Østre Landsrets dom af 3. januar 2013, 18. afdeling nr. S-3282-12

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Henrik Dupont Jørgensen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Ulla Staal, Birgitte Grønborg Juul og Lisbeth Adserballe (kst.) med domsmænd

.........................................

Byrettens dom af 19. oktober 2012, nr. 1439/2012

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift af 1. marts 2012 er modtaget den 2. marts 2012. Anklageskriftet er med hensyn til sine formuleringer korrigeret ved nyt anklageskrift af 17. september 2012. Dette anklageskrift er beløbsmæssigt korrigeret ved anklageskrift af 18. oktober 2012, hvorved T endeligt er tiltalt for overtrædelse af

1.           

skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved med forsæt til skatteunddragelse for indkomstårene 2006-2008 at have selvangivet sine indkomster fra G1 Huse A/S beliggende ...1, for lavt med 754.950 kr., som fordeler sig således:

For indkomståret 2006 er indkomsten den 14. marts 2007 selvangivet for lavt med 191.175 kr., hvoraf skatten udgør 99.692,01 kr.

For indkomståret 2007 er indkomsten den 8. februar 2008 selvangivet for lavt med 299.775 kr., hvoraf skatten udgør 158.710,69 kr.

For indkomståret 2008 er indkomsten den 2. februar 2009 selvangivet for lavt med 264.000 kr., hvoraf skatten udgør 139.111,53 kr.

Alt hvorved det offentlige blev unddraget i alt 397.514,23 kr. i skat.

2.           

skattekontrollovens § 13, stk. 1, tidligere arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a,

ved med forsæt til unddragelse af arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2006-2008 som følge af de under forhold 1 omhandlede urigtige selvangivelser at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 60.396 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, som fordeler sig således:

2006 manglende arbejdsmarkedsbidrag: 15.294 kr.

2007 manglende arbejdsmarkedsbidrag: 23.982 kr.

2008 manglende arbejdsmarkedsbidrag: 21.120 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og tillægsbøde.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i den endelige tiltale.

Sagens oplysninger og forløb 

T har været ansat i G1 Huse A/S. Selskabet gik konkurs den 18. august 2009.

Ved anklageskrift af 1. marts 2012 blev der i forhold 1 rejst tiltale mod tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, for skatteunddragelse for i alt 573.494 kr. for indkomstårene 2004-2008. I forhold 2 var der rejst tiltale for unddragelse af arbejdsmarkedsbidrag for de samme indkomstår for i alt 87.437 kr.

Ved hovedforhandlingens indledning den 25. september 2012 fremlagdes nyt anklageskrift af 17. september 2012, hvor de unddragne beløb var opgjort for hvert indkomstår. Der var enighed mellem parterne om, at sagen kunne behandles på grundlag af dette anklageskrift, dog at forsvareren nedlagde påstand om afvisning af sagen under henvisning til retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, hvilken begæring ikke blev taget til følge.

Der var afsat 6 retsdage til behandling af sagen. Hovedforhandlingen startede den 25. september 2012 og fortsatte den 15-16. oktober 2012. Ved retsmødets begyndelse den 18. oktober 2012 erkendte tiltalte sig skyldig i videre omfang, hvorefter anklagemyndigheden udfærdigede nyt anklageskrift af 18. oktober 2012, som anført i indledningen til denne dom. Sagen er herefter færdigbehandlet som en tilståelsessag, dog at domsmændene ikke er dimitteret.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte, T, og vidnerne V.1 (specialkonsulent i SKAT), V.2, V.3, V.4, V.5, V.6 og V.7.

Tiltalte har forklaret, at han godt kan erkende noget af det, der er rejst tiltale for. Han har arbejdet sort hos G1 Huse for 517.000 kr. I perioden 2004-2008 arbejdede han som fængselsbetjent sideløbende med at han var ansat i G1 Huse. Han har været fængselsbetjent siden 1980 på fuld tid. Jobbet i G1 Huse var deltidsbeskæftigelse. Han er ansat i ...2 Arrest, hvor han har døgnvagt. Der var ikke et fast system i deres mødetider. Han var i G1 Huse i sin fritid. Af og til kørte han direkte fra arresten til G1 Huse. Han arbejdede ikke for G1 Huse, når han var i arresten. Han startede i G1 Huse i 2004 som sælger af huse, nærmere bestemt typehuse. Han kom i kontakt med kunder via en database. NS var hans chef og direktør i firmaet. I flere weekender stod tiltalte i prøvehuse, som var en model af de huse, som G1 Huse byggede. Man fik også betaling for at stå i prøvehus lørdag eller søndag. Det var en del af hans faste løn.

Mobiltelefonen med endetal xx er hans. Hans titel som salgschef var mere af navn end gavn. Han har aldrig været fuldtidsansat hos G1 Huse. Han havde arbejdet de timer, som var forenelige med hans arbejde som fængselsbetjent. Hans timetal hos G1 Huse fremgår at timesedlerne. Tiltalte blev udnævnt til salgschef i marts 2007.

Anklageren foreholdt Skattemappen, faneblad 14, side 3. Tiltalte forklarede, at han ikke har haft indflydelse på mailen. Han har efterfølgende drøftet den med NS, idet tiltalte ikke kan bestride det job, som er beskrevet i mailen. Det var NS´s ønske, at tiltalte skulle stoppe som fængselsbetjent og blive fuldtidsansat i G1 Huse, men det ønskede tiltalte ikke. Tiltalte var ikke en del af ledergruppen. Han var ikke med til at træffe nogle endelige beslutninger. Firmaet blev styret af NS. Han havde dog få ledelsesmæssige opgaver, men derudover havde han ikke nogen ledelsesbeføjelser. Hans arbejdsopgaver ændrede ikke karakter i forløbet. Han fik ikke mere i løn og arbejdede heller ikke mere. Hvis der var fejl og mangler ved prøvehusene, kunne tiltalte kontakte formændene for at få det udbedret. Han havde ikke noget med aflevering af huset til kunden at gøre. Han havde ikke noget med prioritering af mandskab at gøre.

Anklageren foreholdt Skattemappen, faneblad 11, side 1. Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at han har stået i de prøvehuse de pågældende dage.

Anklageren foreholdt Skattemappen, faneblad 7, side 2. Tiltalte forklarede, at han ikke ved, om timesedlerne er fundet på computeren eller noget mailkorrespondance. Han har skrevet alle tallene ind på alle 27 timesedler. Når der stod, at han havde været på kontoret i 11 timer, så havde han været på arbejde den dag, men kunne godt være kørt et ærinde. Han behøvede ikke at have siddet på stolen på kontoret hele dagen. Han har set alle 27 timesedler igennem. Det er et billede af de timer, han har haft. En timeseddel vedrørte en måned. På timesedlen for marts 2005 fremgår nederst, at der var givet et forskud/lån, som han afdrog med en lavere løn. Det er derfor der en kolonne, der ender med 14.200 kr. og en, der ender med 1.800 kr. Hvis han havde fået pengene før han havde optjent dem, fik han en lavere løn. Det var en form for en rente. Det kan også være noget overarbejde, hvilket nok er tilfældet for lønsedlen for marts 2005. De 2.000 kr., der fremgår, var det, der blev selvangivet til SKAT. Resten gik til opsparing på "bogen". Det var ikke på det tidspunkt aftalt, hvad der skulle ske med det resterende beløb. Han fik ikke beløbet udbetalt, fordi det var tiltænkt, at det kunne bruges på anden vis, eventuelt sort. Det var aftalt med NS, at han kunne købe materialer sort for de 14.000 kr. NS var således vidende om, at det kunne foregå sort, og det accepterede han. Tiltalte ved ikke, om der var andre, der havde den samme ordning. Han afleverede ikke timesedlerne til nogen. Det var tiltalte selv, der holdt regnskab med, hvor meget han havde til gode. Engang imellem blev der lavet en opgørelse, hvor tiltalte oplyste, hvor mange timer han havde haft, og det stolede NS på.

Anklageren foreholdt Skattemappe, faneblad 7, side 3 (april 2005). Tiltalte forklarede, at det resterende beløb var det, som han sparede op. Han havde ingen "bog", han sparede op i. Han førte selv regnskab. Han havde ikke noget regnskab over, hvor meget han sparede op. Han lagde bare tallene sammen, således at han i marts 2005 havde 16.000 kr. til gode og i april 2005 havde 21.850 kr. til gode. Han brugte ikke et regneark, hvor han tastede alle tallene ind. Han havde bilagene og ved en given lejlighed, regnede han sammen, hvad hans tilgodehavende var.

Anklageren foreholdt Skattemappen, faneblad 7, side 4 (maj 2005). Tiltalte forklarede, at han fik 200 kr. i timen for at stå i prøvehus og 150 kr. for andet arbejde. Når man stod i prøvehus, var det typisk en søndag. Han var også i prøvehus på andre tider, men det var en del af hans faste løn.

Anklageren foreholdt Skattemappen, faneblad 7, side 5 (juli 2004/september 2005). Tiltalte forklarede, at han ikke ved, hvorfor der stod opsparing til "bogen". Der var ikke noget for ham, der hed "bogen". Han kendte godt begrebet "bogen". Det var et sted, hvor man opsparede overarbejde, som kunne bruges til køb af materialer, og det var for hans vedkommende sort. Han husker ikke, hvem der har fortalt ham om "bogen", men det må have været NS. Det var et begreb, der allerede eksisterede, da tiltalte blev ansat. Tiltalte ved ikke, hvad NS fik ud af det sorte arbejde. De 52.500 kr. er et lån i hans løn, dvs. et lønforskud. Det var ikke noget, han havde sparet op. Det var et kontantbeløb, som han fik kontant eller overført til hans konto. Det blev heller ikke indberettet til SKAT. De ca. 900 kr. var et afdrag på et lån, som blev afdraget med en mindre timesats. Man kan ikke se nogen steder hvor meget, der var tilbage af det, han havde sparet op. Det må være juli, der var skrevet forkert på bilaget, således at oversigten vedrører september 2005.

Anklageren foreholdt Skattemappen, faneblad 7, side 5 (oktober 2005). Tiltalte forklarede, at han i juni, juli og august har holdt ferie. Han fik fast 2.000 kr. for at stå til rådighed for firmaet. Dette beløb blev opgivet til SKAT. Han har givetvis ikke været i G1 Huse i den periode. Der var perioder, hvor han slet ikke var i firmaet. Når han ikke havde nogle timer, var der ikke noget at holde regnskab med. Han ved ikke, hvad der er sket med lånet fra september til oktober. Han har betalt et afdrag på et lån kontant, men om han har gjort det i dette tilfælde, kan han ikke huske. Han husker ikke, hvad der er sket med lige dette afdrag.

Anklageren foreholdt Skattemappen, faneblad 6. Tiltalte forklarede, at han kan anerkende opgørelsen af lån og afdrag. Det er korrekt, at han har fået lånene og har afdraget dem i timer fra timesedlerne.

