Dato for udgivelse
02 jun 2003 16:16
SKM-nummer
SKM2003.236.DEP
Myndighed
Skatteministeriet
Sagsnummer
Skerh.2002-78-0955
Dokument type
Kommentar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Interessent, ejendom, England, renter, afskrivning
Resumé

Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i sagen, da der i den konkrete sag var en overvejende sandsynlighed for, at domstolene ville finde, at investorerne måtte anses som ejere af ejendommen, især under hensyn til, at ejendomsprojektets forløb og afvikling ikke var fuldstændig fastlagt på forhånd, og at det ikke var uden risiko og gevinstmulighed under den løbende drift og ved ophør for de deltagende skatteydere. Hertil kommer, at skatteyderen havde mulighed for retligt at råde over ejendommen.

Reference(r)
Statsskattelovens § 4
Henvisning
Ligningsvejledning 2003-1 E.C.1.1.2
Redaktionelle noter
Se SKM2002.389.LSR, Landsskatterettens kendelse af 19. juni 2002

Sagen drejede sig om fradrag for underskud og renter for så vidt angår et lån optaget i England i forbindelse med deltagelse i et projekt, der vedrørte investering i en udlejet erhvervsejendom i England. Underskudsfradraget vedrører skattemæssige afskrivninger og renter i forbindelse med medejerskab af ejendommen.

Landsskatteretten fandt, at deltagelse som interessent i projektet ikke gav adgang til skattemæssige afskrivninger mv. Landsskatteretten lagde vægt på, at finansieringen bl.a. var sket gennem non recourse-lån, at deltagelsen ikke kunne anses for en erhvervsmæssig og økonomisk virksomhed, idet der ikke var forbundet nogen erhvervsrisiko ved projektet, og at "ejerforholdene", der byggede på leasing, ikke kunne sidestilles med ejerforhold som forudsat i afskrivningsloven.

Sagen blev indbragt for domstolene. Skatteministeriet har i den forbindelse fundet, at der i den konkrete sag var en overvejende sandsynlighed for, at domstolene ville finde, at investorerne måtte anses som ejere af ejendommen, især under hensyn til, at ejendomsprojektets forløb og afvikling ikke var fuldstændig fastlagt på forhånd, og at det ikke var uden risiko og gevinstmulighed under den løbende drift og ved ophør for de deltagende skatteydere. Hertil kommer, at skatteyderen havde mulighed for retligt at råde over ejendommen. Skatteministeriet har af de anførte grunde taget bekræftende til genmæle i sagen.

Formålet har således efter en samlet bedømmelse af projektet ikke været en overførsel af en skattemæssig afskrivningsret fra ejendommens engelske ejer til interessentskabet for en midlertidig periode, uden enhver ejerinteresse i eller -risiko vedrørende ejendommen for interessentskabet.

Det er skatteministeriets vurdering, at det konkrete projekt, hvorefter momenterne med styrke taler for, at interessentskabet er ejer af ejendommen, adskiller sig fra de hidtil pådømte 10-mandsprojekter på så væsentlige punkter, at ministeriets beslutning om at tage bekræftende til genmæle i denne sag ikke vil påvirke de fortsat verserende 10-mandsprojektsager.

Landsskatterettens kendelse er offentliggjort ved SKM2002.389.LSR