En skattepligtig indtægt skal som hovedregel medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse, se LVA afsnit A.A.2.1.

Er der først erhvervet ret til en indtægt, kan et efterfølgende afkald på at modtage indtægten normalt ikke tillægges skattemæssig betydning, jf. fx LSRM 1950.142, skd. 76.753 og TfS 1998, 5 ØLD. Sidstnævnte sag drejede sig om spørgsmålet, om der med skatteretlig virkning var givet afkald på en forpagtningsafgift på et hotel, eller om afkald var givet efter retserhvervelsestidspunktet. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at afkaldet på forpagtningsafgift var givet forud for retserhvervelsen, og landsretten lagde til grund, at afkaldet var givet på et tidspunkt, hvor der var erhvervet endelig ret til forpagtningafgiften. Hvis der gives afkald på en indtægt forud for tidspunktet for den endelige retserhvervelse, skal der normalt ikke ske beskatning.

Beskatning indtræder dog, hvis modtageren i forbindelse med afkaldet træffer beslutning om, hvordan indtægten skal anvendes (dispositivt afkald). Se eksempelvis TfS 1989, 428 VLD. En skatteyder tiltrådte ved sin ansættelse som lærer ved Småskolerne under Skolesamvirket "Tvind" en ordning, hvorefter lærernes løn efter fradrag af A-skat indbetaltes til lærergruppens fælles lønkasse, som afholdt lærernes udgifter til kost og logi m.v., mens et eventuelt overskydende beløb, som lærerne ikke kunne disponere over, indbetaltes til en spareforening. I 1981 vedtog lærerne, at de på grund af Småskolernes dårlige økonomi midlertidig skulle arbejde videre uden løn. Efter lønafkaldet var lærernes økonomiske situation nøjagtig den samme som før. Afkaldets reelle virkning var, at Småskolerne herefter undlod skattetræk af lønnen, og Skolesamvirket således kunne forøge sin opsparing med skattebeløbet. Under disse omstændigheder kunne der ikke tillægges lønafkaldet skattemæssig virkning.
I TfS 1995, 860 VLD havde klageren ved salg af aktierne i sin virksomhed garanteret et bestemt driftsresultat og givet tilsagn om, at han ville give afkald på løn i et underliggende datterselskab for en fremtidig periode på ca. 8 måneder, såfremt garantien blev aktuel, hvilket den blev. Landsretten lagde til grund, at det må have været en forudsætning for, at forpligtelsen kunne opfyldes ved lønafkald, at klageren præsterede en arbejdsindsats i perioden, som kunne danne grundlag for en lønindtjening. Der havde således reelt foreligget en betaling af garantiforpligtelsen med lønindtægt, der derfor skulle undergives sædvanlig beskatning. Afkaldet blev derfor ikke tillagt betydning. 

Det er en forudsætning for skattefrihed, at der gives et blankt afkald over for den, der skulle have udredet vederlaget. Der skal fx ikke ske beskatning af en skuespiller, der uden vederlag optræder for en velgørende forening, hvorimod beskatning skal ske, såfremt der optrædes »gratis« imod, at der betales et beløb til et af skuespilleren nærmere angivet formål, jf. LSRM 1973.122 (blankt afkald), LSRM 1974.29 (dispositivt afkald), skd. 28.89 (dispositivt afkald).

I SKM2006.322.SR. fandt Skatterådet, at en forfatter ikke kunne give afkald på 50 % af rettighederne til en bog, til fordel for en navngiven fond, uden at afkaldet udløste beskatning, idet der var tale om et dispositivt afkald.

I SKM2007.172.LSR anså Landsskatteretten en spilleragent for rette indkomstmodtager af honorarer, som han modtog fra fodboldspillere, som han var agent for, uanset at han påtænkte at give afkald på beløbene til fordel for et af ham eje selskab. Afkaldet måtte anses for dispositivt, idet han i forbindelse med afkaldet havde bestemt, hvordan beløbene skulle anvendes.

Arbejdstagerrepræsentanter i bestyrelser for aktieselskaber og anpartsselskaber er indkomstskattepligtige af bestyrelseshonorar, der tilkommer dem, selv om de over for selskabet har givet afkald på honoraret til fordel for trediemand, fx LO, en lokal fagforening, en socialfond eller lign. Dette gælder selv om den pågældende på forhånd uigenkaldeligt forpligter sig til sådant (dispositivt) afkald for hele det tidsrum, hvori han er medlem af bestyrelsen. I tilfælde, hvor der efter ansættelsesforholdet ikke erhverves ret til vederlag, fx hvor det er staten som institution, der har sæde i en bestyrelse, erhverver den pågældende statstjenestemand ikke ret til honorar, der afregnes til staten, og tjenestemanden skal derfor ikke beskattes af honoraret. Dette gælder uanset, om honoraret af vedtægtsmæssige eller administrative grunde udbetales til bestyrelsesmedlemmet for efterfølgende at blive afregnet til statskassen. Tilsvarende har Ligningsrådet (nu Skatterådet) godkendt, at honorarer for bestyrelsesarbejde udøvet af et moderselskabs ansatte i et datterselskab, skulle beskattes hos moderselskabet og ikke hos de pågældende bestyrelsesmedlemmmer, SKM2004.434.LR.Der henvises i øvrigt til S.C.1.1.1.

I SKM2006.589.SR har Skatterådet taget stilling til den skatte- og momsmæssige behandling af bestyrelseshonorar, der oppebæres af en fagforening, som lader sig repræsentere i bestyrelser af personer, som er i et ansættelsesforhold til fagforeningen, og hvor det følger af ansættelsesforholdet mellem fagforeningen og de pågældende personer, at det er fagforeningen og ikke den ansatte, der har krav på bestyrelseshonoraret. Skatterådet fandt, at de omhandlede hvervgivere kan udbetale bestyrelseshonorarer vedrørende bestyrelsesarbejde udøvet i selskabet m.v. af ansatte i fagforeningen direkte til fagforeningen uden skattemæssige konsekvenser for de omhandlede ansatte.

Forældre og børn, der yder vederlagsfri arbejdsindsats ved rengøring, reparationer mv. på privatskoler, er ikke skattepligtige af værdien af det præsterede arbejde, heller ikke hvor arbejdet i øvrigt ligger inden for den pågældendes erhverv. Skattefriheden bortfalder dog, såfremt forældrene fx af hensyn til skolens opnåelse af statstilskud udskriver regninger med angivelse af arbejdets værdi.