Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2013.378.HR

H1 A/S afholdt udgifter til to salgsarrangementer, og spørgsmålet var, om udgifterne var fuldt fradragsberettigede reklameudgifter, jf. LL § 8, stk. 1, eller repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret i henhold til LL § 8, stk. 4.

Retten fandt, at udgifterne var gået til repræsentation med begrænset fradragsret, og lagde vægt på, at begge arrangementer var afgrænset til en bestemt kreds af personer og på den måde adskilte sig fra det, som efter forarbejderne er typisk for reklame.

Endvidere lagde Højesteret vægt på, at der ved begge arrangementer var underholdning, bespisning og servering af drikkevarer.

SKM2008.84.HR

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom om et selskab, der drev engrosvirksomhed med salg af brugskunst og pynteting.

Højesteret fandt, at selskabet havde begrænset fradrag efter LL § 8, stk. 4, for udgifterne til et arrangement med workshops og demonstrationer af selskabets produkter, herunder udgifter til eksterne foredragsholdere, leje af borde og stole, indkøb af glas, engangsservice og blomsterdekorationer mv., der udgjorde en integreret del af hele arrangementet. Højesteret bemærkede, at det alene var selskabets forretningsforbindelser, som var indbudt til demonstrationerne, og arrangementerne bestod af dels bespisning, dels produktdemonstrationer mv. udført af eksterne foredragsholdere, som ikke blot skulle informere om og reklamere for selskabets produkter, men tillige inspirere og underholde deltagerne. Højesteret tiltrådte, at arrangementerne under disse omstændigheder samlet set skulle anses for at have karakter af kommerciel gæstfrihed, og at samtlige udgifter til arrangementerne derfor skulle anses for repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret efter LL § 8, stk. 4.

SKM2007.547.HR

Et selskab udskænkede gratis drikkevarer i forbindelse med konkurrencer. Udskænkningen skete udelukkende til personer, som opholdt sig på værtshuset H2 og diskoteket H3, som var ejet af selskabet.

Højesteret fandt, at udgiften til gratis udskænkning af drikkevarer var repræsentationsudgifter, jf. LL § 8, stk. 4.

Højesteret anførte, at selskabet først efter, at sagen var indbragt for domstolene, havde gjort gældende, at der var tale om udgifter til udskænkning af gratis drikkevarer på grundlag af øl- og drinkskort, der var uddelt på gader mv. De opgørelser og kasserapporter, som selskabet havde påberåbt sig, angik i hvert fald langt overvejende udgifter, som alene kunne anses som repræsentationsudgifter. På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt fandt Højesteret det ikke godtgjort, at selskabet havde ret til fradrag efter LL § 8, stk. 1.

StadfæsterSKM2006.440.VLR.

SKM2006.543.HR

Et selskab (A/S) afholdt udgifter til forhandlerrejser til Japan og Barcelona, hvori der deltog en række selvstændige bilforhandlere. Selskabet oplyste, at udgifterne til forhandlerrejserne var nødvendige for, at forhandlerne kunne varetage deres salgsopgaver og derfor kunne udgifterne sidestilles med fuldt ud fradragsberettigede personaleudgifter.

Landsretten bemærkede, at der i rejsen til Japan fra den 4. til den 11. april 1998 deltog 41 personer, heraf 14 forhandlere med ægtefæller, 7 ansatte med 4 ægtefæller samt selskabets advokat og dennes ægtefælle. Deltagerne betalte selv flybilletten. Kun 3 af dagene var programsat med arrangementer, der var direkte knyttet til bilmærkets virksomhed, og disse arrangementer havde en samlet varighed af 9 timer inklusive en enkelt transfer og en frokost. Arrangementerne omfattede besøg på 4 museer/udstillingssteder, heraf 3 med offentlig adgang og 1 fabriksbesøg. Den resterende tid, som ikke gik til transport, var programsat til sightseeing i Tokyo, Nagoya og Kyoto. Landsretten bemærkede, at der i konferencen i Barcelona fra den 3. til den 5. marts 1999 deltog ca. 8.000 gæster, heraf 3.500 forhandlere med ægtefæller mv. Deltagerne betalte selv for hotelopholdet. Af aktiviteter, der var direkte knyttet til bilmærkets virksomhed, omfattede konferencen den 4. marts 1999 et foredrag med præsentation af en ny europæisk salgsstrategi og en fremvisning af ca. 100 biler. Denne del af konferencen varede samlet 1 time og 45 minutter. Dagen efter blev der afholdt et nationalt forhandlermøde af 2 timers varighed, hvor konsekvenserne af strategien for det danske marked blev præsenteret, og hvor ægtefællerne ligesom aftenen før kunne deltage.

Landsretten fandt på den baggrund, at selskabet ikke havde godtgjort, at rejsen til Japan havde haft karakter af kursus, instruktion eller lignende, som det var nødvendigt at deltage i, for at forhandlerne kunne varetage deres salgsopgaver for dette bilmærke.

Landsretten lagde herved vægt på, at rejsen i væsentligt omfang havde haft et almindeligt turistmæssigt program og foregik med ægtefæller. Det samme gjorde sig gældende for konferencen i Barcelona, som havde et sparsomt fagligt indhold - også for så vidt angik bilmodellen - udelukkende af overordnet, generel karakter og hvor forhandlerne også havde ægtefæller med. Udgifterne til de to rejser var allerede af denne grund ikke fuldt fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. SL § 6, stk. 1, litra a, men skulle anses som repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret, jf. LL § 8, stk. 4.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom i henhold til grundene.

Dommen stadfæster SKM2005.62.ØLR.

SKM2002.535.HR

En ejendomsmæglerforretning havde jubilæum og holdt åbent hus, hvor der blev serveret en større buffet.

