Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om finansielle indtægter og udgifter.

Afsnittet indeholder:

• Introduktion
• Rentefradragsbegrænsning
• Om nettofinansieringsindtægter og -udgifter fra varedebitorer og varekreditorer
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Introduktion

Det er kun indkomster fra rederi- og operatørvirksomhed, der kan omfattes tonnagebeskatning. Se TSL § 9 om rederier og TSL § 21 a, stk. 4, om operatørselskaber.

Nettofinansudgifter efter eventuel fradragsbeskæring i SEL §§ 11 B og 11 C og nettofinansindtægter skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. Gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakter mv.), som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter omfattet af TSL § 10, henføres til den indkomst, som er sikret. Se TSL § 12.

Se også

Se afsnit C.D.8.8.4.4 om gevinst og tab på kontrakter.

Rentefradragsbegrænsning

Nettofinansudgifter efter eventuel fradragsbeskæring i SEL §§ 11 B og 11 C og nettofinansindtægter skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. Se TSL § 12.

Efter SEL §§ 11 B og 11 C gælder der særlige regler for opgørelse af fradragsbeskæring i relation til selskaber, der beskattes efter reglerne i tonnageskatteloven. Bl.a. i relation til opgørelse af grundbeløb, jf. SEL § 11 B, stk. 3, og SEL § 11 C, stk. 2.

Se nærmere i afsnit C.D.2.4.4.2 og C.D.2.4.4.3.

Om nettofinansindtægter og -udgifter fra varedebitorer og varekreditorer

I dette afsnit beskrives styresignalet SKM2021.477.SKTST om ny praksis og mulighed for genoptagelse af skatteansættelse i relation til finansielle nettoindtægter og -udgifter fra varedebitorer og -kreditorer i tonnagebeskattede selskaber.

Den nye praksis omfatter finansielle indtægter og udgifter i form af renteindtægter og -udgifter samt valutakursgevinster og -tab fra varedebitorer og -kreditorer, jf. SKM2020.463.LSR. Gebyrer og lignende i forbindelse hermed - fx rykkergebyrer - omfattes også.

Skattestyrelsens praksis, hvorefter de omhandlende nettofinansindtægter fra varedebitorer og -kreditorer blev beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. TSL §§ 9 og 10, stk. 4, fastholdes derfor.

Skattestyrelsens praksis vedrørende de omhandlende nettofinansudgifter fra varedebitorer og -kreditorer, hvorefter udgifterne helt eller delvis blev henført til den tonnagebeskattede indkomst, jf. TSL § 15, stk. 3, ændres derimod.

I overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse i SKM2020.463.LSR vil ny praksis være, at de omhandlende nettofinansindtægter og nettofinansudgifter fra varedebitorer og -kreditorer beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

Efter Landsskatterettens afgørelse er der ikke hjemmel til at henføre de omhandlende nettofinansindtægter og nettofinansudgifter fra varedebitorer og -kreditorer under den tonnagebeskattede indkomst, idet disse anses for afledte indtægter og udgifter, der ikke kan henføres direkte til tonnagebeskattede transportydelser. Dette gør sig gældende uanset, om sådanne indtægter eller udgifter vedrører virksomhed, der er blevet tonnagebeskattet.  

Øvrige indtægter og udgifter fra varedebitorer og -kreditorer - fx gevinster eller tab på varedebitorer og -kreditorer - omfattes ikke af dette styresignal. Landsskatteretten tager ikke stilling til, hvorvidt sådanne gevinster og tab tilsvarende kan anses for afledte indtægter og udgifter, der ikke direkte kan henføres til tonnagebeskattede transportydelser.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at indtægter og udgifter ikke kan anses for afledte, men skal henføres direkte til den tonnagebeskattede transportydelse, når indtægten- eller udgiften tidligere er henført under tonnageskatteordningen.

Et rederis salg af en transportydelse på kredit til en kunde (varedebitor) vil eksempelvis være henført under tonnageindkomsten, jf. TSL § 10, stk. 1, på salgstidspunktet. Et efterfølgende tab på varedebitoren vil efter Skattestyrelsens opfattelse skulle henføres direkte til transportydelsen.

Gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter omfattet af TSL § 10, skal henføres til den indkomst, som er sikret. Dette vil fx vedrøre kontrakter, som tjener til sikring af køb af bunkerolie. Se TSL § 12, stk. 2.

Den nye praksis omfatter varedebitorer og varekreditorer, som disse er defineret i SEL § 11 B, stk. 4 og 5.

Se styresignalet SKM2021.477.SKTST, hvor det er uddybet.

Omfattet af den nye praksis er således finansielle indtægter og udgifter, der knytter sig til fordringer og gæld ved henholdsvis køb og salg af varer og andre næringsaktiver samt tjenesteydelser. Andre former for fordringer og gæld er ikke omfattet af den nye praksis.

Udtrykket "varer" er varer omfattet af varelagerloven. Ved næringsaktiver forstås aktiver, der er erhvervet eller produceret med henblik på senere salg med fortjeneste.

Se afsnit C.C.2.1.3.3.2.

En tjenesteydelse er en arbejdsydelse eller anden ydelse, hvor der ikke er tale om køb af en egentlig vare.

Omfattet kan fx være renteindtægter fra fordringer, der er opstået i forbindelse med levering af transportydelser med rederiets skibe.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: