B er A’s niece. A er barnløs, men har ifølge det oplyste livet igennem haft et meget tæt forhold til sin niece, B, der har været som en datter for hende.

A har d. 26. februar 1996 og d. 26. juni 1998 ydet niecen 2 lån af hver 1. mio. kr. Det første lån forrentes med den til enhver tid gældende mindsterente, mens det andet lån forrentes med en fast rente på 4 % p.a. Begge lån er stiftet på anfordringsvilkår.

Spørgsmålet i nærværende bindende forhåndsbesked tager ifølge repræsentanten udgangspunkt i parternes ønske om, at lånene fremover kan gøres rentefri henset til parternes nære personlige og familiære relation. B er hovedarving til A, der ikke har livsarvinger.

Det er en forudsætning for beskatning af en kursgevinst, at der faktisk kan konstateres en kursgevinst.

Det ses ofte i familieforhold, at der ydes rentefrie eller lavt forrentede lån. Hvis det beløb, der lånes, er det samme som det beløb, der tilbagebetales, så er der efter praksis ikke opnået nogen kursgevinst, jf. LV2002, afsnit A.D.2.3.1.2 og TfS1997.791.

I denne sag er lånene imidlertid forrentede, og A ønsker nu at gøre dem rentefrie. Spørgsmålet er, om en sådan ændring af lånevilkårene er så væsentlig, at lånene må anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand.

Det ene lån er forrentet med den til enhver tid gældende mindsterente, mens det andet forrentes med en fast rente på 4 % p.a. Det er styrelsens opfattelse, at en ændring af lånevilkårene, hvorved lånene gøres rentefrie medfører, at lånene må anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand. Der er således efter styrelsens opfattelse tale om en væsentlig ændring af lånevilkårene.

Konsekvensen heraf er, at de gamle lån anses for indfriet ved stiftelse af to nye fordringer, som begge har samme nominelle værdi som de oprindelige lån - 1 mio.kr - men som ikke forrentes.

Det er styrelsens opfattelse, at debitor i den foreliggende situation opnår en kursgevinst på gæld, såfremt lånene indfries som anført. Tilsvarende vil kreditor have et kurstab på sine fordringer. Dette skyldes, at de første gældsbreve blev stiftet til kurs pari og de nye usikrede rentefrie gældsbreve ikke kan anses for stiftet til pari. Dermed bliver de første gældsbreve indfriet med et lavere beløb, end de 1 mio. kr., som de blev stiftet til. Forskellen er en kursgevinst for debitor og et kurstab for kreditor.

Styrelsen gør endvidere opmærksom på, at kreditor, såfremt de nystiftede rentefrie gældsbreve efterfølgende indfries kontant til pari, herved vil opnå en kursgevinst.

Styrelsen indstiller som følge heraf, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Såfremt debitor derimod indfrier de oprindelige lån kontant med 2 mio. kr. eventuelt tilvejebragt ved et nystiftet lån, vil der efter styrelsens opfattelse ikke være nogen kursgevinst at beskatte, da de oprindelige lån i så fald er indfriet til kurs pari.

Ligningsrådet tiltrådte styrelsens indstilling.