Parter

A
(Advokat Lars Andersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Karina Kim Elgaard)

Afsagt af byretsdommer

Lillian Lund Tinggaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 23. november 2007, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte, As ansatte personlige indkomst for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 skal nedsættes. Uenigheden mellem A, og sagsøgte, Skatteministeriet, vedrører kørselsgodtgørelse, fri bil, indsættelser på bankkonti, midler til køb af besætning, ansat indtjening ved salg af dyr og regulering af inventarsaldo.

Parternes påstande

A har i første række nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As ansatte personlige indkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 100.437 kr., at As ansatte personlige indkomst for 2001 nedsættes med 179.342 kr. og at As ansatte personlige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med 129.682 kr.

I anden række har A nedlagt påstand om, at sagen vedrørende indkomstårene 2000-2002 henvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens omstændigheder

Landsskatteretten afsagde den 22. august 2007 kendelse i sagen. Af kendelsen fremgår:

"...

Sagen drejer sig om af diverse ændringer af klagerens skatteansættelser.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2000

Skatteankenævnet har ansat værdi af fri bil til 40.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med ikke godkendt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse på 34.991 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med indsætninger på bankkonto med 25.446 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2001

Skatteankenævnet har ansat værdi af fri bil til 40.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med indsætninger på bankkonto med 79.227 kr.

Landsskatteretten nedsætter skatteansættelsen med 17.190 kr.

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med midler til køb af besætning på 77.305 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2002

Skatteankenævnet har ansat værdi af fri bil til 40.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med diverse forhøjelser på 136.857 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse. Dog anser retten udgifterne til køb af diesel for tilstrækkeligt dokumenterede, hvorfor indkomsten på dette punkt nedsættes med 1.011 kr.

Møde m.v.

Klageren og dennes repræsentant har haft en telefonisk drøftelse med Landsskatterettens sagsbehandler.

Generelle oplysninger

Klageren har været direktør i H1 ApS siden 17. januar 1998, og ifølge selskabets vedtægter tegnes selskabet kun af direktøren. Klagerens ægtefælle er hovedanpartshaver i selskabet. Derudover har klageren været direktør i H2 ApS frem til 31. marts 2000.

I indkomstårene 2000 og 2001 har klageren endvidere drevet et hobbylandbrug, hvor der blev produceret slagtekvæg. Der er ikke blevet udarbejdet noget regnskab eller selvangivet indkomst af selvstændig virksomhed for nogen af de påklagede indkomstår. Landbruget er drevet videre i 2002.

Værdi af fri bil

Sagens oplysninger

Klageren, dennes ægtefælle, H2 ApS og H1 ApS har i indkomstårene 2000-2002 været registreret for følgende køretøjer:

Køretøj	Brug	Ejer	Tilgang	Afgang
Mercedes Benz	Gods	Klageren	15. april 1999	31. marts 2000
Toyota Hi-Ace	Gods	H2	13. november 1996	31. marts 2000
Toyota Hi-Ace	Gods	Klageren	31. marts 2000	17.oktober 2001
Toyota Hi-Ace	Gods	H2	19. juni 1995
VA ...	Gods	H1	1. december 2000
Hyundai
Gallopper	Varebil	H1	31. marts 2000	1. marts 2001
Mitsubishi Van	Gods	H1	9. november 2001	15. maj 2002
Peugeot 605 SR 3,0	Person	Ægtefællen	11. januar 1999	26. februar 2001
Opel 1,6	Person	Ægtefællen	6. januar 1997
Peugeot 309	Person	Ægtefællen	28. august 2001	4. juli 2004
Hobby 535	Beboelse	Ægtefællen	9. november	9. november
			2001	2001
Ford ... 4WD	Traktor	Klageren	16.juni2003
Opel Van	Ukendt	H1	9. februar 2001	8. januar 2004
Niewiadow	Gods	H1	12. februar 2001

Der er ikke af klageren blevet selvangivet værdi af fri bil. Klageren er direktør i H1 ApS og var direktør i H2 ApS frem til 31. marts 2000. Klagerens ægtefælle var hovedanpartshaver i H2 ApS, og selskabet blev tvangsopløst den 4. september 2000.

Der er overfor Landsskatteretten fremlagt et brev af 17. oktober 2006 fra Rigspolitiet, hvoraf det fremgår, at der for bilen af mærket Opel Van er blevet opkrævet vægtafgift og udligningsafgift efter § 4, stk. II, A, i skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003.

Skatteankenævnets afgørelse

Værdi af fri bil er for hvert af indkomstårene 2000-2002 blevet ansat til 40.000 kr.

Der er herved henvist til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

De selskaber, klageren har haft bestemmende indflydelse over, har haft mindst 2 biler i hvert af de pågældende indkomstår. Der er ikke blevet fremlagt dokumentation for, at bilerne ikke har været stillet til rådighed for privat kørsel, hverken i form af kørebøger eller frasigelseserklæringer, hvor retten til at anvende bilerne til privat befordring er frasagt.

Det er derimod blevet oplyst i klagen til skatteankenævnet, at den ene af bilerne har været anvendt til kørsel mellem hjem og arbejde, da klageren havde tilkaldevagt fra H1 ApS, hvis der skulle opstå behov for nødslagtninger. Der er dog ikke fremlagt en ansættelseskontrakt, hvor det fremgår, at klageren har tilkaldevagt, ligesom der ikke er fremlagt bilag, der dokumenterer, at der har været foretaget sådanne nødslagtninger.

På den baggrund er det nævnets opfattelse, at bevisbyrden for at bilerne ikke har været anvendt til privat befordring, ikke kan anses for løftet, og derfor skal der ske beskatning af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Klagerens repræsentants påstand og argumenter

For Landsskatteretten har klagerens repræsentant gjort gældende, at værdien af fri bil skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor er det anført, at det selskab klageren var ansat i havde stillet en bil til rådighed for klageren, som kun måtte benytte bilen til erhvervsmæssig befordring og i forbindelse med tilkaldevagter.

Bilen er en gulpladebil og er specielt indrettet til dyretransport, og der er udstyr til nødslagtninger. Derudover har klageren opgaven med at føre tilsyn med kølerum og frysere, også uden for normal arbejdstid.

Der er betalt vægtafgift efter vægtafgiftslovens § 4, stk. 2,II, litra a, og derfor finder ligningslovens § 16, stk. 4, pkt. 1-9 ikke anvendelse, jf. ligningslovens § 16 in fine. Som følge heraf skal der ikke ske beskatning af værdi af fri bil.

Det gælder særligt for denne type biler, at bevisbyrden er omvendt, således at det er skattemyndighederne, der skal bevise, at klageren ikke har benyttet bilen til privat kørsel. Der er ikke fremlagt en sådan dokumentation, og derfor skal klageren ikke beskattes af værdi af fri bil.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærker, at det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 1., 2. og 7. pkt., gældende for indkomstårene 2000 og 2001, at den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-5. pkt.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 1., 2., 7. og 10. pkt., gældende for indkomståret 2002, at den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-5. pkt. For biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-9. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v.