Højesteret anførte som begrundelse for dommen, at det af forarbejderne til LL § 8, stk. 4, fremgår, at repræsentation har karakter af kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser, fx i form af et traktement i anledning af virksomhedens jubilæum, indvielse eller lignende. Receptionen hos ejendomsmæglerforretningen blev holdt i anledning af virksomhedens jubilæum og lokaleudvidelse. Til receptionen, hvori der indgik et traktement, var der inviteret kunder og forretningsforbindelser. Som udgangspunkt anses sådan et arrangement - uanset traktementets omfang - for afholdt som udslag af kommerciel gæstfrihed, og udgifterne hertil anses for repræsentationsudgifter, der er omfattet af LL § 8, stk. 4. Receptionen blev afholdt som "åbent hus", og der blev samtidig med receptionen iværksat en reklamekampagne med rabat på salær. Disse forhold kunne imidlertid ikke bevirke, at det ovennævnte udgangspunkt skulle fraviges. Højesteret fandt derfor, at udgifterne skulle anses for repræsentationsudgifter.

TfS 1998, 325 HRK

Selskabet ønskede at udvide aktiekapitalen og havde udgifter i forbindelse med børsintroduktionen, herunder udgifter til annoncering og udstilling, brochurer mv. Selskabet fratrak udgifterne ved indkomstopgørelsen.

Landsretten fandt, at udgifterne til børsintroduktion skulle anses for omkostninger, der havde ændret selskabets indkomstgrundlag og derfor ikke kunne fratrækkes eller afskrives ved indkomstopgørelsen. Udgifter til annoncering, brochuremateriale mv. kunne heller ikke trækkes fra som reklameudgifter efter LL § 8. Ved Højesteret indgik parterne forlig, så der blev indrømmet selskabet fradrag for 100.000 kr. af de afholdte udgifter til børsintroduktion, idet en del af udgifterne vedrørte brochuremateriale mv., som blev genanvendt af selskabet i reklameøjemed.

Se Skatteministeriets kommentar i TfS 1998, 346.

TfS 1990, 160 HRD

Højesteret anså udgifter til arbejdsfrokost for journalister for repræsentationsomkostninger. Frokosten fandt sted i forbindelse med en modemesse for fagfolk, der blev arrangeret hvert halve år.

TfS 1986, 603 HRD

Højesteret fandt, at en revisors udgifter til en sammenkomst i anledning af hans 50 års fødselsdag ikke var fradragsberettigede, fordi revisoren var uden forretningsmæssig tilknytning til i hvert fald 4 af de 50 deltagere i festen, ligesom der ikke var nogen naturlig forretningsmæssig anledning til festens afholdelse.

Se også TfS 1986, 603 HRD og SKM2004.454.VLR.

UfR 1980, 548 H

To savværksejere ønskede fradrag for 69/86 af udgifterne til en frokost i forbindelse med deres 60 års fødselsdage, hvor 86 personer deltog. Af deltagerne var 69 personer personale og forretningsforbindelser, mens resten var private gæster. Foruden denne frokost holdt savværksejerne private fødselsdagsfester. Højesteret lagde vægt på, at der deltog et ikke ubetydeligt antal slægtninge og venner, og arrangementet havde haft et så personligt islæt, at ingen del af udgifterne var fradragsberettiget.

Landsretsdomme

►SKM2021.606.ØLR◄

►Retten fandt, at en virksomhed ikke havde fradragsret for udgifter til vin som repræsentationsudgifter, idet virksomheden ikke havde godtgjort, ved hvilke lejligheder vinen blev anvendt, eller hvem vinen blev givet til.

Sagen vedrørte også fradrag for udgifter til reklame og markedsføring i form af Ferrarier, der var anvendt til banekørsel, hvortil forretningsforbindelser var inviteret, samt fradrag for tab ved salg af en af disse Ferrarier.

Under hensyn til virksomhedens og bilernes karakter sammenholdt med forklaringerne om bilernes benyttelse fandt retten det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at anvendelsen af bilerne havde en sådan erhvervsmæssig interesse for virksomheden eller en sådan sammenhæng med indtægtserhvervelsen, at udgifterne til bilerne kunne fratrækkes som driftsomkostninger, eller at tab ved afståelse kunne fratrækkes.◄

►Stadfæster SKM2020.265.BR.◄

Om reklame, se afsnit C.C.2.2.2.5.3.

Om driftsomkostninger, se afsnit C.C.2.2.1.2.

SKM2008.781.VLR

Byretten havde lagt til grund, at deltagerne i jagterne udelukkende havde været selskabets forretningsforbindelser, og at ingen af deltagerne var private venner/bekendte til selskabets hovedaktionær. Uanset dette fandt retten, at selskabet ikke havde dokumenteret, at udgifterne var fradragsberettigede som repræsentationsudgifter. Byretten lagde vægt på, at der var tale om en løbende jagtleje, der ikke sigtede mod et konkret repræsentationsarrangement. Byretten henviste også til, at hovedaktionæren selv var jagtinteresseret, og til at selskabet ikke oprindeligt fratrak udgifterne, men først ønskede fradrag i forbindelse med, at skattemyndighederne lønbeskattede hovedaktionæren. Byretten fandt derfor, at selskabet ikke havde afkræftet en formodning om, at jagtlejen i det væsentlige var afholdt for at tilgodese hovedaktionærens private interesse for jagt.

Af de grunde, byretten havde anført, tiltrådte landsretten, at der var en formodning for, at jagtlejen var afholdt for at tilgodese hovedaktionærens private interesse for jagt, og at selskabet ikke havde afkræftet denne formodning, uanset om der havde deltaget forretningsforbindelser under jagterne eller ej.

SKM2008.623.VLR

Skatteyderen havde i 2003 afholdt udgifter dels til en reception, dels til en middag, og spørgsmålet i sagen var, om udgifterne kunne trækkes fra som repræsentationsudgifter. Til receptionen var indbudt forretningsforbindelser og venner af huset i anledning af, at virksomhedens grundlægger fyldte 60 år. Der var ingen oplysninger om, at der havde deltaget private venner. Middagen blev afholdt nogle dage senere med deltagelse af forretningsforbindelser, ledende medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer med ægtefæller. Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at receptionen havde til formål at præsentere nye ledelsesstrukturer i selskaberne, og at middagsarrangementet havde til formål at pleje personlige kontakter mellem ledelse og nøglemedarbejdere. Byretten fandt tidligere, at arrangementerne ikke havde tilstrækkelig karakter af repræsentation i skatteyderens interesse. Det blev herved lagt til grund, at anledningen til receptionen og middagen var grundlæggerens 60 års fødselsdag, at gæsterne blev indbudt til arrangementerne, og at forretningsforbindelser og venner af huset i en annonce blev indbudt til receptionen. Der blev også lagt vægt på, at arrangementerne blev holdt på en restaurant, og at der i begge arrangementer deltog både forretningsforbindelser, medarbejdere og familiemedlemmer med tilknytning til virksomheden samt ægtefæller. På denne baggrund og efter oplysningerne om ledelsesstrukturen i selskabet i 2003 fandt byretten, at sagsøgeren ikke havde bevist, at formålet med arrangementerne var at knytte eller bevare forretningsforbindelser, så arrangementerne væsentligst blev afholdt i en konkret, erhvervsmæssig anledning med karakter af kommerciel gæstfrihed. Byretten fandt endvidere, at Landsskatteretten med rette havde anset udgifterne for et løntillæg til grundlæggeren, der kunne trækkes fra.

