Parter

A
(Advokat Michael Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Jacob Guldborg Rasmussen)

Afsagt af byretsdommer

Bente Thanning

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag vedrører, hvorvidt sagsøgeren, A, er berettiget til et fradrag i indkomståret 2007 for udgifter til opførelse og renovering af 6 ejendomme.

As principale påstand er, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at 1.500.725 kr. er fradragsberettiget for hende i indkomståret 2007.

As subsidiære påstand er, at sagen hjemvises til fornyet behandling.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Forklaringen er gengivet i dommen.

A har i sagen fremlagt 5 fakturaer fra selskabet G1 ApS, henholdsvis nr. 0003 (adresse ...4), 0005 adressen ...5), 0008 (adressen ...1), 0053 (adressen ...6) og 0055 (adressen ...7). Alle fakturaer er udstedt til A og er udaterede. Der er beregnet moms med 33,33 %, og det skyldige beløb i henhold til de 5 fakturaer er 1.576.133 kr. Der er med håndskrift på alle 5 fakturaer påført "OK" og BAs underskrift, samt ud for teksten "Netto Kontant" skrevet "Modtaget kontant JP".

Der er yderligere fremlagt faktura af 18. september 2007 fra selskabet G2 ApS med teksten: "Vedr. adressen ...2 NM". Fakturaen er udstedt til A, og IP er anført som sælger. Fakturabeløbet udgør 65.975 kr. inkl. 25 % moms. Der er ikke håndskrevne påtegninger på denne faktura.

G1 ApS blev stiftet den 13. december 2006 af PP. JP indtrådte som direktør den 8. juni 2007 og fratrådte den 28. august 2008. Selskabet blev taget under tvangsopløsning den 16. oktober 2008. G1 ApS har ikke indberettet salgsmoms i indkomståret 2007.

PP og JP har samstemmende den 26. marts 2009 i skifteretten forklaret, at PP solgte selskabet til JP den 8. juni 2007.

G2 ApS blev stiftet den 5. september 2007 og selskabet blev taget under opløsning den 18. januar 2010. IP indtrådte i direktionen den 5. september 2007 og udtrådte den 28. august 2008.

Det er oplyst, at A solgte ejendommen ...1 ved skøde underskrevet den 16. november 2006.

Der er under sagen fremlagt kontoudtog for As konto, hvoraf det fremgår, at der er foretaget adskillige kontante hævninger i perioden fra oktober 2005 til september 2006.

Skatteankenævnet har truffet afgørelse den 5. september 2011, og Landsskatteretten har truffet afgørelse den 5. marts 2012. A fik ikke medhold i sit krav om fradragsret ved afgørelserne. Afgørelserne er ikke medtaget i denne dom.

Forklaring

BA har blandt andet forklaret, han i 2005 - 2007 var ansat i G4. Dette selskab gik konkurs, hvorefter han startede G5 ApS, ejet af et holdingselskab, som var ejet af hans datter CA og hans ægtefælle A.

Han besøgte selskabet G1 ApS en gang i ...3. Han traf JP på selskabets adresse.

Faktura med nr. 0003 og nr. 0005 vedrører ejendommen ...4 og ejendommen ...5, som er parcelhuse på 128 m2. A købte grundene og opførte husene med henblik på udlejning. Det var små firmaer, som udførte arbejdet i fagentrepriser. Han fandt firmaerne gennem andre. G1 ApS udførte både murer-, snedker- og malerarbejder på husene. Beløbene var aftalt med ham, idet han indgik aftalerne med G1 ApS. Der blev ikke lavet entreprise- eller byggeaftaler.

Han har påført påtegnelsen "OK" og sin underskrift, inden fakturaerne blev betalt til brug for regnskabet.

Bilag 18, som også er en faktura fra G1 ApS, men den er udstedt til BA

G6. Denne faktura har et andet udseende end de 5 fakturaer udstedt til A, men han ved ikke hvorfor. Han har også underskrevet dette bilag, ligesom der er påført bogføringstal.

JP underskrev fakturaerne, når der blev lavet slutopgørelse. Der blev betalt kontant ad flere gange. A hævede penge, og JP kom flere gange og modtog kontanter. Der blev kun udstedt en faktura for hver ejendom, for ellers skulle JP skrive en faktura ud, for hver gang han fik en lille skilling. Han var selv meget syg og var også indlagt i perioden.