Anklageren foreholdt Skattemappen, faneblad 5, bilag a. Tiltalte forklarede, at han kan anerkende de 517.150 kr., der fremgår. Da han startede i G1 Huse i 2004 var der ingen timesedler. Der fik han kun de 2.000 kr. pr. måned. Han stoppede i G1 Huse i 2009. Fra august 2007 gik han ned til 2.000 kr. pr. måned i løn og det fortsatte frem til hans afskedigelse. Der var ingen timesedler for denne periode. Der var ikke så meget arbejde til ham længere. NS´s søn overtog mere og mere hans arbejde i firmaet. Da han blev ansat som salgschef, fik han mere i løn, og han fik mere at lave da HN holdt op.

Anklageren dokumenterede Skattemappen, faneblad 7, (marts 2007). Tiltalte forklarede, at der før marts 2007 var to timeaflønninger, dels 150 kr./time, dels 200 kr./time. Herved kunne han afdrage på lånene. I marts blev der lavet en aftale om generel lønforhøjelse, så han også afdrog med 200 kr. i timen. Når der i timesedlen for marts 2007 står "Rate 1 på bilordning", så var meningen at det var en opsparing på en bilordning hos G1 Huse på hans egen opsparing. Meningen var, at han skulle spare op til en bil, men ordningen blev ikke til noget. Det opsparede beløb blev senere konverteret til materialer. Han fik ikke fri bil til rådighed. Når han skulle ud til kunderne, lånte han en bil i firmaet. Han har på et tidspunkt kørt en Audi. Den var til alles rådighed. Han brugte ikke nogen fast bil i firmaet. Han har også kørt til møde i en Passat. Når han solgte et hus, fik han ikke provision eller bonus.

Anklageren foreholdt Skattemappen, faneblad 9, brev af 4. maj 2010, side 2, afsnit 3. Tiltalte forklarede, at KP var hans advokat på det tidspunkt. Tiltalte modtog et brev fra SKAT, hvoraf fremgik, at tiltalte havde modtaget ubeskattet løn. Tiltalte henvendte sig til NS, og NS sagde, at han ville finde på noget, så han kunne slippe for at betale skat. NS fandt på, at oplyse til SKAT, at tiltalte havde fået noget provision, så han slap for timeregnskab. Tiltalte var noget tvivlende overfor denne forklaring og tog derfor kontakt til advokat KP. Advokaten gennemlæste NS´s brev og syntes, det var en meget god ide at fremsende det til SKAT. Tiltalte havde selv slettet noget i brevet, som han syntes var helt hen skoven. Brevet blev fremsendt til SKAT, men det endte med, at SKAT blot lagde provisionen oven i de tal, de havde i forvejen. NS havde flere gange foreslået, at tiltalte skulle være på en provisionsordning mens han var ansat, men det var tiltalte ikke interesseret i, idet det var en ringere ordning end den, han havde i forvejen. Der var en enkelt medarbejder, V.7, der blev ansat på en form for provisionsordning. Han sagde ikke til advokat KP, at han ikke fik provision, for han var godt klar over, at noget havde tiltalte lavet. Advokat KP glemte bare at informere tiltalte om, at han kunne risikerer, at det blev lagt oven i det andet. Tiltalte afleverede ikke sine timesedler til SKAT, fordi han håbede, han kunne slippe med den forklaring, der var angivet i brevet. Han havde tiltro til NS, der havde gode overtalelsesevner, og tiltalte regnede med, at han klarede det, for NS mente ikke, at SKAT kunne finde ud af det. Tiltalte var ikke bekendt med, at SKAT på det tidspunkt allerede havde timesedlerne.

Anklageren foreholdt, Skattemappe, faneblad 18, side 1, 2, 3 og 5. Tiltalte forklarede, at det allerede var da han fik det første brev, at han blev frustreret. Det var ikke ham, der havde formuleret mailen af 23. marts 2010 (side 5). Det var NS.

Anklageren foreholdt, Skattemappen, faneblad 18, side 8 (mail af 12. april 2010). Tiltalte bekræftede, at det var den mailkorrespondance, der havde været i sagen.

Anklageren foreholdt, Skattemappen, faneblad 9, side 1, fjerde afsnit. Tiltalte forklarede, at det ikke er korrekt, at han ikke havde udfyldt timesedlerne, men det var for at undgå de 517.000 kr. Der kom et nyt brev fra SKAT, hvor provisionen var lagt oveni de 517.000 kr. Han fik ikke yderligere at vide om timeregnskabet, før det blev fremsendt.

Anklageren foreholdt, Skattemappen, faneblad 7. Tiltalte forklarede, at "yy" er hans login i Kriminalforsorgen. Timesedlerne er således oprettet på Kriminalforsorgens computer. Han fik ikke noget at vide om, at man havde fundet frem til materialet, før han fik det fra SKAT.

Anklageren foreholdt, Skattemappe, faneblad 18, brev af 2. juni 2010, side 1, tredje afsnit fra advokat KP. Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at han ændrede sin forklaring. Han har ikke talt med SKAT efter brevet. Hans nye advokat rådede ham til ikke at snakke med SKAT eller politiet. Tiltalte har solgt huse, men i brevet er det hele rettet til, så det passede sammen. Antallet af solgte huse på 25 stk. passer meget godt. Der var en intern konkurrence om, hvem der solgte mest, men der var ikke nogen der fik provision.

Anklageren foreholdt Byggesagsmappe 1, indholdsfortegnelse, faneblad 1, side 2, 3. Tiltalte forklarede, at det var sager, som han havde haft med at gøre, men han ved ikke, om det er ham, der har solgt huset. NS solgte også huse, især de lidt større, men derfor kunne tiltalte godt have lave noget af papirarbejdet.

Anklageren foreholdt Byggesagsmappe 1, faneblad 2. Tiltalte forklarede, at "zz" er ham. Der er tale om nogle huse, der var gengangere fra tidligere byggerier og nemme at gå til. Sådanne huse kunne han godt sælge, men skulle altid have det godkendt.

Anklageren foreholdt Byggesagsmappe 1, faneblad 3, 4, 5, 6, 7. Tiltalte forklarede, at NS altid var involveret, men det kunne godt være tiltalte, der holdt møderne og lavede selve tilbuddet. Det kan sagtens passe, at tiltalte har været involveret i de 40 byggesager. NS vil kunne bekræfte, at mange af de udregninger, der skulle til for at sælge et hus, stod NS bag. Når der stod sælger, så havde tiltalte været involveret. Mange af udregningerne stod NS som sagt for, men selve det at "sælge" - overtale kunden - stod tiltalte for. De provisionsforslag tiltalte har set, var en dårligere forretning for ham, end den løn han fik.

Anklageren foreholdt Skattemappen, faneblad 15. Tiltalte forklarede, at han har kigget alle fakturaer igennem. Han havde ikke fået udleveret alle varerne. Han har primært fået udleveret byggematerialer til ejendommen på ...3, som han købte i 2008 for 3,8 mio. kr.

Anklageren foreholdt følgende fakturaer:

Faneblad 15, faktura 25/4-2006 7.015,70 kr. - havemøbler. Tiltalte forklarede, at regningen var sendt til G1 Huse, og han har afregnet i de opsparede timer. Når han handlede, skulle han altid oplyse koden ..., så man kunne se, hvem der havde afhentet varen. Hvis det var varer, der var bestilt over telefonen, oplyste han ikke koden, og han ved ikke hvem, der har påført koden. Han ved ikke, om andre ansatte også skulle oplyse en kode. Når han har skrevet minus ud for beløbet på SKATs opgørelse, er det varer, tiltalte ikke har modtaget, men det kan godt være noget, han har bestilt, men ikke i alle tilfælde. Han kunne godt bestille møbler eller lignende til prøvehuse, men han bestilte aldrig materialer til de huse, de solgte til kunderne. Hvis man fik solgt et hus kunne kunden godt få rabat i form af fliser. Dem kunne tiltalte så bestille, men ellers havde han ikke noget med byggerierne at gøre ud over at sælge dem.

Anklageren foreholdt Ringbind 2, faneblad 31, bilag 31-3-1-1, side 3 (side 2/12). Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at personerne, der foretog ransagningen, havde nogle papirer i hånden.

Faktura 3/4-2007, Philips TV 24.024 kr. Tiltalte forklarede, at han kan erkende at have købt tv'et ud fra regnskabet.

Faktura 14/12-2007 udvendige døre mv. 47.000 kr. Tiltalte forklarede, at det ikke var noget han havde købt. Han boede tidligere på ...4. Der flyttede han fra i 2007. Døren er sat i på ...3, men der henvises til en forkert faktura. Der er således en anden faktura af 23. april 2008 på døre og vinduer, der vedrører ...3. Han rekvirerede mange tilbud. Han ved ikke, hvad der sker af fejl i firmaet.

Faktura 5/2-2008 XL-Byg 6.315 kr. Tiltalte forklarede, at når der står kontant i hans opgørelse, så er det fordi, der er betalt kontant. Når han købte varer gennem G1 Huse, opnåede han den rabat på 40 %, som G1 Huse kunne få. Han har betalt NS kontant, men ved ikke, hvad han har gjort med pengene. Tiltalte fik en kvittering. Det var når han ikke havde optjent timer nok, at han afregnede kontant. Der er ikke taget højde for, at nogle varer er leveret tilbage, fordi de var forkert leveret. SKAT har formentlig lagt alle fakturaer, der vedrørte tiltalte, sammen. Han kender ikke nogen i G1 Huse, der hed NJ. Han delte ikke mobiltelefon med andre i firmaet.

Faktura 17/8-2006 diverse grill ting. Tiltalte forklarede, at det var hans hustru, BA, der havde været ude at hente det til ham.

Ejendommen ...3 satte tiltalte i stand. Han ved ikke præcist, hvor meget han har brugt på istandsættelsen, men man kan få en ide om det, ved at lægge beløbene fra det han har fået udleveret sammen med det, han har betalt kontant. Han har haft håndværkere fra G1 Huse til at udføre arbejde på ...3.

Anklageren foreholdt Skattemappen, faneblad 17. Tiltalte forklarede, at de pågældende håndværkere havde været ude at arbejde hos ham. Han har ikke kunnet kontrollere, hvor mange timer de har brugt. Han vil ikke bestride antallet af timer. Han har afregnet time for time. Når han havde arbejdet en time i G1 Huse, svarer det således til, at han kunne betale en håndværkertime. Lærlinge kostede kun det halve. Det blev der ikke betalt skat af. Det arbejde, de udførte på ...3, var blandt andet, at der blev sat gips op, lagt klinkegulv og sat Veluxvinduer i.

Anklageren foreholdt Skattemappen, faneblad 16. Tiltalte forklarede, at han reelt betalte med sin egen arbejdsindsats. Aftalen blev lavet med NS.