Landsretten stadfæstede byrettens dom af de grunde, der var anført af byretten. Landsretten bemærkede, at det ikke kunne tillægges afgørende betydning, at det efter bevisførelsen for landsretten blev lagt til grund, at der ikke var mulighed for at afholde arrangementerne på selskabets domicil.

SKM2006.440.VLR

Landsretten fandt, at udgiften til præmie (gave) i forbindelse med gadefodbold på grund af beløbets størrelse på 150 kr., ikke kunne fratrækkes efter LL § 8, stk. 1. Udlodningen af øvrige præmier og gaver, udskænkning af gratis drikkevarer og gratis servering af mad i forbindelse med konkurrencer var udelukkende sket til personer, som opholdt sig på værtshuset H2 og diskoteket H3, som var ejet af selskabet. Udgifterne skulle derfor anses for afholdt som udslag af kommerciel gæstfrihed, og kunne ikke trækkes fra som reklameudgifter efter LL § 8, stk. 1, men alene som repræsentationsudgifter efter LL § 8, stk. 4.

Den del af dommen, der vedrørte gratis udskænkning af drikkevarer, blev appelleret til Højesteret. Se SKM2007.547.HR .

SKM2004.454.VLR

Et revisionsaktieselskab afholdt udgifter til et fødselsdagsarrangement for en ansat revisor, der ejede 24,57 pct. af aktierne i revisionsaktieselskabet. Landsretten fandt, at udgifterne ikke kunne fratrækkes efter LL § 8, stk. 4, jf. SL § 6, stk. 1, litra a. Selv om det kan være forretningsmæssigt velbegrundet at holde en reception for at pleje sine forretningsforbindelser og ved samme lejlighed reklamere for sin virksomhed, havde revisionsaktieselskabet under de nævnte omstændigheder, herunder annoncens udformning, ikke godtgjort, at formålet med afholdelsen af receptionen ikke først og fremmest var at fejre fødselsdagen. Landsretten lagde vægt på, at anledningen til receptionen var en privat begivenhed. Arrangementet blev afholdt på en restaurant og ikke i virksomhedens lokaler. Der var sendt indbydelser ud, og venner og forretningsforbindelser var inviteret gennem en annonce i avisen. Der deltog 112 personer, herunder 13 fra firmaet, 5 familiemedlemmer og 2 venner, og der blev serveret et traktement til en pris af 49.274 kr. Fordi annonceudgiften udelukkende vedrørte invitationen til reception i anledning af fødselsdagen, var den heller ikke fradragsberettiget hverken efter LL § 8, stk. 1 eller § 8, stk. 4.

Revisoren skulle beskattes af udgiften som yderligere løn, og selskabet fik fradrag som lønudgift.

SKM2003.559.ØLR

Skattemyndighederne havde ikke godkendt et revisionsaktieselskabs fradrag for repræsentationsudgifter. Der var tale om bl.a. restaurationsbesøg, og udgiftsbilagene var først under sagens administrative klagebehandling påført oplysninger om deltagere mv. Landsretten slog fast, at det på grund af risikoen for misbrug er en forudsætning for godkendelse af fradrag for repræsentationsudgifter, at udgifterne kan dokumenteres, og at det specielt ved restaurationsbesøg forlanges, at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget og i hvilken anledning. Landsretten fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om fradragsberettigede repræsentationsudgifter.

SKM2003.424.VLR

En erhvervsdrivende havde i anledning af sin 50 års fødselsdag afholdt en reception med et betydeligt traktement i det lokale forsamlingshus. Der var i dagspressen indrykket en annonce, der indbød "venner, bekendte og forretningsforbindelser". I festen, der blev holdt om eftermiddagen, deltog 112 personer, hvor 15 var medarbejdere. Der blev om aftenen holdt en anden fest for venner og familiemedlemmer. Selskabet havde ved indkomstopgørelsen fratrukket 25 pct. af omkostningerne. Landsretten lagde vægt på, at selskabet ikke havde påvist nogen konkret forretningsmæssig begrundelse for receptionen. Da det derfor ikke var godtgjort, at formålet var at afslutte forretninger eller knytte eller bevare forretningsforbindelser, var der ikke fradrag for repræsentationsudgifter.

SKM2003.204.ØLR

To selskaber afholdt et 25-års jubilæumsarrangement. Blandt deltagerne var en lang række selvstændige ejendomsmæglere med deres personale, de to selskabers personale og eksterne forretningsforbindelser. De selvstændige ejendomsmæglere drev via de to selskaber en ejendomsmæglerkæde. For at være med i kæden skulle ejendomsmæglerne eje aktier i moderselskabet. En række funktioner var placeret i det ene af de to selskaber. Østre Landsret fandt, at jubilæumsarrangementet for så vidt angik de deltagende ejendomsmæglere med personale og ledsagere ikke havde karakter af repræsentation, men af en velfærdsforanstaltning, der sigtede mod at forbedre arbejdsmiljøet, arbejdsklimaet og samhørigheden mellem medarbejderne mv. i koncernen, og derfor havde intern karakter. Denne del af udgifterne var derfor ikke repræsentation, men kunne fratrækkes fuldt ud. Østre Landsret fandt også, at den del af udgifterne, der kunne henføres til forretningsforbindelserne, var repræsentationsudgifter. Fordi der deltog et relativt lille antal forretningsforbindelser - under 10 pct. af de samlede deltagere - fandt landsretten, at det samlede arrangement havde en intern karakter, og derfor alligevel kunne fratrækkes fuldt ud.

