A klager for indkomståret 1998 over, at de stedlige skattemyndigheder har forhøjet hans indkomst med 634.192 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren og hans ægtefælle igennem ca. 30 år har ejet og drevet et privat museum. Museets samling bestod af redskaber fra landbrug og håndværk samt husgeråd, hestevogne, møbler, fajance, og tøj, herunder et apotek med inventar, købmandsforretning m.v. Museumsgenstandene er i vid ustrækning blevet foræret til museet.

Der er i museets regnskaber indtægtsført entreindtægter og udgiftsført bl.a. store udgifter til vedligeholdelse af museumsbygningerne, vedligeholdelse af samlinger og småanskaffelser. Alt i alt har resultaterne for museet stort set udvist betydelige underskud gennem mange år. De stedlige skattemyndigheder har godkendt de selvangivne underskud, da museet har været anset for erhvervsmæssigt drevet. Ifølge de foreliggende regnskaber har der ikke været nogen saldo på museets samlinger.

Klageren og dennes ægtefælle valgte i indkomståret 1998 at lukke museet og arrangerede i den forbindelse i samarbejde med et auktionsfirma en auktion, der blev afholdt i september 1998. Ifølge afregningslister fra auktionsfirmaet indbragte auktionen 704.658 kr. netto.

Klageren har ikke i indkomståret medtaget avancen i sin skattepligtige indkomst.

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 634.192 kr.

Myndighederne har herved henset til, at de afståede genstande har været omfattet af den daværende afskrivningslovs afsnit 1, og at afhændelsen derfor skal behandles efter reglerne i afskrivningsloven. De stedlige skattemyndigheder har lagt vægt på, at klageren igennem mange år erhvervsmæssigt har drevet museumsvirksomhed, hvor resultatet er selvangivet som selvstændig virksomhed. Der er således i virksomhedsregnskabet fratrukket udgifter til vedligeholdelse m.m. på museumsgenstande.

Klagerens advokat har principalt overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes med 634.192 kr., idet aktiverne er omfattet af statsskattelovens § 5.

Til støtte for den principale påstand har advokaten anført, at aktiverne ikke er omfattet af afskrivningsloven, da der ikke er tale om maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt.

Subsidiært har advokaten nedlagt påstand om, at mere end 675.000 kr. af det samlede provenu stammer dels fra gaver fra før museet begyndte, dels stammede fra private aktiver samt gaver fra familie, og at disse anskaffelsessummer skal fratrækkes afståelsessummen. Udover de 675.000 kr. har advokaten nedlagt påstand om, at diverse udgifter til afholdelse af auktionen fragår som driftsudgifter i alt 76.500 kr. eller samlet 751.500 kr.

Landsskatteretten skal udtale:

Retten finder, at det er en forudsætning for beskatning af avance ved salg af driftsmidler efter dagældende afskrivningslovs § 6, jfr. ligningslovens § 7 P, at det pågældende aktiv efter sin art har kunnet gøres til genstand for afskrivning efter afskrivningslovens afsnit I.

Retten bemærker herved, at det er en forudsætning for afskrivning på et driftsmiddel, at driftsmidlet undergår en fysisk forringelse som følge af brugen.

Da de i sagen omhandlede museumsgenstande ikke undergår en sådan fysisk forringelse, som forudsættes for afskrivning efter afskrivningslovens regler, findes avancen herefter ikke at kunne henføres til beskatning efter afskrivningslovens § 6, jf. ligningslovens § 7 P.

Da salget af museumsgenstande endvidere ikke kan henføres til klagerens næringsvej, ligesom klageren ikke kan anses at have anskaffet museumsgenstandene i spekulationsøjemed, skal avancen ved salget heraf ikke henregnes til indkomst for klageren, jfr. statsskattelovens § 5, litra a.

Den påklagede ansættelse nedsættes således i overensstemmelse med klagers principale påstand.