Anklageren foreholdt Skattemappen, faneblad 16, side 5. Tiltalte forklarede, at han har modtaget et lån på 85.000 kr. fra NS. Det var et privat lån. Han har ikke betalt pengene tilbage. Han kender ikke noget til, at G1 Huse skulle have overført 95.000 kr. til NS. De lavede ingen kontrakt på aftalen. NS har bedt om at få pengene, men tiltalte har dem ikke. NS har ikke sagt noget til, at pengene ikke er betalt, men han har ikke glemt det. Pengene blev ikke modregnet i noget.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han kun har haft med hussalg at gøre. Han kunne være på vagt i nogle prøvehuse og ellers forestod han salgsarbejdet. Der var også andre i firmaet, der havde med salg at gøre, blandt andet HN og CA (NS´s søn). JC har været fritidssælger. Nogen var kun ansat i en kortere periode, blandt andet V.7. V.7 var den eneste, der måske var på provision. JC var på timeløn på fuld tid. V.7 blev på et tidspunkt uvenner med NS over noget byggeri. Tiltalte havde møder med forskellige personer med henblik på at sælge huse. Han har aldrig fået belønninger eller lignende for at sælge huse. Der var højst tale om en flaske vin for et godt stykke arbejde. Da SKAT kom i 2010, blev han frustreret og kontaktede NS. Tiltalte vidste godt, at den var gal. Det var hans indtryk, at NS også godt vidste, at den var gal. Tiltalte vidste ikke, hvad han skulle stille op, men NS sagde, at han nok skulle komme med en bortforklaring overfor SKAT. Det var tiltaltes opfattelse, at NS ville gøre ham en tjeneste og derfor påtog sig hvervet. Hvis tiltalte ville blive dømt for skattesvig, så vil NS blive dømt for det samme, idet han skulle sørge for at tilbageholde skat. NS lavede et udkast til et brev til SKAT.

Forsvareren fremlagde et udkast til brevet ("... den xxx maj 2010").

Tiltalte forklarede, at det var NS, der har skrevet det. Tiltalte fik det udleveret i udkast. Årsagen til at han gik med til, at oplysningen om bonus blev givet til SKAT, var, at komme med en bortforklaring for den rigtige historie. NS sagde, at hvis de oplyste det på denne måde, skulle tiltalte ikke svare skat, da tiltalte aldrig havde fået udbetalt nogen penge. Den mekanisme havde tiltalte svært ved at forstå og derfor henvendte han sig til advokat KP. Det var tiltaltes egen ide, at han rettede henvendelse til en advokat, men han drøftede det med NS, og han blev også anbefalet advokat KP af NS. Tiltalte omskrev brevet en del og afleverede det til advokat KP. Tiltalte havde tillid til NS. Fidusen skulle være, at da tiltalte ikke havde fået nogen penge, så skulle han heller ikke beskattes af nogen. Advokaten nævnte noget om beskatning optjeningstidspunktet, men så kunne det efterfølgende trækkes fra. Brevet til advokaten fik tiltalte til gennemgang samme dag, som det blev sendt til SKAT og efter at han havde rykket for det. Brevet blev sendt lidt i panik, fordi tiltalte gerne ville overholde den tidsfrist, der var. I timesedlerne havde tiltalte aldrig skrevet noget ind om provision, da han aldrig har modtaget sådan.

Det har aldrig været aftalt mellem tiltalte og NS, at afregningsbeløbet for byggearbejde på ...3 skulle være 300 kr. inkl. moms., således som SKAT har beregnet det til. Der skulle regnes med time for time, dvs. 200 kr. Tiltalte har fastsat afregningsbeløbet til 200 kr. pr. time, da det var det, han fik senest. I optjeningsperioden var der tidspunkter, hvor tiltalte tjente mindre. Så burde det være det beløb, der skulle afregnes time for time. Tiltalte fik også 200 kr. i timen, da han blev salgschef.

Forsvareren forholdt skattemappe, faneblad 15:

Faktura 10/7-2004. 242,70 kr. Tiltalte forklarede, at det ikke er noget han kender til. Han husker ikke, om det er noget, han havde hentet. Der var 4 prøvehuse på ...4. Han boede i den ene af dem.

Faktura 13/1-2006 735,26 kr. Tiltalte forklarede, at det ikke er en rundsav han kender noget til. Han har godt nok en rundsav, men ikke den model. Det kan sagtens være en, han havde hentet.

Faktura 7/9-2006. 3.563 kr. Tiltalte forklarede, at det er en GPS til arbejdsbrug. Den blev brugt af salgsafdelingen, når de skulle til møder.

Faktura 5/11-2006. 715,16 kr. Tiltalte forklarede, at der var nogle hækplanter i prøvehusene der var gået ud, og der blev bestilt nye.

Faktura 29/11-2006. G7 Trælast. Tiltalte forklarede, at han ikke ved, hvorfor der står xx. NA var altmuligmand i firmaet og har sikkert været ude at lave noget service på et at prøvehusene. Tiltalte var ikke gået i gang med sit eget hus endnu. Han havde i øvrigt ikke brug for rockwool i det hus, han købte.

Faktura 21/12-2006. 799 kr. Tiltalte forklarede, at det er en harddisk til brug på kontoret til billeder af prøvehuse.

Faktura 17/1-2007. 2.549 kr. Tiltalte forklarede, at det er en bilradio. Det var noget trådløst telefonforbindelse til en af firmabilerne. Det er ikke noget han har modtaget.

Faktura 30/1-2007. 2.900 kr. G2 Dæk A/S. Tiltalte forklarede, at han ikke kender noget til denne faktura. Han havde en Polo på det tidspunkt. Han husker ikke, om den brugte Bridgestone 195/65-15.

Faktura 6/4-2007. G2 Dæk 895 kr. Tiltalte forklarede, at han ikke kender noget til denne faktura. Det var oplagt for ham, at få skiftet dæk hos G2 Dæk, da det er hans svoger der ejer firmaet. Alle G1 Huse´s biler fik skiftet dæk hos G2 Dæk.

Faktura 18/4-2007. XL-Byg, limtræ 593,75 kr. Tiltalte forklarede, at han ikke kender noget til denne faktura. Han ejede ikke på det tidspunkt ...3.

Faktura 15/5-2007. G3 Råstof A/S. Tiltalte forklarede, at han ikke kender noget til denne faktura. Der er medregnet råstofudgift og den udgift er alene pålagt ham, selvom der er leveret til flere adresser.

Faktura 18/7-2007. Elgiganten, Tv-bord 1.499 kr. Tiltalte forklarede, at han ikke kender noget til denne faktura. Han har aldrig ejet den model.

Faktura 17/11-2007. XL-Byg 468,45 kr. Tiltalte forklarede, at han ikke kender noget til denne faktura. Han var ikke gået i gang med huset på ...3 endnu. "ææ" er den første del af telefonnummeret og det havde de alle sammen.

Faktura 14/12-2007. XL-Byg 47.637,50 kr. Tiltalte forklarede, at han ikke kender noget til denne faktura. Han var ikke gået i gang med ...3 endnu.

Faktura 10/1-2008. XL-Byg 3.533,05 kr. Tiltalte forklarede, at han var gået i gang med ...3 på det tidspunkt. Den er betalt kontant og materialerne er brugt på ...3.

Faktura 31/1-2008. XL-Byg 28.950 kr. Tiltalte forklarede, at der er betalt kontant. Han husker ikke, hvor mange døre og vinduer det drejede sig om. Det var noget, han havde købt til sin søster.

Faktura 15/2-2008. XL-Byg 6.315 kr. Tiltalte forklarede, at der er tale om tagvinduer til ...3.

Faktura 15/2-2008. XL-Byg 1.592,50 kr. Tiltalte forklarede, at der er tale om lysningspaneler. De blev returneret, da det var en forkert type, der var leveret. Der blev leveret nogle andre i stedet.

Faktura 15/2-2008. XL-Byg 1.343,75 kr. Tiltalte forklarede, at der er taget et billede af en loftslem, som han selv har lavet og derfor havde han sat minus i første omgang. Fakturaen lyder på en skunklem, og den har han modtaget og betalt med timer.

Faktura 15/2-2008. Skruer 575,64 kr. Tiltalte forklarede, at han ikke kender noget til denne faktura.

Faktura 29/2-2008. XL-Byg 3.937,50 kr. Tiltalte forklarede, at han ikke havde noget lysningspanel, og varen er returneret. Beløbet 2 x 763 kr. skal krediteres. Resten kan han erkende.

Faktura 29/2-2008. XL-Byg 3.247,50 kr. Tiltalte forklarede, at han stadig ikke havde noget lysningspanel. Varen blev returneret.

Faktura 5/3-2008. XL-Byg 489,83 kr. Tiltalte forklarede, at det kan være købt til hvad som helst. Det er formentlig købt til et prøvehus. Det er ikke købt til privatforbrug.

Faktura 27/3-2008. XL-Byg 2.000 kr. Tiltalte forklarede, at der er tale om værktøj til G1 Huse.

Faktura 31/3-2008. XL-Byg 12.223,31 kr. Tiltalte forklarede, at han ikke kender noget til denne faktura.

Faktura 31/3-2008. G13 23.645,88 kr. Tiltalte forklarede, at der er tale om fliser. De er betalt kontant.

Faktura 1/4 2008. (proformafaktura). Tiltalte forklarede, at det var et parketgulv. Det er betalt kontant med 42.900 kr.

Faktura 8/4-2008. XL-Byg 3.192,03 kr. Tiltalte forklarede, at han er i tvivl om det er noget der er leveret til ham.

Faktura 15/4-2008. XL-Byg 2.167,20 kr. Tiltalte forklarede, at det drejer sig om tagrender, som han beskadigede hos G5 ved at bakke med en trailer. Det er således et erstatningskrav. De tagrender, der er taget billeder af, sad på ejendommen, da tiltalte købte den.

Faktura 17/4-2008. G6 Maling. Tiltalte forklarede, at han ikke forstod opgørelsen over maling mv., men har gennemgået den. Han har ikke modtaget glasvæv. Han havde ikke noget glasvæv på ...3. OD var malerformand og havde købt nogle materialer til tiltalte. Når man gennemgik fakturaen, var der indkøb til mange forskellige ejendomme. Tiltalte havde fået forskellige ting fra firmaet, men han kan ikke se, hvordan man er kommet frem til hvad han har fået. Siden er en del af en længere faktura (side 7 af 10), og det, der fremgår af denne side, er ikke noget, han har modtaget.

Faktura 23/4-2008. XL-Byg. 14.017,50 kr. Tiltalte forklarede, at den er betalt kontant. Det er døre til ...3.

Faktura 23/4-2008. G7 Trælast 256,12 kr. Tiltalte forklarede, at det ikke er varer, der er tilgået ham. SL har været håndværker på tiltaltes ejendom, og har i den forbindelse indkøbt noget værktøj.

Faktura 25/4-2008. G6 Maling. Tiltalte forklarede, at han ikke forstår fakturaen. Det er igen side 5 af 9. Det er ikke noget han kender til.

Faktura 30/4-2008. XL-Byg 20.787,50 kr. Tiltalte forklarede, at det er vinduer, der sad i karnappen på ...3. De er betalt kontant.

Faktura 9/5-2008. XL-Byg 6.642,50 kr. Tiltalte forklarede, at han ikke kender noget til denne faktura.