SKM2003.53.VLR

Skatteyderen var hovedaktionær i et aktieselskab som havde holdt en reception i anledning af virksomhedens 25 års jubilæum og skatteyderens fødselsdag. Landsretten fandt, at udgiften skulle anses for yderligere løn til skatteyderen jf. LL § 16, stk. 1. Landsretten lagde vægt på, at virksomhedens jubilæum var ca. 10 måneder før receptionen, og at sagsøgerens fødselsdag var 4 dage efter receptionen. Og at der foruden forretningsforbindelser deltog et ikke ubetydeligt antal familiemedlemmer og venner i receptionen, og at kuvertprisen ikke var beskeden. Receptionen havde dermed ikke klart og entydigt været forretningsmæssigt begrundet.

SKM2002.550.ØLR

Et selskab, der producerede chokolade, havde bortgivet et antal chokoladeæsker til jul. I indkomstårene 1996, 1997 og 1998 var der hvert år bortgivet mellem 3.000 og 3.500 æsker. Æskerne var givet væk til kunder (ca. 55 pct.), til leverandører (ca. 20 pct.) og til andre modtagere (ca. 25 pct.). Andre modtagere omfattede kongehuset, dagblade, politikere, bestyrelser, banker mv. Landsretten fandt, at der var tale om en repræsentationsudgift for selskabet. Landsretten lagde vægt på, at chokoladeæskerne var udsendt til en større, men bestemt og udvalgt kreds af modtagere, hvorfor udgifterne ikke kunne have karakter af reklameudgifter, der normalt afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.

SKM2001.589.VLR

En professionel fodboldklub havde i nogle sponsoraftaler forpligtet sig til at bespise sponsorerne inden kampene startede. Fodboldklubbens primære forretningsområde var at drive professionel fodboldklub. Sponsoraterne var opbygget på forskellig måde. Inden for hvert sponsorsegment leverede fodboldklubben en række ydelser, fx omfattede "Business Club" bl.a. halv side i kampprogrammet og 4 VIP-Kort til traktement før kampen og i pausen. Traktementet var buffet med start 30 minutter før kampen og sandwich og kaffe i pausen. I VIP-arrangementerne deltog alene sponsorer og personale. Fodboldklubben havde fratrukket udgifterne fuldt ud og dermed ikke anset nogen del af udgifterne for repræsentationsudgifter. Landsretten fandt, at der var tale om driftsudgifter med fuld fradragsret, selvom udgifterne var afholdt over for forretningsforbindelser, og ikke havde karakter af "opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed". Fodboldklubben afholdt udgifterne direkte for at opfylde sine aftaler med sponsorerne. Afholdelsen af udgifterne var en direkte følge af sponsoraftalerne, hvorefter sponsorerne for det aftalte vederlag havde købt retten til fodboldklubbens ydelser, herunder traktementerne, og fodboldklubben var med andre ord kontraktligt forpligtet til at afholde udgifterne. Hvis fodboldklubben ikke leverede traktementerne, misligholdt den sponsoraftalen. Repræsentationsudgifter afholdes derimod frivilligt alene for at få afsluttet forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser, og manglende afholdelse af disse udgifter er ikke aftalebrud. Traktementerne skulle efter Skatteministeriets vurdering ses som et for sportsklubber naturligt led i den samlede sponsoraftale på linje med fodboldklubbens andre (bi)ydelser, fx billetter til kampe. Spørgsmålet om sponsorernes (eventuelt begrænsede) fradrag for sponsorudgiften (fx hvis sponsorerne inviterede egne forretningsforbindelser) og spørgsmålet om eventuel beskatning af modtagerne af VIP-kort, indgik ikke i sagen.

Se Skatteministeriets kommentar i SKM2002.440.DEP

SKM2001.452.VLR

Et selskab havde i anledning af flytning indbudt "kunder, leverandører og forretningsforbindelser" gennem en annonce i lokalavisen. Landsretten fandt, at annoncen ikke gav mulighed for at fastslå, at der til arrangementet var åben adgang for offentligheden eller adgang for en større og ubestemt kreds. Der var heller ikke oplysninger om deltagere, der ikke var særskilt indbudte. Landsretten fandt herefter, at der var tale om repræsentationsudgifter.

SKM2001.381.ØLR

Et selskab afholdt udgifter til spillemærker ved kasinobesøg med deltagelse af selskabets forretningsforbindelser. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at der var afholdt driftsudgifter eller fradragsberettigede repræsentationsudgifter, fordi selskabet ikke kunne godtgøre, at forretningsforbindelserne fuldt ud havde anvendt spillemærkerne til spil. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på den nærliggende risiko for misbrug ved at afholde udgifter af den karakter.

TfS 1999, 254 VLD

Sagen drejede sig om, om udgifter til et arrangement kunne anses som fuldt fradragsberettigede reklameudgifter eller som repræsentation med begrænset fradrag. Skatteyderen var indehaver af et revisionsfirma og afholdt et kundeinformationsmøde med en luftkaptajn som foredragsholder. I indbydelsen hed det bl.a.: "Vi må lære at håndtere hverdagens uforudsigelige situationer, som de kommer." Han fratrak udgifterne til arrangementet, men skattemyndighederne godkendte kun 25 pct. som fradragsberettiget repræsentation. Skatteyderen gjorde gældende, at udgiften var fuldt fradragsberettiget som reklame, men landsretten fandt, at udgiften hverken helt eller delvist kunne trækkes fra som reklameudgift.

TfS 1999, 126 VLD

Et selskab producerede naturlægemidler, som blev solgt til apoteker og helseforretninger. Selskabet inviterede sine forhandlere og disses ansatte til forhandlermøder for at give dem et bedre kendskab til produkterne, så markedsføringen blev bedre. Landsretten fandt, at udgifterne til rejse, ophold og fortæring var repræsentationsudgifter jf. LL § 8, stk. 4. Landsretten lagde vægt på, at der var tale om generel information, der ikke kunne siges at være en forudsætning for at varetage salgsopgaverne. Da udgifterne ikke kunne anses for afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, og da der på møderne var sket egentlig bespisning af deltagerne, kunne udgifterne heller ikke trækkes fra som reklameudgifter.

