EU importerer hver år varer for over en billion euro. Det er derfor af afgørende betydning, at værdien af en sådan handel er fastsat korrekt.

Det meste told beregnes som en procentdel af værdien af de tredjelands varer, der angives til import i EU. Det er derfor nødvendigt at fastsætte et sæt regler for, hvordan man fastsætter varernes værdi, ud fra hvilken man kan beregne tolden.

Reglerne har sin baggrund i WTO aftalen om toldværdiansættelse, som EU har tiltrådt, og reglerne er integreres i EU's lovgivning via EU-toldkodeksen og de hertil hørende delegerede og gennemførende forordninger.

Formålet med beregningen af toldværdien er at sikre, at

• Den told der skal opkræves ved import bliver beregnet på det korrekt grundlag,
• EU ikke lider tab,
• Importøren ikke betaler for meget ved import af varer,
• Sikre et fair og ensartet internationalt neutralt system.

Reglerne om fastsættelse af toldværdien bruges derfor med henblik på

• økonomiske og handelspolitiske analyser
• anvendelse af handelspolitiske foranstaltninger 
• korrekt opkrævning af told og afgifter, og
• statistik import og eksport.

Det fremgår af EU-Domstolens retspraksis, at toldværdiansættelsen har til formål at indføre et retfærdigt, ensartet og neutralt system, som udelukker anvendelse af vilkårlige eller fiktive toldværdier. Se sag C-11/89, Unifert, præmis 35.

Værdien af de importerede varer er et af de tre elementer af beskatning, der skal fastlægges, for at tolden for en given vare kan beregnes. De to øvrige beskatningselementer er oprindelsen af varen (se afsnit F.A.9) og toldtariffen (se afsnit F.A.5).

Populært sagt kan toldværdien forklares med, at det er den samlede pris, som en importør skal betale for at få en vare til EU´s ydre grænse. Det vil sige, at fakturaprisen alene ikke altid er lig med toldværdien. Der skal ofte tillægges eller fradrages omkostninger, som importøren har ud over betaling af selve varen før den korrekte toldværdi kan opgøres.