Faktura 10/5-2008. XL-Byg 1.938,75 kr. Tiltalte forklarede, at han ikke kender noget til denne faktura.

Faktura 30/5-2008. G6 Maling. Tiltalte forklarede, at det igen kan være svært at gennemskue, hvad han skulle have fået. Han har ikke fået vinduesmaling, tørslibepapir og træbeskyttelsesmiddel. Der må være nogle af materialerne, som han har fået, f.eks. har han har brugt en del maling på ejendommen. Han var ved at renovere ejendommen på ...3 og kan i den forbindelse ikke huske, hvad han har fået og hvad andre har fået. Siden er igen 4 af 14. Han har ikke foretaget bestillingen. Det er håndværkerne, der har foretaget bestillingen. Han kan ikke udtale sig om, om håndværkerne kunne finde på at bestille noget andet, end det de var blevet bedt om.

Faktura 15/8-2008. HTH 27.400. Tiltalte forklarede, at han har købt køkkenet, men der er ikke fratrukket rabatten, som var 30-40 %. Der skal trækkes ca. 8.000 kr. fra.

Faktura 18/8-2008 G8 Mobil 3.088 kr. Tiltalte forklarede, at det er en firma-GPS. Det er en fejl, at han ikke har sat minus ved den på sin opgørelse. Han ved ikke, hvilken bil den sad i. Den lå på salgskontoret og kunne tages med, hvis der var brug for det.

Tiltalte fik en rabat på ca. 30-40 % på køkken, døre og vinduer, når han købte gennem firmaet. Det afhang af, hvor meget han havde til gode i timer, og om der blev afregnet kontant eller gennem firmaet. Han var ved at løbe tør for timer. NS regnede med, at krisen kun varede kort, så han nok på et tidspunkt skulle få afregnet det, han skyldte. Men det gik aldrig sådan. NS nævnte ikke noget direkte om, at der var en fidus ved, at han fik beløbene direkte i hånden. Det var en måde for NS at få nogle kontanter på således at han ikke skulle svare skat af dem. Tiltalte vidste ikke, hvad NS gjorde ved pengene. Han havde mulighed for at sætte dem i på kontoen i G1 Huse. Det fremgår af kontoudskrifterne i tiltaltes bank, at der var hævet en del kontante beløb.

Tiltalte havde en kontantbeholdning, idet der var nogle effekter på ...3, som han solgte gennem Den Blå Avis, da han overtog ejendommen. Det drejede sig blandt andet om en stor ..., som han solgte for 25.000 kr. og en kornmølle for 5-7.000 kr. Tiltalte havde på det tidspunkt kun sin privattelefon. Han kan anerkende timerne, som er gjort op til 517.150 kr. Han har modtaget arbejde for ca. 120.000 kr. Materialekøbet var på ca. 450.000 kr. Han har selv betalt 111.000 kr. for materialer, som han ikke har fået. Han har betalt kontant ca. 136.730 kr. Opsparing på "bogen" var ca. 223.000 kr. Der er uafregnede materialer i G1 Huse for ca. 90.000 kr. Det er ikke noget tiltalte har talt med kurator om.

De 85.000 kr., som er overført fra NS´s konto til tiltaltes private konto, havde ikke noget med G1 Huse at gøre. NS og tiltalte har været venner, men på grund af sagen trak tiltalte sig lidt tilbage fra NS og talte ikke med ham i længere tid. Det opfattede NS som om, at de var uvenner. Det er i hvert fald det, tiltalte hørte fra andre. NS er bekendt med, hvad tiltalte vil fortælle i retten i dag. NS synes, at det er en dårlig ide. Grunden til at de genoptog kontakten var, at NS tog kontakt til tiltalte, da sagen opstod. De snakkede stille og roligt om tingene, men piben fik en anden lyd, da NS blev klar over, at tiltalte ville erkende de 517.000 kr. Tiltalte har lagt kortene på bordet i dag.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han har haft kontanter liggende hjemme og har hævet løbende på privatkontoen. Han hævede beløbene over flere gange, da han maksimalt kunne hæve 5.000 kr. i automaten pr. gang. Der er nogle materialer, som han ikke har betalt for, fordi han ikke havde timer nok eller kontanter.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han startede så småt hos G1 Huse i 2003. Han fik ikke løn i 2003. Han husker ikke, hvornår han fik sin første løn.

Anklageren foreviste supplerende mappe, faneblad 12-8, side 2/3. Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at mødet fandt sted. Han fremviste huset. Han har ikke solgt huse i 2003.

Anklageren foreviste byggemappe 1, faneblad 1, side 1, side 5, side 6. Tiltalte forklarede, at det er helt sikkert, at tiltalte ikke selv har kunnet lave kontrakten. Han kan godt have været inde over sagen, som sidemandsoplæring.

Tiltalte forklarede, at han havde 1,7 millioner kr. med fra salg af et andet hus, da han købte ...3 for 3,8 millioner kr. Han har gennem flere hussalg gennem tiden tjent penge, så han havde råd til ...3. Af de fem lån på i alt 297.000 kr. blev de fleste af pengene brugt til hans motorcykelhobby.

Anklageren foreviste supplerende mappe, bilag 12-5. Tiltalte forklarede, at det ikke er ham, der har formuleret teksten. Det var noget G1 Huse gjorde for at fortælle, at der ikke var økonomiske problemer i G1 Huse.

Anklageren foreviste supplerende mappe, bilag 12-7, side 3. Tiltalte forklarede, at han har skrevet indlægget på nettet. Han skrev det af egen interesse. Han har ikke aftalt det med NS.

Anklageren foreviste supplerende mappe, bilag 12-3. Tiltalte forklarede, at CA (NS´s søn) overtog mere og mere af arbejdet i G1 Huse. Da CA ikke tidligere havde lavet tilbud, så tiltalte de tilbud igennem, som CA havde lavet. Tiltalte var ikke chef. CA og ST blev sendt på et lederkursus, men det blev tiltalte ikke. Da HN holdt op, kom CA ind på salgskontoret.

Anklageren foreviste supplerende mappe bilag 12-4. Tiltalte forklarede, at han givetvis har skrevet denne mail. Han kan ikke huske, hvordan han fik opgaven med denne statistik. Han sad med noget statistik sammen med en anden sekretær.

Anklageren foreviste skattemappen, faneblad 4. Tiltalte forklarede, at det måske havde været bedst at afgøre sagen med de 517.000 kr., men han følte sig presset af NS, der sagde at SKAT ikke havde noget på ham.

Anklageren foreviste ringbind 3, bilag 37-17-1 og 2. Han kan sagtens have arbejdet for G1 Huse samme dag, som han har været i arresten. Sammenholdt med timersedlerne kan det godt passe, at han har været på arbejde i 9 timer den 4. januar. Nogen gange kørte han først hjem hen på aftenen. Nogen gange arbejdede han også hjemmefra. Hvis han har byttet vagt, fremgår det ikke af vagtplanen, og så kan der godt være sammenfald med arbejdet i G1 Huse.

Tiltalte kender V.7. Han startede, mens HN var salgschef. Han havde ikke noget samarbejde med ham.

Anklageren foreviste mappe 3, bilag 37-9-2-3. Tiltalte forklarede, at han ikke har kendskab til V.7´s aflønningsform. Han har efterfølgende fået at vide, at V.7 skulle have haft en provisionsaftale. Tiltalte er ikke bekendt med, at man kunne få provision i forbindelse med salg af huse.

Tiltalte ved ikke, hvad der skete med en faktura, når han havde købt en vare, men han blev forelagt fakturaen af NS på et møde mellem dem. Det var ikke så tit de holdt et sådant møde. Der oplyste tiltalte, hvad han havde til gode og beløbet blev så fratrukket. Tiltalte holdt selv regnskab. Han kan ikke sige, om der er fakturaer for køb, der ikke er fremlagt, men han er bekendt med, at der nu foreligger en faktura vedrørende køb af en trappe.

Anklageren foreviste ringbind 3, bilag 37-34-1-4 (køb af trappe for 55.000 kr.). Tiltalte forklarede, at han har købt trappen via bogen, men han tror ikke, det er den trappe, der er angivet i fakturaen.

Anklageren foreviste ringbind 3, bilag 37-34-1-3 (billeder). Den trappe er monteret i hans bolig på ...3. Han er aldrig blevet forelagt denne faktura. Han mener han gav 35.000 kr. for trappen. Han har aldrig betalt for en trappe. Det har G1 Huse.

Anklageren foreviste ringbind 3, bilag 37-34-1-5. Tiltalte ved ikke, om det er den trappe, der er monteret hos ham, men beløbene falder sammen. Han er ikke blevet forelagt fakturaen, og den er ikke fratrukket i "bogen".

Tiltalte mener ikke, at han har fået en vask, som han ikke har betalt for.

Anklageren foreviste ringbind 3, bilag 37-33-1-2. Tiltalte forklarede, at vasken er monteret på hans ejendom. Den er betalt over "bogen".

Tiltalte husker ikke noget om yderligere materialekøb, der ikke er blevet fremlagt. Når han havde håndværkere, blev materialerne leveret på adressen. Nogen gange hentede han dem selv.

Anklageren foreviste ringbind 3, bilag 37-35-1. Tiltalte har ikke bestilt noget beton hos G9. Tiltalte har bestilt hos G10.

Tiltalte har ikke købt vare til andre end hans søster. De måtte ikke købe varer til andre. Han fik speciel tilladelse til at købe til søsteren. Han prøvede at købe noget badeværelsesarrangement til hans svigermor, men det ville NS ikke gå med til.

Anklageren foreviste supplerende mappe, faneblad 11. Det er korrekt, at han har skrevet mailen til NS. "tros" er sort stavet bagfra.

Tiltalte har ejet en Passat. Han købte den i slutningen af 2003 for ca. 350.000 kr. og solgte den i 2011. Betalingen foregik via overførsel fra banken. Han overførte imidlertid bilen, så den stod i G1 Holdings navn. Han indgik denne aftale mod, at G1 Huse betalte forsikring og vægtafgift. Man må spørge NS, hvis man vil vide, hvorfor det var en god ide. Han betalte dog disse beløb over "bogen". Passaten overgik i tiltaltes hustrus navn i 2009. Bilen var på et tidspunkt indblandet i et færdselsuheld, hvor det var tiltaltes hustru, der var fører. Regningen for selvrisiko er betalt over "bogen". Mens tiltalte har været ansat i G1 Huse, har han kun haft en VW Polo og VW Passat. Motorcykel havde han fra 2005 til 2010. Han har ikke ejet en Audi.... Den var ejet af G1 Huse og han kørte i den i forbindelse med salgsarbejde.

Anklageren foreviste supplerende materiale, faneblad 7. Tiltalte ved ikke, hvorfor mailen er sendt til ham. Der var også andre, der kørte i bilen.

