ufordelte midler, der indgår i skatteberegningen efter stk. 4, bortses fra ufordelte midler knyttet til ordninger, der ikke er omfattet af § 4

Den foreslåede beskatning efter § 8 er bygget op om indkomstårets ændring i de kollektivt afsatte forpligtelser til de forsikrede, som regnskabsmæssigt er passivposter. Der opnås som nævnt herigennem, at formueafkast, som tildeles de forsikrede kollektivt, beskattes i samme indkomstår, som det opstår. Der er altså reelt tale om beskatning af formueafkast. "

Argumentation for at svare JA til spørgsmål 3:

PAL-beskatningen af livsforsikringsselskaber efter PAL § 8 er i henhold til lovbemærkningerne en indirekte beskatning af indkomstårets formueafkast af de ufordelte midler, som er henlagt til de forsikrede. Formålet med bestemmelsen er således via investeringsafkastets effekt på de regnskabsmæssige forskydninger i de ufordelte midler at beskatte indkomstårets investeringsafkast.

Den lovmæssige regulering for forskydninger som følge af omkostnings- og risikoresultater er en naturlig følge af princippet om, at der efter PAL-lovens regler er tale om en beskatning af investeringsafkast, selv om der efter § 8 er tale om en indirekte beskatning af investeringskast.

Det fremgår imidlertid også af lovbemærkningerne, at baggrunden for, at denne undtagelse er medtaget i lovteksten, er, at den vurderes at være den væsentligste anden årsag til forskydning i de ufordelte reserver ud over investeringsafkastet. Med henvisningen til, at omkostnings- og risikoresultatet er den væsentligste anden påvirkning af de ufordelte reserver, åbner lovgiver op for, at der også kan være andre påvirkninger af de ufordelte reserver, som ikke skal medregnes i den skattepligtige forskydning.

I forbindelse med fusionen af Pensionskassen A og LIV overføres samtlige aktiver og passiver fra Pensionskassen A til LIV, idet LIV overtager samtlige aktiver i pensionskassen mod samtidig at overtage samtlige forpligtelser (livshensættelser og ufordelte reserver) i forhold til Pensionskassen As hidtidige medlemmer samt kreditorer i øvrigt. Det kan således siges, at ufordelte reserver er anskaffet.

Overførslen af Pensionskassen As ufordelte reserver til LIV vil have den effekt, at LIV's ufordelte reserver i fusionsåret vil undergå en positiv forskydning som følge af overførslen af Pensionskassen As ufordelte reserver i forbindelse med fusionen. Der vil efter fusionens gennemførelse således kunne konstateres en positiv forskydning i de ufordelte reserver, som dog ikke kan siges at være en forskydning, der tilskrives indkomstårets investeringsafkast, hvorfor den ikke skal medregnes til de PAL-pligtige forskydninger i fusionsåret.

Der er således på grund af overtagelsen af samtlige aktiver og passiver reelt tale om en erhvervelse af ufordelte reserver, og der er derfor ikke tale om en PAL-pligtig forøgelse af de ufordelte reserver, idet der er tale om et udefra kommende indskud af reserver.

Det skal i denne forbindelse tillige bemærkes, at der samtidig er tale om ufordelte reserver, som allerede er blevet beskattet i Pensionskassen A-regi gennem den årlige PAL-beskatning af pensionskassens investeringsafkast efter lagerprincippet. En beskatning af forskydningen hos LIV vil indebære en dobbeltbeskatning af de pågældende reserver.

Spørgsmål 3 bør efter vores opfattelse besvares med JA.

Spørgsmål 4

Med dette spørgsmål ønsker Spørgerne en bekræftelse fra SKAT om, at en tilskrivning af de i spørgsmål 3 nævnte ufordelte reserver, der efter fusionens gennemførelse tilskrives de individuelle depoter i LIV, indebærer en negativ forskydning i LIV's ufordelte reserver, som vil være fradragsberettigede ved opgørelsen af PAL-grundlaget efter PAL § 8, stk. 4.

Lovregler

For så vidt angår en overordnet beskrivelse af PAL § 8, henvises til spørgsmål 3 ovenfor.

Argumentation for at besvare spørgsmål 4 med JA:

Den regnskabsmæssige forskydning i de ufordelte reserver er - som også anført under spørgsmål 3 - i henhold til PAL § 8 PAL-pligtige eller PAL-fradragsberettigede. Forskydningerne indregnes således i PAL-grundlaget, hvad enten de er positive eller negative.

Ved en udlodning fra de ufordelte reserver, der sker som følge af overgangen fra gennemsnitsrente til markedsrente ved en regulativændring med virkning fra fusionens gennemførsel, vil en del af LIV's ufordelte reserver - dem der er blevet overført fra Pensionskassen A til LIV i forbindelse med fusionen - blive tilskrevet de individuelle depoter, som tilhører de tidligere medlemmer af Pensionskassen A.

Tilskrivningen til depoterne vil i tilskrivningsåret udløse individuel PAL-pligt efter depotreglen i § 4a, idet der er tale om en PAL-pligtig tilskrivning jf. § 4a, stk. 2. Det skal i denne forbindelse for god ordens skyld bemærkes, at begge fusionerende pensionsinstitutter anvender § 4a - rentetilskrivningsmodellen.

Udlodningen og tilskrivningen til de individuelle depoter vil, som anført, samtidig indebære en negativ forskydning i de ufordelte reserver, og da det er investeringsafkast, der udloddes til depoterne, er der tale om en negativ forskydning, som hjemler fradrag ved opgørelsen af PAL-grundlaget efter § 8, stk. 4.

Fradraget efter PAL § 8 sikrer mod en dobbeltbeskatning, som ellers ville opstå ved den individuelle tilskrivning. Den PAL-pligt, der opstår ved den individuelle tilskrivning til depoterne modsvares således af et fradrag på institutniveau, så der sikres PAL-mæssig neutralitet.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at i det omfang der måtte være et positivt omkostnings- eller risikoresultat indeholdt i hævningen af de ufordelte reserver og deres tilskrivning til de individuelle depoter, vil denne del af udlodningen ikke have PAL-mæssige konsekvenser, da resultaterne hverken er fradragsberettigede eller PAL-pligtige. Som tidligere anført indebærer PAL-loven beskatning af investeringsafkast.

Spørgsmål 4 bør efter vores opfattelse besvares med et JA.

Spørgsmål 5

Ved dette spørgsmål anmoder Spørgerne SKAT om at bekræfte, at fusionens skattemæssige virkningstidspunkt på de i dette afsnit anførte betingelser først vil være det tidspunkt, hvor Finanstilsynets endelige tilladelse til fusionen foreligger, og at virkningstidspunktet ikke følge hovedreglen om, at den PAL- og selskabsskattepligtige fusion har virkning fra og med det tidspunkt, hvor fusionen vedtages endeligt i de fusionerende institutter.

PAL § 19, stk. 2 og selskabsskattelovens § 8A

Det følger af disse bestemmelser, at pensionsinstitutter kan fusionere skattepligtigt, og at fusionen som udgangspunkt har skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endelig vedtaget i de fusionerende selskaber.

Ved den PAL-pligtige fusion er der ikke adgang til succession, og fusionen skal anses som en likvidation med heraf følgende afsluttende PAL-opgørelse.

PAL § 19, stk. 2

Det følger af PAL § 19, stk. 2, at PAL-pligtige institutter også kan fusionere ved en PAL-pligtig fusion, jf. i øvrigt henvisningerne i bestemmelsen til selskabsskattelovens 8 A. Det følger af PAL § 19, stk. 2, 2. pkt., at hvis institutterne begge havde været skattepligtige såvel efter PAL-loven som selskabsskatteloven, skulle overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til pensionsafkastbeskatningsloven og til selskabsskatteloven. Lovteksten er følgende:

"Selskabsskattelovens § 8 A finder tilsvarende anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der er skattepligtige efter denne lov. Er institutionerne skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven. "

Betingelserne for gennemførsel af en PAL-pligtig fusion følger således som udgangspunkt betingelserne i selskabsskattelovens § 8 A.

Selskabsskattelovens § 8 A

Vilkårene for gennemførsel af en skattepligtig fusion efter selskabsskattelovens regler følger af denne lovs § 8 A.

Hovedreglen er efter § 8 A, stk. 1, at den skattepligtige fusion som udgangspunkt har skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber.

I den foreliggende situation vil der blive fastsat forskellige betingelser for fusionens gennemførelse, som efter vores opfattelse skal anses som suspensive med den konsekvens, at virkningstidspunktet for fusionen ikke følger hovedreglen, og at virkningstidspunktet derfor skal udskydes til tidspunktet for betingelsernes opfyldelse.

Spørgsmålet vedrører således spørgsmål om, hvorvidt der i den foreliggende situation vil blive tale om en suspensiv betinget vedtagelse af fusionen.

Betingede aftaler

Der findes inden for skatteretten to typer af betingede aftaler - den resolutivt betingede aftale og den suspensivt betingede aftale.

En aftale anses i skattemæssig henseende alene for resolutivt betinget, når betingelserne ikke udskyder beskatningstidspunktet. Der vil typisk være tale om betingelser, der mere har karakter af en formssag, og situationer, hvor der i realiteten ikke er tvivl om, at betingelsen vil blive opfyldt. Det bemærkes, at Landsskatteretten i en sag har udtalt, at det ved betingede aftaler er udgangspunktet, at betingelserne anses for resolutive. Se TfS 1995, 904 LSR.

Omvendt har suspensive betingelser en sådan karakter, at der er reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Suspensive betingelser har den konsekvens, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i Ligningsvejledningen C.C.2.5.3.

Argumentation for besvarelse af spørgsmål 5 med JA:

I den foreliggende situation vil virkningstidspunktet for den skattepligtige fusion mellem Pensionskassen A og LIV, jf. PAL § 19, stk. 2, jf. selskabsskattelovens § 8 A, stk. 1, som udgangspunkt være det tidspunkt, hvor fusionen er endelig vedtaget i de fusionerende selskaber.

Vedtagelsen af fusionen på de respektive generalforsamlinger forventes at være i slutningen af februar 2016, hvor også årsrapporterne godkendes.

Generalforsamlingernes vedtagelse af fusionen vil imidlertid ske på betingelse af, at en række forudsætninger opfyldes, herunder;

• Udløbet af indsigelsesfristen på tre måneder, hvor der har været mulighed for medlemmerne i Pensionskassen A at gøre indsigelser mod fusionen, der ultimativt kan medføre, at fusionen ikke kan gennemføres.
• Et positivt resultat af Finanstilsynets behandling og vurdering af ansøgningen om tilladelse til fusion. Finanstilsynets tilladelse er nødvendig, fordi der er tale om pensionsinstitutter, som er omfattet af Lov om finansiel virksomhed, som er under tilsyn af Finanstilsynet.
• Efter udløbet af indsigelsesfristen og Finanstilsynets gennemgang af indsigelser, skal der derudover til brug for Finanstilsynets endelige stillingtagen afgives en "ikke forringelseserklæring" fra de ansvarshavende aktuarer i Pensionskassen A såvel som i LIV. En negativ økonomisk udvikling i perioden regnet fra 1. januar til tidspunktet for Finanstilsynets stillingtagen til fusionsansøgningen kan her indebære, at erklæringerne ikke kan afgives, og fusionen som følge heraf ikke kan gennemføres.

Finanstilsynet har i øvrigt oplyst, at de først anser fusionen som andet end påtænkt, når alle betingelser efter Finanstilsynets opfattelse er opfyldt efter udløbet af indsigelsesfristen.

Det bemærkes, at de samme betingelser vil fremgå af fusionsplanen samt vedtagelsen til ændringerne i Pensionskassen As Pensionsregulativ.

Spørgsmålet er i denne forbindelse, om de pågældende betingelser skal anses for suspensive eller alene resolutive betingelser - altså, hvorvidt opfyldelsen af de pågældende betingelser alene er en formalitet, eller om der er reel usikkerhed om opfyldelsen af de pågældende betingelser?

Der er i den foreliggende situation tale om, at nogle af betingelserne beror på tredjemandsforhold - Finanstilsynet og konkurrencemyndighederne, hvor der ikke er sikkerhed for en endelig tilladelse. Især med henvisning til kravet om afgivelse af "ikke-forringelseserklæringen", som skal afgives i slutningen af x måned 2016 til brug for Finanstilsynets endelige stillingtagen efter indsigelsesfristens udløb, er det Spørgers opfattelse, at der vil være tale om en suspensivt betinget beslutning om skattepligtig fusion, som træffes på pensionsinstitutternes generalforsamlinger i slutningen af x måned 2016, og at den skattepligtige fusion som følge heraf først har skattemæssig virkning på tidspunktet for Finanstilsynets endelige tilladelse til fusion.

Spørgsmål 5 bør efter vores opfattelse besvares med JA.

Spørgsmål 6

Ved dette spørgsmål anmoder Spørgeren SKAT om at bekræfte, at PAL-beskatningen af tilskrivningen på individuelle depoter efter PAL § 4 a først udløses i LIV-regi samtidig med, at LIV har fradrag for udlodningen fra de ufordelte reserver efter PAL § 8.

Argumentation for besvarelse af spørgsmål 6 med JA:

Hovedprincippet er i PAL-loven, at der skal være skattemæssig neutralitet, når der tilskrives fra de ufordelte reserver til de individuelle depoter. Fradraget er begrundet i, at det i de ufordelte reserver akkumulerede investeringsafkast allerede er beskattet - i denne forbindelse i Pensionskassen A-regi. Tilskrivningen vil udløse en individbeskatning efter PAL § 4 a, hvorfor der samtidig er fradrag for den negative forskydning i LIV's ufordelte reserver efter § 8.