Hvad angår indkomstårene 2000 og 2001 kan Landsskatteretten tiltræde skatteankenævnets synspunkter og begrundelse. Det tilføjes, at kørsel mellem hjem og arbejde efter rettens opfattelse udgør en privat anvendelse af bilen. Skatteansættelserne for disse år stadfæstes derfor.

I relation til skatteansættelsen for indkomståret 2002 bemærker retten, at der ganske vist nu er blevet fremlagt et brev af 17. oktober 2006 fra Rigspolitiet, hvoraf det fremgår, at der for bilen af mærket Opel Van er blevet opkrævet vægtafgift og udligningsafgift efter § 4, stk. 1 II, A, i skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003. Retten må imidlertid henholde sig til, at det i klagen til skatteankenævnet også her er blevet oplyst, at den ene af bilerne har været anvendt til kørsel mellem hjem og arbejde. Efter rettens opfattelse har der derfor forekommet en privat anvendelse af bilen. Skatteansættelsen på dette punkt stadfæstes derfor, jf. i øvrigt afgørelsen gengivet i SKM2005.438.LSR.

Ikke godkendt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse

Sagens oplysninger

Klageren har i indkomståret 2000 modtaget skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse med i alt 34.991 kr.

Der er i den forbindelse fremlagt følgende opgørelse af beløbet:

Måned	Kørte kilometer	Kilometersats	Beløb
Januar	853	2,49	2.123,97 kr.
Februar	1.238	2,49	3.082,62 kr.
Marts	763	2,49	1.899,87 kr.
April	1.687	2,49	4.200,63 kr.
Maj	2.142	2,49	5.333,58 kr.
Juni	216	2,49	537,84 kr.
Juli	548	2,49	1.364,52 kr.
August	722	2,49	1.812,72 kr.
September
Oktober
November	3.662	2,66	9.740,92 kr.
December	1.842	2,66	4.899.72 kr.
I alt	13.679		34.996,39 kr.

Det er påført med håndskrift på opgørelsen, at de kørte kilometer for november måned dækker over kørsel i 2 måneder.

Der er som dokumentation for antal kørte kilometer fremlagt en opgørelse af kørslen pr. måned, og det fremgår heraf, at der alene er angivet start- og bestemmelsessted for den enkelte kørsel og antal kørte kilometer mellem de to steder.

Derudover er der fremlagt køresedler for den enkelte måned, der svarer til den kørsel, der fremgår i opgørelsen af kilometergodtgørelsen. Køresedlerne indeholder oplysninger om dato, km. start, km. slut og formål. Der er på de enkelte køresedler i alle tilfælde anført et formål i feltet vedrørende formålet for kørslen.

Der er som eksempel på udbetalingen af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse fremlagt en lønafregning fra H1 ApS til klageren for december måned 2000, hvor godtgørelsen er opgjort som 1.842 km á 2,66 kr., i alt 4.899,72 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med ikke godkendt skattefri kørselsgodtgørelse på 34.991 kr.

Der er herved henvist til ligningslovens § 9, stk. 5 og Ligningsvejledningens afsnit A.B.1.7.2.

Klageren har modtaget skattefri kørselsgodtgørelse, og i forbindelse med modtagelsen af godtgørelse er der er række krav, der skal være opfyldt af arbejdsgiveren, jf. skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Den fremlagte specifikation indeholder ikke oplysninger om, hvem der har kørt, hvor der er kørt til og fra med adresseangivelse, hvornår der er kørt med datoangivelse, samt hvad formålet med kørslen har været.

På den baggrund kan specifikationen efter nævnets opfattelse ikke lægges til grund ved opgørelsen af den skattefri kørselsgodtgørelse. Klageren er derfor skattepligtig af beløbet, og derfor forhøjes indkomsten med 34.991.

Klagerens repræsentants påstand og argumenter

For Landsskatteretten har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor er det anført, at det ved fremlæggelsen af kørselsregnskabet for indkomståret 2000 er dokumenteret, at klageren er berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærker, at det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 5, at godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke befordringsudgifter efter ligningslovens § 9B.

Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 5, 4. pkt. og bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, at den, der udbetaler godtgørelsen har pligt til at kontrollere, at alle betingelserne for, at udbetalingen kan ske skattefrit er opfyldt. Hvis denne kontrol ikke er foretaget, anses godtgørelsen for skattepligtig som personlig indkomst, jf. bl.a. SKM2002.525.VLR og SKM2004.517.ØLR.

Det fremgår af ovennævnte bekendtgørelse, at arbejdsgiveren skal føre kontrol med:

• kørslens erhvervsmæssige formål,
• rejsens start- og sluttidspunkt, antallet af erhvervsmæssige kørte km, angivelsen og dato for kørslen,
• rejsens mål og eventuelle delmål, og
• beregningen af godtgørelsen, herunder de anvendte satser

Bilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal endvidere indeholde modtagerens navn og cpr.-nr.

Landsskatteretten må henholde sig til, at opgørelserne ikke har været forsynet med klagerens personnummer, og at der består en vis usikkerhed omkring, hvilken af bilerne, der er blevet benyttet. Efter rettens opfattelse har den foretagne registrering af kørslen herefter ikke kunnet danne grundlag for arbejdsgiverens kontrol med kørslen. Betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse anses derfor ikke for opfyldt. Skatteansættelsen stadfæstes derfor på dette punkt.

Forhøjelse af indkomsten med indsætninger på bankkonto

Sagens oplysninger

Den kommunale skattemyndighed har gennemgået klagerens konti F1 Bank og i F2 Bank.

Indkomståret 2000

Ved en gennemgang af klagerens konto i F1 Bank konstateret 8 indsætninger fra H2 ApS på i alt 12.000 kr.

Ved gennemgangen af kontoen i F2 Bank er der bl.a. konstateret følgende indsætninger:

Dato	Beløb
25. oktober 2000	6.375,00 kr.
24. november 2000	720,00 kr.
4. december 2000	2.871,52 kr.
5. december 2000	3.500 00 kr.
I alt	13.466,52 kr.

Indkomståret 2001

Ved gennemgangen af kontoen i F2 Bank er der bl.a. konstateret følgende indsætninger:

Dato	Beløb
16. marts 2001	17.190 kr.
8. november 2001	40.000 kr.
8. november 2001	2.037 kr.
20. november 2001	20.000 kr.
I alt	79.227 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har i indkomstårene 2000 og 2001 forhøjet indkomsterne med henholdsvis 25.446 kr. og 79.227 kr.

Der er herved henvist til statsskattelovens § 4.