De originale fakturaer er udstedt i 2006, det samme år som husene blev udlejet. Disse originale fakturaer blev således inddraget af SKAT sidst i 2006.

De manglede fakturaerne fra G1 ApS til regnskabet, idet SKAT havde inddraget alle deres private papirer i forbindelse med konkursen i slutningen af 2006. Hans datter har taget kopi af andre papirer hos SKAT, men ikke af fakturaerne fra G1 ApS. Han tog derfor til ...3 i 2007 for at få noget på det, som revisoren kunne bruge. Han fik ved den lejlighed kopi af fakturaerne fra G1 ApS.

JP underskrev fakturakopierne, da han hentede dem i ...3. JP er mørkhåret, meget høj og meget kraftig. Han indgik aftalerne med JP, som så havde folk til at udføre arbejdet.

Han kørte fra ...3 direkte ned til revisoren med kopierne af fakturaerne, så derfor er der ikke bogføringstal på disse fakturaer. A havde således oprindeligt fået tilsendt de originale fakturaer til brug for byggeregnskabet, som blev udarbejdet af revisoren og hans datter DA.

Han har sidst haft kontakt med JP i 2007, hvor JP arbejdede for ham.

A ejede ejendommen ...2. Det var hensigten, at ejendommen skulle udlejes, men de solgte ejendommen til NM tidligt i byggefasen. Han går ud fra, at fakturaen er betalt. Han har aldrig hørt, at NM har rykket for betaling. Han har heller ikke haft kontakt med sælger IP siden.

Det var forskelligt om, det var ham eller A, som bestilte arbejdet. En af hans kammerater eller hans lillebror kunne også foretage dispositioner, når han var indlagt. Det var As ejendomme, men der er visse ting, som en kvinde ikke kan bruges til i byggebranchen, så derfor var der også andre, som tog beslutninger.

Der var mange i branchen, som kendte ham fra G4 tiden. Han husker ikke om G1 ApS kontaktede ham eller omvendt. Han kendte G2 ApS i forvejen, da IP havde haft et andet selskab tidligere, som havde udført arbejde for ham.

Han ved ikke, om IP selv udførte arbejdet, eller om det var ansatte i selskabet, som udførte arbejdet.

De 5 fakturaer fra G1 ApS er udaterede, men han kan husker, at arbejdet på adressen ...4 og på adressen ...5 blev udført i første halvdel af 2006 - måske også i slutningen af 2005. Arbejdet på adressen ...1 blev lavet i perioden august til oktober 2006. Arbejdet på adressen ...6 er lavet i første halvdel af 2006, og arbejdet på adressen ...7 er lavet i slutningen af 2006, idet der kom oversvømmelse, da arbejdet var færdigt.

Han var ikke opmærksom på, at der var beregnet moms med 33,3 %, da han kun fokuserede på slutbeløbet. Han har ikke efterregnet fakturaerne, idet han har haft folk til dette arbejde.

Han ved ikke, om der er betalt 25 eller 33,3 % moms, men da han har betalt slutbeløbet, har han nok betalt 33,3 % moms. Han har ikke tænkt særligt over det, fordi momsen ikke var fradragsberettiget ved husbyggeri.

Faktura 0003 blev betalt ad flere gange under byggeriet med forskellige beløb. A hævede en del kontanter i 2006 til betaling af det udførte arbejde. A drev ikke et firma, men hun havde husene som privatperson, så han syntes ikke, at det var underligt med kontant betaling. Der blev lavet et regnskab, og A havde sin konto. Selvangivelsen blev udarbejdet af revisoren.

Fakturaen udstedt af G1 ApS til G5 blev betalt via netbanken til kontoen. G5 havde egen konto og netbank. A havde ikke netbank eller et lignende system. Han husker ikke, om hele fakturabeløbet på 200.000 kr. blev betalt ad en gang. Hans datter, CA, foretog betalingerne i netbanken.

Ejendommen ...1 blev solgt i november 2006, måske lidt før. A underskrev skødet. Køberen, G3 ApS, byggede ejendommen som medbygger, og de lavede kun murerarbejdet i sensommeren og efteråret 2006, idet G3 ApS lavede resten af arbejdet.