De fra Pensionskassen A overførte ufordelte reserver er særskilte ufordelte reserver allokeret til de hidtidige medlemmer i Pensionskassen A.

Efter PAL § 4 a beskattes rente- og bonustilskrivninger til depoterne som udgangspunkt på tilskrivningstidspunktet. Hvis der indgår utilskrevne midler i genkøbsværdien, skal en tilvækst på disse indregnes i depotbeskatningen. I den foreliggende situation indgår udlodningen ikke i genkøbsværdien før ved fusionens gennemførsel, hvorfor depotbeskatningen først sker på tilskrivningstidspunktet, som ligger efter fusionens gennemførsel.

Det beløb, der skal udloddes i forbindelse med "omklassifikation" fra gennemsnitsrente til markedsrente, kan ikke gøres op før efter fusionens gennemførsel, da størrelsen af beløbet afhænger af udviklingen i Pensionskassen A regnet fra 1. januar frem til gennemførelsestidspunktet.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at PAL-beskatningen af tilskrivningen udløses i LIV-regi.

Spørgsmål 6 bør efter vores opfattelse besvares med JA.

Spørgsmål 7

Med dette spørgsmål anmoder Spørgerne SKAT om bekræfte, at den skattepligtige fusion, hvis parterne måtte beslutte dette, kan gennemføres med skattemæssig tilbagevirkende kraft til 1. januar 2016 efter reglerne i PAL § 19, stk. 2, og selskabsskattelovens § 8 A, med den konsekvens, at overførslen fra den opløste egenkapital og de ufordelte reserver i Pensionskassen A til de individuelle depoter PAL-mæssigt anses for sket i LIV, således at der i LIV opnås fradrag svarende til den tilsvarende beskatning på individniveau.

En skattepligtig fusion er skattemæssigt at sidestille med en skattepligtig likvidation af det ophørende pensionsinstitut, Pensionskassen A. Efter vores opfattelse indebærer dette, at fusionen skatteretligt har den konsekvens, at Pensionskassen As egenkapital opløses. Da der samtidig ikke sker en forhøjelse af egenkapitalen i LIV (da der ikke udstedes aktier i LIV), indebærer dette skattemæssigt, at LIV ved fusionen overtager Pensionskassen As aktiver, og som vederlag herfor overtager passiver af samme størrelse (i form af dels individuelle depoter og dels ufordelte reserver (inklusive den opløste egenkapital)).

Det forhold, at fusionen gennemføres som en skattepligtig fusion, indebærer således, at opløsningen af Pensionskassen As egenkapital skattemæssigt sker hos Pensionskassen A.

Fusionen kan med henvisning til selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, efter vores opfattelse gennemføres med tilbagevirkende kraft, hvilket har den effekt, at alle beslutninger truffet i Pensionskassen A-regi i perioden mellem 1. januar 2016 og tidpunktet for fusionens gennemførsel i skattemæssige henseende anses for truffet i LIV-regi.

Argumentation for besvarelse af spørgsmål 7 med JA:

Betingelserne og vilkårene for gennemførsel af en skattepligtig fusion efter selskabsskattelovens regler - og hermed skattepligtig fusion efter PAL-reglerne - følger af selskabsskattelovens § 8 A, jf. PAL § 19, stk. 2.

Fusion omfattet af selskabsskattelovens § 8 A - PAL § 19, stk. 2

Det følger af PAL § 19, stk. 2, 1. pkt., at selskabsskattelovens § 8 A finder anvendelse ved en skattepligtig fusion mellem institutioner, der er skattepligtige efter PAL. I forarbejderne til PAL § 19, stk. 2 (LFF 2007-11-28 nr. 10) er det formuleret således:

"I § 19, stk. 2 foreslås det, at reglerne i selskabsskattelovens § 8 A skal finde tilsvarende anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2."

Selskabsskattelovens § 8 A om skattepligtige fusioner finder således anvendelse i forhold til det påtænkte fusion mellem Pensionskassen A og LIV, idet begge institutioner er omfattet af PAL § 1, stk. 2.

Pensionskassen A er skattepligtig efter PAL § 1, stk. 2, nr. 1, da pensionskassen har tilladelse fra Finanstilsynet til at drive pensionskassevirksomhed. LIV er skattepligtig efter PAL § 1, stk. 2, nr. 10, om livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven. Betingelse for fusion efter selskabsskattelovens § 8 A er derfor opfyldt.

Skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft - selskabsskatteloven § 8 A, stk. 2

Lovhjemlen for en skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft findes i selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2.

Det følger heraf, at parterne kan beslutte, at en fusion kan gennemføres med tilbagevirkende kraft.

Det forhold, at LIV indgår i en sambeskatning, og at Pensionskassen A har et 100 % ejet datterselskab, ændrer, efter vores opfattelse, ikke herved, da indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber ikke skal opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5. LIV skal som det fortsættende selskab ikke foretage delårsopgørelse, og Pensionskassen A er som pensionskasse ikke selskabsskattepligtig.

Hertil skal det bemærkes, at den skattepligtige indkomst i det af Pensionskassen A ejede datterselskab - i relation til den fremadrettede sambeskatning - opgøres på præcis samme måde som var selskabet blevet erhvervet på ganske almindelig vis direkte af LIV.

Retsvirkningen af, at en skattepligtig fusion har tilbagevirkende kraft fremgår af selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2

Ved en skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft fra skæringsdatoen, skal værdien af det indskydende selskab pr. skæringsdagen lægges til grund ved opgørelsen af det indskydende selskabs afståelsessum samt det modtagende selskabs anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver.

Endvidere skal det modtagende selskab ved indkomstopgørelsen medregne de indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato.

Det følger således af selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, at den tilbagevirkende kraft har virkning i forhold til værdiansættelserne og placeringen af indtægter og udgifter.

I praksis betyder det, at aktiver og passiver i Pensionskassen A hos LIV skal medtages med værdien pr. skæringsdagen - i dette tilfælde 1. januar 2016 (og ikke værdien pr. dagen for vedtagelsen eller gennemførelsen af fusionen). Endvidere skal indtægter og udgifter i Pensionskassen A, påløbet i perioden fra skæringsdagen til vedtagelsesdatoen/gennemførelsen, i PAL-mæssig henseende anses for indtægter og udgifter, der er tjent eller afholdt af LIV, og dermed medtages i indkomstopgørelsen for LIV.

Dette betyder, at LIV ved sin PAL-opgørelse for 2016 skal indregne Pensionskassen As indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre Pensionskassen A efter de regler, der gælder for LIV, som var pensionsinstitutterne fusioneret på skæringdatoen og til den værdi, der er lagt til grund på skæringsdatoen.

Landsskatteretten har i SKM2003.138.LR udtalt sig om, hvad der skal medregnes ved opgørelsen af indtægter og udgifter i indkomstopgørelsen.

I SKM2003.138.LR anmodede skatteyder således om bindende forhåndsbesked i en sag, der vedrørte en skattepligtig fusion af afdelinger i investeringsforeninger. Skatteyderen ønskede svar på, hvorvidt indløsninger og emissioner, der i den indskydende afdeling fandt sted mellem skæringsdagen og vedtagelsesdagen, skulle medtages ved opgørelsen af udlodningsforpligtelsen (og dermed påvirke beskatningsgrundlaget i investeringsforeningen) i den indskydende eller den modtagende afdeling:

"En skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft, "hvorefter det modtagende selskab medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato", jf. selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, må medføre, at indløsning og emission i den indskydende afdeling tilsvarende skal tages i betragtning hos den modtagende afdeling.

Det er på denne baggrund Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ske udlodningsregulering i den modtagende afdeling for så vidt angår emissioner og indløsninger i den indskydende afdeling. Told- og Skattestyrelsen finder, at der ved den forholdsmæssige opgørelse af forholdet mellem pålydende værdi før og efter emissionen henholdsvis indløsningen skal foretages en omregning af den pålydende værdi af andelene i den indskydende afdeling efter det ved fusionen anvendte ombytningsforhold, således at Told- og Skattestyrelsen kan tilslutte sig det af revisionsfirmaet skitserede eksempel. Spørgsmål 4 kan derfor besvares med ja."

På sammen måde som emissioner og indløsninger påvirker udlodningsforpligtelsen og dermed beskatningsgrundlaget for investeringsforeninger, påvirker individualisering beskatningsgrundlaget for pensionsselskaber efter henholdsvis PAL § 7 og PAL § 8, hvorefter pensionsinstituttets beskatningsgrundlag (og dermed skattegrundlag) skal beregnes som formueafkastet med fradrag af beløb, der hensættes til de enkelte pensionsordninger (individualisering).

Den påtænkte individualisering medfører således et fradrag. Individualiseringen vedtages og gennemføres i 2016, og dermed efter skæringsdatoen for en skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft.

Det følger derfor af selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, at individualisering foretaget af Pensionskassen A i 2016, dvs. efter skæringsdatoen ved en fusion med tilbagevirkende kraft, skattemæssigt skal medgå ved opgørelsen af LIV's beskatningsgrundlag, jf. tillige SKM2003.138.LR.

Der skal udarbejdes en afsluttende PAL-opgørelse for Pensionskassen A for 1. januar 2016. En eventuel justering af værdien af investeringsaktiverne pr. 1. januar 2016 vil skulle indregnes i den afsluttende PAL-opgørelse for Pensionskassen A. Sådanne justeringer foretages dog ikke. Aktiverne og passiverne indgår i LIV med de samme værdier, der er lagt til grund for det opgjorte PAL-grundlag for Pensionskassen A i den afsluttende ansættelse.

Vederlæggelse

Opmærksomheden henledes på, at der i den foreliggende situation er tale om en særlig situation, da den ved fusionen ophørende enhed kun er PAL-pligtig, samtidig med at der ikke overføres egenkapital fra Pensionskassen A til LIV. Dette ses ikke at være til hinder for tilbagevirkende kraft.

Vederlæggelsen for aktiverne i Pensionskassen A består i LIV's overtagelse af de forsikringsmæssige forpligtelser over for Pensionskassen As medlemmer samt kreditorer, hvis værdi modsvarer værdien af aktiverne. Hvis værdien af aktiverne i Pensionskassen A falder fra 1. januar til gennemførselstidspunktet, vil der ske et tilsvarende fald i de kollektive reserver.

Da der ikke overføres egenkapital fra Pensionskassen A til LIV i forbindelse med fusioner, skal der ikke fastsættes noget bytteforhold, og denne del af § 8 A finder således ikke anvendelse i fusionen mellem Pensionskassen A og LIV.

Spørgsmål 7 skal efter vores opfattelse besvares med JA.

Spørgsmål 8

Med dette spørgsmål anmoder Spørgerne SKAT om at bekræfte, at selskabsskattelovens § 13 H ikke finder anvendelse, at der ikke sker selskabsskattebeskatning eller beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven af beløb, der i fusionsbalancen overføres fra Pensionskassen As egenkapital til LIV's ufordelte reserver.

PAL § 19, stk. 2, jf. selskabsskattelovens § 8 A

Der er i PAL § 19, stk. 2, hjemlet adgang til en PAL-pligtig fusion mellem pensionsinstitutter, idet det anføres, at

"Selskabsskattelovens § 8 A finder tilsvarende anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der er skattepligtige efter denne lov. Er institutionerne skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven. "

Argumentation for en besvarelse af spørgsmål 8 med et JA:

En skattepligtig fusion er i princippet en aftale mellem uafhængige parter, og når det af den indgåede fusionsaftale mv. fremgår, at LIV ikke overtager nogen egenkapital fra Pensionskassen A i forbindelse med fusionen, skal der skattemæssigt lægges vægt på denne aftale, og allerede af denne grund kan det ikke komme på tale, at der overføres egenkapital.

Der udarbejdes til brug for fusionens vedtagelse en fusionsplan, som parterne underskriver, og som skal vedtages af parterne på deres respektive generalforsamlinger. Fusionsbalancen vil indgå som en del af fusionsredegørelsen, som ligger til grund for vedtagelsen af fusionsplanen. Fusionsbalancen vil, idet den skal ligge til grund for underskriften af fusionsplanen, blive udarbejdet i løbet af januar 2016. Udarbejdelsen vil ske på grundlag af udkast til årsrapporter for henholdsvis Pensionskassen A og LIV.

I den foreliggende sag, hvor der ikke skal eller kan overdrages egenkapital, vil det derfor fremgå af fusionsbalancen, at LIV's egenkapital er uændret af overførslen af aktiver og passiver fra Pensionskassen A, men at der samtidig er sket en forøgelse af de ufordelte og de fordelte reserver i LIV svarende til Pensionskassen As ufordelte og fordelte reserver.

Da egenkapitalen i en tværgående pensionskasse reelt ejes af pensionskassens medlemmer, kan den i forbindelse med fusionens gennemførelse og overførslen til LIV bedst karakteriseres som ufordelte kollektive reserver.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at en manglende indregning af egenkapital i fusionsbalancen - altså en postering om overførsel af egenkapitalen i Pensionskassen A - er tilstrækkelig dokumentation for, at egenkapitalen skal anses for opløst i Pensionskassen A for fusionen.

Spørgsmål 8 bør efter vores opfattelse besvares med JA.

