Når man fører varer ind eller ud af landet, er der to vigtige begreber for varernes toldbehandling, der skal være fuldstændig styr på.
Hvad er varernes toldmæssige status:
- EU-varer (T2)
- Ikke-EU-varer (T1)
De mange forskellige toldprocedurer, afhænger af varernes toldmæssige status og hvad der skal ske med varen.
En EU-vare (T2) er en vare som antageligt har sit udspring i EU, hvilket betyder, at den er fremstillet her, eller at den er fortoldet og i fri omsætning i EU. Hvis det er tilfældet, har varen EU-status og kan frit handles og transporteres rundt.
En Ikke-EU-vare (T1), er en vare som ikke har sit udspring i EU, eller ikke er blevet fortoldet til EU. En Ikke-EU-vare må ikke frit bevæge sig rundt i Unionens toldområde, før den er blevet fortoldet.
Hovedreglen er, at alle varer per definition antages at være EU-varer, med mindre det bevises, at der er tale om, at de ikke er EU-varer.
Bemærk - yderligere definition af begrebet EU-varer og ikke-EU-varer, se EUTK artikel 5, nr. 23 og 24.
Undtagelse fra hovedreglen, jf. artikel 119, stk. 1 i DF. I følgende tilfælde gælder grundsætningen ikke og der er her tale om ikke EU-varer:
- Varer, der føres ind i Unionens toldområde, og som er under toldtilsyn for at få fastslået deres toldmæssige status
- Varer under midlertidig opbevaring
- Varer, der er henført under en særlig procedure med undtagelse af procedurer for intern forsendelse, passiv forædling og særligt anvendelsesformål
- Produkter fra havfiskeri, som et EU-fiskerfartøj har fanget fra havet uden for Unionens toldområde, bortset fra et tredjelands søterritorium, og som føres ind i Unionens toldområde som fastlagt i artikel 129
- Varer, som er fremstillet af de i litra d) omhandlede produkter om bord på det nævnte fartøj eller et EU-fabriksskib, til hvis fremstilling der kan være medgået andre produkter med toldmæssig status som EU-varer, og som føres ind i Unionens toldområde som fastlagt i artikel 129
- Produkter fra havfiskeri og andre produkter, som fiskerfartøjer, der sejler under et tredjelands flag, har optaget eller fanget inden for Unionens toldområde.
Kodeksens bestemmelserne er overordnet set bygget op med følgende hovedområder:
- Formodning om varers toldmæssige status som EU-varer (se endvidere artikel 119, stk. 1 i DF)
- Tab af varers toldmæssige status som EU-varer (yderligere regelsæt findes i DF artikel 119, stk. 2 og 3)
- EU-varer, der forlader Unionens toldområde midlertidigt
Reglerne for fastsættelse af varers toldmæssige status står i kodeksen, artikel 153-155, artikel 119 og 123-133 i DF, samt artikel 194 og 199-215 i GF. For DFO, er der redegjort øverst i afsnittet