| Værnetingsreglerne angiver, hvor udlægsforretningen skal påbegyndes.
Det skal fremhæves, at der fra værnetinget kan foretages udlæg i aktiver, der befinder sig i andre skattesamarbejders områder, da det af hensyn til registrering, vurdering eller rådighedsberøvelse kan være nødvendigt at kontinuere udlægsforretningen til det sted, hvor det pågældende aktiv befinder sig.
Skyldnerens værneting bestemmes efter reglerne i RPL § 487, jf. §§ 235, 236, 238, 239 og 240.
Principale værnetingRPL § 487, stk. 1, angiver 4 principale værneting, hvoraf kun 3 har betydning for pantefogden:
- skyldnerens hjemting, jf. RPL §§ 235, 236 og 238
- skyldnerens forretningssted
- hvor der findes pant for den fordring, for hvilken udlæg foretages.
De principale værneting er sideordnede, således at et eventuelt valg tilkommer pantefogden.
Subsidiære værnetingEt subsidiært værneting kan kun anvendes, hvis ingen af de principale værneting er anvendelige, eller et principalt værneting tidligere har været anvendt uden, at RIM opnåede fuld dækning for sit krav.
Hvis der ønskes anvendt et subsidiært værneting, skal sagen oversendes til det skattesamarbejde, hvor udlægsforretningen skal gennemføres.
RPL § 487, stk. 2, angiver 2 sideordnede subsidiære værneting:
- den retskreds (det skattesamarbejde), hvor skyldneren opholder sig eller træffes
- den eller de retskredse (skattesamarbejder), hvor skyldneren har aktiver.
Ekstraordinært værnetingRPL § 487, stk. 4, angiver endeligt et ekstraordinært værneting, idet det angives, at begæring om en udlægsforretning kan fremsættes overfor andre fogedretter end de nævnte, hvis muligheden for fuldbyrdelse ellers vil blive væsentligt forringet.
Det kan fx være tilfældet, hvis skyldneren er ved at forlade landet eller foretager handlinger, der vil lægge væsentlige hindringer i vejen for foretagelse af udlæg. I praksis vil RPL § 487, stk. 4, navnlig være en hjemmel til at anvende de subsidiære værneting ekstraordinært. |