Spørgsmål 9

Med dette spørgsmål anmoder Spørgerne SKAT om at bekræfte, at egenkapitalen i Pensionskassen A PAL-mæssigt såvel som selskabsskattemæssigt anses for opløst og overført til kollektive eller individuelle reserver i Pensionskassen A-regi, hvis beslutningen herom er truffet inden det skattemæssige virkningstidspunktet for fusionen.

Argumentation for besvarelse af spørgsmål 9 med et JA:

Spørgsmålet relaterer sig til, hvornår egenkapitalen juridisk skal være opløst for skattemæssigt at kunne blive anset for foretaget i Pensionskassen A-regi. Det bemærkes, at en opløsning i Pensionskassen A-regi ved en overførsel til ufordelte reserver ikke udløser PAL-skat, mens en overførsel og tilskrivning til individuelle reserver (depoter) er PAL-pligtigt, idet PAL-pligten dog modsvares af et tilsvarende beløb ved opgørelsen af institut-PAL for Pensionskassen A.

Det skattemæssige virkningstidspunkt for den skattepligtige fusion er i den foreliggende situation - alt afhængigt af svaret på spørgsmål 3 ovenfor - enten det tidspunkt, hvor fusionen er endelig vedtaget i de fusionerende pensionsinstitutter, jf. henvisningen i PAL § 19, stk. 2, til selskabsskattelovens § 8 A, eller det tidspunkt, hvor betingelserne i den suspensivt betingede vedtagne fusion måtte vise sig at blive opfyldt.

Hvis generalforsamlingsbeslutningen i Pensionskassen A om opløsningen af egenkapitalen og den faktiske opløsning sker inden fusionens virkningstidspunktet, vil egenkapitalen være opløst inden fusionen.

Da opløsningen således er gennemført i Pensionskassen A-regi, har opløsningen ingen PAL- eller selskabsskattemæssige konsekvenser, jf. nærmere nedenfor. 

PAL-grundlaget gøres for Pensionskassen As vedkommende op efter PAL § 7, som er en beskatning af investeringsafkast, hvor en overførsel af egenkapital til ufordelte reserver mv. som tidligere nævnt ikke har nogen skattemæssig effekt. Dette hænger ganske godt sammen med, at det pågældende investeringsafkast, som er en del af egenkapitalen, allerede er PAL-beskattet efter lagerprincippet i takt med dets indtjening.

PAL-beskatning på individniveau indtræder først, når der sker en tilskrivning til depotet, og der vil på dette tidspunkt så være adgang til at fratrække depottilskrivningen ved opgørelsen af Pensionskassen As PAL-grundlag på institutniveau for at imødegå dobbeltbeskatning.

Opløsningen har heller ingen selskabsskattemæssige effekter, idet Pensionskassen A ikke er selskabsskattepligtig, og der ikke overføres egenkapital til LIV.

Spørgsmål 9 bør efter vores opfattelse besvares med JA.

Skattefri fusion:

Vi vil indledningsvist i relation til SKATs forslag til at svare NEJ til spørgsmål 1 og 2 om en skattefri primoregulering i fusionsbalancen ved en skattefri fusion anføre, at vi ikke er enige i den af SKAT anførte begrundelse, idet denne er baseret på forarbejder til en bestemmelse i selskabsskatteloven, som var foranlediget af en sag, hvor der overførtes egenkapital.

Det er fortsat vores opfattelse, at en opløsning af egenkapitalen i en "fusionsbalance" efter en formålsfortolkning bør kunne ske, når der angiveligt ikke skal overføres egenkapital til det fortsættende selskab.

Skattepligtig fusion:

I relation til besvarelsen af de spørgsmål, der relaterer sig til den skattepligtige fusion (spm. 3 - 9), giver indstillingen anledning til følgende bemærkninger samt ønsker til præciseringer.

Således som vi forstår besvarelsen af spørgsmål 6 og 7, vil det konkret, ved brug af reglerne om skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2016, være muligt at gennemføre fusionen mellem Pensionskassen A og LIV på en sådan måde, at symmetrien mellem PAL-beskatning på institutniveau og PAL-beskatning på individniveau opretholdes gennem hele processen, og at dobbelt PAL-beskatning derved undgås. For at sikre, at vi har forstået indstillingen korrekt, herunder de forudsætninger, der ligger til grund for svarene, finder vi anledning til at præcisere følgende forhold.

I de faktuelle forudsætninger har vi i vores sagsfremstilling oplyst (se side 4), at Pensionskassen As egenkapital i fusionsbalancen ville blive vist som overført til "ufordelte reserver og/eller individuelle depoter".

Vi finder anledning til at fremhæve, at fusionsbalancen vil være en fælles regnskabsopstilling (opgjort på baggrund af de reviderede årsrapporter pr. 31.12.2015), og at denne primært er til brug for Finanstilsynets godkendelse og derfor ikke underlagt krav om revisorerklæring. Det skal for god ordens skyld endvidere bemærkes, at selve fusionsbalancen - ifølge de regnskabsregler, der vil gælde fra og med 1. januar 2016 - ikke som sådan vil vise en opsplitning mellem hensættelser til ufordelte reserver og hensættelser til individuelle depoter. I fusionsbalancen vil posterne være vist som en samlet post, "forsikringsmæssige hensættelser", idet opdeling i ufordelte og fordelte reserver vil følge af en note til fusionsregnskabet.

I anledning af SKATs høringssvar har vi forelagt spørgsmålet for pensionskassens og livsforsikringsselskabets revision om, hvordan Pensionskassen As opløste egenkapital i regnskabsmæssigt henseende skal angives i noten. Det kan oplyses, at pensionskassens/livsforsikringsselskabets revision er af den opfattelse, at Pensionskassen As egenkapital i fusionsbalancen bør angives som en ufordelt reserve og ikke som en individuel hensættelse. Det er dog selvsagt vigtigt, at det - henset til ovennævnte - bekræftes, at Pensionskassen As opløste egenkapital også i skatteretlig henseende kan kvalificeres som en ufordelt reserve i fusionsbalancens note om fordelingen af de forsikringsmæssige hensættelser. Der henvises i denne forbindelse til vedlagte tidsplan for fusionen.

Baggrunden for, at Pensionskassen As opløste egenkapital skal anses for en ufordelt reserve, er nærmere følgende:

For det første er det uomtvisteligt, at der i forbindelse med fusionen ikke overføres egenkapital fra Pensionskassen A til LIV. Af denne grund kan Pensionskassen As opløste egenkapital derfor ikke i fusionsbalancen pr. 1. januar 2016 fremstå som egenkapital i det fortsættende selskab (LIV). Egenkapitalen vil derfor modsætningsvis være enten en fordelt eller ufordelt reserve pr. 1. januar 2016.

Ved vurderingen af, om Pensionskassen As egenkapital i fusionsbalancen skal anses for en fordelt eller en ufordelt reserve pr. 1. januar 2016, skal der lægges vægt på, at udlodningen ikke kan foretages, før fusionen er endeligt godkendt af Finanstilsynet, hvilket forventeligt tidligst sker i medio 2016, og at kunderne ikke har erhvervet ret til udlodningen pr. 1. januar 2016.  I perioden 1. januar 2016 og indtil fusionen er endelig godkendt samt beløbene tilskrevet til de enkelte depoter, der bliver oprettet i LIV for Pensionskassen As hidtidige medlemmer, vil den transformerede egenkapital derfor være en ufordelt reserve.

Hertil kommer, at den opløste egenkapital heller ikke kan individualiseres på tidspunktet for fusionsbalancen pr. 1. januar 2016. Dette skyldes to forhold. For det første går selve beslutningen ud på, at de beløb, der skal fordeles til Pensionskassen As medlemmer, skal reguleres med positivt/negativt afkast i perioden 1. januar 2016 og indtil gennemførelsestidspunktet (Finanstilsynets tilladelse). Det endelige beløb til fordeling på de enkelte konti kendes derfor ikke pr. 1. januar 2016. For det andet vil fusionen regnskabsmæssigt og administrativt blive gennemført sådan, at individualiseringen først vil blive gennemført efter fusionens gennemførelse - efter Finanstilsynets endelige godkendelse (forventeligt i juni/juli 2016). Dette vil have den juridiske konsekvens, at det kun vil være de af Pensionskassen As medlemmer, der pr. dette senere tidspunkt er med i bestanden, der tager andel i de ufordelte reserver m.v., og det præcise antal medlemmer, der skal have andel i de ufordelte reserver, kendes derfor ikke pr. 1. januar 2016. Der er derfor tale om, at Pensionskassen As egenkapital overføres til medlemmerne i to trin, nemlig først ved en opløsning til ufordelte reserver pr. skæringsdatoen den 1. januar 2016 og dernæst efterfulgt af en udlodning, der først effektures efter fusionens gennemførelse. Af denne grund bør Pensionskassen As opløste egenkapital efter PAL-loven tilgå LIV som en ufordelt reserve i fusionsbalancen pr. 1. januar 2016. Vi anmoder om, at SKAT i svaret på spørgsmål 6 forudsætningsvis bekræfter dette, jf. nedenfor.

Herudover bemærkes, at beskatningstidspunktet, for så vidt angår individuel PAL-skat, efter PAL-loven er tilskrivningstidspunktet. For at sikre symmetri må beskatningstidspunktet (året) på institutniveau også være tilskrivningstidspunktet.

Ubestridt ufordelte reserver:

For så vidt angår SKATs begrundelse for besvarelse af spørgsmål 6, har SKAT lagt til grund, at der kun blev spurgt til ufordelte midler, der også var ubestridt ufordelte midler i Pensionskassen As årsrapport 2015. Det er ikke vores forudsætning med spørgsmålet. Spørgsmålet var tiltænkt at omfatte alle ufordelte midler, der i forlængelse af fusionens gennemførelse overføres til de individuelle konti. Der blev således også spurgt til egenkapitalen i Pensionskassen A, som i fusionsbalancen transformeres til en ufordelt reserve. Vi anmoder derfor om, at SKAT i svaret på spørgsmål 6 bekræfter, at Pensionskassen As opløste egenkapital efter PAL-loven kan anses for omdannet til en ufordelt reserve i fusionsbalancen, således at der er PAL-mæssig symmetri - også for så vidt angår tilskrivningen af disse midler. Der henvises til det ovenfor anførte. Endvidere vedlægges en ny tidsplan, hvori indholdet af de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen, er nærmere specificeret.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at de beløb, der i fusionsbalancen overføres fra Pensionskassen As egenkapital til ufordelte reserver eller til individuelle depoter i forhold til pensionsafkastbeskatningsloven (PAL), vil resultere i et fradrag på institutniveau i LIV (LIV), som beløbsmæssigt svarer til PAL-grundlaget for den individuelle beskatning, der udløses hos medlemmerne.

Lovgrundlag

Pensionsafkastbeskatningsloven § 1, stk. 2

Stk. 2. Pligt til at betale skat efter denne lov påhviler endvidere:

1) Pensionskasser, der har hjemsted her i landet, og som har Finanstilsynets tilladelse eller koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed eller pensionskassevirksomhed her i landet, (...)

10) Livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, herunder livsforsikringsselskaber, der udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted.(...)

Pensionsafkastbeskatningsloven § 7

De pensionskasser m.v., der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7 og 8, skal medregne alle former for formueafkast til beskatningsgrundlaget, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget kan fradrages følgende:

1)Beløb, der hensættes individuelt som rente m.v. til dækning af forpligtelser over for pensionsordninger som nævnt i § 1, stk. 1, (...)

Pensionsafkastbeskatningsloven § 8

Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber m.v. som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 10-12, skal beskattes af ufordelte midler og rente og beløb fra egenkapitalen, der tilskrives tekniske hensættelser, jf. stk. 4, efter stk. 2-6.

Stk. 2. Ved ufordelte midler forstås hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering, jf. lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, som ikke beskattes efter § 4, stk. 5, eller § 4 a, stk. 3.

Stk. 3. Ved ufordelte midler forstås for livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, og som udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 1, stk. 2, nr. 10-12, alle former for hensættelser m.v. til fordel for de pensionsberettigede, som ikke indgår i de pensionsberettigedes beskatningsgrundlag efter § 4 eller § 4 a. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 10-12, der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de forsikringsmæssige hensættelser for de forsikringer, der er tegnet her i landet.

Stk. 4. Beskatningsgrundlaget opgøres som de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets udgang fratrukket de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets begyndelse. Beskatningsgrundlaget efter 1. pkt. tillægges rente og positive beløb fra egenkapitalen uden for årets risiko- og omkostningsresultat, der tilskrives tekniske hensættelser, der ikke er en del af de ufordelte midler, jf. stk. 2, eller en del af de forsikredes depoter, jf. § 4, stk. 2, eller § 4 a, stk. 2, nr. 1, 2. pkt. Et negativt risiko- og omkostningsresultat for tekniske hensættelser tillægges beskatningsgrundlaget efter 2. pkt. Et positivt omkostningsresultat for et forudgående år kan tillægges årets negative omkostningsresultat, og et positivt risikoresultat for et forudgående år kan tillægges årets negative risikoresultat. Det er en betingelse for modregning efter 4. pkt., at pensionsinstituttet kan dokumentere, at de opsparede midler fra enten egenkapitalen eller de ufordelte midler, der anvendes til modregning i et års negative omkostningsresultat, stammer fra overskud på omkostningsresultatet for tekniske hensættelser fra årene forud for indkomståret, og at de opsparede midler fra enten egenkapitalen eller de ufordelte midler, der anvendes til modregning i et års negative risikoresultat, stammer fra overskud på risikoresultatet for tekniske hensættelser fra årene forud for indkomståret. I det omfang de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets udgang er ændret som følge af beskatning efter stk. 1 eller betaling af afgift efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 4 og 5, eller § 29 A, stk. 4 og 5, jf. pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 6, bortses fra ændringen ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Stk. 5. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber m.v. som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 10-12, skal i beskatningsgrundlaget opgjort efter stk. 4 se bort fra ændringen i det opsamlede risiko- og omkostningsresultat i de ufordelte midler i løbet af indkomståret, i det omfang ændringen er indtruffet efter overgangen til beskatning efter denne lov. Ufordelte midler, der er overført til beskatning efter §§ 4 eller 4 a eller stk. 4, 3. pkt., nedbringer dog altid beskatningsgrundlaget efter stk. 4.