Klagerens ægtefælle er hovedanpartshaver i H1 ApS, og klageren er direktør i det selskab. Der er ikke fremlagt dokumentation for de indsatte beløb i form af lønsedler, hvor udbetalingerne fremgår, eller i form af regnskabsmateriale for selskabet. Derudover har det ikke været muligt at efterprøve klagerens oplysninger med selskabets regnskabsmateriale, da det ikke har været muligt at få materialet udleveret.

Indkomståret 2000

Det er ikke dokumenteret, at der er tale om indsættelse af acontoløn og forskudsudbetaling af rejsegodtgørelse, og der er i den forbindelse lagt vægt på, at indsættelserne ikke er dokumenteret ved fremlæggelse af lønsedler, kopi af check eller lignende. Derudover har klageren ikke ønsket at udlevere regnskabsmaterialet for H1 ApS, og det er således ikke muligt af efterprøve forklaringen.

Derfor skal indsætninger anses for yderligere indkomst, og indkomsten forhøjes herefter med 25.446 kr.

Indkomståret 2001

Det er ikke dokumenteret, at der har været tale om refusion af udlæg i forbindelse med de modtagne beløb i 2001. Der er fremlagt en check fra TopDanmark af 5. marts 2001 på 17.190 kr., og det er forklaret, at der er tale om en udbetalt erstatning. Der er dog ikke fremlagt dokumentation for, at beløbet er indkomsten uvedkommende.

Klageren har i 2001 købt en besætning for i alt 77.305,20 kr., men beløbet er hverken hævet fra klagerens eller ægtefællens bankkonti, og det er ikke dokumenteret, hvorfra beløbet stammer, herunder om der er tale om beskattede midler. Derfor anses beløbet for yderligere omsætning i klagerens virksomhed.

Derfor skal indsætningerne efter nævnets opfattelse anses for yderligere indkomst, og indkomsten forhøjes herefter med 79.227 kr.

Klagerens repræsentants påstande og argumenter

For Landsskatteretten har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor er det anført, at klageren som privatperson ikke er forpligtet til at gemme regnskabsmateriale og bilag på indbetalinger, og det klare juridiske udgangspunkt må være, at kontobevægelser på en privatpersons konto ikke udløser skat, medmindre der er tale om betaling af skattepligtigt vederlag. Det er dog skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at der er tale om skattepligtigt vederlag, men myndighederne har ikke på et sådan klart grundlag løftet denne bevisbyrde.

Hvad angår indsætninger vedrørende indkomstårene 2000 og 2001 er der følgende bemærkninger

Indkomståret 2000
Beløb		Bemærkninger
6.375,00 kr.		De 6.000 kr. er udbetalt som rejseforskud
720,00 kr.		Indbetaling fra mellemværende med ægtefællens veninde
2.871,52 kr.		Ingen bemærkninger
3.500,00 kr.		Udbetalt rejseforskud
Indkomståret 2001
Beløb		Bmærkninger
17.190 kr.		Check fra TopDanmark, som er udstedt til klagerens ægtefælle
40.000 kr.		Godtgørelse for udlæg for H1 ApS
2.037 kr.		Godtgørelse for udlæg for H1 ApS
20.000 kr.		Acontoløn

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten kan i relation til skatteansættelserne for indkomståret 2000 og 2001 som udgangspunkt tiltræde skatteankenævnets synspunkter og begrundelser. Skatteansættelsen for indkomståret 2000 år stadfæstes derfor.

I relation til skatteansættelsen for indkomståret 2001 anser retten det ved fremlæggelsen af bilagene fra TopDanmark nu for godtgjort, at beløbet på 17.190 kr. har vedrørt en erstatning. Skatteansættelsen skal derfor nedsættes med 17.190 kr.

Forhøjelse af indkomsten med midler til køb af besætning

Sagens oplysninger

Klageren har i år 2001 købt en besætning m.m. af NK for i alt 77.305,20 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har henvist til, at beløbet til betaling af besætningen ikke er blevet hævet på nogle af klagerens eller hans ægtefælles bankkonti. Da klageren ikke har kunnet dokumentere, hvorfra beløbet stammer, og at der har været tale om tidligere beskattede midler, anser nævnet beløbet for at vedrøre omsætning i klagerens virksomhed. Beløbet er derfor skattepligtigt i henhold til bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Klagerens repræsentants påstand og argumenter

For Landsskatteretten har klagerens repræsentant oplyst, at med sælgeren af besætningen blev det aftalt at denne skulle have to af køerne efter slagtning. Dette fremgår også af en erklæring fra sælgeren, men denne har efterfølgende kaldt erklæringen tilbage. Uanset tilbagekaldelsen bør det dog lægges til grund, at to af de 10 køer, som blev registreret som fragået i klagerens besætning i 2002, blev udleveret til sælgeren som en del af købesummen. Det kan derfor ikke tillægges betydning, hvilke køer, der har været tale om, dvs. køer omfattet af købet eller allerede eksisterende køer i besætningen. Beløbet til købet af besætningen stammer i øvrigt fra private midler, som klageren havde opsparet gennem årene. Hvis indkomsten skal forhøjes, må der indrømmes et tilsvarende fradrag, da der er tale om en udgift til køb af en besætning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten kan tilslutte sig skatteankenævnets synspunkter og begrundelser. Skatteansættelsen stadfæstes derfor på dette punkt.

Forhøjelse af indkomsten med diverse forhøjelser, 136.857 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Resultat før renter

Resultatet for landbrugsvirksomheden er opgjort til 46.146 kr. og ikke til 48.566 kr. i det indsendte regnskab. Da klageren ikke anvender virksomhedsordningen, bliver resultat før renter anset for personlig indkomst, og renteudgiften på 2.402 kr. bliver anset for kapitalindkomst.

Køb af diesel

Der er ikke dokumenteret køb af diesel i form af originalbilag eller en kopi af dette, og derfor kan der ikke godkendes fradrag for udgiften. Som følge heraf forhøjes indkomsten med 1.011 kr.

Forhøjelse af indkomsten med indtægter fra salg af dyr

Det fremgår af CHR-registret, at klageren har leveret 13 dyr til H1 ApS, men der er kun indtægtsført salg af 3 dyr i regnskabet. Klageren har forklaret, at han har taget 3 dyr hjem til privat anvendelse, og at der er leveret dyr til H1 for 15.000 kr. Derudover har klageren forklaret, at han i 2001 købte en besætning, og det blev i forbindelse med købet aftalt med sælgeren, at sælgeren skulle have 2 af køerne slagtet og få kødet hjem uden beregning. Derfor blev prisen for besætningen fastsat under forudsætning heraf. Efter klagerens opfattelse har han derfor ikke modtaget vederlag for disse 2 køer. Endelig har klageren forklaret, at den sidste ko er slagtet den 17. november 2002, og at vederlaget er medregnet i regnskabet for 2003.