TfS 1998, 450 VLD

Skattemyndighederne havde bl.a. nægtet et selskab fradrag for udgifter til nogle jagtarrangementer. Landsretten fandt, at jagtudgifterne kunne fratrækkes, fordi jagterne ikke var afholdt for at pleje hovedaktionærernes private interesser.

TfS 1997, 67 VLD

Landsretten fandt, at udgifter til gratis mad til faste kunder i en slags åbent hus arrangementer samt gratis øl til særligt gode kunder alene kunne fratrækkes indkomstopgørelsen som repræsentationsudgifter med begrænset fradrag. Arrangementet havde ikke været annonceret og kunne derfor ikke anses for at have været åbent for offentligheden.

TfS 1996, 161 VLD

Et selskab afholdt udgifterne til en åben reception i anledning af direktørens 60 års fødselsdag. Direktøren, der var aktionær og ejer af 20 pct. af aktiekapitalen, mens hans tre børn ejede 80 pct. af kapitalen, var tillige borgmester. I receptionen deltog ca. 400 gæster samt ca. 100 medarbejdere, der blev bespist efterfølgende. Hovedparten af de registrerede gæster var forretningsforbindelser. Herudover afholdt direktøren for egen regning en privat morgenkomsammen og en privat fest om aftenen. Udgifterne til receptionen, herunder udgifter til underholdning af Søværnets Tamburkorps, blev af den lokale skattemyndighed anset som yderligere løn til direktøren. Landsretten fandt, at receptionen var forretningsmæssigt begrundet for virksomheden, og at der alene var tale om et mindre traktement. Udgifterne var fradragsberettigede for selskabet som reklame efter SL § 6, stk. 1, litra a, og LL § 8, stk. 1, og udgifterne blev ikke anset som yderligere løn til direktøren.

TfS 1994, 253 VLD

En ejendomsmægler havde indkøbt 600 flasker vin med etiket med hans firmanavn og logo. 100 flasker vin blev givet til offentlige bankospil eller udskænket i forbindelse med en byggeudstilling. De øvrige 500 flasker vin blev givet til kunder, herunder potentielle kunder. Landsskatteretten havde fundet, at de førstnævnte 100 flasker vin kunne trækkes fra som reklameudgift, mens de 500 flasker vin til kunder kun kunne trækkes fra som repræsentationsudgift. Landsretten fandt også, at selv om vinen til kunderne var forsynet med firmaets logo på flaskerne, var de ikke omfattet af adgangen til at fratrække gaver af mindre værdi som reklameudgifter. Udgifterne til disse flasker vin kunne alene trækkes fra som repræsentationsudgifter med 25 pct.

TfS 1993, 244 VLD

Landsretten har anset udgiften til øl, som en depotejer gav til kunder, som var i restaurationer og hos købmænd, når han afleverede øl, for en reklameudgift. Landsretten lagde ved sin afgørelse til grund, at hovedparten af drikkevarerne blev uddelt til personer, der tilfældigt befandt sig hos depotejerens kunder, så uddelingen skete til en ubestemt kreds. Herudover blev det lagt til grund, at uddelingen havde et ubetydeligt omfang i forhold til depotejerens samlede omsætning.

TfS 1992, 332 ØLD

Et selskab, hvis produkter var dyner og sengetøj mv., fik alene fradrag for afholdte udgifter til kro-arrangementer efter LL § 8, stk. 4, som repræsentationsudgifter med begrænset fradrag. Landsretten lagde vægt på, at traktementet skulle anses for bespisning.

TfS 1989, 174 VLD

En advokats repræsentationsudgiftsbilag fandtes at være behæftet med væsentlige mangler, fordi de ikke i fornødent omfang var påført oplysninger om anledning, deltagere, datering mv. Landsretten fandt, at det var med rette, at en skønsmæssigt ansat andel af udgifterne var blevet henført til skatteyderens personlige private udgifter.

Se også

LSRM 1975.82 og 1976.104, ØLD.

UfR 1972.826 ØLD

Landsretten lagde vægt på en jagts karakter af sportsudøvelse og fritidsbeskæftigelse og på, at hovedparten af jagtdeltagerne i forvejen hørte til sagsøgerens omgangskreds. Udgiften kunne derfor ikke trækkes fra som driftsomkostning.

Byretsdomme

SKM2020.265.BR

Retten fandt, at sagsøgerne i forhold til repræsentationsudgifterne ikke havde godtgjort, ved hvilke lejligheder vinen blev anvendt, eller hvem vinen blev givet til.

Sagen vedrørte også fradrag for udgifter til bil og tab ved salg af bil.

Skatteyderen har anket dommen til Østre Landsret.

Om driftsomkostninger se afsnit C.C.2.2.1.2

SKM2012.14.BR

Et selskab havde afholdt udgifter til repræsentation på henholdsvis 186.127 kr. og 234.318 kr. i indkomstårene 2004 og 2005. Beløbene var anvendt til indkøb af bl.a.:

• Louis Vuitton-tasker
• Rolex-ure
• Krystalsæt
• Billetter til VM i fodbold.

Byretten udtalte, at der under hensyn til den nærliggende mulighed for misbrug stilles betydelige krav til dokumentationen som forudsætning for at godkende fradrag for repræsentationsudgifter. Kravet til dokumentationen skulle også vurderes i lyset af gavernes karakter. Under hensyn til de konkrete gavers specielle karakter krævedes der derfor en sikker dokumentation for, at de var gået til de angivne modtagere. På de fremlagte fakturaer havde selskabet anført navn på gavemodtagerne og anledning - men ikke modtagernes adresse og dato for erlæggelsen af gaven. Sagsøgerne havde endvidere fremlagt en række erklæringer, som var generelt formulerede. Erklæringerne angav på samme måde navn, men ikke adresse på modtagerne, ligesom erklæringerne ikke indeholdt oplysninger om dato for modtagelsen af gaverne og en præcis gengivelse af type, mærke og værdi på gaverne, så de entydigt kunne identificeres. Under disse omstændigheder fandt byretten, at der ikke var den fornødne dokumentation for, at der var tale om fradragsberettigede repræsentationsudgifter. Da selskabet ikke havde godtgjort at have fradrag for udgifterne, var det hovedanpartshaveren, der skulle godtgøre, at de af selskabet indkøbte og bortgivne gaver ikke var gået til hende eller var afholdt i hendes interesse. Da hun ikke havde løftet denne bevisbyrde, blev udgifterne anset for maskeret udlodning til hende som hovedanpartshaver.

