Virksomheder har hver måned indberetningspligt med hensyn til visse udbetalte og godskrevne beløb som f.eks. lønninger og honorarer, jf. SKL §§ 7 og 7 A.
Med hensyn til lønindtægter og anden A-indkomst skal der indberettes for den kalendermåned, hvori udbetaling eller godskrivning har fundet sted.
Indberetning om f.eks. honorarer og provision skal gives for den kalendermåned, hvori modtageren har erhvervet endelig ret til beløbet.