Det fremgår af CHR-registret, at dyr nr. ... er født den 1. april 1996 og er indgået i klagerens besætning den 28. november 1997 og slagtet den 4. februar 2002. Dyr nr. ... er født i klagerens besætning den 2. maj 2000 og er slagtet den 4. februar 2002. Derfor kan de pågældende dyr ikke være omfattet af de dyr, som klageren købte i 2001, og dette understøttes af, at sælgeren ikke har støttet klagerens forklaring.

Klageren er skattepligtig af den værdi de 3 køer, der blev udtaget til privatforbrug, havde. Normalt opgøres privatforbruget på baggrund af antal hjemtagne kilo ganget med Ligningsrådets satser, men da der ikke foreligger oplysninger om hjemtagne kilo, ansættes værdien skønsmæssigt. Den kommunale skattemyndighed har opgjort værdien ud fra oplysningerne i regnskabet om, at der er indtægtsført salg af 3 dyr til H1 med i alt 19.500 kr., svarende til 6.500 kr. Skattemyndigheden har derefter ansat salgsprisen for hvert af de resterende dyr, der blev slagtet på H1 ApS til 6.500 kr., svarende til 65.000 kr.

Vederlaget for den ko, der blev slagtet den 17. november 2002, skal medregnes i indkomsten for indkomståret 2002. Der er ikke grundlag for at ændre den kommunale skattemyndigheds skøn, og derfor skal indkomsten forhøjes med 65.000 kr., jf. statsskattelovens § 4.

Indsættelser på privat konto

Klagerens ægtefælle er hovedanpartshaver i H1 ApS, og klageren er direktør i det selskab. Der er ikke fremlagt dokumentation for de indsatte beløb i form af lønsedler, hvor udbetalingerne fremgår, eller i form af regnskabsmateriale for selskabet. Derudover har det ikke været muligt at efterprøve klagerens oplysninger med selskabets regnskabsmateriale, da det ikke har været muligt at få materialet udleveret.

Det er ikke dokumenteret, at der har været tale om refusion af udlæg, og derfor skal beløbet på 24.700 kr. anses for yderligere indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Regulering af inventarsaldoen

Klagerens opgørelse af saldoen kan ikke lægges til grund ved opgørelsen af inventarsaldoen, da der ikke foreligger oplysninger om, hvilken stand driftsmidlerne har eller hvad hvert enkelt driftsmiddel er vurderet til. Der foreligger ikke dokumentation for indkøbet af nogle af driftsmidlerne, ligesom det forekommer usandsynligt, at en vogn og en lift, som klageren i 2002 har vurderet til 18.500 kr., senere er solgt for 41.900 kr.

Det er bekendt, at klageren i november 2001 har købt en tipvogn og en marksprøjte for i alt 4.500 kr., og hvis der er tale om denne samme vogn, er der tale om voldsom værdiopskrivning i forhold til købsprisen. Hvis der ikke er tale om samme vogn, er inventarlisten ufuldstændig.

Den kommunale skattemyndighed har opgjort inventarsaldoen således

Inventarsaldo primo	0 kr.
Tilgang
Marksprøjte	12.000 kr.
Selvangivet	122.720 kr.
Afgang
Brugt	- 2.000 kr.
Selvangivet	- 37.220 kr.
Inventarsaldo ultimo	95.500 kr.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte denne opgørelse af saldoen, ligesom klagerens oplysninger ikke fuldstændigt kan anses for sandsynlige. Derudover har klageren ikke dokumenteret eller sandsynliggjort værdien og tilstedeværelsen af de tidligere anskaffede driftsmidler, og der er endvidere lagt vægt på, at klageren er hovedanpartshaver, og at det ikke er muligt at følge pengestrømmene i klagerens virksomhed.

Klagerens repræsentants påstande og argumenter

For Landsskatteretten har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes til 12.000 kr. Beløbet er opgjort som den samlede salgspris for fire køer til H1 ApS på 15.000 kr. inkl. moms.

Resultat før renter

Der er fremlagt et virksomhedsregnskab for klageren for 2003, hvor sammenligningstallene for indkomståret 2002 fremgår. Dette regnskab må være indleveret til skattemyndighederne, og det fremgår, at resultatet efter omkostninger i 2002 var på 48.566 kr. Da beløbet allerede er oplyst til skattemyndighederne, skal indkomsten ikke forhøjes med beløbet.

Køb af diesel

Der er tale om køb af diesel til brug i virksomheden. Der er fremlagt et eksempel på, hvor vanskeligt det er at aflæse fakturaerne fra UNO-X, og derfor er det umuligt at fremlægge anden dokumentation end det håndskrevne bilag. Der er fremlagt et kontoudtog fra F2 Bank, hvor det fremgår, at der den pågældende dag er hævet 1.264,82 kr., hvilket svarer til beløbet inkl. moms. Købet er foretaget på en ubemandet UNO-X tankstation, hvor det ikke er muligt at købe andre varer, og derfor kan købet ikke vedrører andet end køb af diesel.

Forhøjelse af indkomsten med indtægter fra salg af dyr

Klageren har oplyst, at der er solgt 3 stk. dyr, og der er fremlagt dokumentation for afregningen. Derudover har klageren slagtet 3 dyr til eget brug, og der er fremlagt et bilag på, at der er solgt 4 køer til H1 ApS for 15.000 kr., inkl. moms.

Klageren købte besætningen i 2001, og det blev aftalt med sælgeren, at 2 af køerne skulle slagtes for sælgeren og afleveres retur til sælgeren. Dette blev der taget højde for i prisfastsættelsen, og derfor er der ikke modtaget vederlag for disse 2 køer. Det drejer sig om ...1 og ...2, og begge køer blev slagtet i 2002.

Den sidste ko er slagtet den 17. november 2002, og vederlaget derfor er medregnet i regnskabet for 2003. Derfor kan der kun accepteres en forhøjelse på 12.000 kr.

Indsættelser på privat konto

Klageren er som privatperson ikke forpligtet til at gemme regnskabsmateriale og bilag på indbetalinger, og det klare juridiske udgangspunkt må være, at kontobevægelser på en privatpersons konto ikke udløser skat, medmindre der er tale om betaling af skattepligtigt vederlag. Det er dog skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at der er tale om skattepligtigt vederlag, men myndighederne har ikke på et sådan klart grundlag løftet denne bevisbyrde.

Regulering af inventarsaldoen

Der er fremlagt en oversigt over driftsmidler, hvoraf det fremgår, at en del af disse er blevet solgt efterfølgende. Der er fremlagt dokumentation for disse salg. Det er en forudsætning for disse salg, at klageren på et tidspunkt har haft disse aktiver, og derfor er der fremlagt dokumentation for, at klageren har haft de pågældende driftsmidler primo 2002.

De pågældende driftsmidler havde på salgstidspunktet en værdi på 110.900 kr., hvilket indikerer, at de mindst havde den værdi primo 2002.

