Landsskatteretten har i kendelse af 20. december 2002 fastslået, at en købmandsskoles taxametertilskud fra staten ikke skal indgå i nævneren ved opgørelse af den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1. Landsskatteretten har heller ikke fundet grundlag for at anvende reglerne om opgørelse af den delvise fradragsret efter lovens § 38, stk. 2.

Købmandsskolen er en selvejende institution, der tilbyder undervisning inden for erhvervsuddannelser, f.eks. Højere Handelseksamen og merkonom, og tilgrænsende uddannelses- og kursusvirksomhed. Herudover tilbyder skolen rådgivning og andre ydelser med tilknytning til undervisnings- og kursusvirksomhed.

Skolen opkræver i et vist omfang deltagerbetaling for undervisningen og modtager herudover driftstilskud fra staten vedrørende visse lovregulerede undervisningsaktiviteter.

Skolen har både momspligtige og momsfrie aktiviteter, og har derfor alene delvis fradragsret for momsen af fællesomkostningerne.

Skatteministeriet overvejer for tiden, om Landsskatterettens kendelse skal indbringes for domstolene.

Når overvejelserne er afsluttet vil styrelsen offentliggøre resultatet af overvejelserne.

Told- og Skattestyrelsen skal herved meddele, at styrelsen har besluttet at suspendere forældelsesfristen i henhold til 1908-loven, for de eventuelle krav som skoler og lignende institutioner måtte have på tilbagebetaling af moms af fællesomkostninger, enten fordi skolen ikke har anvendt reglen om delvis fradragsret i momslovens § 38, stk. 1, eller fordi statstilskuddet er indgået i nævneren ved opgørelse af den delvise fradragsret.

Forældelsesfristen suspenderes fra offentliggørelsen af nærværende meddelelse på ToldSkats hjemmeside ( og indtil videre.

Krav på tilbagebetaling, der modtages af ToldSkat efter denne meddelelse, vil ikke blive realitetsbehandlet, førend der foreligger en endelig afgørelse i sagen.

For så vidt angår krav på tilbagebetaling af moms af fællesomkostninger som allerede er fremsat overfor de regionale told- og skattemyndigheder, skal styrelsen meddele, at 1908-lovens forældelsesfrist under alle omstændigheder vil være berostillet fra tidspunktet for kravets fremsættelse og indtil det tidspunkt, hvor de regionale told- og skattemyndigheder giver underretning om, at kravet ikke vil blive realitetsbehandlet førend der foreligger en endelig afgørelse i sagen. Hvis en sådan underretning ikke er givet inden udsendelsen af denne meddelelse vil forældelse af kravet således være suspenderet fra kravets fremsættelse og indtil suspensionen ophører.