Stk. 6. Der ses i beskatningsgrundlaget opgjort efter stk. 4 bort fra ufordelte midler samt rente og beløb fra egenkapitalen, der tilskrives tekniske hensættelser, jf. stk. 4, knyttet til

1)pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A og 53 B,

2)forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år,

3)forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandsforpligtelser,

4)børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51,

5)livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982,

6)pensionsordninger omfattet af § 15 D i pensionsbeskatningsloven,

7)pensionsordninger omfattet af § 53 i pensionsbeskatningsloven og

8)pensionsordninger, der er tegnet i selskabets filial i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis ejer ikke er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller hvis ejer er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 7. Kursværn, der er fradraget ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter §§ 4 eller 4 a, forhøjer dog altid beskatningsgrundlaget efter stk. 4.

Pensionsafkastbeskatningsloven § 18

Reglerne i stk. 2-4 finder anvendelse, når

1)en skattepligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden skattepligtig institution,

2)to eller flere skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny skattepligtig institution (fusion),

3)en skattepligtig institution spaltes i to eller flere selvstændige skattepligtige institutioner (fission),

4)en skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden skattepligtig institution efter § 204 i lov om finansiel virksomhed eller

5)et administrationsbo som omhandlet i § 1, stk. 2, nr. 8 eller 12, viderefører administrationen af et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn.

Stk. 2. Den modtagende institution indtræder (succederer) i den overdragende institutions skattemæssige stilling, hvis den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der påvirkes af successionen, er udformet under denne forudsætning.

Stk. 3. Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes for den modtagende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i skattemæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den modtagende institutions regnskabsår.

Stk. 4. Sammen med den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der berøres af successionen, indsendes til told- og skatteforvaltningen genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.

Stk. 5. Er den overdragende og den fortsættende institution skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, og gennemføres en overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, efter reglerne i fusionsskatteloven, skal overdragelsen tillige ske efter stk. 2-4. Det er en betingelse for at anvende stk. 2-4 på en overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, mellem institutioner, der er skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, at overdragelsen tillige sker efter fusionsskattelovens regler.

Forarbejder

Lovforslag L 196 2011/2012 (senere opdelt i L 196 B og vedtaget som lov nr. 923 af 18. september 2012)

Til § 8, nr. 2

"Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18 kan den modtagende institution succedere i den overdragende institutions skattemæssige stilling. Det vil sige, at det er det modtagende forsikringsselskab, der skal afregne skatten efter pensionsafkastbeskatningsloven i den indskydende pensionskasse m.v. fra den dato, der er overdragelsesdatoen efter pensionsafkastbeskatningsloven (regnskabsårets skæringsdato). Det betyder, at beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven i fusionsåret sker på basis af udviklingen i de ufordelte reserver i fusionsåret, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 8.

Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren vedr. L 196 2011/2012 (senere opdelt i L 196 B og vedtaget som lov nr. 923 af 18. september 2012) - L 196 Bilag 2

"Høringssvar fra Forsikring & Pension: (...)

PAL-beskatning af indfusioneret egenkapital:

Lovforslagsudkastet tager ikke højde for de forskelle, der er i den kollektive PAL-beskatning i henholdsvis pensionskasser mv. (omfattet af PAL § 7) og selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber (omfattet af PAL § 8).

I det fortsættende selskab vil anvendelse af den tilførte egenkapital til fordel for de forsikrede kollektivt eller individuelt derfor samlet set medføre en PAL-beskatning, som ikke ville opstå ved videreførelse af det indskydende selskab, hvor egenkapitalen anses for opbygget af PAL-beskattede midler. Dermed bliver der utilsigtet tale om dobbeltbeskatning:

Anvendelse af egenkapitalen til fordel for de forsikrede kollektivt eller individuelt ved tænkt fortsat drift i pensionskassen m.v. udløser samlet set ikke PAL-beskatning efter PAL § 7 resp. PAL §§ 4,4a. Dette afspejler netop, at egenkapitalen i pensionskasser m.v. anses for at være PAL-beskattet.

Forbrug af pensionskassens egenkapital til fordel for de forsikrede udløser i dette tilfælde således blot en omflytning af PAL-skatten til de forsikrede (kollektivt ellere individuelt), og er derfor PAL-neutral, set under et.

Samme anvendelse af den indfusionerede egenkapital i det fortsættende selskab vil udløse PAL-beskatning efter PAL § 8, resp. PAL §§ 4, 4a.

Som nødvendig del af en skattefri fusion skal det derfor sikres, at den indfusionerede egenkapital ikke PAL-beskattes i livsforsikringsselskabet, når den anvendes på en måde, som ikke ville have udløst PAL-beskatning samlet set under fortsat drift som pensionskasse.

Forsikring & Pension foreslår, at der findes en løsning, som sikrer, at fusionen også bliver PAL-skattemæssigt neutral.

Skatteministerens kommentar til Forsikring & Pensions høringssvar

"Forslaget er ikke imødekommet. Der henvises til kommentaren til høringssvaret

fra FSR - Danske Revisorer."

"Høringssvar fra FSR - Danske Revisorer: (...)

De selskabsskattemæssige genbeskatningsregler i stk. 3 skal ses i sammenhæng med PAL-reglerne. I en pensionskasse er opsparet egenkapital i al væsentlighed PAL-beskattet og afkastet af egenkapital beskattes i dag på institutniveau. Hvis en pensionskasse overfører en del af sin egenkapital til de forsikrede (individerne), får pensionskassen derfor et PAL-fradrag i deres institut-PAL og individerne beskattes med samme sats af et tilsvarende beløb.

Overførsel af pensionskassens egenkapital til de forsikrede ville således være provenumæssigt neutral (set over tid). Sådan vil det ikke være, hvis høringsforslaget gennemføres i sin nuværende form. Overførslen til de forsikrede vil ikke udløse PAL-fradrag i institutgrundlaget, når overførslen sker i livsforsikringsselskabet, men vil udløse selskabsskattemæssig genbeskatning, hvis overførslen resulterer i en nedbringelse af egenkapitalen i forhold til åbningsbalancen.

Finanstilsynets godkendelse af fusioner må formodes at bygge på et princip om, at de forsikrede i de to fusionerende institutter skal bidrage ligeværdigt til egenkapitalen i det fortsættende selskab, og at der gennemføres en udligning (overførsel af egenkapital til de forsikrede i det bedst konsoliderede selskab) nogle få år efter fusionen, hvis forskellige objektive betingelser er opfyldt. Efter udligningen vil egenkapitalen fremadrettet være fælles i enhver henseende.

Skattereglerne bør efter FSRs opfattelse indrettes i sammenhæng med Finanstilsynets principper for godkendelse. Det forhold, at der indtræder selskabsskattemæssig genbeskatning, uden at der samtidigt opnås PAL-fradrag for overførslen til de forsikrede, er usammenhængende, når det erindres, at egenkapitalen er PAL-beskattet og ville have udløst et fradrag ved overførsel i pensionskassen, samt at udligningsordningen må formodes at være en betingelse for at opnå Finanstilsynets godkendelse af fusionen.

PAL-loven bør derfor justeres således, at der opnås PAL-fradrag i livsforsikringsselskabets institut-PAL i et tilsvarende omfang, som der sker genbeskatning efter selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1. Denne ændring vil være provenu-neutral, idet det blot er en videreførelse af institutternes position fra før fusionen".

Skatteministerens kommentar til FSR - Danske Revisorers høringssvar

"Det er efter gældende regler muligt at foretage en skattefri fusion mellem en pensionskasse m.v. og et livsforsikringsselskab efter pensionsafkastbeskatningslovens regler. Det betyder, at der ikke sker ophørsbeskatning af pensionskassen, og at eventuel negativ skat i pensionskassen kan overføres og anvendes i det fortsættende livsforsikringsselskab. Efter fusionstidspunktet bør det fortsættende livsforsikringsselskab efter Skatteministeriets vurdering beskattes efter de regler i pensionsafkastbeskatningsloven som nu engang er gældende for livsforsikringsselskaber. Efter gældende regler vil en overførsel i et livsforsikringsselskab fra egenkapitalen til de forsikrede ikke medføre fradrag i livsforsikringsselskabets egen PAL- beskatning. Forslaget er derfor ikke imødekommet."

Begrundelse

Som det fremgår af sagens faktiske oplysninger forudsættes den påtænkte fusion vedtaget på grundlag af en fusionsbalance pr. 1. januar 2016, der er en sammenlægning af de to selskabers balancer pr. 31. december 2015, men reguleret ved, at Pensionskassen As egenkapital vil være opløst ved overførsel til kollektive reserver eller individuelle depoter. Der sker således i fusionsbalancen en primo-regulering af Pensionskassen As egenkapital til LIV's ufordelte reserver eller til kundernes individuelle pensionsdepoter. Det betyder med andre ord, at summen af egenkapital i de to selskabers balancer i årsrapporterne pr. 31. december 2015 er mindre end egenkapitalen i fusionsbalancen pr. 1. januar 2016.

Efter SKATs opfattelse indebærer successionsbestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens (PAL) § 18, stk. 2, at der sker en såkaldt universalsuccession, hvilket medfører at alle rettigheder og forpligtelser overgår fra det ophørende pensionsinstitut til det fortsættende selskab. Det medfører efter SKATs opfattelse, at alle aktiver og passiver i det ophørende pensionsinstitut pr. 31. december 2015, som indgår i det ophørende pensionsinstituts årsrapport pr. 31. december 2015 og i den afsluttende opgørelsen af PAL-beskatningsgrundlaget for indkomståret 2015, skal overføres til fusionsbalancen pr. 1. januar 2016 for det fortsættende selskab, for at betingelserne for skattefri fusion, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 18 er opfyldt. Reglerne om skattefri fusion i pensionsafkastbeskatningslovens § 18 giver efter SKATs opfattelse ikke mulighed for specifikt at udvælge, hvilke aktiver og passiver, der ønskes videreført i det fortsættende selskab, hvorefter de uønskede aktiver og passiver "primo-reguleres" bort i åbningsbalancen for det fortsættende selskab.

Det anføres fra spørgers side, at det af spørger ønskede resultat kan opnås ved at ordlyden udlægges således, at Pensionskassen As egenkapital, fordi den opløses i Pensionskassen A-regi kan fradrages efter de regler, der gælder for Pensionskassen A (dvs. pensionsafkastbeskatningslovens § 7), og at LIV succederer i det ved fradraget realiserede skatteaktiv. SKAT skal hertil bemærke, at det er SKATs opfattelse, at et fortsættende selskab udelukkende kan succederer i det skatteaktiv (fremførselsberettiget negativ skat), der fremgår af det ophørende pensionsinstituts afsluttende skatteansættelse for det sidste indkomstår. Egenkapitalen i Pensionskassen A opløses ikke i indkomståret 2015, og bidrager dermed ikke til en eventuel negativ PAL-skat, der måtte fremgå af PAL-selvangivelsen for indkomståret 2015 i Pensionskassen A. Der kan efter SKATs opfattelse ikke dannes en fiktiv fremførselsberettiget negativ PAL-skat, der kan modregnes i senere indkomstårs positive skatter, ved en primo-regulering i åbnings/fusionsbalancen.      

Det anføres også fra spørgers side, at ordlyden af fusionsbestemmelsen kan udlægges således, at den i Pensionskassen A værende egenkapital skal betragtes som en kollektiv reserve, når den føres over i LIV-regi, fordi den reelt er en kollektive reserve i Pensionskassen A, idet den tilhører medlemmerne. Konsekvensen af en sådan betragtning vil være, at Pensionskassen As egenkapital i forbindelse med den skattefri fusion behandles som en ufordelte reserve i LIV-regi, hvorved en endelig overførsel til de individuelle depoter vil give fradrag efter de regler, der gælder for LIV (dvs. pensionsafkastbeskatningslovens § 8). SKAT skal hertil bemærke, at egenkapital ikke er omfattet af definitionen af ufordelte midler, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 2, hvorfor en sådan fortolkning efter SKATs opfattelse ikke er mulig. 

De af spørger påpegede problemer i pensionsafkastbeskatningsloven med overførsel af egenkapital fra en pensionskasse til et livsforsikringsselskab er tidligere påpeget af både FSR - Danske Revisorer og Forsikring & Pension i forbindelse med behandlingen af lovforslaget L 196, jf. ovenfor. De påpegede problemer blev ikke løst i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, og det blev svaret, at det fortsættende livsforsikringsselskab efter Skatteministeriets vurdering beskattes efter de regler i pensionsafkastbeskatningsloven som nu engang er gældende for livsforsikringsselskaber, og efter gældende regler vil en overførsel i et livsforsikringsselskab fra egenkapitalen til de forsikrede ikke medføre fradrag i livsforsikringsselskabets egen PAL-beskatning. FSR og Forsikring & Pensions forslag om at indføre særregler for egenkapital overført fra pensionskasser i forbindelse med fusion blev derfor ikke imødekommet.  

