Indhold

Dette afsnit handler om SKATs tilbagebetaling af moms, når grundlaget for tilbagebetaling er opkrævningsloven, genoptagelse af momstilsvaret efter skatteforvaltningsloven eller en efterangivelse.

Afsnittet indeholder:

  • Tilbagebetaling af moms, der sker efter opkrævningsloven
  • Tilbagebetaling af moms, der sker på andet grundlag end opkrævningsloven
  • SKATs adgang til at tilbageholde og modregne i moms ved risiko for svig
  • SKATs afgørelse, der ikke imødekommer ansøgt tilbagebetaling af moms
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv. 

Tilbagebetaling af moms, der sker efter opkrævningsloven

Betingelser for tilbagebetaling af moms efter opkrævningsloven

En afgiftspligtig person har ret til at få tilbagebetalt et netto negativt momstilsvar, og beløb, som den afgiftspligtige person har betalt for meget i moms

  • enten som følge af fejl ved en tidligere momsangivelse, eller
  • hvis godtgørelsesberettigede skatter og afgifter, der skal modregnes i et ellers positivt momstilsvar overstiger tilsvaret.

Beløb under 50 kr. udbetales dog ikke. Se OPKL § 12, stk. 1.

Bemærk

Fejl ved en tidligere momsangivelse, der er begrænset til simple taste- eller skrivefejl eller fejlagtig indbetaling af et beløb, der er større end den angivne momstilsvar, er inden for anvendelsesområdet for opkrævningsloven, mens fejl i opgørelsen af momstilsvaret for en tidligere afgiftsperiode, som den afgiftspligtige ansøger SKAT om at få rettet ved at sende en efterangivelse, er uden for anvendelsesområdet for opkrævningsloven.

Bemærk også, at spørgsmålet, om tilbagebetaling af moms er inden eller uden for anvendelsesområdet for opkrævningsloven, har betydning for tidspunktet fra, hvornår der skal beregnes renter af et krav på tilbagebetaling af moms. Se afsnit A.B.4.2.1.7.

SKATs frist for tilbagebetaling af moms efter opkrævningsloven

Hvis et negativt momstilsvar for en afsluttet afgiftsperiode, eller hvis moms er indbetalt med et for stort beløb som følge af fejl i en tidligere momsangivelse, skal SKAT tilbagebetale beløbet senest 3 uger regnet fra tidspunktet, hvor

  • SKAT har modtaget momsangivelsen inden for fristen for den afsluttede afgiftsperiode, eller
  • den afgiftspligtige person har gjort SKAT opmærksom på et fejlagtigt for meget indbetalt beløb, eller SKAT selv har konstateret fejlen.

Se OPKL § 12, stk. 2.

Afbrydelse af fristen for tilbagebetaling

Hvis SKAT ikke kan foretage den fornødne kontrol af momsangivelsen, der udviser et negativt tilsvar til udbetaling, og de manglende kontrolmuligheder skyldes forholdene hos den afgiftspligtige person, fx ferielukning, bortrejse eller mangelfuldt regnskab, afbrydes udbetalingsfristen på de 3 uger, indtil forholdene ikke længere hindrer SKATs kontrol. Se OPKL § 12, stk. 3, 1. pkt.

SKAT har også adgang til at afbryde udbetalingsfristen, hvis SKAT skønner, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for tab af momsprovenu. I denne situation kan SKAT dog vælge at imødekomme den afgiftspligtige persons ansøgning om udbetaling, hvis den afgiftspligtige person stiller sikkerhed, indtil SKAT har fået undersøgt den afgiftspligtige persons forhold. Se OPKL § 12, stk. 3, 2. pkt.

Hvis SKAT skønner det nødvendigt for at opfylde det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip, kan SKAT afbryde udbetalingsbetalingsfristen i flere omgange ved behandling af én og samme ansøgning om tilbagebetaling af moms. Se OPKL § 12, stk. 3.     

