En hjørnesten i EU-samarbejdet er varernes fri bevægelighed. EU udgør en toldunion, og dermed også et fælles handelsområde, der har til formål at sikre at samhandelen forløber glat og beskytter borgere og virksomheder i EU.

 I EU har vi et toldmæssigt samarbejde medlemsstaterne imellem. Vi har en fælles toldmur, med en fælles toldtarif; med fælles toldsatser og toldfrihed for de enkelte varer inden for EU.  Formålet er tosidet, og skal til dels beskytte EU's indre marked, således at varer kan bevæge sig frit internt i EU; dels at fremme samhandelen med andre lande.

Samtidig udgør unionen et værn mod indførelse af farlige, sundhedsskadelige eller ulovlige varer. SKAT foretager i den forbindelse kontrol ved import og eksport af varer til og fra lande uden for EU. I alle EU's medlemsstater overvåges godstrafikken, både ved vores grænser, i havne og lufthavne, men også internt i EU.

SKATs myndighedsudøvelse er således underlagt EU's lovgivning på toldområdet og har et handelspolitisk, sundhedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt formål. Hovedopgaverne er at sikre afregning af den korrekte told ved import, sikre overholdelse af særlige toldregler for toldfri varer også efter import, samt foretage en løbende risikostyring.

Toldreglerne beskytter os alle, både borgerne i EU, EU-markedet og virksomhederne I EU:

• Ved at håndhæve regler, som beskytter miljøet og vores sundhed og sikkerhed. Vi checker passagerer eller gods, for ulovlige eller farlige varer, som narkotika eller våben, samt for varer, der medfører risici for dyresygdomme
• Ved at bekæmpe import af kopivarer
• Ved at sikre, at folk der rejser med store summer i kontanter (eller lignende), ikke hvidvasker penge, eller snyder i skat
• Ved at beskytte truede dyrearter, f.eks. ved at kontrollere handel med elfenben, fredede dyr, fugle og planter
• Der bliver holdt øje med bedrageri, hvor myndighederne går glip af afgiftsindtægter, der skal dække de offentlige udgifter. Bl.a. kan nævnes varers oprindelse. Vi kontrollerer eksempelvis oprindelsescertifikater, og får oplysningerne verificeret i udlandet. Således, at der ikke kan svindles med lavere toldsatser.
• Ved grænserne kontrolleres også unddragelse af punktafgifter på f.eks. cigaretter og spiritus.

EU's forskellige data vedr. import og eksport mv., der indsamles med henblik på at kontrollere varestrømme, bruges også til statistiske formål, således giver disse data også et indblik i økonomiske tendenser mv. Der skal derfor generelt betales told af varer fra lande uden for EU - f.eks. et fjernsyn, der indføres fra Sydkorea - når de kommer ind i EU, men derefter skal der ikke betales noget, og der er ikke mere kontrol.

Alligevel er toldarbejdet i EU stadig vigtigt på grund af de store mængder varer, der indføres.

Toldere i EU

• ekspederer næsten 16 % af verdens samlede import - over 2 mia. ton varer hvert år
• behandler over 270 mio. toldangivelser om året.

I 2014 blev der angivet toldværdier for i alt 184,3 mia. kr. i Danmark, hvoraf der blev beregnet og afregnet told for omkring 3 mia. kr. Danmark får 25 pct. (ca. 750 mio. kr.) af toldindtægten for administration af toldopgaven. Teknisk får Danmark ikke beløbet retur, men fratrækker det som et administrationsgebyr, inden toldindtægterne overføres fra Danmark til EU.

I 2014 kom over 1,8 mia. kr. af den afregnede told fra Kina, ca. 200 mio. kr. fra Indien samt næsten 200 mio. kr. fra henholdsvis Norge og USA.

De væsentligste varekapitler i 2014 var fisk (176 mio. kr.), plast (96 mio. kr.), tøj (1.180 mio. kr.), sko (179 mio. kr.), maskiner (121 mio. kr.), elektronik (164 mio. kr.) og biler (110 mio. kr.).

Det retlige grundlag er EU-toldkodeksen, med dertil hørende gennemførelsesretsakter. Toldreglerne er omfattet af EU's enekompetence, og området er derfor lovgivningsmæssigt harmoniseret af EU. Hertil kommer at der i dansk lovgivning er fastsat bestemmelser om kontrol og straf, hvilket ligger uden for EU's lovgivningskompetencer.

Ny vejledning

Pr. 1. maj 2016 indfører EU en ny samlet lovgivning for toldunionen, den såkaldte Union Customs Code (UCC, på dansk EUTK), som indbefatter en yderligere harmonisering og ensartning af toldadministrationen på tværs af EU's medlemslande. Parallelt gennemfører EU en markant digitalisering af området gennem indførelse og fornyelse af en række centrale databaser og procesbærende systemer til toldadministration (den såkaldte MASP).

Det har været et stort projekt at gennemskrive alle regler og ændringer, der følger af EU's nye toldkodeks.

Der er fremover tre regelsæt at skulle orientere sig om (pt fem med overgangsbestemmelserne og Kommissionens arbejdsprogram, fordi det kun er nogle ændringer, der træder i kraft fra den 1. maj 2016).

Samtidig gennemfører EU en komplet digitalisering af hele toldområdet, der resulterer i udviklingen af en lang række nye fælles EU it-systemer (den såkaldte Multi Annual Strategic Plan, MASP).

Meget af dette følger de hidtidige regler og bestemmelser og derved først får reel anvendelse, når de tilhørende Edb-systemer, enten bliver opdateret, eller også skal der udvikles helt nye systemer, der kan håndterer de nye bestemmelser. I sidstnævnte situation gælder reglerne i overgangsbestemmelserne (link), hvor det er udførlige beskrevet, hvad som gælder, medens man afventer, at de ændrede bestemmelser får fuld effekt, jf. ovenstående. Først på dette tidspunkt vil den endelige beskrivelse af regelsættet blive redegjort for i DJV.

I opbygningen af toldafsnittet i Den Juridiske Vejledning, har vi søgt at følge strukturen i den nye EU-toldkodeks (EUTK).

Lovgrundlag

Diverse lovgrundlag er detaljeret beskrevet i afsnit F.A.1.3 og F.A.1.4 og du kan finde links i F.A.1.9