Sammenfattende er det SKATs opfattelse, at det ikke er i overensstemmelse med successionsbestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, at der ved en primo-regulering i fusionsbalancen overføres egenkapital fra Pensionskassen A til ufordelte midler eller til individuelle depoter i LIV. Idet besvarelsen af spørgsmålet bygger på en forudsætning om anvendelse af skattefri fusion i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, kan SKAT derfor ikke bekræfte, at de beløb, der i fusionsbalancen overføres fra Pensionskassen As egenkapital til ufordelte reserver eller til individuelle depoter i forhold til pensionsafkastbeskatningsloven, vil resultere i et fradrag på institutniveau i LIV, som beløbsmæssigt svarer til PAL-grundlaget for den individuelle beskatning, der udløses hos medlemmerne.   

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at selskabsskattelovens § 13 H ikke finder anvendelse og, at der ikke sker selskabsskattebeskatning samt beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven af beløb, der i fusionsbalancen overføres fra Pensionskassen As egenkapital til LIV's ufordelte reserver.

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 13 H

Modtager et livsforsikringsselskab omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, ved en fusion med en pensionskasse omfattet af § 3, stk. 1, nr. 9, eller med et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 18, egenkapitalen i pensionskassen eller det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab, medregnes egenkapitalen ikke ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved fusion med et i udlandet hjemmehørende livsforsikringsselskab, hvis de indskudte aktiver og passiver m.v. knyttes til selskabets faste driftssted eller faste ejendom her i landet.

Stk. 2. Fusionen har skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den åbningsbalance for det modtagende selskab, der er udarbejdet i forbindelse med fusionen. Skæringsdatoen for det modtagende selskabs åbningsbalance skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. § 8 A, stk. 2 og 3, anvendes tilsvarende ved fusion efter stk. 1.

Stk. 3. Egenkapital, der ifølge stk. 1 ikke er medregnet ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst, genbeskattes efter reglerne i 2.-4. pkt., i det omfang beløbet ikke beskattes efter § 13 C. Er livsforsikringsselskabets egenkapital ved udgangen af et indkomstår nedbragt i forhold til egenkapitalen opgjort i åbningsbalancen for det modtagende selskab, jf. stk. 1, medregnes et beløb svarende til nedgangen ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, indtil hele den modtagne egenkapital er genbeskattet. Indkomstårets beløb til genbeskatning opgøres som den beløbsmæssigt positive forskel mellem egenkapitalen i den i 2. pkt. anførte åbningsbalance med fradrag af genbeskattede beløb og selskabets egenkapital ved indkomstårets udgang. Modtaget egenkapital, der ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen efter 2. og 3. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori selskabet ophører med at drive livsforsikringsvirksomhed. Ophører selskabets livsforsikringsvirksomhed helt eller delvis som led i en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver efter reglerne i fusionsskatteloven, indtræder det eller de modtagende selskaber i genbeskatningsforpligtelsen i forhold til den modtagne andel af det indskydende selskabs egenkapital. 5. pkt. finder kun anvendelse, hvis de indskudte aktiver og passiver m.v. knyttes til et modtagende selskab hjemmehørende her i landet eller et i udlandet hjemmehørende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet.

Begrundelse

For så vidt angår beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven henvises der til besvarelsen af spørgsmål 1.

Selskabsskattelovens § 13 H fastslår, at når et livsforsikringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ved en fusion med en pensionskasse omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9, modtager egenkapitalen i pensionskassen, medregnes egenkapitalen ikke ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst, hvorimod en senere nedbringelse af egenkapitalen medfører genbeskatning.

Det er repræsentantens opfattelse, at der ikke vil overføres nogen egenkapital til LIV ved fusionen, og at selskabsskattelovens § 13 H derfor ikke kan finde anvendelse.

Som det fremgår af SKATs indstilling til svaret på spørgsmål 1, er det SKATs opfattelse, at det ikke er i overensstemmelse med successionsbestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, at der i fusionsbalancen overføres egenkapital fra Pensionskassen A til ufordelte midler eller til individuelle depoter i LIV.

Det er derfor SKATs opfattelse, at egenkapitalen i Pensionskassen A vil blive anset for overført til LIV ved fusionen, og at selskabsskattelovens § 13 H derfor finder anvendelse ved fusionen med mindre fusionen gennemføres som en skattepligtig fusion.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at en overførsel af ufordelte reserver fra Pensionskassen A til LIV's ufordelte reserver i forbindelse med fusionens gennemførsel ikke skal anses som en PAL-pligtig forskydning for LIV efter bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 8. Spørgsmålet ønskes besvaret under den forudsætning, at fusionen i forhold til pensionsafkastbeskatningsloven gennemføres som en skattepligtig fusion.

Lovgrundlag

Pensionsafkastbeskatningsloven § 8 (se spm. 1)

Pensionsafkastbeskatningsloven § 15, stk. 3

Stk. 3. Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog stk. 6. Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog stk. 6.(...)

Pensionsafkastbeskatningsloven § 19, stk. 2

Stk. 2. Selskabsskattelovens § 8 A finder tilsvarende anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der er skattepligtige efter denne lov. Er institutionerne skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven.

Selskabsskatteloven § 8 A

Skattepligtig fusion mellem selskaber mv. i overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler har skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber mv.

Stk. 2. Selskaberne mv. kan dog beslutte, at fusionen, for så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsbalance for det modtagende selskab, såfremt denne dato er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Tillægges fusionen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges værdien af det indskydende selskab pr. denne dato, som afspejlet i vederlaget for aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, til grund ved opgørelsen af det indskydende selskabs afståelsessum samt det modtagende selskabs anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver, og det modtagende selskab medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato. Skal indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne i § 31, stk. 5, som følge af, at koncernforbindelsen, jf. § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset 1. og 2. pkt. som skæringsdato for det pågældende selskab. I tilfælde omfattet af 3. pkt. kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige skæringsdato. Det er en betingelse for, at fusionen kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at de deltagende selskaber mv. senest 1 måned efter den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de deltagende selskaber mv., indsender genpart til told- og skatteforvaltningen af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med fusionen, samt dokumentation for, at fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber mv., jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen på en måned i stk. 2.

Forarbejder

L 10 2007-08 2. samling, fremsat den 28. november 2007

Fra bemærkningerne, der indsatte PAL § 8 fremgår bl.a.: 

"(...) De ufordelte midler består, jf. stk. 2, af hensættelserne til kollektivt bonus potentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering. (...)Den foreslåede beskatning efter § 8 er bygget op om indkomstårets ændring i de kollektivt afsatte forpligtelser til de forsikrede, som regnskabsmæssigt er passivposter. Der opnås som nævnt herigennem, at formueafkast, som tildeles de forsikrede kollektivt, beskattes i samme indkomstår, som det opstår. Der er altså reelt tale om beskatning af formueafkast. (...)"

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2015-2, afsnit C.G.2.5.3.

Opgørelse af beskatningsgrundlaget (PAL § 8, stk. 4 og 5)

Beskatningsgrundlaget opgøres som

a)       ændringen i de ufordelte midler,

b)       rente og positive beløb fra egenkapitalen, uden for årets risiko- og omkostningsresultat, der tilskrives tekniske hensættelser og 

c)       et evt. negativt risiko- og omkostningsresultat for tekniske hensættelser.

Ad a)

Ændringen i de ufordelte midler opgøres som forskellen mellem 

• ufordelte midler ved indkomstårets udgang og
• ufordelte midler med indkomstårets begyndelse

Begrundelse

I henhold til sagens faktiske oplysninger vil der ved udgangen af indkomståret 2015 være ufordelte midler i Pensionskassen A, som i årsrapporten 2015 er bogført som akkumuleret værdiregulering, kollektivt bonuspotentiale eller ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, jf. definitionen af ufordelte midler i pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 2. Der spørges til, om sammenlægningen af de to pensionsinstitutters ufordelte midler, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 2, der sker i forbindelse med en skattepligtig fusion efter pensionsafkastbeskatningslovens § 19, medfører beskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens 8, stk. 4, 1. pkt., som anfører, at beskatningsgrundlaget opgøres som de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets udgang fratrukket de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets begyndelse.

Som udgangspunkt foretages beskatningen af ufordelte midler i pensionsafkastbeskatningsloven § 8, stk. 4, 1. pkt., som en lagerbeskatning, hvor ændringen i de ufordelte midler opgøres som forskellen mellem ufordelte midler ved indkomstårets udgang og de ufordelte midler ved indkomstårets begyndelse.

Der er ved denne beskatning mange ligheder med lagerbeskatninger af formueaktiver (aktier, obligationer, ejendomme) i pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3.  Der er dog ikke i pensionsafkastbeskatningslovens § 8 en bestemmelse svarende til pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3, 2. pkt., der anfører, at selve anskaffelsen (anskaffelsessummen) af et formueaktiv i løbet af indkomståret ikke i sig selv medfører beskatning.

Selv om pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 4, ikke indeholder en tilsvarende bestemmelse til pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3, 2. pkt., er det dog SKATs opfattelse, at lagerprincippet i pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 4, indebærer en tilsvarende behandling af anskaffelsen (anskaffelsessummen) af ufordelte midler. Det er således SKATs opfattelse, at der ikke sker beskatning, jf. pensionsafkastbeskatningsloven § 8, stk. 4, 1. pkt., af de ufordelte midler som i forbindelse med en fusion overføres fra det ophørende pensionsinstitut til det fortsættende pensionsinstitut i fusionsbalancen.   

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at en tilskrivning til de individuelle depoter af de i spørgsmål 3 nævnte ufordelte reserver, der efter fusionens gennemførelse sker i LIV, indebærer en negativ forskydning i de ufordelte reserver, som er fradragsberettigede ved opgørelsen af PAL-grundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 4. Spørgsmålet bedes besvaret under den forudsætning, at fusionen i forhold til pensionsafkastbeskatningsloven gennemføres som en skattepligtig fusion.

Lovgrundlag

Pensionsafkastbeskatningsloven § 4a, stk. 1-2

Livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde med ordninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, kan vælge at opgøre det skattepligtige afkast efter stk. 2-10 i stedet for at opgøre det skattepligtige afkast efter § 4. Valget er bindende og træffes ved overgang til beskatning efter denne lov, jf. dog § 31, stk. 3.

Stk. 2. Det skattepligtige afkast opgøres som summen af:

1) Rente i henhold til forsikringsaftalen og rentebonus, der tilskrives depotet fratrukket betaling for garantier og betaling af kursværn. Forsikringens depot opgøres som indbetalte forsikringspræmier og overførsler fra særlige bonushensættelser med fradrag af omkostnings- og risikopræmie og gebyrer og med tillæg af rente i henhold til forsikringsaftalen, omkostnings-, risiko- og rentebonus, hensættelsesforøgelse og -nedsættelse i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden og med fradrag af forsikringsudbetalinger.

2)Andre beløb, der tilskrives depotet, og som hidrører fra investeringsafkast.

3)Rentebonus, der ikke er tilskrevet forsikringens depot, men som på anden måde er knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen.

4)Tilskrivning til særlige bonushensættelser tilknyttet forsikringen eller pensionskasseordningen, der stammer fra investeringsafkast.

5)Udbetalinger i årets løb med tillæg af skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2, 2. pkt., der i henhold til pensionsordningen udbetales fra midler fra livsforsikringsselskabets m.v. investeringsafkast direkte til den berettigede.

6)Skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2, 2. pkt.

Pensionsafkastbeskatningsloven § 8 (se spørgsmål 1)

Forarbejder

Lovforslag L 10 2007-08 2. samling, fremsat 28. november 2007

Af de almindelige bemærkninger, under punkt "3. Lovforslaget" fremgår bl.a.:

(...) I forhold til pensionsafkastbeskatningsloven vil det være de enkelte indehavere af ordningerne i sådanne institutter, som vil være skattepligtige efter loven. Det foreslås dog at indføre en særlig beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven af tilvæksten i de ufordelte bonusreserver i selskabet. Beskatningen er midlertidig i den forstand, at overførsel af ufordelte bonusreserver til individuel rente mv. medfører et fradrag, mens det overførte beløb beskattes endeligt hos pensionsopsparerne. Sigtet med beskatningen er at neutralisere rentefordelen på individniveau ved skatteudskydelsen for ordninger med ret til rentebonus, således at den effektive skat for disse ordninger efter skatteomlægningen fortsat er 15 pct. (...)

Lovforslag L 41 2008-09, fremsat 30. oktober 2008

Af de specifikke bemærkninger, der indsatte PAL § 4a, stk. 2, nr. 2, fremgår bl.a.:

"(...)Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, skal andre beløb end aftalt rente og rentebonus, der tilskrives den pensionsberettigedes depot, og som hidrører fra investeringsafkast beskattes. Bestemmelsen omfatter bl.a. eventuelle overførselstillæg og lignende, der tilskrives den pensionsberettigedes depot i forbindelse med et skifte fra en pensionsordning til en anden, i det omfang et sådan overførselstillæg og lignende hidrører fra investeringsafkast (...).

Lovforslag L 60 2013-14, fremsat 6. november 2013

Af de almindelige bemærkninger punkt 3.1.1. fremgår bl.a.