Anklageren foreviste skattemappen, faneblad 7, marts 2007. Tiltalte forklarede, at NS på et tidspunkt foreslog en bilordning, hvorefter man kunne blive trukket et beløb i løn mod på et tidspunkt at overtage en bil, i dette tilfælde Audien. Tiltalte indgik aldrig aftale om en bilordning og pengene, der blev opsparet, brugte han senere til materialer. Han synes ikke at han havde råd til sådan bil og at risikoen var for stor. Han har ikke kørt i Audien privat.

Anklageren foreviste supplerende materialer, faneblad 12-1. Tiltalte forklarede, at der ikke er lavet en sådan aftale for ham, men han kender godt til aftalen, som flere blev præsenteret for. Han ønskede ikke at indgå en sådan aftale. Når der er afsat penge til det på timesedlerne, var det i den periode, hvor han overvejede, om han skulle indgå på ordningen.

På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at han selv deltog i istandsættelse af ejendommen på ...3. Han har selv renoveret sine ejendomme gennem tiden. I 2008 arbejdede han fuld tid i Kriminalforsorgen. Han var ikke så meget hos G1 Huse. Der blev kun lukket en handel i 2008. Han fik fortsat de 2.000 kr. om måneden. Han lavede lidt reklame og stod lidt i prøvehus. Han lavede også nogle lejekontrakter. Markedet for huse i 2003 gik godt. Han kom ind i G1 Huse fordi NS rettede henvendelse til ham.

Det var tiltalte, der købte Passaten i 2003. NS overtalte ham til at købe den i holdingselskabets navn. Han overførte pengene fra hans private konto til forhandleren. NS har gode overtalelsesevner. Det var imidlertid tiltaltes bil og det lå der en skriftlig aftale på, selvom den på papiret stod i holdingselskabets navn. Det er NS´s underskrift, der er på dokumentet, hvor det fremgår, at det er tiltaltes bil. Holdingselskabet har givet foretaget afskrivninger på bilen. Bilen blev senere solgt til et leasingfirma, og det blev tiltalte tosset over. Han husker ikke hvornår. Tiltalte bad om at få bilen, men det kunne han ikke, da der var lavet aftale med leasingfirmaet. Han havde stadig rådigheden over bilen. Han betalte selv benzinen. Tiltalte kunne på et tidspunkt se, at bilen var overført til AL, der er NS´s hustru. Det var han ikke helt tilfreds med, men samtidig skyldte tiltalte NS og G1 Huse nogle penge. Til sidst skyldte han ca. 150.000 kr. på "bogen". De snakkede om, at det skulle bringes til ophør, men de snakkede ikke direkte om, hvordan det skulle betales andet end at det var NS, der skulle have pengene og ikke Holdingselskabet, således at pengene ikke indgik i en eventuel senere konkurs. De 85.000 kr., han lånte af NS, blev blandt andet brugt til private indkøb. NS har fået nogle af pengene retur. De lavede ingen aftale om, hvornår de 85.000 kr. skulle betales tilbage. Tiltalte fik bilen tilbage i 2009. Tiltalte har ikke truet NS med at gå til politiet. Tiltalte har kørt en del til salgsmøder og til prøvehuse i 2007 i Audien.

På anklagerens forespørgsel forklarede tiltalte yderligere, at han ikke var uvenner med NS i 2008. Da han lånte de 85.000 kr. var forholdet ikke anstrengt. Han lånte penge af NS for at købe nogle møbler. Han kendte ikke sin saldo på "bogen" på det tidspunkt.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ud over timeregnskabet i 2007 har haft indtægt på 88.000 kr. I 2008 er der ikke noget timeregnskab, men han havde en indtægt fra G1 Huse på ca. 264.000 kr., hvor der ikke er svaret skat. Det er udbetalt fra "bogen" til dækning af vægtafgift, forsikring, lån, materialer og arbejdstimer på ejendommen. Tiltalte har ikke fået provision.

På anklagerens forespørgsel forklarede tiltalte, at han ifølge timesedlerne fra 2005 tjente 114.200 kr.

V.1 har som vidne forklaret, at han er ansat som specialkonsulent i SKAT. Han er uddannet skatterevisor. Han beskæftiger sig med ligning og revision af skat og moms hos selvstændige erhvervsdrivende og selskaber. I 2008 lavede SKAT et projekt rettet mod virksomheder i bygge- og anlægsbranchen og gennemførte i den forbindelse et kontrolbesøg hos G1 Huse, en form for revisionsbesøg, med det formål, at undersøge skat og moms i selskabet og hos selskabets hovedaktionær. Det var et rutinemæssigt besøg. Besøget gik godt. De havde god dialog med virksomheden i starten. Deres opmærksomhed rettede sig mod selskabets momsbetaling. De fandt ud af, at der var meget store reguleringer, der skulle foretages, dvs. der skulle foretages meget store betalinger af moms for de byggesager, der havde været. Da firmaet var lidt træge til at besvare SKATs spørgsmål, besluttede de foretage en foreløbig regulering på ca. 4,6 million. Det var moms, selskabet ikke havde afregnet overfor SKAT. Herudover havde de en lang række spørgsmål, de havde stillet til selskabet. Det gik ikke særligt godt med at besvare spørgsmålene. G1 Huse var længe om at svare og svarene kunne SKAT ikke bruge til ret meget. På den baggrund trak sagen ud. Senere gik selskabet konkurs og spørgsmålene henstår ubesvarede. Det var direktør NS og regnskabschef TS, som vidnet havde dialog med. Vidnet kunne også stille spørgsmål til de øvrige medarbejdere. Vidnet har senere fået at vide, at medarbejderne ikke måtte svare på SKATs spørgsmål.

Da G1 Huse gik konkurs, fik de kontakt til kurator, som antydede, at der var foregået nogle ting, som ikke var helt lovlige og som SKAT kunne have interesse i. SKAT fik adgang til det materiale, som kurator havde fået adgang til i selskabet. Han fik blandt andet spejlkopieret de computere, som var i konkursboet. Da de fik indsigt i G1 Huse´s data, fandt de forskellige dokumenter, som afslørede, at der var foregået sort afregning i G1 Huse. Dokumenterne var mailkorrespondance, "Bogen", oplysninger om, hvordan man kunne få sin løn udbetalt på anden vis end via lønsedlen. De fandt blandt andet timeregnskabet i forhold til tiltalte på de 517.000 kr. Det var en meget bred undersøgelse, og det var en meget voldsom opgave. I datakopien var der langt over 2 millioner filer, som de kunne søge i. De har brugt nogle søgeord, for at komme gennem materialet. Efterhånden som de blev klogere på sagen, blev de også bedre til at bruge de rigtige ord at søge efter. Efter de havde foretaget datakopieringen, fik de også adgang de til det fysiske lønmateriale. Det var ringbind med lønsedler, timesedler mv., som kurator lå inde med. Det har de gennemgået systematisk.

De har været alle medarbejdere igennem for perioden for at se, om de kunne finde ting, der antydede sort løn. De har rejst sager på lidt over 30 medarbejdere. Ca. halvdelen er afsluttet administrativt overfor SKAT med en skatteforhøjelse og med vedtagelse af en bøde. Der er rejst sag mod den anden halvdel, idet de ikke har vedkendt sig aflønningsformen og de har klaget over afgørelsen. Ud af denne halvdel har SKAT i 6 sager bedt politiet om hjælp til efterforskningen. Nærværende sag er den første. Timesedlerne, skattemappen, faneblad 7, lå elektronisk. De gennemgik dem og prøvede at sammenfatte dem i bilag A i skattemappen, faneblad 5.

Anklageren foreviste bilaget. Bilaget har vidnet været med til at udarbejde. Der er taget udgangspunkt i timesedlerne og opgørelsen er lavet ud fra, hvor mange timer, der stod på timesedlerne ved at gange det med den timesats, der stod i timeregnskabet. Herefter er man kommet frem til en samlet løn på de timesedler, der var. Det er timesedlerne, der er skrevet ind i et regneark, så man har et overblik over det på en side. I de første 4 kolonner er opført, hvor mange timer der har været ydet til en bestemt timelønssats (sats 1 (100 kr.), 2 (125 kr.), 3 (150 kr.) og 4 (200 kr.)). De næste 4 kolonner er en udregning af den samlede løn for de pågældende timesatser (lønsats 1, lønsats 2, lønsats 3 og lønsats 4). Al indtægt fra timesedler er opgjort deri. De 4 tal, der står i bunden, er alt, hvad der er tjent ifølge timesedlerne. Der var en salgsbonus i oktober måned 2006 på 6.000 kr. Den samlede timeløn og salgsbonus er 589.150 kr. Salgsbonus er det, der står i kolonnen salgsbonus 6.000 kr., som står efter lønsats 4. Tiltalte har modtaget 2.000 kr. pr. måned i officiel løn. Det har de trukket fra, for det er han blevet beskattet af. Der resterer 517.150 kr. De 589.150 kr. er inklusive alt, hvad tiltalte har fået.

Bemandingsplaner og e-mails er også fundet under spejlkopieringen. Skattemappen, faneblad 17 er ugesedler, der har siddet i nogle ringbind, hvor man opbevarede dem under medarbejderkategori. Mappen stod hos G1 Huse, men er nu hos kurator.

Anklageren foreholdt vidnet den supplerende mappe, faneblad 12-1. Vidnet forklarede, at bilaget, der er en bilaftale, er fundet ved spejlkopieringen. Der er også fundet andre eksempler på bilaftaler, blandt andet en, hvor man skulle gå 1.667 kr. ned i løn og så fik stillet en bil til rådighed med henblik på senere køb. Ved at gå ned i løn i en periode, kunne man frikøbe bilen efter en årrække, formentlig 5 år. Alt materiale er fra computere eller ringbind fra G1 Huse. De kan i princippet ikke være sikre på, at de har fundet alt på tiltalte. De har været materialet igennem. Der var over 100 flyttekasser med bilagsmateriale. Ud fra den kosterregistrering, som kurator har lavet, har de udvalgt det materiale, som kunne havde interesse.

Da de fandt timesedlerne med de 517.000 kr., opgjorde de den løn, som tiltalte havde optjent, og inviterede ham til et møde, hvor de ville fremlægge tingene og tiltalte havde mulighed for at udtale sig om det, såfremt han ville det. Tiltalte ville imidlertid ikke komme til mødet, formentlig fordi han ville se materialet inden mødet. Herefter sendte de et forslag til en afgørelse, som indeholdt en regulering af de 517.000 kr.