Han ved ikke, hvilke ejendomme indgik i posten "Renovering og færdiggørelse af ejendomme" i årsregnskabet for 2007, og han er ikke bekendt med, hvordan posten er sammensat. Han ved ikke, om der er lavet regnskab for A for indkomstårene 2005 og 2006, men han går ud fra, at det er sket. A har ikke drevet virksomhed i indkomståret 2007.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

• At  sagsøger kan fradrage driftsomkostninger - dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jfr. Statsskattelovens § 6 stk. 1 - litra a,
• At  sagsøger har afholdt driftsomkostninger, jfr. sagens bilag 3-8, for i alt kr. 1.500.725,00,
• At  driftsomkostningerne er sandsynliggjort/dokumenteret ved fremlæggelse af de anførte fakturaer, og at pengestrømmen er sandsynliggjort/dokumenteret i form af kontoudskrifter mv.,
• At  de betalinger sagsøger har foretaget i henhold til sagens bilag 3, 4, 5, 6 og 7 har dannet grundlag for en skattemæssig ansættelse af JP og dermed indtægtsført i dennes regnskab.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokumentet gjort følgende gældende:

"...

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages den skattepligtige indkomst (driftsomkostninger).

Der kan alene ske fradrag, såfremt det dokumenteres, at der er pådraget en endelig, retlig forpligtelse til at afholde driftsudgiften. Det er en forudsætning herfor, at fakturaerne er udtryk for en reel forpligtelse.

Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, jf. bl.a. SKM2004.162.HR, SKM2009.124.HR og SKM2011.329.HR.

I denne sag taler en række omstændigheder imod, at fakturaerne er betalt, og at fakturaerne er udtryk for en retlig forpligtelse. Som ovenfor nævnt er bevisbyrden derfor skærpet.

Det gøres overordnet gældende, at A ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at de i sagen fremlagte fakturaer (bilag 3-8) i alt kr. 1.200.580,- eks. moms udtrykker nogen indholdsmæssig realitet, og at fakturaerne derfor heller ikke er fradragsberettigede.

En række forhold viser dette.

For det første er det udokumenteret, at A overhovedet har afholdt udgifter til betaling af fakturaerne, hvilket skaber en stærk formodning imod fakturaernes realitet.

Der foreligger ingen objektiv dokumentation for, at fakturabeløbene er modtaget af fakturakreditorerne, og der er ikke dokumenteret en pengestrøm.

As påstand, om at fakturaerne er betalt kontant (bilag E), har formodningen imod sig. Det forekommer usandsynligt, at så store beløb betales kontant. Dette gælder særligt, når der er tale om udgifter, som er fradragsberettigede, hvis de kan dokumenteres. Såfremt udgifterne er afholdt, ville det være nærliggende at sikre sig klar dokumentation herfor, for at opnå skattemæssigt fradrag.

A har ikke efterkommet opfordring 4 og 5, til at oplyse hvorfor fakturaerne skulle være betalt kontant, når der fremgår kontonumre af fakturaerne, og der er tale om meget store fakturabeløb samt til at fremlægge checkkopier af beløb hævet i 2005/2006. Der er ikke redegjort for, hvordan betalingen skulle have fundet sted. Det må derfor lægges til grund, at fakturaerne ikke er betalt. jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, hvilket viser, at fakturaerne ikke udtrykker en retlig forpligtelse.

For det andet viser en række forhold ved selve fakturaerne, at fakturaerne ikke er reelle.

Der er af faktura. nr. 0003, 0005, 0008, 0053 og 0055 (bilag 3-7) beregnet moms med 33 %, uanset at momssatsen er angivet til 25 %. BA har under sagens behandling for Skatteankenævnet forklaret, at han med sine initialer har godkendt det håndværksmæssige arbejde, som ligger til grund for fakturaerne, men at han ikke har gennemgået beløbene (bilag 2, side 11). Opfordring 3 er ikke besvaret, og der er ikke nærmere redegjort for, hvilket beløb der reelt skulle være afholdt, ligesom der ikke er udstedt berigtigede fakturaer eller kreditnotaer.

Det er heller ikke dokumenteret, hvordan regnskabsposten "Renovering og færdiggørelse af ejendom" fremkommer (bilag E, side 5). Regnskabsposten udgør kr. 1.689.108,-, og der er ingen forklaring på, hvorfor regnskabsposten ikke stemmer overens med påstandsbeløbet kr. 1.500.725,-.

