Klagen vedrører forrentning ved tilbagebetaling af bødebeløb.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har afslået klagerens anmodning om forrentning af tilbagebetalte bødebeløb.

Landsskatteretten afviser klagen.

Sagens oplysninger

Politiet beslaglagde den 7. august 2009 klagerens køretøj med mistanke om, at der var foretaget sådanne ændringer på køretøjet, at det ikke længere afgiftsmæssigt var identisk med det oprindeligt indregistrerede køretøj.

SKAT traf den 28. oktober 2009 afgørelse om, at klageren var forpligtet til at betale registreringsafgift på 102.054 kr. af køretøjet.

Ved bødeforlæg af 3. november 2009 blev klageren anset for at have unddraget det offentlige registreringsafgift på 102.054 kr. ved grov uagtsomhed. Unddragelsen blev anset for at være strafbelagt med en bøde på 40.000 kr.

Klageren vedtog den 11. november 2009 bødeforlægget.

Klagerens advokat har oplyst, at klageren herefter indbetalte et beløb på 152.287,75 kr. for at få køretøjet udleveret. Beløbet bestod af registreringsafgiften på 102.054 kr., bøden på 40.000 kr. samt omkostninger i forbindelse med beslaglæggelsen af køretøjet på 10.233,75 kr.

Advokaten har fremlagt kopi af indbetalingsnota af 19. november 2009 på 40.000 kr.

Klageren påklagede SKATs afgørelse af 28. oktober 2009 om registreringsafgiften til Motorankenævnet.

I forbindelse med klagen nedsatte SKAT den 25. marts 2010 registreringsafgiften til 94.001 kr., idet der forelå en fejl i beregningen.

I en mailkorrespondance mellem klagerens advokat og SKATs sagsbehandler anmodede advokaten den 19. april 2010 SKAT om følgende:

"Vedhæftet fremsender jeg den af SKAT foretagne nye beregning af registreringsafgiften.

Som jeg skrev til dig i fredags finder jeg det helt urimeligt, hvis min klient skal vente i 1-1½ år på at få de omtalte kr. 5.000 tilbage.

Når SKAT udbetaler de kr. 8.054, som fejlagtigt er opkrævet, må SKAT da også udbetale de kr. 5.000 som fejlagtigt er opkrævet i bøde på den baggrund. Uanset min klient har krav på renter, står de renter SKAT udbetaler jo ikke mål med de renter min klient må betale for at låne pengene i banken."

Ved mail af samme dato meddelte SKATs sagsbehandler klagerens advokat, at sagsbehandleren var enig i, at klageren skulle have et beløb på 5.000 kr. af bøden tilbagebetalt, og at sagsbehandleren derfor sendte en anmodning til bogholderiet om tilbagebetaling af 5.000 kr.

Ved afgørelse af 15. november 2010 nedsatte Motorankenævnet registreringsafgiften til 79.884 kr.

SKATs sagsbehandler meddelte herefter i mail af 15. marts 2011 klagerens advokat, at sagsbehandleren med udgangspunkt i en registreringsafgift på 79.884 kr. beregnede bøden til 30.000 kr., og at der derfor blev sendt besked til bogholderiet om tilbagebetaling af yderligere 5.000 kr.

Ved brev af 28. marts 2011 har klagerens advokat anmodet om, at klageren tillægges renter af de tilbagebetalte bødebeløb på 2 x 5.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har afslået klagerens anmodning om forrentning af de tilbagebetalte bødebeløb.

Der er ikke hjemmel til forrentning.

Det fremgår således udtrykkeligt af SKATs Juridiske Vejledning, afsnit A.A.12.3, at blandt andet følgende er undtaget fra forrentning ved tilbagebetaling:

"Bøder, uanset om bøden er pålagt efter skatte- og afgiftslovene."

Dette har været gældende siden ikrafttrædelsen af rentecirkulæret (cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987) og frem til det nugældende retsgrundlag i SKATs Juridiske Vejledning.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens advokat har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til forrentning af de tilbagebetalte bødebeløb på 2 x 5.000 kr.

Klageren vedtog og betalte i 2009 et bødeforlæg. Dette skyldtes udelukkende, at han havde fået at vide, at hans beslaglagte køretøj kun kunne udleveres, såfremt bødebeløbet blev betalt. Klagefristen for selve registreringsafgiftsafgørelsen var på 3 måneder, men da klageren skulle betale opbevaringsomkostninger, indtil køretøjet blev udleveret, så han sig nødsaget til at betale bøden.

Beløbet må anses for at være indbetalt efter påkrav.

For så vidt angår henvisningen til SKATs Juridiske Vejledning kan denne ikke i sig selv være afgørende for, om beløbet skal forrentes eller ej.

Det forekommer hverken rimeligt eller i overensstemmelse med almindelige retsgrundsætninger, at SKAT ikke skal refundere klageren for det rentetab, som han har haft som følge af SKATs fejlskøn.

SKAT burde have vejledt klageren om, at der kunne stilles bankgaranti for bødens eventuelle senere betaling, således at køretøjet kunne udleveres.

Ved sagens begyndelse var klageren en 24-årig mand uden formue. Han var derfor nødt til at låne til højeste bankrente. Kravet fra SKAT løb op i 152.287,75 kr. Hertil kommer advokatsalær samt låneomkostninger og renteudgifter.

Renteudgifterne har udgjort ca. 10.000 kr. for lån til højeste bankrente i ca. 2 år.

SKAT må bære risikoen for klagerens rentetab.