(...) Pensionsafkastskatten omfatter to elementer, nemlig institutskat og individskat. Forenklet beskrevet betaler pensionsinstitutterne institutskat af den del af formueafkastet, der ikke tilskrives opsparerne, og opsparerne betaler individskat af den del af formueafkastet, der tilskrives deres depot.

Ved omtegning af et gennemsnitsrenteprodukt til en ordning uden garanti, en ordning med 0 pct. garanti eller en ordning med en betinget garanti uden en tilknyttet ubetinget garanti over 0 pct. udloddes der ofte en andel af instituttets ufordelte midler m.v. til de pensionsberettigede som en omtegningsbonus. Omtegningsbonussen består af midler, der i princippet allerede er pensionsafkastbeskattet én gang. Når omtegningsbonussen udloddes til opspareren, beskattes den igen hos opspareren. Samtidig medfører udlodningen af omtegningsbonussen, at instituttet får et tilsvarende fradrag ved opgørelsen af institutskatten. (...)

Begrundelse

I henhold til sagens faktiske oplysninger vil der efter fusionens gennemførelse ske en udlodning af de ufordelte midler, der er overført fra Pensionskassen A til LIV i forbindelse med fusionen, jf. spørgsmål 3. SKAT lægger således til grund ved besvarelsen, at der spørges til ufordelte midler, der ubestridt også blev benævnt og behandlet som hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser eller akkumuleret værdiregulering i Pensionskassen A.

Udlodningen sker som følge af en overgang fra gennemsnitsrenteprodukter til markedsrenteprodukter hos de tidligere medlemmer af Pensionskassen A. Udlodningen af de ufordelte midler vil ske som en tilskrivning til de tidligere medlemmers pensionsdepoter og det vil medføre PAL-beskatning efter reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 4a, stk. 2, nr. 2. 

Udlodningen af ufordelte midler medfører alt andet lige en nedgang i de ufordelte midler ved indkomstårets udløb. Idet beskatningen af ufordelte midler som udgangspunkt sker som en lagerbeskatning, hvor de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets udgang fratrækkes de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets begyndelse, medfører udlodningen en negativ forskydning i de fordelte midler, der er fradragsberettiget ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at fusionen skattemæssigt i relation til pensionsafkastbeskatningsloven såvel som selskabsskatteloven på de anførte betingelser først har virkning fra tidspunktet for Finanstilsynets endelige tilladelse til fusionen.

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 8 A

Se spørgsmål 3.

Praksis

Den juridiske vejledning C.C.2.5.3.4 Resolutive og suspensive betingelser

Resolutive betingelser

Inden for skatteretten betegnes betingelser som resolutive, når de ikke udskyder beskatningstidspunktet.

Der vil typisk være tale om betingelser, der nærmest har karakter af en formssag, og situationer, hvor der i realiteten ikke er tvivl om, at betingelsen vil blive opfyldt.

Landsskatteretten har udtalt, at det ved betingede aftaler er udgangspunktet, at betingelserne anses for resolutive. Se TfS 1995, 904 LSR.

Eksempler

Følgende betingelser vil normalt blive anset for at være resolutive, så aftalen skatteretligt bliver anset for at være indgået på aftaletidspunktet:

• Betingelse om tinglysning af et skøde i forbindelse med en ejendomshandel
• Betingelse om købesummens erlæggelse
• Betingelse om offentlig myndigheds godkendelse af udstykning, frigørelse fra landbrugsforpligtelse eller lignende
• Betingelser, hvis opfyldelse skatteyderen selv er herre over, fx vilkår om genopførelse ved branderstatning. Se SKM2007.552.BR. Se også SKM2002.383.LSR.

(...)

Suspensive betingelser

Suspensive betingelser har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Suspensive betingelser medfører, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt.

(...)

TfS 1995, 904 LSR

En fisker, der den 22. december 1992 havde fået tilsagn om udbetaling af ophugningsstøtte til et fiskerfartøj, klagede over, at skatteankenævnet havde anset ophugningsstøtten for skattepligtig indkomst i 1992 med negativ saldoværdi og tilbageførsel af afskrivninger til følge. Klageren henviste til, at tilsagnet om ophugningsstøtte var betinget blandt andet af fartøjets ophugning, hvilket først var sket i det følgende år LSR bemærkede, at efter SSL § 4 skulle en indtægt medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse. Var retserhvervelsen betinget, måtte der ud fra en konkret vurdering tages stilling til, om opfyldelse af betingelsen var forbundet med en sådan usikkerked, at beskatningstidspunktet blev udskudt. I det foreliggende tilfælde, hvor opfyldelsen af betingelserne havde beroet på klagerens egne forhold og i øvrigt ikke kunne anses for usikker, fandt retten, at retserhvervelse havde fundet sted den 29. december 1992, da Fiskeriministeriet havde meddelt klageren, at tilskudsbeløbet ville blive indbetalt på en spærret konto.

SKM2008.42.SR

Et aktiesalg betinget af en godkendelse fra en konkurrencemyndighed fandtes skattemæssigt at være gennemført på tidspunktet for aftalens indgåelse, idet der alene ansås at foreligge en ubetydelig usikkerhed om aftalens gennemførelse. Ansøgeren havde fra selskabets advokat fået oplyst, at de relevante konkurrencemyndigheder sandsynligvis ville kunne godkende salget uden vilkår.

SKM2014.416.BR

Der var den 19. december 2008 indgået en aftale om et datterselskabs salg af et vindmølleprojekt. Aftalen var indgået med forbehold for eventuelle indsigelser fra køberselskabets bestyrelse. Retten fandt på baggrund af en vidneforklaring fra et bestyrelsesmedlem, at der havde bestået en reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen om salg af vindmølleprojektet blev gennemført eller ej indtil januar 2009. Aftalen kunne derfor først anses for endeligt indgået den 5. januar 2009.

Begrundelse

Spørger har ønsket, at spørgsmålet besvares under den forudsætning, at fusionen i forhold til pensionsafkastbeskatningsloven gennemføres som en skattepligtig fusion. SKAT forudsætter derfor, at spørgsmålet også i forhold til selskabsskatteloven besvares under den forudsætning, at der er tale om en skattepligtig fusion.

En skattepligtig fusion mellem selskaber m.v. efter de regler, der gælder for aktieselskaber, har skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber m.v., jf. selskabsskattelovens § 8 A, stk. 1.

Selskaberne m.v. kan dog beslutte, at fusionen skal tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den åbningsbalance for det modtagende selskab, der udarbejdes i forbindelse med fusionen, hvis denne dato falder sammen med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, jf. selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, 1. pkt.

Selskabsskattelovens § 8 A anvendes tilsvarende ved skattepligtig fusion af institutioner, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Er institutionerne skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2.

Da de fusionerende institutioner er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, finder selskabsskattelovens § 8 A anvendelse. Det vil sige, at fusionen har skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber m.v.

Det er dog repræsentantens opfattelse, at der er knyttet en række betingelser af suspensiv karakter til fusionens gennemførelse, der medfører, at virkningstidspunktet skal udskydes til tidspunktet for betingelsernes opfyldelse. Det drejer sig om en frist på tre måneder for indsigelser fra medlemmerne i Pensionskassen A, Finanstilsynets godkendelse af fusionen og opnåelse af en "ikke forringelseserklæring" fra de ansvarshavende aktuarer.

Det fremgår af Den juridiske vejledning C.C.2.5.3.4, at betingelser betegnes som resolutive, når de ikke udskyder beskatningstidspunktet. Det fremgår videre af Den juridiske vejledning, at Landsskatteretten har udtalt, at det ved betingede aftaler er udgangspunktet, at betingelserne anses for resolutive, jf. TFS 1995, 904 LSR.

Suspensive betingelser har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Suspensive betingelser medfører, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt.

I TFS 1995, 904 LSR medførte en betingelse om et fiskerfartøjs ophugning ikke, at retserhvervelsen af ophugningsstøtte blev udsat, da opfyldelsen af betingelserne havde beroet på klagerens egne forhold og i øvrigt ikke kunne anses for usikker.

I den foreliggende sag beror opfyldelsen af betingelserne om godkendelse fra Finanstilsynet og opnåelse af "ikke-forringelseserklæring" ikke på egne forhold.

I SKM2008.42.SR, hvor et aktiesalg var betinget af en godkendelse fra en konkurrencemyndighed, var der alene tale om en ubetydelig usikkerhed om aftalens godkendelse, hvorfor aktiesalget blev anset for gennemført på det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået.

Derimod fandt retten i SKM2014.416.BR, at der om en aftale indgået med forbehold for eventuelle indsigelser fra køberens bestyrelse, havde bestået en reel usikkerhed, så tidspunktet for aftalens indgåelse blev udskudt.

Ifølge den af spørger fremlagte tidsplan for fusionen vil der blive indsendt en ansøgning om tilladelse til fusion til Finanstilsynet. Ansøgningen forventes behandlet på et bestyrelsesmøde i Finanstilsynet i 2015. Det er ud fra en samlet konkret vurdering SKATs opfattelse, at der i den foreliggende sag ikke på generalforsamlingstidspunktet i 2016 er reel usikkerhed om, hvorvidt alle betingelserne efterfølgende vil blive opfyldt. Fusionens skattemæssige virkning vil derfor ikke blive udskudt til tidspunktet for Finanstilsynets endelige tilladelse til fusionen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "nej".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at PAL-beskatningen af tilskrivningen på individuelle depoter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a først udløses i LIV-regi på tidspunktet for den faktiske tilskrivning samtidig med, at LIV på samme tidspunkt har fradrag for udlodningen fra de ufordelte reserver efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8. Spørgsmålet ønskes besvaret under den forudsætning, at fusionen gennemføres som en skattepligtig fusion.   

Lovgrundlag

Pensionsafkastbeskatningslovens § 4a (Se spørgsmål 4)

Pensionsafkastbeskatningslovens § 8 (Se spørgsmål 8)

Pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1 og 2 

De skattepligtige efter § 1, stk. 2, og forsikringsselskaber m.v., jf. dog § 22, der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, indgiver senest den 31. maj efter indkomstårets udløb en samlet opgørelse til told- og skatteforvaltningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af skatten for indkomståret. (...)

Stk. 2. Det påhviler det forsikringsselskab m.v., med hvilket pensionsordningen omfattet af § 1, stk. 1, er indgået, at opgøre beskatningsgrundlaget efter § 4, stk. 1-6, eller § 4 a, stk. 1-10. (...)

Begrundelse

Det lægges til grund ved besvarelsen, at udlodningen af ufordelte midler og den deraf afledte tilskrivning på individuelle depoter først sker efter det skattemæssige virkningstidspunkt for fusionen, jf. selskabsskattelovens § 8A.

Udlodningen af de ufordelte midler efter det skattemæssige virkningstidspunkt for fusionen, vil ske som en tilskrivning til de tidligere medlemmers pensionsdepoter og det vil medføre PAL-beskatning efter reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 4a, stk. 2, nr. 2.

Idet tilskrivningen sker efter det skattemæssige virkningstidspunkt sker beskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4a, stk. 2, nr. 2, efter SKATs opfattelse i 2016, hvor det modtagende selskab, LIV, er indeholdelsespligtig på vegne af deres pensionskunder, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 2.   

Overførslen fra ufordelte midler til de tidligere medlemmers pensionsdepoter, sker i én og samme transaktion. Det er derfor SKATs opfattelse, at der er samtidighed mellem beskatningen af de tidligere medlemmers pensionsdepoter, jf. pensionsafkastbeskatningslovens PAL § 4a, stk. 2, nr. 2 og det korresponderende fradrag i pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "ja".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at den skattepligtige fusion, hvis parterne måtte beslutte dette, kan gennemføres med skattemæssig tilbagevirkende kraft til 1. januar 2016 efter reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2, med den konsekvens, at overførslen fra den opløste egenkapital og ufordelte reserver i Pensionskassen A til de individuelle depoter PAL-skattemæssigt anses for sket i LIV, således at der i LIV opnås fradrag svarende til den tilsvarende beskatning på individniveau. Spørgsmålet ønskes besvaret under den forudsætning, at fusionen i forhold til pensionsafkastbeskatningsloven gennemføres som en skattepligtig fusion.

Lovgrundlag

Pensionsafkastbeskatningsloven § 19, stk. 2 (se spørgsmål 3)

Pensionsafkastbeskatningsloven § 24

Når skattepligten for de skattepligtige, der er nævnt i § 1, stk. 2, ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret indgives endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af skatten for det løbende indkomstår og for det foregående indkomstår til told- og skatteforvaltningen, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Skyldige skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2 indbetales samtidig med indsendelse af opgørelserne. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for skattepligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet.

Stk. 2. Af den beregnede endelige skat for det foregående indkomstår beregnes der renter fra den 20. februar i det løbende indkomstår, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, for det løbende indkomstår. Betales skatten for sent, beregnes renten efter 1. pkt. dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig betaling af skatten for det løbende indkomstår beregnes der ikke renter. Hvis indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, beregnes renter efter § 28 til betaling sker.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for skat, som skattepligtige, der er nævnt i § 1, stk. 2, indeholder for pensionsordninger efter § 1, stk. 1.

Selskabsskatteloven § 8 A

Se spørgsmål 3.