Faktura nr. 0003, 0005, 0008, 0053 og 0055 er desuden ikke dateret, hvilket forekommer ganske usædvanligt, og er i strid med bogføringslovens krav til bilagsdokumentation, jf. bogføringslovens § 9. Det er derfor også helt udokumenteret, hvilken periode fakturaerne vedrører, og fakturaerne kan dermed ikke henføres til indkomståret 2007. Dette forhold medfører i sig selv, at der ikke kan opnås fradrag for fakturaerne i indkomståret 2007, og A har ikke forholdt sig til opfordring 6 om nærmere at redegøre for arbejdets udførelse.

Den omstændighed at ejendommen ...1, er solgt i 2006 (bilag D), mens fakturaen (bilag 5) påstås at vedrøre arbejde i 2007 taler ligeledes afgørende imod i hvert fald denne fakturas bonitet. Det har al formodning imod sig, at der skulle være afholdt udgifter på en ejendom, som allerede er afhændet. A har trods opfordring 2 ikke forholdt sig hertil. Fradrag for denne faktura er dermed tillige af denne grund utvivlsomt udelukket.

At der ikke er tale om reelle fakturaer støttes desuden af, at fakturakreditorerne G1 ApS for 2007 ikke har indberettet nogen salgsmoms og aldrig har indleveret årsrapport (bilag 12, side 3), og at G2 ApS slet ikke har været momsregistreret. Uanset dette fremstår fakturaen herfra som indeholdende moms (bilag 8). Ingen af selskaberne har således indtægtsført de i sagen fremlagte fakturaer. Fradragsret under sådanne omstændigheder er udelukket, jf. SKM2008.721.BR, som stadfæstet ved SKM2009.325.ØLR.

Endelig foreligger fakturaerne alene i kopi, som først er fremkommet i forbindelse med sagens behandling i Skatteankenævnet (bilag 2, side 4, 6. afsnit), og udgifterne var ikke indarbejdet i det oprindelige regnskab (bilag 2, side 2, 3. afsnit). Der er desuden ikke fremlagt aftaler, der dokumenterer grundlaget for fakturaernes udstedelse.

A har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at fakturaerne udtrykker en endelig retlig forpligtelse, og at udgifterne dermed er fradragsberettigede.

As anbringende om, at betalingerne af fakturaerne har dannet grundlag for SKATs skønsmæssige forhøjelse af direktøren i G1 ApS JP skattepligtige indkomst er helt udokumenteret. Det forekommer desuden usandsynligt, at pengene skulle være indsat på direktørens konto, idet A hævder, at betalingen er sket kontant.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Driftsomkostninger kan i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er skatteyderen, som skal godtgøre, at udgiften er afholdt, og at betingelserne for at foretage fradrag af udgiften som en driftsomkostning er til stede. Beviskravene skærpes, når der er omstændigheder, der taler mod, at udgiften er afholdt i det indkomstår, som der påstås fradrag i.

BA, som er ægtefælle til A, har forklaret, at de udgifter, som knytter sig til fakturaerne bilag 3 - 8, alle er afholdt inden indkomståret 2007.

Fakturaerne vedrørende 5 af ejendommene fremstår som udstedt af selskabet G1 ApS, som blev stiftet den 13. december 2006. Fakturaerne er alle udaterede. BA har forklaret, at de fremlagte bilag er kopier af originale fakturaer, og at han hentede kopierne i ...3 i 2007, idet de originale fakturaer blev medtaget af SKAT ved et kontrolbesøg ultimo 2006.

Fakturaen vedrørende ejendommen ...2 udstedt af G2 ApS er dateret 18. september 2007. Det er ikke godtgjort, hvornår eller hvordan denne faktura er betalt, eller i hvilken periode A ejede ejendommen.

Der er ikke dokumenteret betaling for nogen af de fremlagte fakturaer. Det bemærkes, at BAs forklaring om kontant betaling og de fremlagte kontoudtog ikke er tilstrækkelig til at dokumentere betaling i indkomståret 2007.

A har herefter ikke ført et sikkert bevis for, at udgifterne er afholdt i indkomståret 2007, eller at udgifterne har en karakter, som medfører, at udgifterne i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er fradragsberettigede ved opgørelsen af indkomsten i 2007. Skatteministeriet gives derfor medhold i frifindelsespåstanden.

Sagens omkostninger fastsættes på baggrund af værdien af det påståede fradrag, sagens omfang og varighed til 60.000 kr. med tillæg af moms til dækning af Skatteministeriets udgift til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 75.000 kr.