Klageren har ikke bilag på købene af de pågældende driftsmidler, da de blev købt, da landbruget blev drevet som hobbylandbrug, og derfor anså klageren det ikke for nødvendigt at gemme disse fakturaer.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Retten anser alene udgifterne til køb af diesel for tilstrækkeligt dokumenterede, hvorfor indkomsten på dette punkt nedsættes med 1.011 kr.

Landsskatteretten kan tilslutte sig skatteankenævnets synspunkter og begrundelser. Skatteansættelserne vedrørende de øvrige punkter stadfæstes derfor.

..."

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er anvendt skattepligtige midler til køb af NKs besætning, er der fremlagt kopi af to regninger dateret 9. november 2001 og udstedt af NK til A. Den ene regning er på 2.305,20 kr. inklusive moms og vedrører BVD prøver med videre og den anden regning er på 75.000 kr. inklusive moms og vedrører 17 stk. kvæg for 52.000 kr. med tillæg af moms, foder for 3.500 kr. med tillæg af moms og tipvogn plus marksprøjte for 4.500 kr. med tillæg af moms.

Vedrørende spørgsmålet om forhøjelse af indkomsten med indtægter fra salg af dyr har NK udstedt to erklæringer til brug for As sag med skattemyndighederne.

Den 10. marts 2005 skrev NK således

"...

På given foranledning bekræfter jeg hermed, at have været ejer af følgende kreaturer nr....1 og ...2 og at jeg har fået disse slagtet hos H1, hjemtaget disse og efterfølgende solgt. Disse dyr var A uvedkommende.

..."

Den 12 juni 2005 skrev NK således

"...

Jeg tilbagekalder hermed erklæringen fra den 10-3-05 angående kreaturerne nr. ...1 og ...2 Da jeg er uvidende om hvilke nr. de hjemtagne dyr havde

..."

Vedrørende spørgsmålet om inventarsaldoen fremgår det af As saldobalance per 31. december 2002, at driftsmidler primo 2002 udgjorde 168.500 kr. A har udarbejdet en opgørelse, hvoraf fremgår, at han primo 2002 havde 1 traktor John Deer værdi 50.000 kr., 2 vandingsmaskiner værdi 45.000 kr., 1 combi sæt (såmaskine) værdi 15.000 kr., 1 vogn værdi 15.000 kr., 1 lift værdi 3.500 kr., 1 frontlæsser plus redskaber værdi 25.000 kr., 1 Fransgaard rive værdi 15.000 kr., i alt værdi 168.500 kr. Dette beløb er af skattemyndighederne nedskrevet til 0 kr. Det fremgår af af fakturaer fra A/S G1 Maskinforretning, at A i 2003 har solgt en såmaskine for 12.500 kr., en tipvogn, et stk. ny Chief siloklo og et sæt brugt Chief beslag og ventilsæt med elektronisk vægt for 41.900 kr. og en John Deere traktor for 27.500 kr., i 2004 har solgt en Fransgård rive for 29.000 kr.

A har ved hovedforhandlingens start accepteret, at indkomsten for 2002 forhøjes med et overskud på 46.146.

Forklaringer

A har forklaret, at han er uddannet pølsemager. H2 ApS blev i år 2000 afviklet. Der havde været tale om et traditionelt slagtehus, som også beskæftigede sig med nødslagtninger. H1 ApS udførte de samme opgaver og havde 2-4 ansatte. A husker ikke helt, om der var andre fuldtidsansatte. Revisor SP stod for bogholderiet. Han klarede i den forbindelse også løn og kørselsgodtgørelse. H1 ApS blev lukket i 2003 eller 2004 efter at have lidt store tab på strudse. Revisor udøver tilbageholdsret i selskabets regnskabsbilag, hvorfor A i vidt omfang ikke har kunnet skaffe bilag til denne sag.

Vedrørende spørgsmålet om kørselsgodtgørelse forklarede A, at han brugte sin hustrus biler til forretningsture i ... og .... På disse ture havde han ofte en konsulent med, og der var kun plads til føreren i selskabets biler. Bilag G indeholder kun udgifter til erhvervsmæssig kørsel. Der kan i den forbindelse godt være opført udlæg til forplejning under turen. Han renskrev efter turene sine køresedler og afleverede dem som bilag til revisor, hvorfra han fik sine penge. I øvrigt bekymrede han sig ikke om kørselsgodtgørelsen. De fremlagte køresedler er hans oprindelige sedler. Bilerne på gule plader var indrettet til at transportere dyr. Lastrummet var indrettet til at transportere kød og var uegnet til andet brug. Dertil kommer, at de veterinære regler krævede en meget grundig rengøring, hvilket også vanskeliggjorde brug til andre formål. Foran var passagersædet taget ud for at give plads til en aflåst boks til boltpistoler og andet udstyr. Med den indretning var det uinteressant at bruge bilen til privatkørsel. A havde døgnvagt til nødslagtninger hver dag året rundt, medmindre han var til fest eller holdt ferie. Det blev annonceret i avisen, og dyrlægerne vidste det. A boede 7-8 km fra slagteriet, og nødslagtninger skal ofte foregå meget hurtigt, så han måtte have bilen hjemme. I weekenderne skulle han desuden ind på slagteriet for at kontrollere kølerummet.

Vedrørende bevægelserne på bankkonti har A forklaret, at han havde en mellemregningskonto med H1 ApS. Han regner med, at det er sådanne beløb, der er blevet overført til ham fra H1 ApS. I dag kan han ikke huske nærmere om beløbene. Det, der står i Landsskatterettens kendelse, er alt, han kan sige. Når han var i Sverige, købte han ofte slagteudstyr og lagde ud for H1 ApS. Han fik efterfølgende pengene refunderet via F2 Bank, som på dette tidspunkt administrerede selskabets økonomi.

Vedrørende køb af dyr har A forklaret, at han gennem årene har samlet på antikke våben og andet og har solgt sådanne ting. Han har altid ligget inde med store kontantbeløb hjemme og har brugt disse kontantbeløb til at betale dyrene. NK skulle på efterløn og ville gerne have et bestemt antal kilo kød hjem igen. A regnede i første omgang med, at det var til privatforbrug, men det viste sig at være til videresalg. Der var oprindeligt tale om, at det skulle være fra 2 bestemte dyr, men det blev vist ikke tilfældet i sidste ende. Når det fremgår af CHR-registret, at der er afgået 13 dyr fra besætningen i 2003, er dette korrekt. De 3 dyr er indtægtsført i regnskabet, og 2 dyr er leveret til NK. Et dyr er indtægtsført i 2003, fordi det blev slagtet sidst på året 2002, og de resterende 7 dyr må være hjemtaget til eget forbrug. Når der var dårlige dyr, tog A disse hjem.