Selskabsskatteloven § 31, stk. 5 

Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger, herunder straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, kan maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller ophører, jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår. De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret. 1.-4. pkt. gælder, uanset om det pågældende selskab i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering. Etableres koncernforbindelse ved erhvervelse af et selskab, som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for etableringen af koncernforbindelsen, og har selskabets egenkapital fra stiftelsen henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, anses koncernforbindelsen for etableret ved indkomstårets begyndelse, og hele selskabets indkomst for det pågældende indkomstår medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved stiftelse af et nyt selskab, i det omfang selskabet ikke i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen. Hvis et selskab ved stiftelsen bliver ultimativt moderselskab, gælder 6. og 7. pkt. kun ved spaltninger som nævnt i 9. pkt. og ved aktieombytninger, hvor der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. 1.-4. pkt. gælder ikke ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, hvis de modtagende selskaber stiftes ved spaltningen eller er selskaber som nævnt i 6. pkt. og der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber.

Forarbejder

Bemærkninger til selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, 3. - 4. pkt. (Betænkning af 18. maj 2005 til lov nr. 426 af 6. juni 2005 - L 121 2004-05, 2. samling

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 6, hvor reglerne for indkomstopgørelsen i selskaber, der kun er koncernforbundne en del af indkomståret, præciseres. I henhold til forslaget skal et selskabs indkomst, der er erhvervet frem til koncernforbindelsens ophør, medregnes i sambeskatningsindkomsten for den pågældende koncern, selv om det pågældende selskab efterfølgende deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør. Tilsvarende er det ved etablering af koncernforbindelsen kun indkomsten i det pågældende selskab fra dette tidspunkt, der skal medregnes ved indkomstopgørelsen, selv om selskabet efterfølgende deltager i en omstrukturering med tilbagevirkende kraft.

Selskabsskattelovens § 8 A indeholder mulighed for at gennemføre en skattepligtig fusion med skattemæssig tilbagevirkende kraft til skæringsdatoen for den udarbejdede åbningsbalance for det modtagende selskab.

Udnyttes denne mulighed, lægges værdien af det indskydende selskab pr. skæringsdatoen til grund ved opgørelsen af det indskydende selskabs afståelsessum og det modtagende selskabs anskaffelsessum for de ved fusionen overdragne aktiver og passiver, ligesom det modtagende selskab medregner indkomsten vedrørende det indskydende selskab fra dette tidspunkt.

Med ændringsforslaget kan skæringsdatoen for et selskab i disse tilfælde ikke tillægges virkning længere tilbage i tid end det tidspunkt, hvor det pågældende selskabs koncernforbindelse med andre selskaber blev etableret eller ophørte.

Hvis eksempelvis et indskydende selskab, der har været koncernforbundet med andre selskaber indtil den 1. marts, den 1. maj fusionerer med et modtagende selskab, der ikke er en del af en koncern, kan fusionen, for så vidt angår det indskydende selskab, ikke tillægges skattemæssig virkning længere tilbage end den 1. marts.

Det vil således være værdien af det indskydende selskabs aktiver og passiver pr. 1. marts, der skal anvendes ved avanceopgørelsen vedrørende det indskydende selskabs aktiver og passiver. Det vil ligeledes være indkomsten vedrørende det indskydende selskabs aktiver og passiver fra og med den 1. marts, der skal medregnes ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Indkomsten for perioden fra den 1. januar til den 28. februar medregnes hos den koncern, som det pågældende selskab ikke længere er koncernforbundet med.

Hvis det modtagende selskab i stedet var en del af en anden koncern, anses det indskydende selskab for at have etableret koncernforbindelse med denne koncern pr. 1. maj, og fusionen vil i relation til det indskydende selskab ikke kunne tillægges skattemæssig virkning før dette tidspunkt.

Det foreslås, at det i sådanne tilfælde ikke kræves, at de fusionerende selskaber skal have samme skattemæssige skæringsdato. Baggrunden herfor er et ønske om at undgå at pålægge et modtagende selskab at udarbejde et nyt regnskab pr. den dato, hvor det indskydende selskabs koncernforbindelse er ophørt.

Hvis det er det modtagende selskab, hvis koncernforbindelse med andre selskabers er ophørt eller etableret i løbet af året, anses skæringsdatoen for det modtagende selskab i skattemæssig henseende ligeledes for at være tidspunktet for koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering.

Ændringsforslaget ændrer ikke på mulighederne for at gennemføre en skattepligtig fusion mellem to koncernforbundne selskaber med tilbagevirkende kraft, hvis koncernforbindelsen med det modtagende selskab ophører efter fusionens gennemførelse.

Bemærkninger til pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2 (tidl. § 17 a, stk. 2) (Lov nr. 959 af 20. december 1999 - L 93 1993-04)

Ved lov nr. 285 af 12. maj 1999 er der endvidere indsat en bestemmelse i selskabsskatteloven som § 8 A, der indeholder regler for skattepligtig fusion mellem selskaber m.v.

Ifølge selskabsskattelovens § 8 A, stk. 1, har en skattepligtig fusion skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber. Dette er i overensstemmelse med de almindeligt gældende regler, idet en skattepligtig fusion i skatteretlig henseende anses som et almindeligt skattepligtigt køb og salg af aktiver og passiver.

Ifølge selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, kan selskaberne dog beslutte, at fusionen skal tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den åbningsbalance, der i forbindelse med fusionen skal udarbejdes for det fortsættende selskab, såfremt denne dato er sammenfaldende med skæringsdatoen for det fortsættende selskabs regnskabsår. Hvis fusionen tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges værdien af det overdragende selskab pr. denne dato, som afspejler sig i vederlaget for aktierne eller anparterne i det overdragende selskab, til grund ved opgørelsen af det overdragende selskabs afståelsessum samt det fortsættende selskabs anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver, og det fortsættende selskab skal ved indkomstopgørelsen medregne de indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato. Det er en betingelse for, at fusionen kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at de deltagende selskaber m.v. senest 6 måneder efter datoen, fra hvilken fusionen tillægges virkning, indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter, der efter selskabslovgivningen skal udarbejdes i forbindelse med fusionen, samt dokumentation for, at fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber m.v.

Det foreslås, at reglerne i selskabsskattelovens § 8 A skal finde tilsvarende anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, d.v.s. livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde.

Det vil sige, at de deltagende institutioner kan beslutte, at fusionen i relation til reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven skal tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den fortsættende institutions åbningsbalance. Hvis fusionen tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges (handels)værdien af den overdragende institution pr. denne dato til grund ved opgørelsen af den overdragende institutions afståelsessum samt den fortsættende institutions anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver. Er der tale om skattepligtig fusion mellem livsforsikringsselskaber, lægges (handels)værdien af det overdragende selskab, som afspejlet i vederlaget for aktierne i det overdragende selskab, til grund som afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum. Formueafkast af aktiver og passiver medregnes ved opgørelsen af den fortsættende institutions beskatningsgrundlag for 26 pct.-skatten og 5 pct.-skatten, som om fusionen rent faktisk var sket på skæringsdatoen.

Det foreslås endvidere, at hvis de fusionerende institutioner er skattepligtige efter såvel pensionsafkastbeskatningsloven som selskabsskatteloven, skal fusionen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven.

Det vil sige, at ved en skattepligtig fusion mellem livsforsikringsselskaber kan de deltagende selskaber vælge, om fusionen skal have virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber, eller fra skæringsdatoen for det fortsættende selskabs åbningsbalance. Men valget skal være det samme i relation til pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven.

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2015-2, afsnit C.D.3.1.4.2.2.

Reglerne i SEL § 31, stk. 5, 1.-4. pkt., om delårsopgørelser ved opgørelse af sambeskatningsindkomsten gælder, uanset om selskabet i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør eller etablering. Se SEL § 31, stk. 5, 5. pkt.

SEL § 31, stk. 5, 5. pkt., skal ses i sammenhæng med FUL § 5, stk. 3, og SEL § 8 A, stk. 2, 3.pkt., om den skattemæssige fusionsdato.

Hvis et selskab, der deltager i en omstrukturering, er omfattet af SEL § 31, stk. 5, rykkes det skattemæssige virkningstidspunkt for omstruktureringen til tidspunktet, hvor koncernforbindelsen ophører eller etableres, dvs. til det tidspunkt hvor omstruktureringen er vedtaget i de deltagende selskaber. (...)

Reglerne om medregning af indkomst fra et selskab, som kun er koncernforbundet med en koncern en del af indkomståret, går forud for de regler i skattelovgivningen, der giver mulighed for at gennemføre overdragelser og omstruktureringer med skattemæssig tilbagevirkende kraft. Med andre ord har sambeskatningsreglerne i SEL § 31, stk. 5, forrang i forhold til reglen i FUL § 5, stk. 1. Formålet med dette er, at det ikke skal være muligt at flytte indkomst ind eller ud af en koncern med tilbagevirkende kraft.

Det vil således ikke påvirke størrelsen af den indkomst, der skal medregnes til sambeskatningsindkomsten hos den sælgende koncern, at et solgt selskab efter salget indgår i en omstrukturering med tilbagevirkende kraft til før det tidspunkt, hvor selskabet blev solgt.(...)

Begrundelse

Skattemæssig tilbagevirkende kraft efter selskabsskattelovens § 8 A:

Selskaber m.v. kan beslutte, at en skattepligtig fusion skal tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den åbningsbalance, der er udarbejdet for det modtagende selskab i forbindelse med fusionen. Skal indkomsten i et af de selskaber, der deltager i fusionen, opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, som følge af, at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen dog som skæringsdato for det pågældende selskab. I så fald kræves det ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige skæringsdato. Det fremgår af selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2.

Der er altså som udgangspunkt mulighed for at beslutte, at en skattepligtig fusion skal ske med tilbagevirkende kraft. Det gælder dog ikke, hvis "et af de i fusionen deltagende selskaber" skal udarbejde en delårsopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 5, som følge af ophør eller etablering af koncernforbindelse, jf. selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, 3. pkt.

Efter selskabsskattelovens § 31, stk. 5, medregnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse efter selskabsskattelovens § 31 C ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten, hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 1.

Selskabsskattelovens § 31, stk. 5, handler om sambeskatningsindkomst. De selskaber m.v., der skal sambeskattes, er koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2j, 3a-5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4.

Pensionskassen A er ikke omfattet af en de paragraffer, der er nævnt i selskabsskattelovens § 31, stk. 1. Pensionskassen A indgår derfor ikke før fusionen i en sambeskatning med sine datterselskaber. Det er oplyst, at Pensionskassen As tre datterselskaber, Ejendomsaktieselskaberne A og B og datterselskabet D ikke i øvrigt indgår i sambeskatning. Der ophører derfor ikke koncernforbindelse i forbindelse med fusionen.

Pensionskassen As ene datterselskab er selskabsskattepligtigt og vil ifølge de foreliggende oplysninger etablere koncernforbindelse med LIV, og dette selskabs datterselskaber. Dette datterselskab vil derfor skulle udarbejde delårsopgørelse for perioden frem til fusionen mellem Pensionskassen A og LIV. Selskabsskattelovens § 31, stk. 5, ses dog ikke efter sin ordlyd at indeholde hjemmel til at kræve en delårsopgørelse fra Pensionskassen A.

Som det fremgår af Den juridiske vejledning C.D.3.1.4.2.2 går reglerne om medregning af indkomst fra et selskab, som kun er koncernforbundet med en koncern en del af indkomståret, forud for de regler i skattelovgivningen, der giver mulighed for at gennemføre overdragelser og omstruktureringer med skattemæssig tilbagevirkende kraft. Formålet er, at det ikke skal være muligt at flytte indkomst ind eller ud af en koncern med tilbagevirkende kraft. Pensionskassen As selskabsskattepligtige datterselskab må derfor ved etableringen af koncernforbindelse med LIV udarbejde delårsopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 5, således at dette selskabs indkomst før vedtagelsesdatoen ikke medregnes i LIV-koncernens sambeskatningsindkomst efter vedtagelsen af fusionen.

Pensionskassen As datterselskab kan dog ikke betegnes som "et af de i fusionen deltagende selskaber", som nævnt i selskabsskattelovens § 8 A, og dette selskabs opgørelse af indkomsten efter selskabsskattelovens § 31, stk. 5, kan derfor ikke føre til fravigelse af reglen i selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, der giver mulighed for at beslutte, at fusionen skal have tilbagevirkende kraft.

Ifølge forarbejderne til pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2, der henviser til selskabsskattelovens § 8 A, var det intentionen, at selskabsskattelovens § 8 A skulle anvendes tilsvarende ved skattepligtig fusion af institutioner, der var skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, 3.- 4. pkt., blev indsat med lov nr. 426 af 6. juni 2005. I bemærkningerne til bestemmelsen beskrives et eksempel, hvor det modtagende selskab i en skattepligtig fusion var en del af en anden koncern. I så fald anses det indskydende selskab for at have etableret koncernforbindelse med denne koncern pr. fusionsdatoen, og fusionen vil i relation til det indskydende selskab ikke kunne tillægges skattemæssig virkning før dette tidspunkt.

Hvis Pensionskassen A kunne indgå i sambeskatning ved etablering af koncernforbindelse, ville eksemplet i den foreliggende situation betyde, at fusionen ikke kunne ske med tilbagevirkende kraft.

Der ses ikke i forarbejderne at være beskrevet en skattepligtig fusion, der omfatter en institution, der ikke er skattepligtig efter selskabsskatteloven.

I den foreliggende situation er den indskydende part, Pensionskassen A, dog ikke omfattet af reglerne om sambeskatning. Da Pensionskassen A ikke er et selskab, der indgår i sambeskatning, kan Pensionskassen A ikke anses for at etablere koncernforbindelse med LIV-koncernen efter selskabsskattelovens regler ved fusionen.

Selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, 3. pkt., om udarbejdelse af delårsopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 5, ses derfor ikke i den konkrete situation at hindre, at en skattepligtig fusion mellem de to parter kan ske med tilbagevirkende kraft. Sammenfattende er det således SKATs opfattelse, at fusionen kan ske med tilbagevirkende kraft, jf. selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2.

Omfordeling af egenkapitalen i Pensionskassen A i åbnings-/fusionsbalancen:

Som det fremgår af sagens faktiske oplysninger forudsættes den påtænkte fusion vedtaget på grundlag af en fusionsbalance pr. 1. januar 2016, der er en sammenlægning af de to selskabers balancer pr. 31. december 2015, men reguleret ved, at Pensionskassen As egenkapital vil være opløst ved overførsel til kollektive reserver eller individuelt til pensionsdepoter. Der sker således i fusionsbalancen en primo-regulering af Pensionskassen As egenkapital til LIV's ufordelte reserver og/eller individuelt til de tidligere medlemmer af Pensionskassen As pensionsdepoter. Det betyder med andre ord, at summen af egenkapital i de to selskabers balancer i årsrapporterne pr. 31. december 2015 er mindre end egenkapitalen i fusionsbalancen pr. 1. januar 2016. Ovenstående sammenlægningsmetode gælder også ved en skattepligtig fusion. 

Ved en skattepligtig fusion opløses det indskydende pensionsinstitut, i dette tilfælde Pensionskassen A, med ophør af virksomheden og ved den afsluttende skatteansættelse efter pensionsafkastbeskatningslovens § 24 opgøres Pensionskassen As værdipapirer til handelsværdi på omstruktureringstidspunktet. Det bemærkes, at der i forvejen i pensionsafkastbeskatningsloven sker en lagerbeskatning til markedsmarked af værdipapirer og ejendomme, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3, hvorfor udskudt pensionsafkastskat i forvejen er beskeden. Den eneste undtagelse er afskrivningsberettigede infrastrukturprojekter (fx vindmølleparker), der ejes gennem transparente selskaber. 

Det ophørende pensionsinstitut vil således, når reglerne om skattefri fusion i pensionsafkastbeskatningslovens § 18 ikke ønskes anvendt, blive likvidationsbeskattet på tidspunktet for omstruktureringen, mens det modtagende pensionsinstitut, vil have erhvervet aktiverne og passiverne i det ophørende pensionsinstitut til handelsværdien på omstruktureringstidspunktet.

I henhold til selskabsskattelovens § 8A, stk. 2, kan selskaberne mv. beslutte, at fusionen skal tillægges skattemæssig virkning fra datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsbalance for det modtagende selskab, hvis denne dato er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Dette medfører i normalsituationen, at samtlige aktiver og passiver i den afsluttende årsrapport for det indskydende selskab overføres uændret til åbnings-/fusionsbalancen for det fortsættende selskab. I nærværende sag ønskes egenkapitalen i det indskydende pensionsinstitut i forbindelse med dannelsen af fusionsbalancen omdannet til ufordelte midler (kollektivt bonuspotentiale, ufordelte kollektive bonushensættelser eller akkumuleret værdiregulering) eller hensat individuelt til de tidligere medlemmer af Pensionskassen As pensionsdepoter.  

I normalsituationen vil aktionærerne i det indskydende selskab blive beskattet efter reglerne om likvidationsprovenu, uanset om de vederlægges kontant eller ved modtagelse af aktier i det fortsættende selskab. I nærværende sag er der ingen aktionærer i det indskydende pensionsinstitut og medlemmerne af Pensionskassen A er de reelle ejere af egenkapitalen i Pensionskassen A.

Henset til formålet med reglerne om skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft i pensionsafkastbeskatningsloven, sammenspillet mellem institut- og individbeskatning i pensionsafkastbeskatningsloven og henset til, at omfordelingen af egenkapital i Pensionskassen A skal ske på en for medlemmerne saglig og rimelig måde, herunder at omfordelingen af egenkapital i Pensionskassen A til LIV`s ufordelte midler og/eller de tidligere medlemmers individuelle pensionsdepoter, skal godkendes af Finanstilsynet, er det på baggrund af en konkret vurdering i nærværende sag, SKATs opfattelse, at der ved en skattepligtig fusion, hvor der sker ophørsbeskatning af det indskydende pensionsinstitut, kan ske den ønskede omfordeling af Pensionskassen As egenkapital i fusionsbalancen opgjort pr. 1. januar 2016 eller pr. en anden skattemæssig skæringsdato.  

Skattemæssige konsekvenser af udlodning af egenkapitalen i Pensionskassen A direkte til de individuelle pensionsdepoter:

For så vidt angår den del af egenkapitalen i Pensionskassen A, der i fusionsbalancen, som en primo-regulering, måtte blive overført direkte til individuelle pensionsdepoter tilhørende de tidligere medlemmer i Pensionskassen A, er det SKATs opfattelse, at der sker beskatning efter reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 4a, stk. 2, i indkomståret 2016. Det er således det modtagende pensionsinstitut (LIV), der skal beregne og indeholde denne individuelle pensionsafkastskat på vegne af pensionskunderne efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21. Efter SKATs opfattelse medfører en skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft, at dispositioner efter skæringsdatoen skal behandles efter de for det fortsættende pensionsinstituts gældende skatteregler. Efter gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 8, medfører det ikke fradrag i beskatningsgrundlaget, såfremt midler fra egenkapitalen overføres direkte til de tidligere medlemmers individuelle pensionsdepoter, med individuel beskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4a, stk. 2, som konsekvens. SKAT kan derfor ikke bekræfte, at den del af Pensionskassen As egenkapital, der i fusionsbalancen måtte overføres direkte til de tidligere medlemmers individuelle pensionsdepoter, medfører fradrag i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8 hos LIV.

Selskabet har i sit høringssvar anført, at der alligevel ikke vil ske en direkte overførsel i fusionsbalancen fra Pensionskassen As egenkapital til individuelle pensionsdepoter i LIV. Pensionskassen As egenkapital vil i fusionsbalancen blive overført til en samlet post "forsikringsmæssige hensættelser", og opdelingen i ufordelte midler og til individuelle pensionsdepoter vil fremgå af en note til fusionsregnskabet. Såfremt det lægges til grund, som anført i selskabets høringssvar, at samtlige forsikringsmæssige hensættelser i noten henføres til ufordelte midler/reserver, vil disse efter SKATs opfattelse også blive kvalificeret udelukkende som ufordelte midler i skattemæssig henseende, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 2.           

Skattemæssige konsekvenser af udlodning af de i fusionsbalancen nævnte ufordelte midler:

Efter skæringsdatoen den 1. januar 2016 stilles det modtagende selskab, som om det har købt de i fusionsbalancen indskudte aktiver og passiver til handelsværdien på skæringsdatoen. Dette medfører efter SKATs opfattelse, at alle indkomster m.v. vedrørende de indskudte aktiver og passiver fra og med skæringsdatoen opgøres efter de for det modtagende selskab (LIV) gældende skatteregler, som om fusionen reelt var sket på skæringsdatoen. Dette medfører, at alle indkomster fra og med skæringsdatoen vedrørende de indskudte aktiver og passiver medregnes i beskatningsgrundet hos LIV efter de for dette selskab gældende skatteregler i pensionsafkastbeskatningsloven.    

Udlodningen af de i fusionsbalancen nævnte ufordelte midler, (incl. den egenkapital i Pensionskassen A, der i fusionsbalancen er overført til LIV´s ufordelte midler) efter det skattemæssige virkningstidspunkt for fusionen (1. januar 2016), vil ske som en tilskrivning til de tidligere medlemmers pensionsdepoter og det vil medføre PAL-beskatning efter reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 4a, stk. 2, nr. 2. Idet tilskrivninger sker efter det skattemæssige virkningstidspunkt sker beskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4a, stk. 2, nr. 2, efter SKATs opfattelse i 2016, hvor det modtagende selskab, LIV, er indeholdelsespligtig på pensionskundernes vegne efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 2.   

Overførslen fra de i fusionsbalancen benævnte ufordelte midler til de tidligere medlemmers pensionsdepoter, sker i én og samme transaktion. Det er derfor SKATs opfattelse, at der er samtidighed mellem beskatningen af de tidligere medlemmers pensionsdepoter, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 4a, stk. 2, nr. 2 og det korresponderende fradrag i pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 4, jf. besvarelsen af spørgsmål 6.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 8

Hvis spørgsmål 7 besvares helt eller delvist bekræftende, ønskes det bekræftet, at selskabsskattelovens § 13 H ikke finder anvendelse og at der ikke sker selskabsskattebeskatning samt beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven af beløb, der i fusionsbalancen overføres fra Pensionskassen As egenkapital til LIV's ufordelte reserver. Spørgsmålet ønskes besvaret under den forudsætning, at fusionen i forhold til pensionsafkastbeskatningsloven gennemføres som en skattepligtig fusion.

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 13 H

Se spørgsmål 2.

Begrundelse

Egenkapitalen i Pensionskassen A ønskes i forbindelse med dannelsen af fusionsbalancen omdannet til ufordelte midler eller hensat individuelt til de tidligere medlemmer af Pensionskassen As pensionsdepot.

I det der henvises til besvarelsen af spørgsmål 7, finder SKAT ikke, at LIV ved den beskrevne skattepligtige fusion modtager egenkapital fra Pensionskassen A. Da selskabsskattelovens § 13 H regulerer den situation, hvor et livsforsikringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ved en fusion med en pensionskasse omfattet af § 3, stk. 1, nr. 9, modtager pensionskassens egenkapital, finder SKAT ikke, at selskabsskattelovens § 13 H finder anvendelse i den foreliggende situation.

For så vidt angår beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven af beløb, der i fusionsbalancen overføres fra Pensionskassen As egenkapital til LIV's ufordelte reserver, henvises der til besvarelsen af spørgsmål 3 og 7. Efter SKATs opfattelse indebærer lagerbeskatningen af ufordelte midler i pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 4, at der ikke sker beskatning af de ufordelte midler som LIV anskaffer sig ved at egenkapitalen i Pensionskassen A omdannes til ufordelte midler i LIV ved en primo-regulering i åbnings-/fusionsbalancen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "ja".

Spørgsmål 9

Hvis spørgsmål 5 eller 7 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at egenkapitalen i Pensionskassen A PAL-skattemæssigt såvel som selskabsskattemæssigt anses for opløst og overført til kollektive eller individuelle reserver i regi Pensionskassen A, hvis beslutningen herom er truffet inden det skattemæssige virkningstidspunkt for fusionen.

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9

Undtaget fra skattepligten er:

1) Staten og dens institutioner, (...)

9)Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med firmapensionskasser eller efter lov om finansiel virksomhed. Andre pensionskasser er undtaget fra skattepligten, for så vidt told- og skatteforvaltningen i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom.

Selskabsskatteloven § 8 A, stk. 1 (se spørgsmål 3)

Pensionsafkastbeskatningsloven § 1, stk. 2 (se spørgsmål 1)

Pensionsafkastbeskatningsloven § 4a (se spørgsmål 4)

Pensionsafkastbeskatningsloven § 7 (se spørgsmål 1)

Pensionsafkastbeskatningsloven § 24 (se spørgsmål 7)

Begrundelse

Det skattemæssige virkningstidspunkt for den skattepligtige fusion er, jf. besvarelsen af spørgsmål 5, det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber m.v. Spørgsmålet skal belyse de skattemæssige konsekvenser af, at den faktiske opløsning af egenkapitalen i Pensionskassen A sker inden fusionens virkningstidspunkt.

Efter SKATs opfattelse skal en opløsning af egenkapitalen i Pensionskassen A før fusionens skattemæssige virkningstidspunkt behandles som enhver anden reduktion af egenkapital i en pensionskasse, der som Pensionskassen A er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 1 og fritaget for selskabsskat efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9.  

Idet opløsningen af egenkapitalen sker på et tidspunkt, hvor Pensionskassen A er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9, er det SKATs opfattelse at opløsningen af egenkapital og overførslen til kollektive og individuelle reserver er sket i regi af Pensionskassen A, hvorfor denne transaktion ikke har selskabsskattemæssige konsekvenser. 

Idet opløsningen af egenkapitalen sker på et tidspunkt, hvor Pensionskassen A fortsat er en pensionskasse og opgør beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7, er det SKATs opfattelse at opløsningen af egenkapital og overførslen til kollektive og individuelle er sket i regi af Pensionskassen A. Pensionskassen A skal indgive en afsluttende skatteansættelse efter pensionsafkastbeskatningslovens § 24 (ophørsbeskatning) frem til tidspunktet, hvor fusionen har virkning. Idet opløsningen af egenkapital og overførslen til kollektive og individuelle reserver er sket før dette tidspunkt og altså sket i regi af Pensionskassen A, er det SKATs opfattelse, at opløsningen og overførslen sker efter de normalt gældende regler for pensionskasser efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7, hvilket har nedenstående konsekvenser. 

En overførsel af egenkapital i en pensionskasse til samme pensionskasses ufordelte midler (kollektivt bonuspotentiale eller ufordelte kollektive særlige bonushensættelser) medfører ikke beskatning eller fradrag efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7.

En overførsel fra en pensionskasses egenkapital til medlemmernes individuelle reserver (pensionsdepoter) er PAL-skattepligtigt, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 4a, idet dette dog modsvares af et korresponderende fradrag ved opgørelsen af institut-PAL for pensionskassen, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 2, nr. 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs begrundelse og indstilling.