AEO-status anerkendes i alle EU medlemsstater, hvilket betyder, at AEO-bevillingshaveren opnår samme fordele i alle medlemsstater.
Se EUTK artikel 38, stk. 4.
AEO-fordelene afhænger af, hvilken type AEO-bevilling, der er tildelt.
Se EUTK artikel 38, stk. 5 og 6 samt GF artikel 23 og 24.
For reglerne vedr. eksisterende bevillingers gyldighed efter 1, maj 2016, se afsnit F.A.4.7 Overgangsbestemmelser.
AEOC-fordele
En AEOC-bevilling giver mulighed for, at udnytte forenklede toldbestemmelser. Det betyder, at kriterier for en given toldforenkling ikke skal undersøges igen, såfremt disse kriterier allerede er undersøgt i forbindelse med udstedelsen af AEOC-bevillingen.
Se EUTK artikel 38, stk. 5.
Herudover giver en AEOC-bevillinger følgende fordele:
-
Færre fysiske og dokumentbaserede kontroller
-
Underretning om toldkontrol, før varerne frembydes
-
Kontrollen gennemføres som en prioriteret opgave
-
Efter anmodning kan kontrollen foretages et andet sted, end der hvor varerne frembydes
Se DF artikel 24.
AEOS-fordele
En AEOS-bevilling giver mulighed for at drage fordel af de i lovgivningen fastsatte sikkerheds- og sikringsrelaterede lettelser.
Se EUTK artikel 38, stk. 6.
Disse fordele er følgende:
-
Færre angivelses krav forud for afgang
-
Færre fysiske og dokumentbaserede kontroller
-
Underretning om toldkontrol, før varerne frembydes
-
Underretning om kontrol før varernes ankomst til EU, når der er indgivet en summarisk angivelse. Der skal samtidig ske underretning til transportøren, når denne også er indehaver af en AEOS-bevilling
-
Kontrollen gennemføres som en prioriteret opgave
-
Efter anmodning kan kontrollen foretages et andet sted, end der hvor varerne frembydes
Se DF artikel 23 til 25. Se EUTK artikel 38, stk. 7.
Undtagelser fra AEO-fordele:
Kravet om underretning forud for kontrol, kan fraviges, hvis det bringer resultatet af kontrollen i fare.
Ligeledes kan de fordelagtige behandlinger vedr. risikovurdering og kontrol fraviges, hvis dette sker i forbindelse med særligt forhøjede trusselsniveauer, eller følger af anden EU-lovgivning om kontrol. Dog skal der ske en prioriteret behandling af AEOS virksomheder.
Se DF artikel 25.
Økonomiske operatører etableret uden for Unionens toldområde kan opnå en række fordele, hvis de overholder gældende betingelser og krav i deres eget land, som svarer til de betingelser og krav, der er gældende for autoriserede økonomiske operatører i EU.
Tildelingen af fordele for økonomiske operatører, der er etableret uden for EU, skal være baseret på reciprocitetsprincippet, og være støttet af en international aftale eller EU-lovgivningen inden for en fælles handelspolitik.
Disse aftaler om gensidig anerkendelse af AEO-status benævnes også MRA (Mutual Recognition Agreement). De medfører, at indehavere af AEOS-bevillinger opnår visse fordele i forhold til sikkerhed og sikring ved samhandel imellem EU og det pågældende tredje land. På samme måde opnår økonomiske operatører med "AEO-status" i et tredje land tilsvarende fordele ved importen til EU.
For at blive omfattet af fordelene af MRA-aftalerne kræver det at indehavere af AEOS-bevillinger i forbindelse med AEO-ansøgningen har givet tilsagn om udveksling af oplysninger med tredje lande.
Se EUTK artikel 38, stk. 7.