Vedrørende inventarsaldoen har A forklaret, at han lavede bilag 3 efter krav fra revisor i 2002. Bilaget blev udarbejdet i forbindelse med, at han overgik fra at drive hobbylandbrug til at benytte virksomhedsskatteordningen. Revisor sagde, at han skulle vælge realistiske handelsværdier, og det gjorde han ud fra annoncer og snak med folk. Der var tale om deciderede landbrugsmaskiner.

Vedrørende tilkaldevagten har A yderligere forklaret, at han som direktør skulle forestå driften af selskaberne, og tilkaldevagten var et nødvendigt led i dette, idet alle konkurrenterne tilbød døgnservice. Han aftalte ikke decideret tilkaldevagten med ejeren af selskabet, men ejeren var naturligvis bekendt med vagten. Der blev ikke lavet nogen kontrakt i den anledning. As løn varierede fra 0 kr. til 20.000 kr. om måneden inklusive tilkaldevagten. Han var desuden blevet lovet andel i slagteriet, hvis det kom til at køre.

Den beskrevne specialindretning af bilerne gjaldt Toyota Hi-Luxe, Gallopper og Opel Van. Det var disse 3 biler, som A benyttede. Andre gulpladebiler blev benyttet af andre i virksomheden. Hvis A i arbejdstiden skulle levere varer eller en tur i banken for selskabet, benyttede han en af selskabets biler. Når han havde ferie, stod selskabets biler på H1 ApS. Det var meningen, at andre skulle tage døgnvagten under hans ferier, men det fungerede aldrig.

Vedrørende inventarsaldoen har A forklaret, at der efter hans opfattelse ikke er tale om voldsomme prisstigninger, når han har købt nogle af maskinerne meget billigere, end han har solgt dem. Han købte ofte dårlige maskiner, som han herefter istandsatte selv, hvilket begrunder prisstigningen.

Procedure

A har til støtte for de nedlagte påstande generelt gjort gældende, at man som privatperson ikke er forpligtet til at opbevare dokumentation for de transaktioner, man foretager sig, og at der må påhvile skattemyndighederne en skærpet bevisbyrde for, at transaktioner, som privatpersoner foretager sig, er transaktioner, der vedrører indkomst, som er skattepligtig.

Vedrørende spørgsmålet om kørselsgodtgørelse har A særligt gjort gældende, at han har benyttet privatbil til erhvervsmæssig befordring i overensstemmelse med det kørselsregnskab, der er udarbejdet, og som der er fremlagt kladder til under sagen. Kørselsregnskabet er tilstrækkeligt retvisende til, at det bør anerkendes, at han er berettiget til den ydede skattefri kørselsgodtgørelse. Kørslen har haft en erhvervsmæssig karakter, idet det må lægges til grund, at virksomhedens bil ikke havde plads til passagerer, så han måtte benytte sin egen eller hustruens bil, når for eksempel en konsulent skulle med.

I relation til spørgsmålet om indsættelser på bankkonti har A gjort gældende, at der er tale om transaktioner vedrørende private bankkonti, som han ikke er forpligtet til at have dokumentation for. Det må være Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at indbetalingerne af løn er ikke-beskattede udbetalinger fra hans tidligere arbejdsgiver. I den forbindelse har A forklaret, at H1 ApS havde en stram økonomi, hvorfor han i mange tilfælde lagde ud for slagteriet og derfor fik refusionskrav hos H1 ApS. Revisor udøver tilbageholdsret i bilag, hvilket gør det umuligt for A at fremkomme med yderligere dokumentation. Skatteministeriet har ikke løftet bevisbyrden for, at der er tale om skattepligtige udbetalinger, og det må derfor lægges til grund, at beløbene retmæssigt er indsat på As konti og er skattefrie.

Vedrørende fri bil har A gjort gældende, at han alene har haft bil stillet til rådighed til erhvervsmæssig befordring som led i sit arbejde. Han har ikke kørt privat i bilen. Det må lægges til grund, at den er indrettet, som A har beskrevet i retten. Med denne indretning kunne bilerne vanskeligt bruges privat. A har desuden præcist beskrevet vagtordningen, herunder, at der ikke var tid til at køre hen til slagteriet for at hente en specialindrettet bil. Det kan derfor ikke betragtes som privat brug, at A har kørt i bilen mellem sit hjem og slagteriet. Skatteministeriet har ikke løftet bevisbyrden for, at A har brugt bilen privat. A eller hans hustru har i hele perioden haft andre biler indregistreret til privatbrug, hvorfor der må være en skærpet bevisbyrde for, at han tillige har benyttet de biler, der må benyttes erhvervsmæssigt, til privat befordring.

Vedrørende midlerne til køb af besætning har A gjort gældende, at han har benyttet frie midler opsparet over en periode. Midlerne hidrørte fra blandt andet salg af antikke våben, hvilket ikke er skattepligtig indtægt. Det er tilladt at ligge inde med store kontante beløb, hvis man ønsker det. Der er intet, der indikerer, at der er tale om indtjening i år 2002, der er benyttet til køb af besætningen. Skatteministeriet har bevisbyrden for, at besætningen er købt for indtægter i 2002, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Vedrørende indtægter ved salg af køer har A i retten redegjort for, at NK har fået 2 dyr, hvilket NK har bekræftet i bilagene O og P. Det må lægges til grund, at 1 dyr er indtægtsført i 2003, og herefter må det lægges til grund, at de resterende 7 dyr er slagtet og hjemtaget. Disse dyr kan højst indtægtsføres som privatforbrug, og det havde været muligt for skattemyndighederne at ansætte dem som sådan, da deres slagtevægt fremgår af offentlig registrering. Skatteministeriet har bevisbyrden for, at den skønsmæssige forhøjelse er korrekt, og Skatteministeriet har ikke løftet denne bevisbyrde.

Endeligt har A vedrørende reguleringen af inventarsaldoen gjort gældende, at inventaret løbende er indkøbt dengang, han drev hobbylandbrug og ikke havde pligt til at opbevare bilag vedrørende indkøb. Den fremlagte opgørelse er lavet efter revisorens råd. Det er ved fremlagte fakturaer dokumenteret, at der efterfølgende er solgt maskiner, og disse må derfor også være købt. Som minimum må salgsprisen på 110.900 kr. derfor kunne fratrækkes.

Skatteministeriet har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte de af skattemyndighederne udøvede skøn.