Anklageren foreholdt vidnet Skattemappen, faneblad 4, forslag til afgørelse af 12. april 2010. Vidnet forklarede, at efter det tidspunkt, havde de kontakt med tiltaltes advokat, der fremsatte indsigelser mod SKATs forslag, idet man ikke havde kendskab til timeregnskabet. Advokaten oplyste, at tiltalte erkendte at have modtaget lån på 297.000 kr., som var overført til tiltalte. Det blev også anført, at tiltalte var provisionslønnet og der var opgjort en salgsprovision, som han ikke havde fået udbetalt, men skulle opspare i virksomheden med henblik på senere køb af anparter (skattemappen, faneblad 9 - brev fra advokat KP). Provisionen var oplyst til at udgøre i alt 253.100 kr. Der var opgjort et antal huse og estimeret en provision for hvert hus. Da de havde modtaget brevet, sendte de at nyt forslag til regulering af tiltaltes skatteansættelse, hvor de forhøjede den med salgsprovisionen, som advokat KP havde oplyst, at tiltalte havde erhvervet ret til. Det var det beløb, de på daværende tidspunkt mente, at der ikke var betalt skat af. De fik også nogle indsigelser på det forhold, men besluttede at fastholde afgørelsen, som de senere sendte til tiltalte, hvor de havde forhøjet med 770.000 kr. Den efterfølgende efterforskning har vist, at tiltalte har modtaget ikke under 1.092.000 kr. i løn. Sagen er ligesom todelt. I første omgang har de opgjort, hvad han har erhvervet ret til i form af timeregnskab og salgsprovision, og senere har de opgjort, hvordan han har modtaget pengene. Herved er de kommet frem til forskellen mellem de 770.000 kr. og de 1.092.000 kr.

Skattemappen, faneblad 16 er en opgørelse over, hvordan SKAT mener, tiltalte har fået pengene ud. De var kommet frem til beløbene pr. år ved timeregnskaberne, som er opgjort pr. år, og salgsprovision, som tiltalte selv har opgjort på optjeningstiden. De har herved anvendt hovedreglen i dansk skatteret om, at man skal beskattes af lønnen på retserhvervelsestidspunktet, og det er på det tidspunkt, hvor man optjener pengene. Dette gælder for 2004-2007.

I 2008 har de opgjort et meget stort beløb, der er modtaget i naturalier. Der har de valgt at lægge beløbet til i 2008 på udbetalingstidspunktet. Det er ikke alle bogkøbene, der er lagt til i 2008, men hovedparten af indkøbene er sket i 2008. De har beskattet de beløb, som tiltalte har erhvervet ret til ifølge timeregnskabet og den oplyste salgsprovision i de år, og så er differencen lagt til i 2008. Man kan ikke være sikker på, at det er der, der er erhvervet ret til dem, men i forhold til oversigten over vederlæggelse, er der et større beløb i 2008 end de tidligere år. Man har primært kigget på retserhvervelsestidspunktet ud fra timesedler og salgsprovision og differencen i 2008. Hvis der er købt på "bogen" i 2007, er det et forhold, hvor tiltalte ikke har fået udbetalt den optjente løn tidligere og derfor har haft et tilgodehavende i "bogen", som så er kommet til udbetaling i 2008 i form af naturalier. Pengene kan være sparet op i 2007 og udbetalt via "bog"-køb i 2008. Optjening af timeløn og salgsprovision overstiger de køb, der har været foretaget de enkelte år, så netto har der været en opsparing i "bogen". I 2008 kan de ikke præcist sige, hvor meget der er optjent. De kan kun se, hvad der er købt via "bogen".

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de har fundet en provisionsaftale med en af sælgerne. Den pågældende medarbejder nåede ikke at sælge huset, så provisionen blev ikke relevant. Ellers har de ikke konstateret nogen provisionsaftaler. De har set nogle aftaler, hvorefter medarbejdere har fået provision af mersalg af husbyggeriet. Det var de medarbejdere, der kom på senere og altså ikke den, der solgte huset. I den aftale de fandt, bestod aflønningen både af timeløn og provision. Det salgsopsøgende arbejde blev aflønnet efter timeløn. Vidnet har været gennem byggesagsmapperne vedrørende tiltalte. Der er noget der vedrører 2008.

Forsvareren foreviste byggesagsmappe 2, faneblad 17, 18, 19 og 20. Det er det, der vedrører 2008. Der er ikke andet i dette materiale, hvor tiltalte har optjent timer i 2008. Vidnet mener, at de har fundet yderligere materiale, hvor tiltalte har optjent timer i 2008. Vidnet mener, at de har fundet noget materiale vedrørende udlejning af huse i 2008. Vidnet ved ikke, om tingene gik i stå for G1 Huse i 2008.

Forsvareren foreviste skattemappen, faneblad 5, bilag A. Vidnet oplyste, at opgørelsen vedrørende de 2.000 kr., som der er afregnet skat af, også fortsatte ind i 2008.

Forsvareren foreviste skattemappen, faneblad 16. Vidnet forklarede, at opgørelsen viser, hvad tiltalte har fået ud af arbejdet i G1 Huse, men det er ikke udtryk for, hvornår og hvordan beskatningen skal foregå. I forhold til de 1.092.964,66 kr. har de har ikke ændret ved årsopgørelsen med hensyn til forskellen mellem de 770.000 kr., der er summen af ubeskattet løn og provision, og de 1.092.000 kr. De har medtaget forskellen i denne straffesag.

Pt. verserer der en skattesag vedrørende den ubeskattede løn og provisionen, men sagen er sat i bero. Man har således valgt ikke at forhøje skatten op til 1.092.964,68 kr., idet differencen medtages under denne sag. Skattesagen vedrørende ubeskattet løn og provision er således sat i bero for årene 2004, 2005, 2006, 2007 og en del af 2008. Man kunne godt lave forhøjelsen, men sagen var gået videre til deres ansvarsafdeling, og der blev de vejledt om, at skulle gøre det på den måde. Man kan godt efterfølgende lave en forhøjelse, men der er nogle fristregler i skatteforvaltningsloven. Der er blandt andet den 3-årige forældelsesfrist, men den kan suspenderes, hvis man har forsæt til skatteunddragelse. Så kan de gå længere tilbage. Dette er der knyttet en frist på 6 måneder fra kundskabstidspunktet til. Forskellen mellem de 1.092.964,68 kr. og 770.000 kr. kører ikke ved de administrative myndigheder; den kører her. Hvis retten skal fastsætte skatten, ved vidnet ikke, om retten er underlagt 6 måneders reglen. Hvis sagen skal afgøres i almindeligt administrativt regi, skal han komme med et forslag inden 6 måneder fra at man er gjort bekendt med de oplysninger, der fører til forhøjelsen.

Forsvareren foreviste skattemappen, faneblad 16. Det er korrekt, at man ved udgangen af 2007 har sparet op på "bogen" til at købe varer for.

På anklagerens forespørgsel forklarede vidnet yderligere vedrørende skattemappen, faneblad 16, at beløbet 181.000 kr. er fremkommet via lønsedler, der har ligget i forbindelse timesedlerne under faneblad 17. En håndværker fik 175 kr. i timen uden moms. Der er nogle få timelønninger på 165 kr. og nogle få timer på en lærling. For at nå fra 175 kr. til 300 kr. har de kigget på, hvilke omkostninger der er forbundet med, at en person er ansat, f.eks. feriepenge 12,5 %, søgne-helligdagsbetaling 3,5 %, pensionsbidrag på 8 %, ATP. Derudover har de skelet til en praksis, som G1 Huse selv har brugt, og er nået frem til 240 kr. + moms i timen. I forbindelse med sagen har de set på et hus, som tiltalte har købt af G1 Huse i 2003 (...4), hvor G1 Huse har opført huset for et af datterselskaberne og der har man kalkuleret med en timeløn på 265 kr. + moms, da man har lavet det koncerninterne salg.

Anklageren forevist supplerende mappe, faneblad 10. De 265 kr. er det beløb, de har lagt til grund, at det koster at have en håndværker i timen. Beløbet er uden moms. Håndværkertimerne for 181.000 kr. er et forsigtigt skøn. Hvis arbejdslønnen er afregnet med en timeløn på 200 kr., skal firmaet have penge op at lommen for at dække omkostningerne. Der har været enkelte tilfælde, hvor der er udført arbejde efter regning. Der ligger timelønnen på 395-695 kr. + moms.

Anklageren foreviste skattemappe, faneblad 16, sidste side. Beløbet på 85.000 h. er medtaget i SKATs opgørelse, fordi det anses for at være i lighed med tidligere overførsler til tiltalte, selvom pengene kommer fra NS´s private konto, fordi der nogle få dage senere overføres 95.000 kr. fra G1 Huse til NS´s private konto.

På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet yderligere, at der ikke i sagen er en opgørelse over, hvad en håndværkertime koster. De har konstateret, at nogle af håndværkerne fik sorte penge. De timer, der er i eksemplet, er alle timer, der er blevet beskattet hos de lønmodtagere, som står på oversigten. Hvis der kom håndværkere fra det firma, hvor man er ansat, og udførte arbejde på ens eget hus, vil det ikke blive betragtet som personalegode. Udgangspunktet er, at man skal beskattes af den værdi, som tredjemand ville skulle betale. Rabatten må ikke udgøre mere end virksomhedens avance. Hvis virksomheden er med på det, må man rent skattemæssigt sælge håndværkertimer til kostpris efter ligningslovens § 16. De betragter de 85.000 kr. som forudbetalt løn. Ideen med at overføre de 85.000 kr. fra NS´s private konto kan være, at det kan være vanskeligere at spore. Beløbet er overført via NS´s mellemregningskonto med selskabet. NS havde et tilgodehavende i selskabet, som han havde trukket det på.

Yderligere adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at håndværkerne ikke har arbejdet sort. De har betalt skat af den løn, de har fået for at arbejde hos tiltalte. Efterforskningen mod NS handler om, om der er trukket penge ud af G1 Huse, herunder blandt andet mandat- og skyldnersvig.

Yderligere adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der også er trukket penge ud af firmaet ved køb af materialer, som så er afregnet direkte med NS.

V.2 har som vidne forklaret, at han har arbejdet som murer i G1 Huse fra 2005-2008. De arbejdede på akkord, men fik timeløn ved siden af. Akkordoverskuddet kunne blive stående i firmaet, så man senere kunne købe materialer via firmaet. Han ved ikke, hvem der holdt øje med opgørelsen. Når han skulle bruge pengene, kontaktede han materialeforvalteren, HG, som fik det godkendt af NS. Skulle han f.eks. købe et par vinduer, så kontaktede han materialeforvalteren, der kontaktede NS. Når det var godkendt, blev vinduerne bestilt og leveret hos G1 Huse, hvor vidnet så hentede dem. Varen blev bestilt hos en af de faste leverandører. Det kunne være XL-Byg. Man kunne ringe og bestille eller gå derned. Beløbet blev fratrukket det beløb, som han havde stående i firmaet. De opgav en kode ved bestillingen, som var de sidste fire cifre i firmatelefonnummeret. Cifrene oplyste vidnet til trælasten. De blev påført fakturaen, som blev sendt til G1 Huse. Vidnet foretog flere bestillinger. Det var altid de sidste cifre i telefonnummeret, han oplyste, og ingen andres.

Aftalen snakkede medarbejderne om indbyrdes. Den blev kaldt "bogen". Det var et kendt fænomen i firmaet. Vidnet ved ikke, hvem der har brugt "bogen". "Bogen" blev omtalt som en mulighed for køb af materialer. Han har været håndværker i 40 år, så han ved godt, hvornår der skal betales skat; han vidste derfor godt, at der var tale om "sort" afregning. Vinduerne hentede han selv i firmaet. Der var på et tidspunkt blevet leveret nogle belægningssten på vidnets private adresse, men som udgangspunkt blev det leveret hos G1 Huse.