Det kan fx være relevant i tilfælde med særligt komplicerede faktiske sagsforløb eller ved tilbagebetaling af ikke uvæsentlige beløbsstørrelser, og hvor den afgiftspligtige person, der ansøger om tilbagebetaling, i både første, anden og måske flere omgange ikke formår at fremkomme med de oplysninger og det materiale, som SKAT anser for nødvendig for at undersøge forholdene og træffe endelig afgørelse i sagen.

Der løber dog nemt 1-2 dage af udbetalingsfristen for hver gang, SKAT har modtaget oplysninger og materiale, som SKAT ikke anser for tilstrækkelig, til SKAT kan meddele ansøgeren om en ny afbrydelse af udbetalingsfristen.

Betingelserne efter OPKL § 12, stk. 3, er i domstols- og landsskatteretspraksis blevet nærmere fortolket i SKM2001.334.ØLR og SKM2011.377.LSR.

Retningslinjer

SKATs afbrydelse af udbetalingsfristen af de grunde, der er nævnt i OPKL § 12, stk. 3, 1. pkt., eller af de grunde, der er nævnt i OPKL § 12, stk. 3, 2. pkt., udgør netop alene en afbrydelse eller suspension af udbetalingsfristen.

Der påløber ikke en ny fuld 3 ugers udbetalingsfrist fra og med det tidspunkt, hvor SKAT konstaterer, at den afgiftspligtige persons forhold ikke længere hindrer SKATs kontrol, eller at der ikke længere foreligger en nærliggende risiko for tab af moms, fx fordi der nu er stillet den fornødne sikkerhed,. Det er den indeværende og afbrudte udbetalingsfrist, der løber på ny efter den tidligere afbrydelse.

Tilbageholdelse og modregning før tilbagebetaling

Uanset OPKL § 12, stk. 1 og 2, har en afgiftspligtige person dog kun ret til at få tilbagebetalt beløb af SKAT,

  • hvis den afgiftspligtige person har opfyldt samtlige forpligtelser til at angive og betale skatter, moms og afgifter inden for fristerne for de hidtidigt afsluttede angivelsesperioder, og
  • hvis den afgiftspligtige person som registreringspligtig for A-skat og AM-bidrag også har opfyldt forpligtelser til at indberette oplysninger til indkomstregistret (e-indkomst) inden for fristerne for de hidtidigt afsluttede indberetningsperioder.

Se OPKL § 12, stk. 4, 1. pkt.

Bemærk

Forskellene i indhold og systematik mellem betingelserne efter OPKL § 12, stk. 2 og stk. 4:

  • Betingelserne i OPKL § 12, stk. 2 tager udgangspunkt i den eller de enkelte typer af skatter eller afgifter. Grundlaget for et krav om tilbagebetaling af - her moms - er kun, om moms for den seneste afsluttede afgiftsperiode er angivet inden for fristen.
  • Betingelserne i OPKL § 12, stk. 4 indebærer, at samtlige angivelses- og betalingsforpligtelser for alle skatter og afgifter efter virksomhedens registreringsforhold skal være opfyldt inden for de relevante frister. Ellers vil der være grundlag for tilbageholdelse eller modregning.    

Det er afledt af OPKL § 12, stk. 4, at hvis en afgiftspligtig person har momsfritagne leverancer af varer til andre EU-lande efter ML § 34, stk. 1, nr. 1-4, eller af ydelser med leveringssted, bestemt til et andet EU-land efter den danske momslov ML § 16, stk. 1, omfatter den afgiftspligtige persons samtlige angivelsesforpligtelser efter OPKL § 12, stk. 4, 1. pkt. også pligterne til at angive leverancerne af varerne eller ydelserne til de andre EU-lande i den indenlandske momsangivelses "rubrik B-varer EU-salgsangivelse" og "rubrik B-ydelser" efter ML § 57 og som EU-salg uden moms efter ML § 54.