SKATs udtalelse i anledning af klagen

Ud over det allerede anførte bemærkes, at renteloven kun gælder inden for formuerettens område. I nærværende tilfælde er der tale om et krav uden for formuerettens område. Allerede af denne grund kan klagerens krav om forrentning ikke tages til følge.

Klagerens advokats bemærkninger hertil

Klageren har modtaget renter af de tilbagebetalte registreringsafgiftsbeløb, selv om disse beløb heller ikke er krav inden for formueretten.

Når det - som i denne sag - viser sig, at SKAT har taget fejl, bør SKAT være forpligtet til at betale renter også af bøden.

Det må være i strid med almindelige retsgrundsætninger, hvis forløbet skal have sådanne ikke ubetydelige økonomiske konsekvenser for klageren, som et rentetab vil være.

Det må være SKAT, der skal bære risikoen for det økonomiske tab, som SKAT har påført klageren.

Skatteministeriet, Koncerncentrets udtalelse til kontorindstillingen

Skatteministeriet, Koncerncentret er enig i, at klagen skal afvises, idet bøde er en strafferetlig sanktion og derfor ikke omfattet af Landsskatterettens kompetence.

Eventuel genoptagelse og erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning reguleres af retsplejelovens regler om straffeproces.

Et vedtaget bødeforlæg har samme retskraft som en endelig dom, og der eksisterer ikke hjemmel i retsplejeloven til at genoptage en straffesag, som ikke er pådømt af Højesteret eller en landsret.

Når SKAT ved en ensidig beslutning har nedsat bøden, savner dette hjemmel. Klageren er således blevet stillet bedre, end han juridisk kan have en berettiget forventning om.

Klagerens advokats bemærkninger til kontorindstillingen samt udtalelsen

Faktum er, at bødebeløbet på 40.000 kr. blev beregnet med udgangspunkt i en ny registreringsafgift på 102.054 kr. At denne afgift har vist sig at være forkert, bør ikke komme klageren til skade.

Om der formelt har været tale om genoptagelse af bødeforlægget i to omgange, må SKAT være nærmest til at vide.

Det var netop, fordi SKAT i forbindelse med tilbagebetalingen den 15. marts 2011 tilkendegav, at SKAT ikke ville forrente beløbet, at hun som advokat for klageren bad om en skriftlig afgørelse med klagevejledning.

En sag for domstolene om forrentning vil ifølge Statsadvokatens kontor skulle tage udgangspunkt i, om anklagemyndigheden har begået fejl, der berettiger klageren til at få sit tab dækket. Dette kan der vanskeligt være tale om i nærværende tilfælde.

Fejlene er begået hos SKAT, som dels ikke har regnet rigtigt, dels ikke har sat vurderingssummen korrekt, og dels har givet ringe og misvisende vejledning til klageren, idet han fik oplyst hos punktafgiftscenteret, at han ikke kunne få køretøjet udleveret, før alle beløb, herunder bøden, var betalt. Det fremgik ej heller i forbindelse med fremsendelsen af sigtelsen, at der var et alternativ.

I klagesagen om selve registreringsafgiften har SKAT nu erklæret sig enig i, at der slet ikke skulle have været svaret ny registreringsafgift af køretøjet overhovedet.

Hele bøden har derfor været uberettiget.

Såfremt Landsskatteretten afviser nærværende sag, anmodes der om, at sagen overgives til anklagemyndigheden, når registreringsafgiftssagen er endeligt afsluttet. Det forekommer imidlertid tvivlsomt, om SKATs særegne adgang til at agere som anklagemyndighed i form af opkrævning af bøde medfører, at krav opstået som følge af SKATs fejltagelser kommer til at henhøre under strafferetsplejen.

Bøden er opkrævet med hjemmel i registreringsafgiftslovens § 27. Denne bestemmelse falder ind under skatteforvaltningslovens § 1. Den påklagede afgørelse må derfor også anses for at falde ind under skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, hvorfor sagen må antages at kunne realitetsbehandles i Landsskatteretten.

Når SKAT opkræver bøder, som viser sig at være urimeligt høje på grund af regnefejl og fejlskøn, er det vanskeligt at følge Skatteministeriet, Koncerncentrets opfattelse af, at borgeren ved tilbagebetaling får en bedre retsstilling, end vedkommende juridisk kan have en berettiget forventning om.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Bødeforlægget af 3. november 2009 blev udstedt og vedtaget af klageren i medfør af opkrævningslovens § 18, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 5.

SKAT meddelte ved mails af henholdsvis den 19. april 2010 og den 15. marts 2011 klagerens advokat, at bødebeløbet blev nedsat med 2 x 5.000 kr.

Landsskatteretten finder, at der reelt må være tale om, at sagen om bødeforlægget af 3. november 2009 begge gange blev genoptaget.

Spørgsmålet om eventuel forrentning af de tilbagebetalte bødebeløb må være således knyttet til selve bødebeløbene, at stillingtagen til forrentning burde have været sket i de genoptagne sager.

Såfremt der ikke opnås enighed, må det medføre, at sagen ikke kan afgøres efter opkrævningslovens § 18. Sagen må derfor overgives til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene.

Spørgsmålet om eventuel forrentning af bødebeløbene må således være at henhøre under strafferetsplejen.

Der kan derfor ikke tages stilling til spørgsmålet i en forvaltningsafgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 1.

Landsskatteretten har derfor ikke kompetence til at tage stilling til spørgsmålet om forrentning af bødebeløbene, jf. skatteforvaltningslovens § 11, modsætningsvis.

Endvidere bemærkes, at Landsskatteretten ej heller har kompetence til at tage stilling til erstatningsretlige spørgsmål, jf. skatteforvaltningslovens § 11, modsætningsvis.

Klagen afvises derfor.