SKM2011.402.BR

Spørgsmålet i sagen var, om H1 A/S kunne fratrække den del af selskabets udgifter til sponsorkontrakter, der vedrørte fodboldbilletter, og som blev anvendt til udlodning i forbindelse med salgskampagner eller som præmie ved konkurrencer som reklameudgifter efter LL § 8, stk. 1. Byretten bemærkede, at Højesteret i SKM2006.398.HR, i en sag mellem de samme parter om fradrag for moms for den samme sponsorudgift havde fastslået, at afgørelsen af, i hvilket omfang der kan fratrækkes moms af en sponsorudgift til fodboldbilletter, skal træffes på grundlag af den brug, sponsor har gjort af billetterne. Højesteret fandt, at de billetter, som blev udloddet i forbindelse med salgskampagner eller anvendt som præmie i konkurrencer, uanset deres værdi, ikke kunne sidestilles med reklameartikler men havde karakter af gaveydelser. Byretten anførte, at de faktiske forhold i Højesterets dom fuldstændigt svarede til de faktiske forhold i denne sag. På den baggrund fandt byretten, at det fulgte af Højesterets dom, at billetterne også i relation til LL § 8, stk. 1, havde karakter af gaveydelser, og at billetternes værdi derfor ikke kunne fratrækkes som reklameudgift.

SKM2010.674.BR

En skatteyder, der var direktør og hovedanpartshaver i et anpartsselskab, havde taget initiativ til at stifte en forening, der havde til formål at drive lystfiskeri fra en båd. Båden blev finansieret gennem sponsorater, herunder en reklameaftale med anpartsselskabet. Der var ingen nærmere oplysninger om antallet af eller tidspunkterne for arrangementerne på båden, eller om hvem der var arrangører. Der var heller ikke deltagerlister eller dokumentation for karakteren af arrangementerne. Byretten fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at udgifterne til lystfiskerforeningen primært havde været erhvervsmæssigt begrundet og ikke ydet på baggrund af hovedanpartshaverens personlige interesse i foreningens aktiviteter. Udgifterne kunne under disse omstændigheder ikke anses for fradragsberettigede reklameudgifter, jf. LL § 8, stk. 1 og SL § 6, stk. 1, litra a. Det gjorde ikke nogen forskel, at der var sat reklameskilte med anpartsselskabets logo på siden af båden, fordi der bl.a. ikke var dokumentation for, at reklamerne på båden var rettet imod en ubestemt kreds af kunder eller mulige kunder. Byretten fandt heller ikke, at selskabet havde godtgjort, at udgifterne til foreningen var fradragsberettigede repræsentationsudgifter, jf. LL § 8, stk. 4. Udgifterne var afholdt løbende på baggrund af den indgåede reklameaftale med lystfiskerforeningen og ikke til dækning af konkrete repræsentations - eller personalearrangementer.

SKM2007.823.BR

Sagen vedrørte fradrag for udgifter til en reception afholdt i forbindelse med en 60 års fødselsdag. Skatteyderen, der fyldte 60, var hovedaktionær i et aktieselskab, der var kommanditist i et kommanditselskab. Udgiften til 60 års fødselsdagen blev fordelt mellem aktieselskabet og kommanditselskabet, ligesom også skatteyderen af egen lomme afholdt 75.000 kr. af udgiften på ca. 235.000 kr. Der deltog 625 gæster i receptionen, herunder familie. Receptionen blev afholdt mellem kl. 11 og 17, og gæsterne blev bespist siddende. Skattemyndighederne havde fundet, at udgifterne til receptionen og annoncen for denne ikke var fradragsberettiget for skatteyderen som komplementar i kommanditselskabet, og at den af selskabet afholdte udgift var maskeret udlodning til skatteyderen. Under sagen gjorde skatteyderen gældende, at annonceudgiften var fradragsberettiget efter SL § 6, stk. 1, litra a fuldt ud, og at udgifterne til receptionen var repræsentationsudgifter. Det blev anført, at formålet med receptionen var at offentliggøre et forestående generationsskifte. Byretten gav Skatteministeriet medhold i, at annonceudgifterne hverken var fradragsberettigede repræsentationsudgifter efter LL § 8, stk. 4, eller fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra a, ligesom de øvrige udgifter til receptionen heller ikke var repræsentationsudgifter. For så vidt angik generationsskiftet anførte byretten, at det ikke var omtalt i annoncerne til receptionen og heller ikke i interviews til pressen i anledning af 60 års fødselsdagen, hvor det tværtimod blev oplyst, at skatteyderen ville udtræde af ledelsen, når han fyldte 62 år. Heller ikke af virksomhedens hjemmeside på tidspunktet for fødselsdagen fremgik det, at der ville ske et generationsskifte. Byretten fandt også, at selskabets udgifter var udlodning til skatteyderen efter LL § 16 A.

Landsskatteretskendelser

SKM2012.336.LSR

Et medicinalselskab afholdt omkostninger på 1.365.139 kr. til "kick-off konferencer" af henholdsvis tre og fire dages varighed for selskabets medarbejdere på to hoteller. På konferencen på det ene hotel deltog op til 196 medarbejdere. Omkostningerne omfattede mødepakker, overnatning og forplejning for selskabets medarbejdere. I kick-off konferencen på det andet hotel deltog op til 169 medarbejdere. Der blev fremlagt dokumentation i form af omkostningsbilag og deltagerlister. Selskabet blev anset for berettiget til at fratrække udgifterne fuldt ud, fordi der ikke var tale om udgifter til repræsentation, men driftsomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra a. En udgift på 72.933 kr. til transport af gæster til en kongres i Frankrig blev anset for udgifter til repræsentation efter LL § 8, stk. 4, fordi udgiften ikke vedrørte medarbejdere, men gæster.

SKM2004.502.LSR

Et lægemiddel- og medicinalfirmas udgifter til rejser, deltagelse i symposier og uddannelse mv. for eksterne læger og sygeplejersker kunne ikke anses for fradragsberettigede driftsudgifter, men blev anset for repræsentationsudgifter med begrænset fradrag.