Særlig vedrørende spørgsmålet om værdi af fri bil har Skatteministeriet gjort gældende, at A er skattepligtig af værdien af fri bil i indkomstårene 2000-2002, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, idet han som direktør i de 2 selskaber, H2 ApS og H1 ApS, har haft privat rådighed over selskabernes biler og også rent faktisk har anvendt bilerne til privat kørsel. Sagsøgeren har været direktør i begge selskaber, og hans ægtefælle var hovedanpartshaver i det ene, hvorfor han har haft fuld rådighed over selskabernes biler. Det er ubestridt, at A har anvendt i hvert fald en af bilerne til kørsel mellem hans private bopæl og H1 ApS, ligesom det er ubestridt, at han altid har haft en af bilerne med hjemme efter endt arbejdstid. Denne kørsel mellem bopælen og H1 ApS er privat, jf. ligningslovens § 9 c, og kan ikke henføres under ligningslovens § 9 b. Den af A påståede tilkaldevagt kan ikke føre til andet resultat. Eksistensen og omfanget af den påståede tilkaldevagt er i øvrigt udokumenteret, ligesom det er udokumenteret, at bilerne kun måtte anvendes til erhvervsmæssig befordring og i forbindelse med tilkaldevagter. Det er heller ikke dokumenteret, at bilerne har været indrettet således, at de har været uanvendelige til privat kørsel. Dette er As bevisbyrde, som ikke kan løftes alene ved hans forklaring. For så vidt angår indkomstårene 2000 og 2001 har A bevisbyrden for, at der ikke er foretaget privatkørsel i bilerne. Han har ikke ved fremlæggelse af et løbende ført kørselsregnskab eller på anden måde løftet denne bevisbyrde. For så vidt angår indkomståret 2002 har Skatteministeriet bevisbyrden for, at As kørsel har været privat. Denne bevisbyrde er løftet i og med, at det også i 2002 er ubestridt, at A har anvendt i hvert fald en af bilerne til kørsel mellem hjem og arbejde.

Vedrørende befordringsgodtgørelse har Skatteministeriet gjort gældende, at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse i henhold til den dagældende ligningslovs § 9, stk. 5, ikke er opfyldt. A har bevisbyrden for, at han opfylder betingelserne for at modtage skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse. Denne bevisbyrde er skærpet, fordi han var direktør og hans ægtefælle hovedanpartshaver i H1 ApS, som foretog udbetalingerne. A har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde. Den, der udbetaler skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, har pligt til at kontrollere, at alle betingelserne for, at udbetalingen kan ske skattefrit, er opfyldt, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, 4. pkt. og § 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Foretages denne kontrol ikke, er godtgørelsen skattepligtig som personlig indkomst for modtageren. Der er en meget klar formodning om, at A til erhvervsmæssig kørsel har anvendt de biler, som selskaberne har haft stillet til rådighed for ham, også henset til, at A ikke selv har været ejer af en personbil. A har ikke godtgjort, at han har anvendt egne eller ægtefællens biler til erhvervsmæssig kørsel, idet det ikke på grundlag af de fremlagte opgørelser og køresedler er muligt at identificere, hvilken bil, der er benyttet til befordringen. As personnummer og adresse fremgår ikke af de fremlagte opgørelser og køresedler, ligesom kørslens erhvervsmæssige formål ikke er beskrevet. Den foretagne registrering af kørslen har derfor ikke kunnet danne grundlag for arbejdsgiverens kontrol med kørslen. I en situation som den foreliggende, hvor A var direktør for det udbetalende selskab, må der stilles krav om, at de formelle regler overholdes minutiøst.

Vedrørende forhøjelsen af indkomsten med indsætninger på bankkonti har Skatteministeriet gjort gældende, at der er en formodning for, at de omhandlede beløb, som ubestridt er indsat på As bankkonti med 25.446 kr. i 2002, med 62.037 kr. i 2001 og med 24.700 kr. i 2002, er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, medmindre A beviser, at beløbene hidrører fra allerede beskattet indkomst eller er skattefrie. Formodningen er bestyrket af, at størstedelen af indsætningerne stammer fra et selskab, hvori As ægtefælle var hovedanpartshaver, at beløbene er af en vis størrelse, og at der også i forbindelse med udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er sket skattepligtige udbetalinger til A. Under disse omstændigheder må A godtgøre sin påstand om, at beløbene skulle vedrøre á contoløn, forskudsbetalinger, rejsegodtgørelse, godtgørelse for udlæg samt et privat mellemværende med ægtefællens veninde. Dette har A ikke dokumenteret. Det er også udokumenteret, at indbetalingerne vedrørende indkomståret 2000 fra H2 ApS skulle vedrøre afdrag på As påståede tilgodehavende hos H2 ApS, idet han ikke modtog løn fra november 1999 til marts 2000, og idet H2 ApS ifølge As egen forklaring under strafansvar i skifteretten kun havde gæld til Fødevaredirektoratet, da A fratrådte som direktør.

Vedrørende midler til køb af besætning har Skatteministeriet gjort gældende, at det omhandlede beløb er skattepligtig indkomst for A, jf. statsskattelovens § 4. Det er ubestridt, at A har betalt 77.305,20 kr. for køb af en besætning til sit hobbylandbrug. Han har imidlertid ikke dokumenteret, hvorfra midlerne til købet stammer, herunder, om der har været tale om tidligere beskattede midler. Det kan lægges til grund, at midlerne ikke stammer fra hans eller ægtefællens bankkonto. Da A ikke har løftet sin bevisbyrde for skattefriheden, skal beløbet indtægtsføres, jf. statsskattelovens § 4.

Vedrørende indtægter fra salg af dyr har Skatteministeriet gjort gældende, at A ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes opgørelse af hans indkomst for 2002 med 65.000 kr. Det fremgår af CHR-registret, at A har leveret 13 dyr til H1 ApS, men der er kun indtægtsført salg af 3 dyr i regnskabet. A har ikke fremlagt dokumentation vedrørende de øvrige 10 dyr, hvorfor skattemyndighederne har vurderet værdien heraf ved et skøn. A har ikke godtgjort, at de øvrige 10 dyr ikke er blevet leveret til H1 ApS. Det udøvede skøn kan kun tilsidesættes, hvis A godtgør, at det er uøvet på et klart forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, hvilket A ikke har godtgjort. A har ikke dokumenteret, at han har taget køer hjem til privat anvendelse. A har heller ikke godtgjort, at han har indgået en aftale med NK om, at denne skulle have 2 af køerne uden beregning som en del af betalingen for køb af besætning i 2001. De pågældende dyr er ikke omfattet af de dyr, som A købte af NK i 2001, jf. CHR-registret, og dette understøttes endvidere af, at NK ikke har støttet As forklaring om at have modtaget de pågældende dyr. Det bestrides, at bilag 8 skulle vedrøre salg af oksekød for 2 køer, som skulle stamme fra den besætning, som A i 2001 købte fra NK. A er skattepligtig af værdien af hjemtagne køer til privatforbrug og værdien af landbrugers eget forbrug af okse- og kalvekød m.v. opgøres i kilo, jf. Ligningsvejledningen Erhvervsdrivende 2002, afsnit E.E.4.10. efter vejledende mindstesatser fastsat i TSS-cirkulære 2001-46, for så vidt angår indkomståret 2002. Da A ikke har oplyst og dokumenteret antal hjemtagne kilo, har Skatteministeriet ikke kunnet opgøre privatforbruget på baggrund heraf, hvorfor skattemyndighederne har været nødsaget til at fastsætte værdien efter et skøn. A har ikke oplyst og dokumenteret vederlaget for koen slagtet den 17. november 2002, eller at denne er medtaget i regnskabet for 2003, hvorfor skattemyndighederne også for så vidt angår denne ko har været berettiget til at fastsætte værdien heraf efter skøn. Såfremt retten måtte finde det godtgjort, at A ikke skal beskattes af indtægter fra 10 dyr, men alene af indtægter fra et mindre antal dyr, kan retten som det mindre i det mere nedsætte skønnet med det antal dyr, som retten måtte fastsætte.