Vidnet har talt med NS om "bogen". NS sagde ikke noget om, at det var sort. Vidnet var ikke i tvivl om, at det var sort. Vidnet har en enkelt gang fået nogle fliser med hjem fra byggemarkedet med det samme. Når han bestilte varer til et byggeri, oplyste han sagsnummeret og adressen på byggeriet. Sagsnummeret var et 3-cifret tal. Han betalte ikke selv for de varer, da han ikke oplyste cifrene på hans telefon. Vidnet har et par gange rettet henvendelse for at få saldoen på "bogen". Det var TM, der oplyste det.

Anklageren foreviste ringbind 3, bilag 37-1-1. Vidnet forklarede, at løn er det beløb, som vidnet havde stående på "bogen". Køb er de varer, vidnet har købt. Det resterende beløb på 3.100 kr. fik han udbetalt, da han stoppede i firmaet. Det beløb har han betalt skat af. Det kunne godt være TM, der har lavet opgørelsen. Bilaget har vidnet fået udleveret sammen med lønsedlen. Han er ikke bekendt med, at man kunne bruge det opsparede beløb i bogen til noget andet, f.eks. afspadsering. Han har ikke været ude for, ikke at kunne købe det, han ville for beløbet på "bogen". De skulle bare bestille hos de faste leverandører. Vidnet stoppede hos G1 Huse, fordi han ikke ville acceptere forskellige tiltag, som NS indførte. Han kender ikke tiltalte, og har ikke set ham i firmaet. Vidnet kom ikke ret meget i firmaet. Han kørte altid direkte til arbejdsstedet hjemmefra. Vidnet kender ikke noget til en bilaftale.

V.3 har som vidne forklaret, at han var ansat i G1 Huse, som tømrer i perioden 2004-2007/2008. Han blev senere snedker. Han fik almindelig løn, men havde også indtægt på "bogen". Han brugte "bogen". Alt overskud på projekterne kunne man vælge at få ind på "bogen", og så kunne man købe materialer for beløbet. Han blev gjort bekendt med "bogens" eksistens af SD, der var formand på det tidspunkt. NS har ikke talt om "bogen". Der blev talt åbent om "bogen". Vidnet vidste godt, at der ikke blev betalt skat af beløbet. Han har selv købt en græsslåmaskine, kædesav og diverse andre ting hjem til haven.

Når de skulle købe på "bogen", gik de ned i trælasten og oplyste de sidste 4 cifre fra firmatelefonen og navn. Telefonen delte vidnet med hans makker, V.6. Vidnet har aldrig set en faktura på de ting han købte. Fakturaen blev stilet til G1 Huse. Han fik opgjort "bogen" i forbindelse med at han stoppede. Det var TM han snakkede med om det. Når han købte materialer til byggeprojekter, oplyste han vejnavn, husnummer og/ eller byggesagsnummer.

Byggesagsnummeret bestod af 3 eller 4 cifre. Han ved ikke, hvem der holdt øje med, hvor meget der var på "bogen", men det var TM, der opgjorde saldoen, da han rejste. Når han skulle bruge noget i firmaregi, kontaktede han HG. Almindeligt håndværktøj skulle de selv købe. Vidnet har på et tidspunkt fået lavet sin bil med penge fra "bogen". Regningen lød på 10.000 eller 20.000 kr. Han betalte halvdelen med kontanter til NS, fordi der ikke var penge nok på "bogen".

Anklageren foreholdt skattemappen bilag 37-30-1, side 3, nederste afsnit. Vidnet bekræftede, at det er korrekt, hvad han har forklaret i rapporten.

Vidnet har på et tidspunkt fået at vide, at de kunne købe alt på "bogen" undtagen fødevarer. "Bogen" var ikke noget man talte om. Det var vidnets opfattelse, at alle vidste, at den var der. Vidnet havde et indestående på "bogen", da han stoppede, som han brugte. Vidnet kender ikke tiltalte. Vidnet ved ikke, hvad bil tiltalte kørte i. Vidnet kender ikke til noget til en bilaftale i G1 Huse.

På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at han ikke ved om andre også betalte med rede penge til NS, som vidnet gjorde i forbindelse med bilregningen. Man kunne godt få udbetalt det opsparede beløb på "bogen" med indeholdelse af skat, hvis man ville det.

V.4 har som vidne forklaret, at hun var ansat i G1 Huse fra ultimo marts 2007 til august 2008 som bogholder. Hun lavede regnskab og i en kort periode også løn. Det var NS, der ansatte hende. Da hun fik ansættelseskontrakten, var der anført en anden løn end den aftalte. Hun sagde på den baggrund op igen. Efterfølgende accepterede hun lønnen, mod kun at arbejde 4 dage om ugen. Hun fik tilbud om at købe ting til hjemmet for sin løn. Hun kendte ikke de nærmere betingelser for ordningen, men det har nok været "sort". Efter at have været ansat et stykke tid fik hun kendskab til "bogen". Det var TM, som hun delte kontor med og som bestyrede "bogen", der gjorde hende bekendt med den. Hvis man havde overarbejde kunne man vælge at få sin timeløn udbetalt eller at få beløbet indsat i "bogen". Man kunne ikke overføre tiden til senere afspadsering. Da hun havde været ansat et stykke tid, lavede hun selv et skema, hvor hun overførte sine overarbejdstimer til næste måned. TS var formentlig også involveret i "bogen", men det var TM, der bestyrede "bogen".

Da TM var på orlov, skulle vidnet vide, hvor "bogen" var, men vidnet ønskede ikke, at vide noget om den. Vidnet mener, at det var et ringbind, der stod i en reol på TS´s kontor. Vidnet blev pålagt, at skulle tage sig af "bogen" i den periode, hvor TM var væk, men det nægtede hun og V.5. Når der kom nogle dokumenter, der skulle i "bogen", lagde hun det til side, og så måtte TM tage sig af det, når hun kom tilbage. Der var to udgaver af månedssedlen; den der kom til udbetaling og den til "bogen". Den til "bogen" var der flere timer på. Der kunne også være købsbilag. Købsbilagene blev taget fra i posten af TM. Vidnet bogførte ikke varekøb. Telefonnummeret blev skrevet på bilaget, så man kunne se, hvilken person der havde foretaget købet. Hun ved ikke, om det var køb til byggerier eller personlige varekøb.

Anklageren foreviste skattemappen faneblad 15, faktura 31. januar 2008 fra XL-Byg. Vidnet forklarede, at hun ikke ville modtage sådan en faktura, da hun ikke havde med varekøb at gøre. Hun har dog set dem og sørgede for at fakturaen blev betalt. Hun betalte den samlede opgørelse til XL-Byg. Hun havde ikke noget at gøre med, hvordan varekøbene blev placeret på byggesagerne. Det var V.5, der bogførte varekøb.

"Bogen" var noget man talte om, men vidnet har ikke gjort brug af den. Vidnet har selv været under pres for at bruge ordningen og derved blive viklet ind i et edderkoppespind, og derved blive medskyldig. Man var også under pres for at få noget ud af sin arbejdsindsats. Man kunne ikke få en rimelig løn, hvis man ikke gjorde brug af "bogen".

Anklageren foreholdte ringbind 3, bilag 37-4, side 4, Det er korrekt, at vidnet har forklaret sådan.

Der var en konto for hvert byggeri og en "diverse-byggerier" konto. Hvert kvartal skulle diversekontoen opgøres og fordeles til de andre byggeri. Derved endte der nogle omkostninger på de enkelte sager/byggerier, der ikke hørte til der. Det skete efter en procentfordeling i forhold til værdien af det enkelte byggeri. "Bogen" har været et middel for NS til at få de ansatte til at være medsammensvorne. Rent økonomisk har der også været en besparelse af omkostninger, f.eks. arbejdsmarkedsbidrag, moms og skat. Når man købte varer til G1 Huse, f.eks. en firma-GPS, blev det bogført som en omkostningsfaktura, som vidnet bogførte. Vidnet mener ikke, at den ville se anderledes ud. Der kunne godt stå medarbejderens navn eller telefonnummer. Hvis det var til byggeri, ville der stå en adresse på byggeriet eller et sagsnummer. Hun lavede i perioden også salgsfakturaer.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hvis der blev købt varer til firmaet, kunne referencen godt være navn og telefonnummer, hvis det var en, der havde fuldmagt til at bestille varer. Alle og enhver kunne ikke bestille varer. De havde en lagermand, som hovedsageligt bestilte varer. Vidnet ved ikke, om tiltalte bestilte varer. Sælgerne var aflønnet med månedsløn, som de andre funktionærer i firmaet. Vidnet husker ikke, om der var nogen, der fik engangsprovision.

V.5 har som vidne forklaret, at hun var ansat fra 1. september 2006 til 30. september 2008. Hun arbejdede mest med bogføring af kreditorer, dvs. dem, G1 Huse købte materialer af. Vidnets søn, V.7, har også været ansat i firmaet.

Vidnet kender godt "bogen", der var et sted, hvor man opsparede timer, og senere kunne købe for beløbet. Man kunne selv bestemme, hvor mange timer, man ville sætte ind i "bogen". Fidusen var, at man ikke skulle betale skat. Det var sekretæren, TM, der førte "bogen". Vidnet har i en periode været vikar for TM. TS kom og sagde, at nu skulle hun og V.4 se "bogen", der var et ringbind på TS´s kontor. Mens TM var væk i 3 måneder, blev bilagene lagt til side til TM kom tilbage. Hvis man handlede til "bogen", blev de sidste 4 cifre af firmatelefonnummeret skrevet på regningen. Ellers var det adressen eller byggesagsnummeret på byggeriet, der blev anført, når det var køb til byggerier og som ikke vedrørte "bogen". Byggesagsnummeret bestod af 3 cifre. En faktura, der vedrørte et byggeri, blev bogført på den relevante byggesag. En faktura, hvor der var anført 4 cifre, blev bogført på en konto for "diverse byggerier" og den konto blev hver tredje måned delt ud på samtlige verserende byggesager. Hvis det var noget, der skulle afregnes over "bogen", blev der taget en kopi af fakturaen, som blev lagt i "bogen" af TM, dvs. de fakturaer med 4 cifre. Engang i mellem opgjorde TM "bogen", og så blev beløbet modregnet i indestående på "bogen". Dette beløb blev der ikke svaret skat af. Som regel var der anført telefonnummer eller byggesagsnummer i fakturaerne. Der kunne også stå et navn, og det var en faktura, der skulle i "bogen". Var hun i tvivl om, hvordan en faktura skulle bogføres spurgte hun HG. Men det var kun i den 3 måneders periode, hvor TM var væk, at hun gennemgik fakturaerne på denne måde.

Anklageren foreviste skattemappen, faneblad 15, faktum 31/1-2008 fra XL-Byg. Vidnet forklarede, at L'et indikerer, at den er bogført til lageret. Hun ved ikke, om der er taget kopi af den. Hun ved ikke om den er til "bogen"; det var TM der afgjorde det. Den kunne godt være havnet i "bogen". Hun kan se, at det er en faktura hun har bogført.