SKM2003.286.LSR

Et bryghus afholdt reception i anledning af bestyrelsesformandens 70 års fødselsdag og vicedirektørens 60 års fødselsdag. Udgifterne blev godkendt som repræsentationsudgifter for selskabet. Landsskatteretten henviste i begrundelsen til Højesterets dom af 21. oktober 2002, SKM2002.535.HR, hvor Højesteret statuerede, at den omstændighed, at der er åben adgang for offentligheden eller for en større ubestemt kreds af personer, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at udgifter til reception anses for reklameudgifter. Der er kun tale om en nødvendig betingelse, hvis opfyldelse i sig selv ikke er tilstrækkelig til at anerkende fradrag. Landsskatteretten fandt, at de omhandlede receptioner, som blev afholdt i anledning af henholdsvis bestyrelsesformandens 70 års fødselsdag og vicedirektørens 60 års fødselsdag, efter det oplyste blev afholdt for at markere de to begivenheder på vegne af selskabet og dermed gøre virksomheden fordelagtigt bemærket. Udgifterne havde dermed den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen. Udgifterne havde karakter af kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser og var dermed repræsentationsudgifter efter LL § 8, stk. 4.

SKM2002.126.LSR

Et selskab, der drev agenturvirksomhed, afholdte en række repræsentationsudgifter. Disse blev refunderet til selskabet af agenturgiver, et tysk selskab. Landsskatteretten fandt, at udgifterne skulle antages at have betydning for det danske selskabs indkomsterhvervelse og dermed også var repræsentationsudgifter for dette. Udgifterne var ikke afholdt udelukkende i det tyske selskabs interesse og vedrørte også det danske agentur.

TfS 2000, 821 LSR

Efter det oplyste om omfanget og karakteren af traktementet ved den omhandlede reception, som blev afholdt i anledning af forretningsjubilæum, og som derfor havde den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen, fandt Landsskatteretten, at

• der alene havde været tale om en lettere anretning
• arrangementet ikke havde haft karakter af egentlig bespisning
• arrangementet havde været åbent for en større, ubestemt kreds af personer
• der havde deltaget en ubestemt kreds af kunder og potentielle kunder.

Fradrag for receptionsudgifterne kunne derfor godkendes som reklameudgifter efter LL § 8, stk. 1, med det fulde beløb.

TfS 2000, 101 LSR

Landsskatteretten fandt, at en virksomheds dækning af eget underskud ved kantinedrift ikke kunne anses som tilskud, der skulle medregnes i virksomhedens afgiftsgrundlag. Udgifter til kaffe og te til forretningsforbindelser var ikke omfattet af repræsentationsbegrebet, men var en driftsomkostning, der kunne fratrækkes efter ML § 37.

Se meddelelsen i TfS 2000, 76 TSS.

TfS 1998, 259 LSR

Et selskab afholdt en enkeltstående udgift til en jagt, hvor der alene deltog forretningsforbindelser. Udgiften blev anset for en repræsentationsudgift.

TfS 1997, 773 LSR

Et selskabs udgift til reception i anledning af hovedaktionærens 50-års fødselsdag ansås for en fradragsberettiget repræsentationsudgift. Firmaet havde i flere generationer været ejet af samme familie. Der blev udsendt indbydelser direkte til forretningsforbindelserne, og der blev ikke annonceret. Ved afgørelsen blev bl.a. lagt vægt på, at det udelukkende var forretningsforbindelser, der var indbudt, og som deltog.

TfS 1997, 772 LSR

Der kunne ikke indrømmes fradrag for udgift til reception i anledning af en forretningsindehavers 50 års fødselsdag, hvori der deltog forretningsforbindelser, familie og venner, fordi der ikke ud over fødselsdagen var påvist den fornødne forretningsmæssige anledning til arrangementets afholdelse.

Se også

TfS 1998, 217 VLD.

TfS 1997, 408 LSR

Landsskatteretten fandt, at udgifter til en reception i anledning af et forretningsjubilæum var repræsentationsudgifter, jf. LL § 8, stk. 4. Der blev lagt vægt på traktementets art og omfang, og at receptionen ikke havde været annonceret i pressen for at gøre arrangementet til et reklamefremstød.

TfS 1995, 753 LSR

Landsskatteretten fandt, at et selskabs udgifter til indkøb af bolsjer var en fuldt fradragsberettiget driftsudgift. Bolsjerne, der kostede ca. 17 øre stykket, var indpakket enkeltvis i papir påtrykt selskabets navn og logo og stod frit fremme i selskabets butikker. Selskabets sælgere havde endvidere bolsjerne med på virksomhedsbesøg.

TfS 1995, 272 LSR

Et selskab afholdte en række salgskampagner for forhandlere. Der var tale om forhandlerkonkurrencer og bonusordninger. Vinderne af konkurrencerne fik en naturalydelse eller en kontantydelse. Landsskatteretten fandt, at præmierne var fuldt fradragsberettigede som led i salgsfremmende arbejde, og at ydelserne ikke kunne anses som repræsentation med begrænset fradrag. Landsretten lagde vægt på, at der på forhånd var fastsat betingelser for præmierne i konkrete salgskampagner.

TfS 1994, 42 LSR

En udgift på 31.702 kr. til en reception afholdt i anledning af en hovedaktionærs 40 års fødselsdag skulle anses som en privat udgift. Der var ikke påvist en tilstrækkelig forretningsmæssig anledning til receptionens afholdelse, og udgiften kunne ikke anses som en driftsudgift eller omfattet af reglerne om fradrag for udgifter til reklame og repræsentation.

Se også

TFS 1994, 56 LSR.

TfS 1993, 346 LSR

Landsskatteretten nægtede en ejendomsmægler fradrag for udgifter som reklame, selv om gaveudgifterne, der bestod i en stærekasse, påført bomærke, kostede under 100 kr. Landsskatteretten lagde vægt på, at gaverne fortrinsvis blev udleveret i forbindelse med afslutning af handler og derfor ikke til en ubestemt kreds af personer. Ejendomsmægleren fik derfor kun anerkendt fradrag for repræsentation.