Vedrørende reguleringen af inventarsaldoen har Skatteministeriet gjort gældende, at det er A, der har bevisbyrden for, at han er berettiget til skattemæssigt fradrag. Det påhviler derfor A at godtgøre, at inventarsaldoen primo 2002 var højere end 0 kr. A har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort hverken værdien eller tilstedeværelsen end de i bilag 3 nævnte driftsmidler. A har således ikke fremlagt helt sædvanlig dokumentation for køb af de nævnte driftsmidler i form af købsaftaler eller betalingsbilag m.v., ligesom han ikke på anden måde har sandsynliggjort opgørelsen af saldoen på 168.400 kr. Der foreligger ingen oplysninger om driftsmidlernes stand. Det er også i hobbylandbrug helt sædvanligt at opbevare bilag for større køb. Det forhold, at A efterfølgende har solgt visse af de nævnte driftsmidler er ikke ensbetydende med, at driftsmidlerne også var til stede primo 2002. A kan for eksempel have anskaffet driftsmidlerne på et senere tidspunkt. Det forekommer endvidere usandsynligt, at en vogn med lift, der af A er værdiansat til i alt 18.500 kr., senere i 2003 skulle være solgt for 41.900 kr., ligesom stigningen på riven fra 15.000 kr. til 29.000 kr., forekommer usandsynlig.

Rettens begrundelse og afgørelse

A har forklaret, at han altid havde en firmabil med hjem og således benyttede en firmabil til kørsel mellem hjem og arbejdsplads. Da han imidlertid ikke på nogen måde har underbygget sin forklaring om, at han som led i sit arbejdsforhold havde tilkaldevagt hver dag, eller at denne tilkaldevagt indebar, at han nødvendigvis måtte have firmabilen med hjem, må kørslen mellem hjem og arbejdsplads betragtes som privat kørsel. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse hvorefter, der skal ske beskatning af værdien af fri bil i årene 2000, 2001 og 2002.

A har endvidere forklaret, at han i et vist omfang benyttede en af husstandens egne biler til erhvervsmæssig kørsel, blandt andet fordi han ofte havde en konsulent med, og der var i de af ham benyttede firmabiler ikke plads til en passager. De af A fremlagte køresedler opfylder imidlertid på en række vigtige punkter ikke kravene i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2. Det fremgår heller ikke af køresedlerne hvilken bil, der er anvendt til kørslerne. Herefter, og da der som af Skatteministeriet anført må være en formodning for, at A har anvendt arbejdsgiverens biler, er der heller ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse, hvorefter As indkomst er forhøjet med ikke godkendt skattefri kørselsgodtgørelse på 34.991 kr.

Skattemyndighederne har for årene 2000 til 2002 forhøjet As indkomst med i alt 112.183 kr., som løbende er blevet indsat på As bankkonti. A har forklaret, at beløbene hidrører fra rejsegodtgørelse, godtgørelse for udlæg, a conto løn og et mindre mellemværende med ægtefællens veninde, men han har ikke på nogen måde underbygget sin forklaring med dokumentation. Det forhold, at A i dag ikke har adgang til bilag fra H1 ApS findes ikke i sig selv at afskære ham fra at fremkomme med dokumentation for, at indsættelserne ikke vedrører skattepligtig indkomst, og det forhold, at han var daglig leder af virksomheden og gift med hovedanpartshaveren, bevirker, at der må stilles skærpede krav til As dokumentation for pengeoverførsler mellem ham og virksomheden. Der er derfor heller ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse på dette punkt.

Vedrørende beløbet på 77.305,20 kr., som A i 2002 benyttede til at købe en besætning af NK, har A forklaret, at han altid ligger inde med store kontantbeløb hidrørende fra salg af antikke våben og andet. A har ikke på nogen måde underbygget denne forklaring med dokumentation for, at han har betydelige skattefrie indtægter fra salg af indbo og lignende, og retten finder, at det som udgangspunkt har formodningen mod sig, at en privat person har så betydelige skattefrie indtægter. Landsskatterettens afgørelse tilsidesættes derfor heller ikke på dette punkt.

Det er ubestridt, at der i 2002 afgik 13 dyr fra As besætning, og at kun de tre er indtægtsført. A har forklaret, at to af de øvrige dyr blev leveret til NK som led i aftalen om As køb af NKs besætning, et dyr er slagtet i november 2002, men indtægtsført i 2003, og de resterende syv dyr må være hjemtaget til eget forbrug. Efter As egen forklaring må det lægges til grund, at koen slagtet i november 2002 retteligt burde være indtægtsført i 2002, og retten finder det usandsynligt, at A i 2002 har hjemtaget syv dyr til eget forbrug. Det er heller ikke sandsynliggjort, at A har hjemtaget et mindre antal dyr til eget forbrug. Endeligt finder retten det ikke ved de kortfattede skriftlige erklæringer fra NK med tilstrækkelig sikkerhed dokumenteret, at NK som led i As køb af besætningen vederlagsfrit modtog to slagtede dyr.

A har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for indkøb af de driftsmidler, som han har opført på inventarsaldoen primo 2002, selv om det, som af skatteministeriet anført, må betragtes som helt sædvanligt, at også hobbylandbrugere opbevarer bilag for større indkøb. A har derimod dokumenteret, at han i 2003 og 2004 har solgt diverse landbrugsredskaber. I flere tilfælde er disse salg sket til priser, der langt overstiger værdiansættelsen primo 2002. As forklaring om, at dette skyldes, at han havde købte dårlige redskaber og satte dem i stand, er ikke underbygget af dokumentation. Retten kan derfor tiltræde, at A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at inventarsaldoen primo 2002 var højere end 0 kr.

Herefter frifindes skatteministeriet.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Disse fastsættes til 42.021,25 kr. heri inkluderet moms, hvoraf 40.000 kr. er til dækning af udgifter til advokatbistand, og 2.021,25 kr. er til dækning af udgifter til materialesamling. Der er ved fastsættelsen af sagsomkostningernes størrelse taget hensyn til sagsgenstandens størrelse, sagens udfald og det forhold, at sagen har omhandlet en række forskellige problemstillinger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 42.021,25 kr.