SKATs krav på betaling af positive tilsvar af skatter og afgifter samt eventuelle renter for tidligere angivelsesperioder, uanset om SKATs krav på betaling af positive tilsvar eller renter er forfaldne, skal også modregnes forud for tilbagebetaling af et negativt momstilsvar eller et fejlagtigt for stort indbetalt momsbeløb. Se OPKL § 12, stk. 4, 2. pkt.

SKAT kan desuden tilbageholde udbetaling af et negativt momstilsvar eller af et fejlagtigt for stort indbetalt momsbeløb,

  • hvis en fysisk skattepligtig, herunder blot én ud af flere fysiske skattepligtige interessenter mv., som selvstændigt erhvervsdrivende indehaver af en afgiftspligtig person ikke rettidigt har indgivet personlig selvangivelse, eller
  • hvis en afgiftspligtig person, der er skattepligtig som juridisk person, ikke rettidigt har indgivet selskabsselvangivelse.

Se OPKL § 12, stk. 4, 3. pkt.

Tilbagebetaling af moms, der sker på andet grundlag end opkrævningsloven  

Hvis tilbagebetalingen sker som følge af

  • ordinær eller ekstraordinær genoptagelse af en afgiftspligtig persons momstilsvar for en tidligere afsluttet afgiftsperiode efter SFL §§ 31 eller 32, eller
  • en efterangivelse af en afgiftspligtig persons momstilsvar for en tidligere afsluttet afgiftsperiode,

er tilbagebetaling af moms afledt af afgiftsperioderne efter ML kap. 15 (§§ 57-65) og dermed ikke efter opkrævningsloven.

Bemærk

Om tilbagebetaling af moms er inden eller uden for anvendelsesområdet for opkrævningsloven har betydning for tidspunktet fra, hvornår der skal beregnes renter af et krav på tilbagebetaling af moms. Se afsnit A.B.4.2.1.7.

SKATs adgang til at tilbageholde og modregne i moms ved risiko for svig

SKAT har efter ML § 63 et supplement til reglerne i OPKL § 11 og ML § 62 a om sikkerhedsstillelse af hensyn til SKATs vurdering af individuel risiko for tab af provenu af skatter, moms og afgifter.

Hvis SKAT skønner, at der er en nærliggende risiko for tab af provenu af skatter, moms og afgifter, fx hvis SKAT afdækker, at transaktioner med varer eller ydelser indgår i en momskarrusel, kan SKAT træffe afgørelse om, at der i op til 1 år fra registreringstidspunktet kan tilbageholdes negativ moms, som ellers skulle have været udbetalt efter OPKL § 12.

Det kan fx ske ved nyregistrering af en afgiftspligtig person for moms, og hvor ejeren eller stifteren tilhører den personkreds, der er afgrænset i OPKL § 11, stk. 2, jf. stk. 4. SKAT kan herefter anvende det tilbageholdte beløb løbende til modregning af positive momstilsvar.

Bemærk 

Hvis SKAT på grund af et skøn over risiko for tab af momsprovenu som følge af svig eller lignende tilbageholder moms, der ellers skulle være tilbagebetalt, har den afgiftspligtige person ikke efter udsagnet i afsnit A.A.12.3 krav på renter af beløbet i perioden for tilbageholdelse. Se afsnit A.B.4.2.1.7.

SKATs afgørelse, der ikke imødekommer ansøgt tilbagebetaling af moms

Hvis SKAT ikke fuldt ud imødekommer en ansøgning fra en afgiftspligtig person om at få tilbagebetalt moms efter OPKL § 12, herunder hvis SKAT undervejs i sagsforløbet afbryder fristen for tilbagebetaling efter OPKL § 12, stk. 3, eller tilbageholder beløb eller modregner i beløb efter OPKL § 12, stk. 4, og den afgiftspligtige person ikke er enig heri, skal SKAT i hvert enkelt tilfælde træffe en endelig afgørelse med krav til begrundelse og klagevejledning efter FVL §§ 22-26.

I den situation er der ikke krav om forudgående partshøring med udarbejdelse af sagsfremstilling mv., fordi afgørelsen er omfattet af SFL § 19, stk. 5, nr. 3 i sammenhæng med BEK nr. 1200 af 14/12/2011 om afgørelse af visse klager i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer § 1, nr. 100.

Hvis SKAT træffer en afgørelse, der helt eller delvist afslår en ansøgning fra en afgiftspligtig person om at få tilbagebetalt moms efter OPKL § 12, herunder SKATs eventuelle delafgørelser om afbrydelse af fristen for tilbagebetaling, tilbageholdelse og modregning, som den afgiftspligtige person ikke er enig i, kan den afgiftspligtige person klage til Landsskatteretten efter reglerne i skatteforvaltningsloven.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.218.HR

ToldSkat var berettiget til at modregne et krav på betaling af indkomstskat i et krav på tilbagebetaling af negativ moms. Herunder fordi skyldneren ikke kunne dokumentere, at kravet på indkomstskat, som ToldSkat foretog udlæg for og anvendte til modregning, ikke bestod.

Sagen angår SKATs adgang til modregning efter OPKL § 12, stk. 4.

Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: SKM2007.414.VLR

SKM2007.730.HR

ToldSkat udbetalte ved en fejl en eksportvirksomheds negative eksportmoms til hovedvirksomheden, da ToldSkat ikke havde modregnet enten i eksportvirksomhedens forskudsvis udbetalte eksportmoms eller i hovedvirksomhedens restancer for moms og A-skat,

idet ToldSkats kontrol af restancer konkret ikke var sket på hovedvirksomhedens CVR-nr./SE-nr., men alene på eksportvirksomhedens SE-nr., og

idet ToldSkat ikke havde fået kendskab til hovedvirksomhedens konkurs.

ToldSkats vildfarelse ved udbetalingen af den negative eksportmoms skulle vurderes efter de almindelige civilretlige principper for krav om tilbagesøgning af beløb, der er betalt i urigtig formening om skyld (condictio indebiti). Disse principper førte til, at udbetalingen af eksportmomsen ikke kunne anses for bindende. Dette gjaldt også, selv om ToldSkat ved en mere omfattende kontrol af restancer kunne have konstateret, at hovedvirksomheden var i restance med moms og A-skat.

Sagen angår SKATs adgang til modregning efter OPKL § 12, stk. 4 og de almindelige civilretlige principper om for krav om tilbagesøgning af beløb, der er betalt i urigtig formening om skyld (condictio indebiti).

Landsretsdomme

SKM2001.334.ØLR

ToldSkat berettiget til at tilbageholde udbetaling af negativ moms, da der ikke forelå momsregnskab eller andre dokumenter, der kunne danne grundlag for opgørelse og kontrol af den negative moms. Modregningsadgang var først indtrådt, da den negative moms forfaldt til udbetaling.

Sagen angår både SKATs adgang til at afbryde udbetalingsfristen efter OPKL § 12, stk. 3, og SKATs adgang til at tilbageholde og modregne moms før tilbagebetaling efter OPKL § 12, stk. 4.

Landsskatteretskendelser

SKM2011.377.LSR

Det var ikke med rette, at SKAT havde afbrudt udbetalingsfristen for udbetaling af negativt momstilsvar efter OPKL § 12, stk. 3. Der blev lagt vægt på, at SKAT ikke havde været forhindret i at foretage kontrol af den negative momsangivelse, og at SKATs ønske om at indhente yderligere bilag i udlandet ikke kunne begrunde en afbrydelse, da selskabet havde fremlagt kopi af relevante fragtbreve og fakturaer. Der blev desuden lagt vægt på, at uoverensstemmelser mellem de fragtbreve, selskabet havde fremlagt og de fragtbreve, importøren havde fremlagt, skyldtes, at hovedtransportøren havde benyttet en underleverandør, hvilket ikke indebar en nærliggende risiko for momstab for SKAT.

Sagen angår SKATs adgang til at afbryde udbetalingsfristen efter OPKL § 12, stk. 3.