TfS 1993, 52 LSR

Et selskab, der drev detailforretning med damekonfektion, afholdt udgifter til kaffe og småkager, som var til kundernes fri disposition. Landsskatteretten fandt, at den omhandlede udgift kunne fratrækkes som en driftsomkostning på samme måde som andre udgifter til kundefaciliteter.

TfS 1993, 34 LSR

En farvehandel afholdt i forbindelse med selskabets 30 års jubilæum åbent hus arrangement. Landsskatteretten fandt, at serveringen skulle anses for at have været en mindre servering, der ikke havde haft karakter af en egentlig bespisning. Da betingelsen om, at der skulle have været åben adgang for offentligheden eller en større ubestemt kreds af personer, også blev anset for opfyldt, havde receptionen haft et så reklamemæssigt islæt, at samtlige udgifter til receptionen kunne fratrækkes som reklameudgifter, jf. LL § 8, stk. 1.

TfS 1992, 66 LSR

Udgifter til klientmøder, hvor såvel indehaveren af revisionsvirksomheden som dennes medarbejdende ægtefælle deltog, kunne hverken fratrækkes som mødeudgifter eller som personaleudgifter, men blev alene anset for repræsentationsudgifter efter LL § 8, stk. 4.

TfS 1992, 11 LSR

En malermester holdt i anledning af 25 års jubilæum åbent hus på sin private bopæl. I en annonce i en lokal avis blev forretningsforbindelser, venner og bekendte indbudt til åbent hus på jubilæumsdagen. Der deltog ca. 150 gæster. Landsskatteretten fandt, at der var tale om en repræsentationsudgift jf. LL § 8, stk. 4, fordi annonceringen ikke henvendte sig til en ubestemt kreds af personer, herunder eventuelle nye kunder. Endvidere havde arrangementet karakter af bespisning, så der ikke var tale om reklame.

TfS 1992, 9 LSR

Skatteyderen, der drev virksomhed inden for reklamebranchen, holdt i anledning af sin 40 års fødselsdag åbent hus i et forsamlingshus. Der var underholdning af et jazzorkester. Gæsterne var indbudt dels ved særskilte indbydelser, dels ved annonce i lokalavis. Ca. 100 personer deltog i receptionen. Landsskatteretten fandt, at udgifterne hverken kunne fratrækkes som reklameudgift efter LL § 8, stk. 1, eller som repræsentationsudgift med 25 pct. efter LL § 8, stk. 4.

TfS 1989, 409 LSR

En restauratør, skulle ved opgørelse af udgifterne i form af servering af gratis drikkevarer til kunder indregne lønudgifter for serveringen. Udgifterne kunne ikke anses for reklameudgifter, men for repræsentationsudgifter, der for 1986 alene kunne fratrækkes med 75 pct.

TfS 1986, 586 LSR

En maskinhandler havde indgået kontrakt om adgang til at afholde fire jagter årligt med et begrænset antal deltagere. Som jagtdeltagere inviterede han kunder, som foretrak at deltage i jagter frem for restaurationsbesøg. Hans repræsentationskonto - bortset fra jagtlejen - var beskeden. Landsskatteretten fandt, at udgifterne til jagtleje ikke havde en sådan forbindelse med virksomheden som maskinhandel, at udgiften kunne fratrækkes som driftsudgift.

Skatterådsafgørelser

SKM2022.432.SR

Sagen vedrørte en virksomhed, der som en del af deres grønne profil havde indkøbt el-biler til anvendelse i deres drift og derfor ønskede at investere i en ladestander, der ville være placeret på virksomhedens adresse/domicil. Spørger ville selv forestå driften heraf for egen regning og risiko.

Udover den helt erhvervsmæssige anvendelse af el-ladestanderen, ønskede spørger også at tillade medarbejderne gratis at oplade deres private el-biler hos Spørger. Derudover ønskede Spørger også at tilbyde kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere gratis opladning af deres biler, når de var på erhvervsmæssigt besøg hos Spørger.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger kunne foretage fradrag for udgifter til gratis opladning af kunder, leverandører og andre samarbejdspartneres private biler, men at udgiften måtte anses som repræsentationsudgifter, hvor fradragsretten ville være begrænset til 25 pct. af de afholdte udgifter.

SKM2015.361.SR

Spørger afholdte jævnligt seminarer om udvalgte emner på forskellige fagområder, uden deltagerbetaling. Skatterådet fandt at de afholdte arrangementer var udbudt overfor en åben og bredere kreds af mulige deltagere, og at arrangementerne alene indeholdt et mindre traktement, der ikke havde karakter af bespisning. Skatterådet fandt derfor, at arrangementerne ikke havde karakter af repræsentation, men kunne fratrækkes som en reklameudgift, jf. LL § 8, stk.  1.

SKM2009.350.SR

Skatterådet fandt bl.a., at en forhandler af parfume, pleje- og kosmetikartikler, kunne fratrække udgifterne til

• demonstrationsvarer som driftsomkostninger efter SL § 6
• kurser for underforhandlere som driftsomkostninger efter SL § 6
• demonstrationsvarer som driftsomkostninger efter SL § 6.

Skatterådet lagde vægt på den særlige struktur, hvorefter forhandling af produkterne skete gennem et forhandlernet med direkte salg til nye forhandlere.

SKM2008.1025.SR

Skatterådet bekræftede, at udgifter til modydelser, der indgår i leverancer af medicinsk udstyr på baggrund af EU-udbud, og som selskabet er kontraktligt forpligtet til at levere, anses som salgsomkostninger, fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra a.

SKM2008.961.SR

Skatterådet fandt, at et selskab havde fradrag for hovedaktionærens invitation af to forretningsforbindelser til deltagelse i en tredje forretningsforbindelses jubilæum, som blev afholdt i forbindelse med danmarksmesterskabet i dragesejlads, selv om hovedaktionæren selv deltog i sejladsen. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at udgifterne ikke vedrørte hovedaktionærens egen deltagelse, og at de var afholdt med det formål at pleje forretningsforbindelser.

SKM2006.186.SR

En grossist spurgte bl.a., om der var fuldt fradrag for udgiften til bortgivelse af varer fra virksomhedens produktsortiment til de ansatte hos forhandlere, som gennemførte et markedsføringskursus på internettet. Skatterådet svarede, at udgiften kunne fratrækkes som driftsomkostning jf. SL § 6, stk. 1, litra a.