Anklageren foreviste skattemappen, faneblad 15, faktura 29/11-2006 fra G7 Trælast. Vidnet forklarede, at K'et indikerer, at der er taget en kopi til "bogen".

Anklageren foreviste skattemappen, faneblad 15, faktura 21/12-2006 fra Elgiganten. Vidnet forklarede, at hun ikke har bogført på daværende tidspunkt.

Anklageren foreviste skattemappen, faneblad 15, faktura 17/1-2007 fra G11. Vidnet forklarede, at hun ikke bogførte på det tidspunkt.

Anklageren foreviste skattemappen, faneblad 15, faktura 14/12-2007 fra XL-Byg. Vidnet forklarede, at hun her var begyndt at bogføre. L'et indikerer, at den er lagt på lager og formentlig er der taget kopi til "bogen".

Anklagere foreviste skattemappen, faneblad 15, faktura 27/3-2008 fra XL-Byg. Vidnet forklarede, at L'et indikerer, at den er lagt på lager og formentlig er der taget kopi til "bogen". Vidnet har bogført den.

Vidnet er bekendt med, at man kunne købe håndværkertimer på "bogen". Hun ved ikke, hvordan det blev afregnet. Vidnet ved ikke, om tiltalte brugte "bogen". TM bogførte "bogen" for alle medarbejdere, der brugte den. Vidnet er ikke bekendt med, om der er medarbejder, der førte deres eget regnskab uden om TM.

Anklageren foreviste skattemappen, faneblad 16, sidste side. Vidnet forklarede, at det ikke er en overførsel, som hun kender noget til. Hun ved ikke, om der var overførsler mellem NS´s private konti og de ansatte. Det havde hun ikke noget med at gøre. Vidnet ved ikke, om NS lånte penge ud til de ansatte, men det kunne nok godt forekomme. Vidnet har hørt om bilordninger i G1 Huse, men hun ved ikke, hvordan det fungerede. Når der kom opkrævninger for vægtafgift, blev det opgjort på bogen. Der var mange, der havde ordningen. Det var biler, som G1 Huse leasede. Hun ved ikke, hvordan betalingen foregik. Vidnet ved, at der var ansatte, der havde leaset bil, de kørte i privat. Tiltalte kørte på det sidste i en sort, leaset VW. Det var en firhjulstrækker. Hun ved, at tiltalte havde sådan en ordning, idet opkrævninger på vægtafgift på bilen blev lagt ind i "bogen". G1 Huse havde leaset bilen.

Anklageren foreviste den supplerende mappe, faneblad 5. Vidnet forklarede, at tiltalte har kørt i bilen på et tidspunkt. Hun husker ikke, om der var en bilaftale på den bil.

Anklageren foreviste den supplerende mappe, faneblad 4, side 1, 2, 3 og 4. Vidnet forklarede, at det var holdingselskabet, der havde leaset bilen. NS har godkendt den. G1 Huse betalte og en kopi blev lagt i "bogen". Betalingen til Rigspolitiet er der også taget kopi af til "bogen".

Anklageren foreviste supplerende mappe, faneblad 6. Vidnet forklarede, at fakturaen er kopieret til "bogen". NS har godkendt den.

I starten, da vidnet var ansat, havde tiltalte en anden bil end den sorte firehjulstrækker. Hun har siddet overfor tiltalte i G1 Huse. Det var meget forskelligt, hvor meget tiltalte arbejdede. Nogen gange var det hele dage, andre gange halve. Han var der ikke hver dag, da han havde et andet job. Vidnet har ikke oplevet, at der har været lange perioder, hvor tiltalte ikke var på arbejde i G1 Huse. Det var vidnets indtryk, at når tiltalte ikke var på det andet job, så var han i G1 Huse. Vidnet ved ikke, om tiltalte havde nogen under sig, da han blev ansat som salgschef. Alle skulle have en stillingsbetegnelse i G1 Huse og så fin som mulig, så det så ud af noget ud af til. Tiltalte var en højre hånd for NS, dvs. at han var tæt på NS.

Anklageren foreviste skattemappen, faneblad 14, side 1. Vidnet ved ikke, hvilke beføjelser tiltalte ville få som salgschef. Hun mener ikke, at der skete ændringer i forhold til tiltaltes ansættelse, da han blev salgschef

Hendes søn, V.7, stod i prøvehuse i weekenderne. Han var ikke decideret ansat. Ansættelsen stoppede, da NS lagde sag an mod ham. V.7´s løn skulle gå til renovering af hans hus. Hun kender ikke V.7´s lønaftale. Hun ved ikke, om tiltalte fik provision.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke ved, om der var nogen, der købte for mere, end de havde på "bogen". Hun ved heller ikke, om bilen, som tiltalte kørte i, var købt af ham selv og stod i G1 Huse´s navn. Mens vidnet var ansat, var der nedgang i byggeriet. Hun blev sagt op. Hun ved ikke, om der var andre, der blev sagt op. Hun var sygemeldt op til opsigelsen, så hun ved ikke, om tiltalte kom mindre og mindre i G1 Huse.

V.6 har som vidne forklaret, at han arbejdede i G1 Huse fra 2006-2009 som tømrer og snedker. Han kendte "bogen". Det var et sted, hvor ens overskud kunne sættes ind til brug for køb af materialer.

Han husker ikke, hvor meget der var sat ind på "bogen", men ca. 200.000 kr. Hvis det var småting, købte man det i trælasten, men hvis det var større ting, gik det gennem HG, der var materialeforvalter. Man opgav sit navn og de sidste 4 cifre på firmatelefonnummeret til trælasthandlen. Man skulle også oplyse navn, fordi han og en makker deltes om firmatelefonen. Herefter blev beløbet trukket på "bogen". Når man købte noget til et byggeprojekt, blev det markeret med sagsnummeret på byggeriet, alternativt adresse og husnummer. Vidnet har kun brugt "bogen" til køb af materialer. Han har hørt, at man kunne afspadsere det, der stod på "bogen", men ikke at der var nogen, der gjorde det. Da han stoppede, var der få penge tilbage på "bogen". Han er efterfølgende blevet kontaktet af EH, der var tegnestuechef i G1 Huse, der oplyste, at SKAT ikke havde noget at have det i og at man skulle nægte, men vidnet fortalte sandheden.

V.7 har som vidne forklaret, at han privat kom sammen med NS i 2004. Da de gode tider i byggebranchen kom, kunne NS godt bruge hjælp til fremvisning af prøvehuse. Vidnet har aldrig været ansat og været på lønningslisten. Han startede i september, 2006 og arbejdede frem til oktober 2007. Han har aldrig solgt et hus. Han fik 200 kr. i timen for at stå i prøvehus. De første byggemøder var det på timeløn. Efterfølgende blev han kun aflønnet, hvis han solgte et hus, hvilket han aldrig gjorde.

Anklageren foreviste ringbind 3, bilag 37-9-2-3. Vidnet forklarede, at han har fået det fremsendt på et tidspunkt. Side 1 er afregning på, hvad et standardhus var, og hvad man fik i lønudbetaling. Jo større hus og jo flere tilvalg, jo flere penge var der i det. Det var en slags provisionsaftale. Side 2 er et regneeksempel, det er på et standardprodukt. Hvis han solgte huset, fik han 18.340 kr. Selv om man havde mange byggemøder, fik man ingen penge, hvis ikke man fik solgt huset. I starten fik han kun timeløn. Han har aldrig set nogle penge. Han har opsparet pengene i G1 Huse. Vidnet er ikke byggemæssigt uddannet, men med tiden regnede han med størrelsen på lønnen. Der var ikke en lønforhandling. Aftalen var fin for vidnet. Vidnet havde ingen erfaring i hussalg, og viste ikke, hvor meget det indebar, så han stolede på NS. Vidnets chef skulle være HN, men alt gik gennem NS. Vidnet er sælger, men kendte intet til hussalg. Vidnet er blevet kontaktet af JC fra G1 Huse efter han stoppet i firmaet. Vidnet ved ikke, om der var nogen andre, der havde en tilsvarende aftale. Han kendte ikke de andres ansættelsesforhold, heller ikke tiltaltes.

Personlige forhold

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er gift. Han har været gift i 12 år. Han har 2 piger. Familien bor stadig på ...3. Han er uddannet som fængselsbetjent. Han har arbejdet som sådan siden 1980. Han er nu suspenderet på grund af denne sag. Det beror på straffen, om han kan fortsætte. Idømmes han en ubetinget straf, kan han ikke fortsætte.

Måske kan han fortsætte, hvis straffen gøres betinget. Ejendommen på ...3 er sat til salg. Han er indforstået med beslaglæggelsen fra SKAT for at få sagen ud af verden. Hans hustru er også indstillet på at stille sin halvdel af ejendommen til sikkerhed. Han har udført noget arbejde for et firma, der hedder G12 Byg og har også arbejdet som nattevagt. Hans alder og uddannelsesmæssige forhold gør, at det vil være svært for ham at få et andet arbejde. Han er villig til at udføre samfundstjeneste.

Rettens begrundelse og afgørelse 

Efter tiltaltes erkendelse, der bestyrkes af de øvrige oplysninger i sagen, findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med den endeligt rejste tiltale.

Straffen fastsættes efter skattekontrollovens § 13, stk. 1, til fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal endvidere betale en tillægsbøde på 450.000 kr.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Ved strafudmålingen har retten lagt vægt på skatteunddragelsens karakter, herunder navnlig størrelsen af det unddragne beløb, hvor tiltalte, som en af de ledende medarbejder i G1 Huse A/S, har opsparet løn uden skattetræk på den såkaldte "bog", og at der herved, gennem adskillige år, skete en systematisk og omfattende unddragelse af skatter.

Retten finder, at der ikke i tiltaltes personlige forhold eller sagens forløb er grundlag for at fravige udgangspunktet om en ubetinget straf for overtrædelse af skattekontrolloven, jf. SKM2004.356.HR. Det bemærkes herved, at tiltalte først har villet udtale sig under hovedforhandlingen og har skiftet forklaring med hensyn til unddragelsens omfang efterhånden, som sagen bevismæssigt er blevet præsenteret for ham. Sagens varighed har således i det væsentligste beroet på tiltaltes forhold og indstilling til sagen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 450.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

................................

Østre Landsrets dom af 3. januar 2013, 18. afdeling nr. S-3282-12

Byrettens dom af 19. oktober 2012 (1439/2012) er anket af T med påstand om formildelse, således at den udmålte frihedsstraf gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af frihedsstraffen.

Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det følger af bl.a. Højesterets dom, SKM2004.356.HR, at der ved forsætlig skattesvig efter skattekontrollovens § 13 efter forholdets karakter ikke er grundlag for at anvende betinget dom, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Da der i denne sag ikke foreligger særlige omstændigheder, finder landsretten ikke grundlag for at gøre frihedsstraffen betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.